Ice Skating - One Direction

Den 17 årige Lexie, var populær, var vellidt iblandt vennerne, havde en god kæreste, havde en lys fremtid. Hun var nemlig, en meget talentfuld kunstskøjteløber. Men så én dag, så falder hun, og slår sit hovedet. Lexie bliver blind. Lexie har ikke stået på skøjter, i et halvt år. Hun går ikke i skole mere. Hun har mistet sit liv. Sin livsglæde. Hendes far, og hendes onkel Simon, tvinger Lexie til at bo, hos de livsglade, optimiske og søde drenge, fra One Direction. Vil hun få følelser for ham den søde dreng, ham med de flotte krøller? Vil hun komme ud på isen igen? Vil hun konkurrere igen? Vil drengene, hjælpe hende med at få livsglæden tilbage?

30Likes
37Kommentarer
4219Visninger
AA

6. Tivoli.

Lexie

___________________________________

''Hvad skal vi så lave idag?'' Spurgte en grinende barnlig stemme. Louis stemme.

''Vi skal øve sangene igennem idag, bagefter det, kan vi lave det vi vil.'' Sagde Liam, øve? Nårh ja, superstjerne.

''Vi kunne tage i Tivoli idag?'' Spurgte Niall. Tivoli? Seriøst? Det var skuda godt udenfor.

''Bliver det ikke for koldt?'' Spurgte Zayn. Zayn er godkendt.

''Hvad med at vi tager i biografen?'' Spurgte Harry, biografen lød hyggeligt.

''Vi har næsten lige været i biografen.'' Sagde Zayn. Ikke godkendt alligevel.

''Jeg kan bedre lide Tivoli.'' Begyndte Niall igen, han fik hjælp af Louis nu.

''Ja, Tivoli lyder altså sjovt.'' Sagde han.

''Det er koldt udenfor.'' Sagde jeg.

''Så tag noget varmt tøj på. Det skal nok blive sjovt Lex!'' Sagde Niall til mig. Tag noget varmt tøj på. Nej.

''Bliver det så Tivoli?'' Spurgte Liam. De andre svarede ja, med meget glade stemmer, især Niall. Harry svarede kort ja, han var hellere ikke glad for det. Vi fik spist det sidste af morgenmaden. Jeg skyndte mig ind og tage en sweater på, den var dejlig blød. Men jeg havde ikke nogen varm jakke med, hvad gør jeg så?

Jeg gik ud, og famlede efter mine converse. Jeg fandt dem! Jeg begyndte at tage dem på, da jeg pludselig bliver afbrudt.

''Hvad laver du Lex?'' Spurgte en hæs stemme.

''Tager mine sko på.'' Svarede jeg irritreret. De var blevet en smule størrer.

''Du ved godt, at der er Louis sko det der, ikke?'' Spurgte han grinende. Jeg smilede kort af det, og tog dem så hurtigt af. Jeg mærkede pludselig et par sko i mine hænder.

''Det her er dine.'' Sagde han, jeg tog dem på. Det føltes meget bedre.

''Skal du ikke have en jakke på?'' Spurgte Harry.

''Jeg har faktisk ikke nogen varm jakke.'' Svarede jeg lidt pinligt. Han tog pludselig min hånd, og trak mig med igennem lejligheden. Jeg talte skridtene, vi var på vej hen mod hans værelse. Døren blev åbnet, og han trak mig ind. Han slap min hånd, og begyndte at åbne nogle skabe, tror jeg.

''Hmm.'' Mumlede han. Han trak i nogle bøjler, for den der lyd kom. ''Den her, vil se godt ud på dig.'' Han gav mig en jakke i hånden, stoffet var blødt og lækkert. Harry hjalp mig på med jakken, den føltes faktisk god at have på. Han lynedede den ikke.

