Små ting kan ændre ens liv!

Emma er lige fyldt 18. Det havde været den bedste dag i hendes liv, indtil. Hendes far skulle køre dem hjem fra festen. Han havde været lidt fuld. Både Emmas bedste veninde, lillesøster og mor havde været med i bilen. De var kørt galt. Emma husker ligeså tydeligt hendes lillesøsters skrig da hendes ben blev knust. Emmas far og mor havde været helt knust mellem deres sæder. Hendes bedste veninde havde fået knust fra hoften og op. Emma havde selv kun brækket en arm og et ben. Emma var den sidste der var tilbage i hele familien. Hun havde ikke andre veninder. Hun kunne ikke holde ud at være i Danmark længere. Da hun er kommet sig efter ulykken vælger hun at flytte væk fra de dårlige minder i Danmark. Hun vælger at starte et nyt liv i London. Her møder hun fem mystiske drenge. Hun ved at hun har set dem før, men hvor. De ændre hendes liv, men der er både op og nedture.

3Likes
3Kommentarer
1202Visninger
AA

3. London.

Jeg vågnede ved to tiden fordi min alarm ringede. Der var fire timer til jeg skulle flyve. Jeg tog et sæt tøj i min taske og skiftede. Jeg gik ned i hotellets spisesal for at spise morgenmad eller på en måde bare et mellem måltid. Jeg sad der helt alene, sjovt nok. Da jeg havde spist og betalt for værelset tog jeg en taxi til lufthavnen.

Jeg sad i min taxi og kiggede ud af vinduet. Jeg havde været her så mange gange med Sara. Hver gade vi kørte forbi, hvert et hjørne her i byen havde en historie. Vi var i København så tit vi kunne komme afsted med det. Nogen gange havde vi min søster med. Jeg lagde hovedet mod ruden. Jeg kunne mærke en tårer trille ned af min kind. Taxi manden kiggede på mig i bagspejlet.

"Er du okay? " Han kiggede på mig med e trist ansigts udtryk.

"Ja det er bare....." Jeg trak på det. Jeg viste ikke hvad jeg skulle sige. "Jeg har så mange minder her, med mennesker jeg aldrig vil kunne komme til at opleve noget nyt med...." Han kiggede på mig med store øjne.

"Det er jeg ked af at hører! " Han smilte skævt til mig. Jeg smilte igen.

Vi drejede ned af en vej som førte os til lufthavnen. Her var mange biler. 

Jeg var helt væk i mine tanker.... 
Det her var sidste gang i meget lang tid at jeg ville stå på dansk grund. Jeg skulle til at starte et helt nyt liv. Jeg kendte ikke nogen som helst i London. Jeg kendte ikke engang nogen i England. Det var derfor det var et godt sted at starte på en frisk.
Der holdte en smadret bil i højre side af vejen. Den var helt knust, ligesom vores bil havde været.
Billederne kom glidende ind for øjnene af mig, min søsters skrig blev ved med at køre. Jeg kunne se Sara blive mast. Jeg kunne se de ting jeg havde set mens jeg sad helt klemt mellem de andre. Ingen svarede mig. Jeg skreg. Jeg græd. Jeg kunne ikke se Saras ansigt. Det var helt knust. Min søsters overkrop lå hen over min mors sæde, helt livløst og min mor og far kunne jeg ikke se fordi de var mast sådan sammen mellem deres sæder og det forreste af bilen. Jeg følte at det løb koldt ned af ryggen. 
Jeg mærkede en hånd på min skulder.

"Det bliver 153,50kr " Sagde taxi manden og smilte til mig.

"Når ja... Ehmm.." Jeg fandt min pung frem og gav ham 200kr. Jeg steg ud af bilen uden at sige noget.

Jeg fandt hurtigt mit tjek ind sted. Jeg gik mod sikkerheds kontrollen. Jeg så på min telefon. Der var en time til jeg skulle flyve. Jeg skyndte mig igennem sikkerheds kontrollen og hen til min terminal. Jeg stod lidt og kiggede inden jeg gik ind i flyet. 
Flyet begyndte at brumme fordi motoren startede. Det kørte hurtigere og hurtigere og nu rørte vi ikke den danske jord mere. Jeg så langsomt Danmark blive mindre og mindre under mig.
Vi var oppe over skyerne. Det hele lignede hvid candyfloss. Jeg smilte og lagde mig til at sove.

