Hybris & Nemesis

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 sep. 2012
  • Opdateret: 17 apr. 2013
  • Status: Igang
De to tvillingesøstre, Izzy og Victoria, har en mørk fortid, mens de er ved at skabe en endnu mørkere fremtid. De er to koldblodige mordere, der bruger list og makabre metoder for at få deres ofre spindet ind i deres net. De er hævnere - Nemesis - Og de hævner sig på alle, som syndere og er hovmodige -Hybris - Hvilket vil sige alle mennesker. Børn, unge, voksne og ældre. Mænd og kvinder. Farvet og hvid. Hvor lang tid vil der gå, før nogen opdager deres hævntogt? Vil de overhovedet blive fanget af den kriminalassistent, der prøver at finde dem? (16+ Der er meget anstødeligt indhold, bare så I er advaret. :-D )

8Likes
20Kommentarer
1061Visninger
AA

1. Min hemmelighed - Victoria

Jeg går med faste skridt ned ad gaden. Med et smil på læben. Der er ingen der ved noget om mig. Intet om min fortid, nutid eller fremtid. Ingen der ved, hvilke planer jeg har lagt, og hvilke net jeg har spundet. Jeg er som en edderkop. Den Sorte Enke, om man vil.

Folk er uvidende, selvcentrerede og naive, tænker jeg, mens jeg kigger på den endeløse strøm af mennesker med mobiltelefoner, vareposer og børn ved hånden. Latterlige mennesker uden viden om den verden omkring sig, og hvilken trussel jeg udgør for deres kære små. Mine panderynker bliver lidt dybere, og næsen sitrer af afsky.

Jeg tager min mobiltelefon op af lommen og taster et nummer:

"Victoria?" Hører jeg en kvindestemme sige.

Jeg bryder ind i den kommende sætning:

"Før du siger noget, dette er en sikret linje. Jeg bliver skygget og prøver at miste mit "følge". Hvis jeg ikke kommer, gå ned på havnen, mole 3, og tag nøglen i knoben, som skibet "Flora" ligger fortøjet til".

Min stemme er rolig, da jeg ved alt, hvad jeg skal gøre. Dette har jeg prøvet 4 gange før: to fyre i habit og med en radio i øret. Amatører!

Jeg drejer til venstre, skiller telefonen ad og smider den i en skraldespand. Derefter går jeg ind gennem en dør og er forsvundet. Jeg fortsætter med faste skridt og nyder lyden af mine hæle, der giver ekko i den tomme bygning. Stilheden og ensomheden føles så rar og meningsfyldt i forhold til den støjende gade, med de tanketomme får.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...