''Hvad farve har den?'' Spurgte jeg ham. Jeg kunne godt huske farverne. De varme farver, og de kolde farver. Sommer farver, vinter farver, efterårs farver og forårsfarver. De smukke farver, og de grimme farver.

''Den er sort, så den passer helt perfekt til din hvide sweater, og dine shorte jeans darling!'' Svarede Harry på en virkelig bøsset måde. Der kom en latter ud af mine læber, og Harry grinede også.

''Harry og Lex vi tager afsted nu!'' Råbte en stemme inde fra stuen af, Harry tog fat i min hånd igen, og trak mig hen i stuen.

''Absolutly cute Lex!'' Udbrød Louis pludselig. Jeg mærkede noget hårdt i min anden hånd, mine solbriller. Jeg tog dem på.

''Tak.'' Smilede jeg kort, jeg gætter på, at det var Harry som gav mig dem. Jeg kørte fingrene hurtigt igennem min hestehale, de røg hurtigt igennem det blonde lange hår. Så trak Harry afsted med mig.

''Hey Haz, er det ikke din jakke?'' Spurgte Niall pludselig. Hash?

''Nej slet ikke Nialler.'' Jokede Harrys hæse stemme.

''Hash?'' Spurgte jeg, og de begyndte allesammen at grine af mig. Fedt. Wuhu.

''Nej, Hazza, eller Haz. Det er et kælenavn drengene har givet mig.'' Grinede Harry. Jeg slog ham uskyldigt på skulderen.

''Stop med at grine!'' Grinede jeg, de begyndte bare at grine mere. Elevatordøren åbnede sig, og vi gik ud. Der lød pludselig nogle skrig udenfor.

''Hvorfor skriger de?'' Spurgte jeg hurtigt. Dumt spørgsmål. Klask.

''Tja, du går bare med nogle superstjerner her.'' Grinede Louis ad mig. Vi kom ud af døren, og der blev råbt noget.

''HARRY! LOUIS! LIAM! NIALL! ZAYN!''

''MÅ VI IKKE FÅ ET BILLEDE?''

''EN AUTOGRAF?!'' Okay, fans.

''Bliv her.'' Hviskede Harry til mig. Han slap min hånd, og jeg stod sådan helt lonely, midt ude på gaden.

''Ej, hvem er det?'' Spurgte en stemme pludselig. Der kom flere af den slags spørgsmål.

''Hvem er den pige?''

''Det er Lexie, hun er Pauls niece.'' Sagde Liam. Der var nogle som sagde hej til mig, jeg vidste virkelig ikke hvor stemmen kom fra, så jeg smilede bare. Der gik nogle minutter til, før en varm hånd røg ind i min igen. Harrys hånd.

''Det er mig.'' Hviskede Harry til mig, jeg smilede. Så førte han mig over mod bilen, eller bilerne, for vi kunne ikke allesammen være i én bil. Jeg kom i bil sammen med, Harry og Louis. Så kørte Liam, Zayn og Niall i den anden bil. Vi skulle først hen til et studio og øve sange på en scene, de skulle holde en koncert om et par dage, så de skulle øve sig. Så skulle jeg bare vente, i flere timer. Helt for mig selv. Fedt. Wuhu. Fest hos mange.

****

''Er du klar til noget vildt?'' Spurgte Louis mig, jeg nikkede smilende. Harrys hånd var nu udskiftet mig Louis. Det var faktisk dejligt at have Harrys jakke på, for den var rigtig varm, nu da vi gik udenfor. Vi stilte os i kø, og ventede på en vild forlystelse, ihvertfald af hvad Louis havde fortalt mig. Jeg havde aldrig været bange for højder, eller vilde ting. Jeg elskede dem! Jeg havde stadigvæk mine solbriller på, selvom jeg var ret sikker på, at det var blevet mørkt.

