Små ting kan ændre ens liv!

Emma er lige fyldt 18. Det havde været den bedste dag i hendes liv, indtil. Hendes far skulle køre dem hjem fra festen. Han havde været lidt fuld. Både Emmas bedste veninde, lillesøster og mor havde været med i bilen. De var kørt galt. Emma husker ligeså tydeligt hendes lillesøsters skrig da hendes ben blev knust. Emmas far og mor havde været helt knust mellem deres sæder. Hendes bedste veninde havde fået knust fra hoften og op. Emma havde selv kun brækket en arm og et ben. Emma var den sidste der var tilbage i hele familien. Hun havde ikke andre veninder. Hun kunne ikke holde ud at være i Danmark længere. Da hun er kommet sig efter ulykken vælger hun at flytte væk fra de dårlige minder i Danmark. Hun vælger at starte et nyt liv i London. Her møder hun fem mystiske drenge. Hun ved at hun har set dem før, men hvor. De ændre hendes liv, men der er både op og nedture.

3Likes
3Kommentarer
1223Visninger
AA

4. Du har pæne øjne.

Jeg åbnede langsomt det ene øje. Det var stadig mørkt udenfor. Jeg kiggede ned af mig selv. Jeg lå stadig i mit normale tøj. Jeg gik hen til mit skab og fandt noget nattøj som jeg så skiftede til. Jeg tændte lyset og gik ud på min altan. Jeg stod lidt og nynede. Lyset blev tændt inde ved siden af, men jeg opdagede det ikke før der var en der snakkede til mig.

"Hej Emma" sagde en hæs og lav stemme. Jeg blev vild forskrækket og hoppede nærmest. Jeg kiggede hen mod Harry.  Han stod på sin altan i et par jogginbukser og bar mave. Han smilte til mig.

"Hej..." Mere blev det ikke til for jeg var sygt træt, jeg væltede rundt på altanen og alt blev sort.

 

Jeg vågnede ligeså stille. Mit hoved gjorde vildt ondt. Jeg åbnede langsomt øjnene. Det første jeg så var en dreng med et stort smil på læben, men det var ikke Harry. Og det var heller ikke ham Harry var gået ind i huset sammen med. Jeg var vildt bange.

"Hej, jeg er Niall! " sagde drengen og smilte sygt meget til mig, rimelig uhyggeligt! Jeg stammede. Drengen drejede hovedet "Hey HARRY! Hun er vågnet! " sagde han og kiggede på mig igen. Jeg kiggede på ham med et skræmt udtryk i øjnene.

"Hvem er du? og hvad laver du i min lejlighed!"  Råbte jeg. Han så skræmt på mig.

"Hey rolig nu! Jeg er Niall Horan, en af Harrys venner og du er i Harry og Louis' lejlighed" Sagde han og smilte igen. Harry kom ind af døren.

"Er du okay Emma? Du slog hovedet i nat ude på altanen" Sagde Harry og så på mig. Jeg var vildt forvirret. Hvordan var jeg kommet her ind hvis jeg havde slået mit hoved på altanen i nat? Jeg svarrede ikke.

" Jeg klatrede over på din altan for at se om du var okay og da du ikke svarede og bare lå det tog jeg dig med her ind...." Der kom tre andre ind af døren. Harry fortsatte. " Det her er Niall, Liam, Zayn og Louis." Jeg lå virkelig bare og stirrede. Jeg lukkede langsomt øjnene igen. Det her måtte være en drøm. Det hele virkede helt urealistisk at Harry havde fået mig her ind i nattens vulm og mørke. Jeg kunne høre at de snakkede.

"Ehm Harry hvad er det hun har gang i? Jeg kunne mærke sengen gynge. Jeg åbnede det ene øje. Foran mig sad Harry. Jeg lukkede hurtigt mit øje igen. Det var en drøm, bare en drøm, kun en drøm. Jeg blev ved med at sige det til mig selv, men jeg kunne heletiden høre dem snakke. En af dem kørte sin hånd ned over min kind. Det var sikkert Harry. 

Min mave rumlede vildt højt. Jeg var så sulten. Jeg måtte nok indse at det her ikke var en drøm. Jeg åbnede øjnene meget langsomt. Jeg så lige ind i et par flotte grønne øjne. 

" Hey.. Du er vågen" Sagde Harry ligeså stille og smilte til mig. Jeg smilte igen. Der var kun Harry i værelset. Han sad på sengen mens han holdte min hånd. Jeg kiggede på min hånd også på Harry.

"ouh... Undskyld...." Sagde han og trak sin hånd til sig. Det gjorde mig ikke noget at han havde holdt min hånd. Jeg smilte stort til ham og grinte. Han kørte en hånd igennem hans hår.

"Du har et sødt grin" sagde han og grinte. Jeg hev dynen op over hovedet.

"Nej jeg har ej! Jeg hader mit grin! Det er altså forfærdeligt!" Jeg synes selv at jeg havde det klammeste grin ever! Hvordan kunne han synes det var sødt! Det lød lidt ligesom en ko blandet med noget grise grønt og lidt fåre bræ. Det var så grimt et grin!

Harry trak dynen ned så han kunne se mit ansigt. Hans ansigt var tæt på mit.

"Du har pæne øjne Emma" sagde han helt uventet. Jeg kunne mærke at jeg rødmede.
Harrys ansigt var så tæt på mit. Jeg kiggede ham lige i øjnene.
Jo flere gange jeg så hans flotte øjne jo mere vidste jeg at de havde stiret på mig før.
Det irriterede mig utrolig meget at jeg ikke kunne finde ud af hvor de øjne havde stiret på mig.

Oppe på væggen var der et ur. Klokken var halv et om efter middagen.

"Jeg er nød til at gå, Harry!" sagde jeg hurtigt. Jeg rejste mig og gik ud af det værelse jeg var i.

"Hvorfor?" var det sidste jeg hørte før jeg var ude af døren og på vej ind til mig selv.

Hvor kunne jeg have set de øjne. De fik mig til at smile og føle mig tryg. De øjne.

_________________________________________________________________________________

Det var så endnu et kapitel.
Håber i kunne lide det! :-)
Jeg vil gøre alt for at få skrevet næste kapitel hurtigt med jeg har lidt travlt for tiden! :-)
- Kys! xxx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...