 

Jeg vågnede med et sæt da der var en der lagde sin hånd på min skulder. Det var den mand der sad ved siden af mig som sagde at vi var landet. Jeg havde sovet som en sten! Folk begyndte at rejse sig og gå ud af flyet.
Jeg sad lidt og kiggede ud af vinduet. Solen skinnede og vejret så rigtig lækkert ud. Jeg kiggede hurtigt rundt og så at jeg var den sidste tilbage i flyet. Jeg tog min taske og gik ud. Jeg havde kun en stor håndbagage fordi alle mine ting allerede stod i lejligheden. Så jeg gik bare direkte fra flyet og til forhallen. 
Der skulle stå en kvinde med et skilt hvor mit navn var på. Jeg fandt hende hurtigt.

"Velkommen til London Emma" Sagde hun og smilte.

"Tak." Sagde jeg og smilte igen. Hun tog min taske og sagde at jeg skulle følge med. 

Vi gik ned i en stor P-kælder. Hun stoppede ved en lille lyseblå fiat 500. Den havde lyse sæder og den var helt ny. Hun kom min taske ind på bagsædet imens jeg satte mig ind. Hun kom ind og tændte bilen. Vi kørte op fra P-kælderen. Vi kørte forbi lufthavnens indgang. Der stod en masse skrigende piger med bannere hvor der stod "We love One Direction" - "Marry me Harry" - "Give me a Horan hug" og alt muligt andet. 
Jeg havde hørt det der navn One Direction før, men jeg kunne ikke huske hvor. De måtte være et band eller sådan noget. Gad vide hvorfor alle de piger stod foran lufthavnen? Var de der One Direction lige ankommet med et fly eller hvad? Da jeg ikke kunne se alle de skrigende piger længere tænkte jeg ikke mere over hvem One Direction var.

Efter en halv times kørsel var vi ved min lejlighed. Damen gav mig nøglen til lejligheden og min taske. Så sagde hun farvel og kørte.

Jeg satte min taske ved siden af mig. Jeg stod lidt og betragtede mit nye hjem udefra. Jeg stod og svingede med nøglen. Folk gik og kiggede på mig. Det var lidt pinligt, så jeg skyndte mig bare at tage min taske og gå op til døren. Jeg låste op og gik langsomt ind. Jeg kiggede rundt. Jeg glemte helt at lukke døren. 

Der var højt til loftet. Vægene var kridhvide. Trappen op til 1etagen var en lysebrun vindeltrappe. Der var virkelig smukt. Jeg løb rundt og kiggede over alt. Alle mine ting stod stablet rundt omkring, så der var meget at gå igang med. Jeg gik ovenpå. På vej op af trappen så jeg at hoveddøren stod åben så jeg skyndte mig ned og lukke den. Da jeg stod i døren så jeg en stor sort bil med tonede bagruder køre forbi. Der kom en masse skrigende piger løbene lidt længere nede af gaden. Jeg kiggede hen på den sorte bil der parkerede lige ud for huset ved siden af mit. Der kom tre store og muskuløse mænd ud af bilen. Der efter kom der to drenge ud. Den ene havde et flot brunt og krøllet hår. Den anden kom springende ud af bilen. Han havde en stribet t-shirt på og røde bukser.

"Vi ses drenge!" Kunne jeg jeg høre den krølhårede dreng sige med hovedet ind i bilen. De to drenge skyndte sig ind i huset før de skrigende piger kom. De store muskuløse mænd satte sig ind i bilen igen og kørte. Jeg lukkede min dør og gik ind. Jeg gik ovenpå som jeg var igang med før. Jeg gik ind i et stort værelse med altan ud til baggården. Nede i gården var der tørrestativer og bål steder plus nogle borde og stole. Det så hyggeligt ud. Jeg synes det her skulle være mit nye soveværelse. Her var så åbent og smukt også var der en altan. Jeg elskede at gå udenfor om natten hvis jeg ikke kunne sove.