''Så er det os næste gange!'' Jublede Niall. Jeg grinede kort over hans kommentar. Vi kom fremad. Jeg kunne langsomt hører at vognen stoppede op. Vores ting foran os, blev åbnet. Louis guidede mig hurtigt hen til vores sæder. Han hjalp mig på med, den der ting sikkerheds en. Og selvfølgelig kom der en medarbejder, og trykkede alt luften ud af mig. Typisk. Flot arbejde. Jeg burde sende dig blomster. Jeg havde lagt mine solbriller i lommen, så de ikke ville gå i stykker. Vi blev skudt fremad, også begyndte turen! Vi kørte højt op, for luften blev lidt koldere. Vi kørte rundt i et loop, da jeg røg forover. Vi kørte hurtigt nedad igen, der kom et underligt skrig af en slags, fra Louis mund. Louis? Hvad fanden. Jeg skreg også, for jeg vidste jo ikke hvad der ville ske! Da turen endelig blev færdig, var jeg helt færdig af grin. Jeg flækkede, over Louis skrig.

''Ja okay, har du aldrig hørt en dreng skrige eller hvad?'' Spurgte Louis irriteret, jeg begyndte at grine endnu mere. Jeg trak sikkert en masse opmærksomhed til mig, men jeg var ligeglad. For jeg havde det sjovt. For vildt! Der kom en ny hånd ind i min.

''Liam?'' Spurgte jeg.

''Busted.'' Grinede han. Han gav mit hånd et klem, og vi begyndte at gå igen. Han var faktisk rigtig god til, at guide mig udenom alle menneskerne. Vi kom hen til noget larm, og hvor folk kørte ind i hinanden. Radiobiler! Jeg var for vild til det! Helt seriøst, det var jeg.

''Helle for Lex!'' Sagde Harry pludselig. Han tog fat i min hånd, der lød en gong gong lyd, Harry trak mig hurtig hen til en radiobil. Den her var underlig.

''Du skal sidde foran mig, det er sådan nogle underlige radiobiler de har her!'' Sagde Harry. Han havde sat sig ned, jeg trådte forsigtigt ned i bilen, og satte mig langsomt ned. Og selvfølgelig kom jeg til at sætte mig på ham.

''Ups.'' Grinede jeg, han grinede også. Hans hæse latter fuldte mine ører ud. Jeg satte mig foran ham.

''Jeg styrer farten, så du skal bare styrer.'' Sagde Harry glad.

''Okay, men jeg lover ikke noget!'' Grinede jeg.

''Jeg skal nok guide dig!'' Grinede han. Gong gong lyden kom igen, og vi kørte. Vi kørte! Jeg blev ved med at kører ligeud.

''HØJRE!'' Jeg kørte til højre, og vi hamrede ind i nogle.

''Hey!'' Råbte Nialls bebrejdende stemme. Vi grinede, og kørte videre.

''VENSTRE! VENSTRE!'' Og bum. Jeg havde kørt os direkte ind i væggen. Medalje til mig. Vi blev pludselig hamret ind i, fra begge sider! Og jeg hørte Louis triumrende grin. Payback is a bitch Louis.

''Hvor er Louis?'' Spurgte jeg. Jeg kørte os væk fra væggen, og vi havde fuldfart på igen.

''Ligeud. Ligeud. Højre! Ligeud...'' Og BAM! Vi havde kørt lige ind i Louis radiobil! Wup wup! Gong gong lyden lød igen, jeg rejste mig op, og Harry fulgte efter. Han tog sin hånd i min, og vi gik videre. Jeg kunne pludselig dufte den dejligste duft  hverden. Duften af sprøde popcorn! Mmmm popcorn. Jeg elsker popcorn.

''Popcorn.'' Mumlede mig og Niall i munden på hinanden, vi begyndte begge to at grine. Niall købte en stor popcorn, som vi delte. De smagte himmelsk! Lige indtil at Louis proppede sin candyfloss ned i vores popcorn. Flot Louis, meget flot. Jeg rørte ikke flere af popcornene, Niall lod sig ikke stoppe af candyflossen, han spiste bare videre. Utroligt hvad den dreng kunne spise.

