The Labyrinth

En normal syvende klasse tager på "udflugt" til en kæmpe labyrint. Hvad de ikke ved er at den næste uge skal de kæmpe til døden, til kun en står tilbage som vinder. De bliver hver udstyrret med en kniv og en overlevelses taske og er derefter klar til at begive sig ind i labyrintens mørke..... Tør du dræbe din bedste ven? OBS. jeg ved, at jeg har taget et par ting fra den japanske film, "battle royal". DONT JUST ME, JUST READ!!!

6Likes
8Kommentarer
840Visninger
AA

6. Den faldne engel

Jeg vågner da Chris blidt rusker i min skulder. "De burde læse dagens døde op nu" Sagde han stille. "Jaaaah" Sagde jeg træt. Klokken var 12 om natten, gud hvor var jeg træt? Og ganske rigtigt, sekunder efter hamre Lukes stemme ud over det hele. "Godaften, mine damer og herre. Hvordan har i det? Trætte ovenpå sådan en spændende dag? Her kommer de faldne inden for 12 timer, i døds rækkefølge. Dean Grey, 13 år. Daniel Mook, 13 år. Miranda Scharlett, 13 år. Branden Gleem, 14 år. Carey fox, 13 år. Miley Simpson, 13 år. Rachel Evans, 14 år. I alt: 7. I er 16 tilbage. Husk i den kommende halve time vil der være våbenhvile, så vi kan fjerne ligene. Hav en fortsat god nat og morgen!" Jeg var choket. Elisabeth var ikke med på lísten? Hun var i live? Jeg smilte, men smilet forsvandt da jeg så på den grædende Chris. Han havde grædt siden de havde nævnt Miley. Jeg krammede ham. Ja- jeg var mega glad, men det her var deprimerende at se på. "Rolig... Hun er et bedre sted nu" Enelig citerede jeg bare hvad de sagde på alle de mange sørgelige film jeg nørdede dengang. For hallo- jeg var 13, jeg havde ikke oplevet nogen dø inden for min nærmeste familie endnu. Han kiggede på mig. Jeg tror aldrig jeg havde set en dreng græde. Jo, min lillebror utalige gange, men det galt ikke! Hans øjne... Ham... Så bøjede han sig ned og kyssede mig på munden. Jeg burde have trukket mig tilbage, men jeg kunne ikke. Det var så fantastisk! Jeg kyssede igen, og pressede mig ind mod ham.jeg holdte i hans pjuskede hår, og nød mit første og sidste kys i livet. Han holdte på min skuldre, og bevægede sine hænder længere ned... En latter ødelagde øjeblikket. "Det er hurtigt du er kommet dig over Miley hva'?" Jeg vendte mig om og kiggede Lilly Drew ind i øjnene. Hun var klassens sportspige... Og Mileys bedsteven. Jeg rejste Mig op og holdte øksen stramt. Jeg vill bare have hun gik. Jeg ville ikke dræbe hende. Det var forkert. Men istedet grinte hun en hakkende latter. "Flot våben. Gid det samme galt for din kæreste" Jeg lagde mærke til at Chris stod ved siden af mig med sin hammer. Hammer? Gid Lilly havde et skod våben. "Vil i se mit?" Så lagde jeg mærke til en skinnende genstand i hendes hånd. Hun foldede den ud, og en kniv med et blad af dens slags med takker (som vist også er ulovlige) kom frem. Hun lod en finger glide hen af bladet. "Smukt ikke?" Sagde hun med et smil. Hun mindede mig om Julia på alle måder. Så udstøtte hun et pige brøl, og løn hen imod mig. Jeg parede et hug med min økse. Hun gik efter mit hoved. Det var klart. Et slag mere. Og et til. Jeg tog mod til mig, og slog hende i ansigtet med den flade side af øksen. Hun vaklede rundt og tog sig til den kind jeg havde slået hende på. Så spyttede hun tænde ud, og blodet løb ud fra hendes mund og næse. Jeg skulle næsten kaste op. Men så kiggede hun på mig og smilte upåvriket. Et smil jeg aldrig glemmer. Hun tog kniven, stak mig i armen, og drejede kniven rundt. Jeg skreg, og satte mig ned. Hun tog den blodige kniv ud af min arm, og tørrede den af i min kind. "Ikke græde pus. Det hele er snart overstået" Jeg kiggede på hende. Jeg havde forlængst acepteret min død, så ja. Jeg ville håbe jeg kom til en stor eng med nuttede kaniner, og Michael Jackson løb mig imøde med spredte arme (selvfølgelig i slowmotion). Hun satte kniven på min strubbe, og pressede så meget på, at der løb en lille rød streg ned fra min hals. Og bedst da jeg ventede Michael Jackson med en nuttet kanin i favnen, Hamrede en hammer ned i Lillys hoved. Hun rejste sig vaklende, og lignede en fulderik. "Chris!... Chris..." Hun åbnede sin favn som om hun ville give ham et kram. Han havde lige slået hende ihjel (godt nok selvom hun stadig var i live, bare ikke ret meget længere) og selv den dummeste kunne regne ud, at hun ville have hævn. Chris tog kold imod hendes kram, og i starten lignede det bare et almindeligt teenage kram. Men Så gispede han og faldt på knæ. Lilly trak koldt kniven ud af hans brystkasse og vaklede over mod mig. Jeg rejste mig og ville løbe, men jeg ville ikke forlade Chris. Han holdte hænderne på brystkassen og kiggede bedende på mig. Han rakte en hånd ud som om han prøvede at nå mig, og faldt så bagover. Hele min krop var lammet. Lilly kunne bare slå mig ihjel nu. Alt andet var ligemeget. Jeg kiggede koldt på hende, med tåre fyldte øjne. Hun smilte, og holdte kniven løst og så... Lilly noget ingen gang at sige andet end et lille støn, før hendes hoved var røget af og lå 2 meter væk. Jeg skreg, og kiggede op på Elisabeth, der stod med et blodigt sværd, med Damen og David bagved. Hendes smil var skævt, men det lignede ikke hende. Hun var ikke den jeg ville beskytte med mit liv. Denne udgave var morderisk og ligeglad. Som en falden engel.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...