Når man har nedturer, har man også "uppers"

Det er en del af hele mit liv, fra start til nu. Alt i alt, det jeg kan huske.

0Likes
0Kommentarer
440Visninger
AA

1. Ja, det måtte jo ske.

Nogen, ja nogen har dette med at de ikke altid har en familie som er der, ikke af jeg ikke holder utroligt højt af min familie, men det første jeg husker fra lille er den der dagligdag med mor og far, det er sådan jeg at husker vi havde en hund (Sisi) og en kat (Olivia) Vi 3 havde det fedeste forhold, jeg er så røv ked af at de ikke er her idag! Det ville være et vidunderliv, de var der altid når jeg var ked af det, og havde brug for nogle at snakke med. Det der gør at jeg nævner nedturer, de vil i få meget mere af vide om:) Men livets gang må jo slutte en dag, for alle. Vi alle har brug for nogle, at snakke med, og det havde jeg dengang. Men nu kommer det med nedturener... Min far drak, en rigtig alkoholiker.. Det aldrig sjovt at have sådan en far / mor... (eller andet) .. Det må andre der læser det her også vide.. Eller tænk jer frem til det, det enkelt. Anyway.... Som 2 et halvt, ville min mor skilles, der blev min verden forandret totalt. Hunden (Sisi) aflivet, da far ikke ville kunne have den, så måtte den aflives;( Selv det husker jeg, jeg er mega underlig, men kæft hvor jeg elskede den hund<3 Nu havde jeg kun min kat, troede virkelig jeg skulle miste Olivia dengang også, hvis jeg ikke havde haft nogle af dem, ja så havde jeg sgu nok ikke været her idag, savner dem stadig!<3 Det sidder dybt inde og man kan få det rigtig dårligt over det.  

Min mor og jeg boede hos min mormor, indtil min mor fandt en mand John, ham elsker jeg også af hele mit hjerte, han var der ligesiden jeg var helt lille, der flyttede de sammen, så fik vi en lejlighed..   På det tidspunkt var John, bange for min far, min far blev jo også rigtig ked over at min mor tog afsted, og til en anden mand, men John ville så gerne møde min far, så mig som 3 år og John og min far mødtes, på det tidspunkt havde John mig. Min far blev så mega stolt af John, af min far begyndte af græde, det havde John ikke lige regnet med. Da vi fik lejligheden fik jeg 2 af værelserne.. Legerummet og et normalt med masser af ting, det var på det tidspunkt jeg virkelig begyndte at tænke meget på hvad der ville ske, ved virkelig ikke hvordan helvede jeg kan huske noget fra da jeg var 2 et halvt. Underligt, men glad for jeg kan, min mor og far tror jeg ikke kan huske da de blev skilt, men det kan jeg. Næste kapitel får muligvis titlen : En lille en mere? Why?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...