Some Die Young

Da Jo’s kæreste, Ethan, dør i et skyderi i byens storcenter, er Jo nede. Hun spiser ikke, snakker ikke, tænker bare. Mens efterforskningen af årsagen til Ethans død og hans to hårdt sårede venner er i gang, er Jo på vippen til at begå selvmord. Vil Ethans morder blive fundet, og årsagen til at han skulle dø blive opklaret? Og hvad sker der med Jo?

11Likes
17Kommentarer
1585Visninger
AA

2. KAPITEL 2

Det første jeg gør efter at have forladt den store bygning hvor ikke kun psykologen, men også tandlægen, lægen og hudlægen ligger er at sætte mig ind i Amy’s bil og køre ud til River Fields. Der plejede jeg altid at komme som yngre for der var så smuk. Men efterhånden som mange nu tager derud, både skoler eller bare folk der bor i byen er stedet blevet ret klamt. Men åen der vil altid være smuk, selv om foråret vår vandet er klamt og snasket. Jeg var herude et par få gange med Ethan. Han undrede sig altid over hvad der var for enden af åen. Vandet strømmer nydeligt gennem åen og hver gang det møder en sten giver det et lille plask. Strømmen flugter mod højre og ind under en bunkesten. Derfra er det umuligt at se længere. Og så føre jeg mit syn fra sten bunken og op det lille hul i bakken hvor vandet løber ned. Igen og igen. Bag bakken starter åen igen. Jeg gætter på den starter nede ved Joan’s gård. Joan er en af Amy’s gode venner. Men i modsætningen til Amy er Joan meget mere primitiv. Hun bor på gården sammen med sin mand og to piger og så Joshua. Joshua var også med under skyderiet, og blev ramt en gang i benet. Han gik også på fodboldhold med Ethan, men den karriere idé er væk nu.

 

Lyset skinner kraftigt gennem hullerne i trækronerne. Et egern kravler op ad en af træernes trætoppe og mødes med sin ven på en gren. Jeg knuger mig ind til Ethan der sidder og piller lidt ved sin mobil. Vi sidder ved åen på et tæppe. Han lægger sin mobil væk og slår sin arme rundt om mig. Jeg kigger op gennem hans favn. Han smiler til mig og kysser min pande. Vi har siddet her hele efterdagen og bare kigget på åen så strømmer lystigt. Hans bil holder oppe på parkeringspladsen oppe af bakken.

”Der er noget jeg vil vise dig” siger han og tager min hånd. Vi går op til bilen hvor han åbner døren for mig og jeg træder ind. Så sætter han sig på føre sædet og starter bilen. Selvom solen skinner er vejen våd og glat på vej til det sted Ethan vil vise mig. Vi køre ud af skoven og op på en landevej hvor han beder mig lukke mine øjne. Når vejen drejer mærker jeg det i min krop og jeg kan føle at vi køre op. Højt op. Ladet på bilen rumler da bilen stopper. ”Ikke åbne” gentager Ethan og tager i min hånd. Han føre mig ud af bilen og smækker lågen bag ham. Jeg kan mærke solen skinner direkte på mig, men at vinden er tæt og kold. Han holder mig i hånden og føre mig ned af nogle trin. Så stopper han. ”Åben dem”. Og med det samme mærker jeg vinden mod mit ansigt. Vi står på Banks Hill, det højeste punkt i byen. ”Er det ikke en smuk udsigt?” spørg Ethan mig. Jeg er fuldkommen målløs. Det eneste jeg kan gøre er at sprede armene, lukke mine øjne og mærke den kolde vind mod mit ansigt. Det her er fantastisk. Helt perfekt. Ethan fortæller mig at det her er hans yndlingssted i hele verden, ligesom mit er åen. Han sætter sig ned og kigger ud over kanten. Normalt er jeg højde skræk, men ikke med Ethan. For han passer på mig. Som om jeg var alting for ham. Bang. Vi er i storcenteret  og Ethan ligger blødende foran mine fødder. Jeg skriger og græder mens et par politimænd holder mig tilbage og 2 ambulance folk føre hans lig væk.

 

Jeg går tilbage til bilen, det samme sted som Ethan holdt den gang. For mine øjne ser jeg ham. Han sætter sig ind i bilen og køre  ud af parkeringspladsen. Mod Banks Hills.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...