Kidz

Vagten i den sorte beskyttelsesdragt åbnede porten for dem. De tøvede et øjeblik, han så tilbage og vinkede. Hun tog derefter hans hånd i sin og sammen gik de mod lyset. Det var så skarpt, at det skar dem i øjnene. Men de var ligeglade, for det var rigtigt lys. Bag dem brød helvede løs

19Likes
36Kommentarer
1570Visninger
AA

2. Syv dage tidligere

,,ER I KLAR?” Lød Amelias stemme gennem den lille grotte.

,,JA!” Var svaret fra omkring 100 høje, blege femtenårige.

,,I dag er der præcis en uge til Nathaniel og jeg fylder seksten, og vi skal være fuldstændige parate.” Hun så vurderende rundt på alle de håbefulde ansigter. Hun viste, at de var parate, planen havde været klar i flere måneder.

Hun steg ned fra den store sten, som hun havde stået på og bevægede sig ud fra det lille aflukke, de havde befundet sig i. Flokken spredtes langsomt, man gik ud et par stykker af gangen. Vagterne bag de røde øjne måtte ikke opdage noget.

Ude i det store fælles rum, hvor der var mindst tredive meter til høje stenloft, satte Amelia sig hen til en lille dreng. Ethan, hendes lillebror på syv år. De lignede hinanden meget. Samme porcelænshvide hud, samme blå øjne, høje kindben og gyldne hår. Det var også derfor Amelia var sikker på, at de var søster og bror. De havde nemlig aldrig mødt deres forældre. De levede udenfor.

Ingen herinde kendte deres egne forældre. Få timer gamle blev alle nyfødte bragt herned. Hulen, som den blev kaldt. Der var nu ikke kun den ene hule. De boede i et kæmpe hulesystem. Her levede alle børn til de var seksten. Hvad der skete bagefter kunne man kun gisne om.

,,Det gjorde du godt,” Sagde Nathaniel og gav Amelia et kys på kinden. Hun drejede dog hovedet og lavede det til et rigtigt kys.

,,Tak,” svarede hun og så sig stjålent omkring. Ingen kameraer så i deres retning lige nu. At have en kæreste var forbudt, ligesom det at lave oprør og samle sig i store grupper. Inden for de sidste ti minutter, havde hun overtrådt alle tre regler.

Næsten hele sit liv havde hun, og de andre børn, levet i frygt. For fremtiden og for vagterne. Især for vagterne. De håndholdte alle regler og kom en gang imellem og hentede børn der havde brudt for mange af dem. Ingen vidste, hvor disse børn blev ført hen. I skolen, hvor læreren sad udenfor og talte igennem et kamera. Fik de at vide, at de boede her, fordi de ikke var klar til den rigtige verden og voksne ikke havde tid til dem. Amelia troede noget andet, hun var sikker på at de voksne var bange for dem. Vagterne var altid klædt i store uniformer, havde våben, og så dem aldrig i øjnene. Som ville de brænde sig, hvis de gjorde det. Nathaniel og mange af de andre ældre børn var af samme mening.

Det gav ingen mening at spærre 2032 børn inde i en fængselslignende hule, kun fordi de ikke var klar til den rigtige verden.

Dette var også grunden til deres oprør. De ville leve, de ville indånde rigtig luft. Alt det lærerene på skærmene, havde fortalt dem om i skolen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...