Jeg gik ned og tog et par kasser med op hvor der stod 'Dele til seng'. Hjemme havde jeg skilt min seng ad og nu skulle den så samles igen. Det gik lettere end jeg havde troet. Jeg gik ned for at tage madrassen, men den var alt for tung og bred til at jeg selv kunne få den op af trappen. Der skulle lige tænkes lidt over hvordan jeg fik den op. Imens tog jeg de kasser hvor der var hylder og skab i. Jeg begyndte at samle dem ligeså stille. Jeg gik ned og fandt en hammer og nogle som så jeg kunne sætte mine hylder op. Jeg begyndte at slå søm i, men det var virkelig svært. Jeg bøjede en del søm, men jeg fik da også banket et par i væggen. Jeg satte min sorte IKEA hylde op. Jeg stod lidt og kiggede. Jeg havde været rigtig dygtig. Jeg havde nemlig samlet mit skab midt på værelset istedet for henne ved vægen hvor det skulle stå. Jeg prøvede at skubbe det, men med det resultat at det væltede.
Flot Emma, rigtig flot. 

Jeg gik ud på altanen. Hvad fanden gjorde jeg nu med det skab? Jeg stod med hovedet ned på gelænderet af altanen og så ned på mine fødder. Jeg havde et par lilla converse på. De var meget slidte, men vildt fede. Jeg drejede hovedet lidt mod højre fordi der kom lyde inde fra den anden leglighed. Altandøren stod åben inde ved de to drenge jeg havde set for lidt siden. Jeg kunne høre at de grinte. De begyndte at snakke og nysgerrig som jeg var kunne jeg ikke lade være med at lytte bare lidt.

" Jeg kan altså ikke finde ud af hvor det der brag kom fra!"  Sagde den ene af drengene. Jeg grinte ligeså stille for mig selv. Det var nok da mit skab væltede at de havde hørt et brag.

" Det var vel ikke mrs. Jonson som væltede om inde på sit værelse igen? " Sagde den anden. Hvem var mrs. Jonson? Det var sikkert hende der havde boet her før mig. Gud  de vidste ikke engang at de havde fået en ny nabo. Jeg kunne høre en komme løbene mod altanen. Jeg kiggede væk.

" Se lige om hendes altandør er åben så må vil lige råbe til hende! " Var der en der sagde. Jeg kunne høre at en af drengene var ved at åbne altandøren helt.

" Hey! Mrs. Jonson er duu.." Han stoppede med at snakke. Jeg vendte mig om. Det var ham den krølhårede der stod på altanen. 

"Åh gud! Du er jo ikke Mrs. Jonson... Ehm Hej?" Han så forvirret på mig. Jeg smilte.

" Hej, nej jeg er lige flyttet ind her for et par timer siden. Mit navn er Emma, Emma Andersen" sagde jeg med et stort smil på læben. Han kiggede i lang tid på mig. Det blev lidt uhyggeligt til sidst.

"Ehm jeg ehhhhhm.... Mit navn er Harry Styles, hvad var det for et brag der kom inde fra dig før? " Spurgte han med et skævt smil. Jeg begyndte at grine.

" Ja ehm det var mit skab der væltede, jeg skulle tætte det på plads, men så væltede det" Jeg grinte af mig selv.

"Kom du til skade? " Spurgte han og så mig lige i øjnene. Jeg havde set de øjne før. De havde stiret på mig før, det var helt 100! 

" Nej, nej slet ikke." sagde jeg og smilte endnu mere. Han så på mig med store øjne.

" HAAAARRY! Hvad laver du der ude?" Råbte den anden dreng inde fra lejligheden af.

"Jeg snakker med vores nye nabo!" råbte han ind af døren. De råbte i lang tid til hinanden. Jeg gik bare ind og lukkede min dør. Jeg skulle have pakket noget mere ud.

 

Efter rigtig mange timers hård arbejde var jeg næsten færdig på 1 etagen. Jeg var slet ikke begyndt nedenunder endnu. Jeg havde fået madrassen op på værelset efter en laaaaang kamp. 

Gad vide hvad Harry havde tænkt da han så at jeg bare var gået. Det irriterede mig utrolig meget at jeg ikke kunne finde ud af hvor jeg havde set ham. Jeg lagde mig på min seng. Jeg lukkede ligeså stille øjnene.

________________________________________________________________________________

Okay jeg håber at i kunne lide dette kapitel.
Smæk en kommentar op og sig hvad i synes. 
Det her er min første Movellas så håber det er godt nok!
- Kys Line :-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...