Ice Skating - One Direction

Den 17 årige Lexie, var populær, var vellidt iblandt vennerne, havde en god kæreste, havde en lys fremtid. Hun var nemlig, en meget talentfuld kunstskøjteløber. Men så én dag, så falder hun, og slår sit hovedet. Lexie bliver blind. Lexie har ikke stået på skøjter, i et halvt år. Hun går ikke i skole mere. Hun har mistet sit liv. Sin livsglæde. Hendes far, og hendes onkel Simon, tvinger Lexie til at bo, hos de livsglade, optimiske og søde drenge, fra One Direction. Vil hun få følelser for ham den søde dreng, ham med de flotte krøller? Vil hun komme ud på isen igen? Vil hun konkurrere igen? Vil drengene, hjælpe hende med at få livsglæden tilbage?

30Likes
37Kommentarer
4227Visninger
AA

13. The end.

Lexie

___________________________________________________________

Okay Lex! You can do this! Jeg havde trænet i 3 uger. Og idag var min første rigtige konkurrence. Det her var vigtigt. Det var nu, jeg skulle til Nationals. Now or never. Der blev lagt nogle arme omkring.

''Er du nervøs babe?'' Spurgte Harry, jeg vendte mig rundt, og smilede til ham.

''Ja.'' Svarede jeg. Jeg kunne skimte hans omrids, men jeg kunne stadigvæk ikke se. Mit syn var blevet bedre for hver dag. Det var stadigvæk slørret, men det var aldrig sort mere. Jeg kunne skimte farverne nu også.

''Der er et område i hjørnet, hvor der er fri, der kan du varme lidt op.'' Sagde Lea, jeg nikkede, og jeg fulgte hele banen udenom, så jeg ikke stødte ind i nogen. ''Lige her.''  Jeg skøjftede lidt rundt, jeg kunne hører fra hallen ved siden af, at der var ved at være fyldt. Jeg skøjtede i en stor bue, og hoppede op og lavede en dobbel. Jeg gjorde det igen, men da jeg var i luften, mærkede jeg et skub, og jeg landede hårdt ned på isen. Jeg slog mit hoved hårdt ned i isen. Jeg hørte nogle løbende trin.

''Lex!'' Sagde Lea, der var kommet lidt flere. Jeg åbnede øjnene, og kiggede lidt rundt. Mit syn var blevet bedre. Det var helt uvirkeligt. Jeg blinkede nogle gange, men det blev ikke dårligere. Det var blevet mindre slørret.

''Jeg har det fint Lea.'' Mumlede jeg, jeg rejste mig op. Jeg kunne ikke fatte det. Mit syn var blevet bedre! Jeg smilede stort. Jeg gik ind i hallen, sammen med de andre skøjtere. Vi gik rundt, jeg prøvede at finde drengene, eller mine forældre, men jeg kunne ikke finde dem. Jeg fandt Lea, og højtalerne sagde.

''Her kommer Lexie Bedingfield!'' Jeg smilede til Lea, og trådte ud på isen. Jeg kørte ind mod midten, det føltes godt. Jeg stillede mig klar, og musikken begyndte langsomt at spille. Jeg lavede en lille slags dans, og kørte så en rund stor bue, jeg tog tilløb, og hoppede op i en split. Folk klappede. Jeg tog en stor bue, jeg havde høj fart, og hoppede op, jeg lavede en dobbel, jeg landede lige på isen igen, da jeg hoppede op og lavede endnu en dobbel. Folk var begejstret. Jeg kørte rundt, jeg lavede en dobbel split. Min dans var snart forbi. Jeg kørte elegant baglæns, og lavede en dobben baglæns. Nu kom den store finale. Det var nu, det hele skulle ske. Jeg havde fart på, jeg spændede i hele kroppen. Jeg hoppede flot op i luften, jeg drejede rundt 3 gange, og landede helt perfekt på isen. Folk var helt oppe at køre! Jeg skøjtede ind til midten igen, og drejede elegant rundt. Jeg stoppede op, med armene i vejret, og folk smed blomster og bamser ind på isen. Jeg smilede til dem allesammen. Jeg fandt endelig den person jeg kiggede efter. Han stod sammen med de andre, og klappede og jublede. Jeg kørte over mod ham. Han tog armene ud, og jeg krammede ham. Han tog mit ansigt i sine hænder.

''Du kan se!'' Smilde han stort, jeg smilede tilbage, og han pressede sine bløde læber mod mine.

''Det havde vi hellere ikke ventet på i flere uger nu!'' Udbrød Louis, vi begyndte straks at grine. Jeg fandt mine forældre, og krammede dem. Især Josh!

''Du gjorde det godt!'' Sagde Johanna, hun smilede stort til mig. Sådan rigtig moderagtigt.

''Tak mor.'' Smilede jeg til hende, hun så helt chokeret ud, men der kom et stort smil på hendes ansigt. Jeg vandt den her konkurrence, og kom til National. Hvor jeg fik en tredje plads. Jeg er begyndt i skolen igen. Ja, mig og Harry er stadigvæk sammen. Vi er lykkeliger end nogensinde. Jeg elsker ham, og han elsker mig.

______________________________________________

Jeg beklager mange gange,

fordi det tog så lang tid.

Jeg regner med at slutte den her.

Da jeg ikke har flere idéer.

Så her er slutningen!

 

-Secretlypassion.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...