''Jeg elsker de der boder, hvor man skal kaste ting, også vinder man!'' Udbrød Niall pludselig. Vi gik derover. Vi fik allesammen 5 bolde hver, og skulle kaste mod nogle dåser. Ja, lidt svært for mig. Jeg tog fat i bolden, og kastede bare ud i luften. Dunk, ingen dåser som faldt.

''Hvor ved siden af var jeg?'' Spurgte jeg. Louis holdte et stort grin tilbage, for han svarede anstrengene.

''Ikke så meget, bare nogle meter. Sådan 3-4 meter.'' Sagde han, jeg kiggede irrertet på hvor stemmen kom fra. Jeg tog den næste bold, og kastede igen. Igen kom der et dunk, men ingen dåser som faldt. Jeg mærkede en hånd omkring mit håndled, han tog min hånd tilbage, også kastede han fremad, jeg slap bolden, og pludselig kom der, lyden af dåser som faldt. Wup wup! Skils! Jeg kastede de sidste tog bolde, og ramte faktisk nogle dåser. Ikke lige så mange som de andre, men stadigvæk!

''Så er der kun Haunted House tilbage!'' Sagde Louis spændt. Jeg fik helt kuldegysninger, jeg hade Haunted House, de var altid så klamme, og uhyggelige. Vi stillede os i kø, vi kom hurtigt fremad, fordi der skulle grupper ind sammen. Sådan 15 afgangen. Ret vildt alligevel.

''Så går det løs.'' Mumlede Niall, jeg tror at han hellere ikke er så vild med det uhyggelige hus. Jeg kunne hører dørene blive åbnet, og Harry trak mig afsted. Dørene smækkede bagos med et brag. Vi fik alle et chok. Vi gik videre, der var nogen piger som skreg. Godt jeg ikke kunne se det. Der kom pludselig en uhyggelig lyd. Kuldegysning. Vi gik videre, pludselig kom der en uhyggelig latter, Harry trak mig hurtigt afsted, han var begyndt at løbe. Jeg løb med. Alle løb. Panik! Der var panik overalt. Der lød onde lattergrin, og pigerne skreg igen. Og Niall. Eller han tæller jo næsten med der. Pludselig blev nogle nye dører lukket op, der kom en masse mennesker imod os, der kom en masse trin. Vi kunne ikke gå videre. Pludselig røg min hånd ud af Harrys, jeg blev trukket med af den nye menneskemængde som kom.

''HARRY!'' Råbte jeg. Han råbte mit navn, jeg prøvede at komme fremad, men det virkede ikke. ''HARRY!''

Nogle nye dører blev åbnet, jeg mærkede straks den kolde luft. Der lød nogle grin, og menneskemængden forsvandt. Her stod jeg så, en blind person tilbage. Jeg vidste ikke hvor jeg var, eller hvor jeg skulle gå hen.

''Harry? Louis? Liam? Zayn? Niall?'' Råbte jeg. Der var ingen svar. Pludselig fik jeg et skub bagfra, jeg røg forover. Jeg nåede lige at stoppe faldet, med mine hænder.

''Se dig dog for, din idiot!'' Råbte jeg af personen. Spasserdreng. Møgunge. Jeg kunne blive ved. Jeg rejste mig langsomt op. Jeg kunne hellere ikke ringe til dem, da jeg ikke havde fået deres numre eller noget. Pludselig mærkede jeg noget skarpt opad min ryg.

''Følg med, og gør ikke modstand.'' Kommanderede en fremmed stemme pludselig. En hård stemme.

___________________________________________

Så kom der endelig mere!

Hvad tror i der vil ske med Lexie?

Vil drengene finde hende, i tide?

Skriv gerne din idé i kommentarfeltet.

Lots of love.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...