"Hvad er dine sidste ord?" (OneShot)

Én uden navn. Drømmen, der endelig kunne sluttes. Lænker, der knækkes. Følelsen af friheden.

3Likes
2Kommentarer
827Visninger
AA

1. Drømmen - Virkeligheden

       Hun grab virkelig hårdt på dynen, så knoerne blev hvide som sne og sveden løb strømmende ned af ryggen på hende. Gispende lænede hun sig ned mellem benene og begyndte at trække vejret; stille og roligt. Den samme drøm. Den samme handling. Hun rev dynen af sig og gik ud i badeværelset og så sig i spejlet. Hendes glansløse, brune hår var helt uglet til og poserne under hendes øjne var blevet mørklilla. Hun rynkede panden og stirrede på sig selv i spejlet, af den fortvivlelse om hvorvidt det var hende, hun så. Hun åbnede for den knirkende vandhane og lod den løbe i par minutter, imens hendes tanker var fløjet et andet sted. Hun tog en håndfuld koldt vand og plaskede det i ansigtet. Det vækkede hende med det samme og det vaskede også alt det koldsved, hun havde på panden. Hvorfor skulle hun have det samme drømme hver nat? Søvnløse nætter var hårde og det ødelagde hendes helbred. Vægttab og fremtrædende kindben blev mere og mere tydeligt for hver uge, der gik. 

 

     Langsomt begyndte der at sive koldt luft ind på badeværelset. Gåsehud fik hun og hendes krop rystede i krampe. Det blev koldere og mørkere. Hun rakte ud efter det gylden dørhåndtag – jo, mere hun rakte ud efter det, jo længere blev afstanden større mellem døren og hende. Døren forsvandt længere og længere væk, til det kun var en lysende prik ude i horisonten. Nu stod hun midt i en kirkegård med kragerne flyvende over sig. En stilhed som var hende bekendt. Kirkeklokken begyndte at runge højt og utålmodig. Månen var fremme og skinnede mat, ligesom månen kendte for mange hemmeligheder, end den kunne tage og sukkede. Hendes rystende krop stoppede og langsomt begyndte det at blive hedt. En ubehagelig varme. Ligesom en stikkende fornemmelse af at man havde stået under solen for længe. Nu forandrede landskabet sig. Høje, grønne træer og duftende blomster var over alt. Hun stod midt i et forår scenarie. Hun følte sig levende igen, en følelse af en bankende fornemmelse i brystkassen. Forelskende par valsede forbi hende, uden at ane hendes nærværen.

 

     Pigen hev drengen i armen og gav en lidenskabeligt kys på munden. Parret gik ind i skoven, uden at vide hvad der ventede dem. Nemlig en hemmelighed, som aldrig kunne fortælles. Dybt inde i skoven var der intet lys, som kunne skinne igennem de tykke trækroner. Det var mørkt og dæmpet. Ingen lyde, intet liv. Intet. Parret gik længe uden at vide hvor de var og pigen klæbede sig op af sin kærestes arm. Et ondt, grusomt smil viste sig på hendes læber. Jo dybere de gik ind, så de en lygtepæl, som skinnede svagt i mørket. De satte sig ned af udmattelse under det dæmpet lys. Drengen var træt og var helt færdig. Han lagde armen om pigens smalle skuldre og krammede hende ind til sig. Uden at lyd trak hun en kniv ud af bukselommen og stak sin kæreste i armen uden tøven. Han skreg først af forskrækkelse, men da det gik op for ham, hvad der var i gang, strittede han imod. Men hun havde fordelen med et våben. Hun blev ved med at stikke til drengens sidste hjertebanken var væk i sekundet. Pigen vendte sig langsomt mod hende. Hendes øjne lyste blodrødt og gav et stort morderisk smil. 

 

     En lugt, der kom hende ubehageligt. En tot af hendes hår var faldet foran hendes ansigt. Hun skulle lige til at skubbe totten bag øret, da hun så sine hænder. De var badet i blodrødt væske. Hun så på gulvet. Forskrækket veg hun tilbage og rykkede sig væk med overdrevent afskyelse. Et gisp lød tæt på. En ”hvad-skete-der-her” gisp. Hun kiggede op og så ansigter, der var forvredet i angst. Et lig. Et lig hvor blodet stadig strømmede fra såret. Hendes hjerte bankede hårdt og smertefuldt i brystkassen, men med en berusende følelse af fred. En fred som hun aldrig har følt før.

 

     Hendes øjne var blevet tomt og hendes læber var sprækket. Blodet fra hendes hænder dryppede ned på gulvet og gav en ekko af død. En… to… tre… fire… En dødsklokke ringede i det fjerne.

”Hvad er dine sidste ord?”

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...