The A team - One Shot

En one shot om den fantastiske sang ''The A team'' By Ed Sheeran!

4Likes
3Kommentarer
331Visninger
AA

1. And she don't wanna go outside tonight

Det var mørkt. Og koldt og klamt og ulækkert. Men allermest var det koldt. Hvad havd jeg også ventet? Flyttet hjemmefra som 18-årig og bar få smidt t milliardær job i hovedet. Nej, sådan var virkligheden slet ikke! Jeg var blevet nødt til at arbejde som prostitueret. Og det var ikke sjovt nej. Overhovedet ikke og nu da jg havde arbejdet som det i snart 5 år, for at skaffe penge til mine stoffer, ja jeg var afhængig, følt jeg ligsom at jeg snart ikke gad mere. Jeg havde aldrig rigtig rænkt over selvmord, og havde heller ingen planer om det, men det var en kamp for mig hver dag at overleve. Det var isnende koldt i englands gader og jeg hadede at være escortpige! Mænd jeg ikke kender som jeg skal gå i seng med. Nej tak! Men jeg blev ligesom nødt til det. Ikke at jeg ville gå tilbage til min lorte familie. Nej ellers tak du! Det er trodsalt bedre at gå i seng med fremmede end med sin far! Ja, sin alkoholiker far! Og en mor der er på stoffer og er min far utro er heller ikke fedt!

 

 

''Har du været  seng med ham?'' Skreg min far af min mor. Jeg vendte mig om, men ikke hurtigt nok. Jeg så min fars hånd der svingede igennem luften og smadrede ind i min mors kind. Jeg begyndte at græde, bare uden lyd. '' DIN MØGKÆLLING!'' Skreg min far igen af min mor. Jeg begyndte pludselig at græde med lyd og min far slap hurtigt taget om min mor. ''Tuder du din møgunge?''Grinte min far ad mig med et ondskabsfuldt ansigstudtryk. Jeg rystede på hovedet så tårerne fløg omkring mig. Jeg kunne slet ikke stoppe mig. Jeg kunne se min far's vrede i hans øjne - Blandet sammen med alkoholen - Idét min far tog fat i min arm og vred den rundt. Jeg hylede af smerte og skreg at han skulle give slip. '' Mor, Mor hjælp mig!'' Hylede min lille seksårige stemme. Min mor kiggede bare på mig med et tomt ansigtsudtryk og ignorede det høje knæk min arm pludselig sagde.

 

Jeg gøs ved tanken om den aften og trak soveposen længere over mig. Lægen havde spurgt hvad der var sket og min far havde bare løjet og sagt jeg havde væltet ned ad trappen. Fra den dag af var jeg blevet slået, voldtaget og sågar blevet tilbudt stoffer af min egen far! Så den dag jeg fyldte 18 havde jeg taget mine penge jeg havde sparet sammen og hoppet ud af mit vindue og løbet.

 

Pludselig begyndte tårerne at trille ned ad mine kinder. Jeg hadede at tænke på min fortid. Min skrækkelige fortid! Jeg rejste mig op. Det var på tide at skulle ud og sælge aviser. Det var den eneste måde ud over mit job jeg kunne tjene penge på. Sukkende tog jeg aviserne frem fra min vogn og stillede mig ind på en stor gade. Det gik faktisk o.k! Jeg havde fået solgt en 8 stykker, men det var kun pga. at folk havde medlidenhed ed mig. Jeg kunne se det i deres blikke. Jeg hadede når folk havde medlidenhed med mig. Jeg var selv skyld i det her på en måde så folk skulle ikke have medlidenhed med mig. Pludselig spottede jeg en rødhåret mand. Han så rar ud, var ikke særlig høj og så havde han det der underlige, men flotte, orange/rødt hår.

 

Han smilede til mig og jeg gav ham da også et lille smil igen. Pludselig skiftede han retning og kom gående hen imod mig uden at bryde øjen kontakten. ''Hej!'' Han's mørke, men dog lyse stemme der lød som 1000 violiner afbrød mine tanker. ''Hej. Hvor mange blade vil du købe?'' Svarede jeg ubehøvlet og smækkede hånden op for min mund, for at proppe ordene ind i mind mund igen. Men det var forsent. Først fik fyren et underligt ansigsudtryk, men så et sjovt et. I ved som om man ikke må grine, men man har lige hørt noget mega sjovt! Jeg fik pludselig travlt med at kigge alle mulige andre steder hen end på manden's ansigt. Jeg kiggede på alle de andre mennesker der gik foran mig. De havde ingen bekymringer i livet. Deres største problem var nok om de skulle tage taxaen eller metroen hjem.

 

Et højt grin fik mig til at kigge op på fyren. Jeg sendte ham et unnderligt blik indtil jeg fandt ud af at jeg sad og suttede på den dyne jeg havde om mig. Pis! Det gjorde jeg altid når jeg var nervøs. Lod som om jeg spiste noget. Åndsvagt! Jeg kunne straks mærke jeg blev rød i hovedet men da manden bare smilede og sagde:''Jeg hedder Ed! Og jeg vil gerne have et blad, ja!'' Jeg smilede og rakte et blad til manden- Som hed Ed - Men han satte sig bare ned. ''Det er smukt om aftenen her, hva?'' Jeg blev overrasket over Ed's smukke stemme, da han talte igen. ''Mmh, ja det er det'' Svarede jeg bare med min rustne stemme. Jeg lød som en på firs trods jeg kun var 23 år.

Pludselig ringede en Tlf. Jeg kiggede hen på Ed der med et undskyldene smil tog sin mobil op ad sin lomme mens han mimede 'Undskyld'. Jeg nikkede bare for at vise det var okay. Da Ed havde snakket færdigt sagde han med beklagende stemme:'' Jeg er ked af det, men jeg er nødt til at gå nu!'' Jeg trak bare ligegyldigt på skuldrene han var garanteret ligeglad med mig. ''Kan jeg få dit nummer?'' Jeg kiggede chokeret på ham. Han forstod vidst han havde sagt noget forkert så han skyndte at sige:'' Altså vi kunne tage ud og få en kop kaffe en dag måske?'' Jeg tænkte lidt over dte inden jeg svarede:''Jeg har ikke noget telefon, me hvis du kommer her i morgen på samme tidspunkt kan vi mødes?'' Han smilede bare, gav mig nogle penge - flere end hvad bladet faktisk kostede - , sagde hej og løb sin vej mens han vinkede. For første gang i mit liv havde jeg prøvet noget godt!

 

 

Slut! Jeg ved godt at i videoen dør hun, men jeg har ikke lavet den kun med henblik på videoen!Husk a like så gør i mig glad!!;) Håber i kunne lide den!:) Xxx 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...