I won't hurt you! [SHINee]

Lige da Emily er flyttet til Korea støder hun ind i drengen Jonghyun. Hun forelsker sig i ham. Og ham i hende. Jonghyun er en ad de populære på skolen. De fleste på skolen tror at Emily spiller kostbar. Kan Emily ligge sin fortid bag sig? Og kan hun acceptere at hun er forelsket i Jonghyun? Og hvad med Jonghyun? Kan han vente til Emily er klar? :-D

8Likes
6Kommentarer
1079Visninger
AA

4. FORTÆL!

 

Jeg nåede kun lige ind ad døren, før jeg hørte at der var nogle der kom løbene ned ad trapperne imens de hvinede. Det var selvfølgelig min søster og kusine. De kom lige hen i mod mig. 

"HVEM VAR HAN? HAN ER JO VILDT LÆKKER! HVOR KENDER DU HAN FRA? HVAD LAVEDE I SAMMEN?" det var noget af det min søster råbte imens hun stod og ruskede i mig. Min kusine prøvede på at være lidt mere rolig men man kunne godt se at hun også var nysgerrig. Jeg stod bare og smilede lidt. 

"SIG DET NU!! Fortæl os alt!" sagde min kusine. Jeg tog mit overtøj af. Jeg lod som om jeg ikke hørte dem, selv om man kunne se på mit smil at jeg havde hørt dem. Så gik jeg ud i køkkenet. De fulgte efter mig. De gik mig lige i røven. Selv da jeg bare skulle have noget at drikke stod de bare og kiggede spændt på mig. Jeg haltede ind i stuen, for lige at sige hej til min mor og far. Efter jeg havde hilst gik jeg så ovenpå. De fulgte stadig efter. Vi var lige kommet ind på mit værelse da min søster smækkede døren i.

"FORTÆL!" råbte hun og hoppede over i min seng. 

"Jamen, hvad vil i vide?" sagde jeg imens jeg pillede ved mine ringe som jeg havde på. 

"Alt!" sagde min kusine. 

"Okay, hvad hedder han?" spurgte min kusine så lidt efter da jeg ikke havde sagt noget endnu. Jeg fortalte hans navn og kunne ikke lade vær' med at smile. Jeg håber ikke de lagde mærke til det. 

"Hvordan mødtes i så?" spurgte min søster nu. Da jeg fortalte at jeg løb ind i ham begyndte de begge to at grine. 

"Fortæl os noget mere!" sagde mig søster bestemt. Jeg fortalte dem lidt om han. Om at han gik på den skole vi skulle starte på, at han var rigtig flink, at han fulgte mig hjem fordi jeg slog anklen, at han var nem at snakke og at jeg fik hans nummer og sådan noget.

"Kan du lide ham?" spurgte min kusine. Jeg kiggede chokerede op på dem. Jeg kunne godt lide ham. Rigtig meget faktisk. Han var rigtig sød og sådan. Og så var han også utrolig pæn hvilke ikke gjorde det bedre. Jeg hadet at jeg skulle falde så hurtigt for fyre. Det endte altid med at jeg blev sorget. Jeg havde bare aldrig haft den her følese for en dreng før. Den her følese var virkelig ekstrem. Hvor lang tid havde jeg kendt ham? Ikke engang en dag. Skulle jeg fortælle dem at jeg tror jeg er blevet forelsket i Jonghyun? Eller skulle jeg bare sige at han virker som en god ven?

"Altså.. Han.. Jeg.." tøvede jeg.

"KAN DU LIDE HAN?" skreg min søster imens hun smilte stort.

"Altså, nej.. D-det er måske bare et lille crush" sagde jeg usikkert. Min kusine og søster kiggede på hinanden og så bagefter på mig.

"Hvad sagde du han hed?" spurgte min kusine. Jeg sagde hvad han hed igen, og bagefter begyndte de at hvine igen. 

"DU KAN JO GODT LIDE HAM!!" råbte min søster. Jeg fik store øjne.

"H-hvad får dig til at tror det?" jeg sank en klump. De begyndte at grine. 

"Du kan ikke engang sige hans navn uden at smile! Hvor er det sødt!" min kusine krammede mig. Fuck var jeg busted? Måske kunne jeg redde den. 

"Jo jeg kan. Jonghyun." men de havde desværre ret. Smilet spredte sig på mine læber. Jeg prøvede ellers på at lade vær' med at smile men jeg kunne ikke. De begyndte at grine af mig igen. Jeg tog mine hænder foran mit ansigt da jeg kunne mærke at jeg begyndte at rødme. De blev ved med at sige at det var sødt at jeg kunne lide ham. Mit ansigt udtryk blev lidt mere alvorligt.

"Men jeg vil ikke kunne lide ham. Det ender altid med at jeg bliver sorget. Jeg ved jo heller ikke om han kan lide mig. Og hvis nu han kunne og der blev noget mellem os, så ville det jo betyde at jeg skulle åbne op om min fortid for ham. Og det ved i godt er virkelig svært for mig. Hvad hvis jeg begynder at få mareridt igen? Og hvad hvis han så dropper mig bagefter så bliver det hele jo bare endnu værre!" jeg kunne mærke nogle tåre presse på. Min søster krammede mig ind til hende.

"Det kan være at Jonghyun er anderledes. Og du kan jo bare åbne op når du føler dig klar.. Kan du lide ham meget? Mere end nogle af de andre du har kunne li'?" spurgte min søster. 

"Ja! Jeg kan virkelig godt li' ham.. Mere end jeg har kunne li' nogle anden" sagde jeg lidt trist. Det havde været meget nemmere hvis jeg bare så ham som en god ven, men jeg havde stærkere føleser for ham end bare dét.     

 

                                                                                    

 

Undskylder meget for det korte kapitel:-/

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...