Ice Skating - One Direction

Den 17 årige Lexie, var populær, var vellidt iblandt vennerne, havde en god kæreste, havde en lys fremtid. Hun var nemlig, en meget talentfuld kunstskøjteløber. Men så én dag, så falder hun, og slår sit hovedet. Lexie bliver blind. Lexie har ikke stået på skøjter, i et halvt år. Hun går ikke i skole mere. Hun har mistet sit liv. Sin livsglæde. Hendes far, og hendes onkel Simon, tvinger Lexie til at bo, hos de livsglade, optimiske og søde drenge, fra One Direction. Vil hun få følelser for ham den søde dreng, ham med de flotte krøller? Vil hun komme ud på isen igen? Vil hun konkurrere igen? Vil drengene, hjælpe hende med at få livsglæden tilbage?

30Likes
37Kommentarer
4230Visninger
AA

5. New home, new friends, new me.

Lexie

______________________________________

Jeg kunne mærke at vi langsomt kørte, vi kørte væk fra mit hjem, min familie, vi kørte væk fra mig. Liam havde hjulpet mig med, at få selen på, efter at jeg havde prøvet selv 10 gange.

''Simon han er henne på vores hotel. Vi skal bare samle ham op, også er vi på vej mod London.'' Havde Liam fortalt mig. Liam var rigtig sød, sådan helt far-agtigt. Imens Louis var som den irritende lillebror, Zayn som den lidt mystiske fremmede, Niall som den sulte bjørn, nej, som den sultne koalabjørn, for han kunne ikke finde på, at gøre en flue fortræd. Og Harry, som den søde, fantastiske fyr, når man var alene med ham, men jeg tror, at han er en rigtig player. En som tror, at han kan få, alle piger, hvis han vil. Det kan han jo sådan set også, han er berømt, hvem vil ikke være sammen med en famous person.

Vi holdte pludselig stille, døren blev åbnet, og min onkels stemme fyldte bilen ud.

''Hej med jer.'' Sagde han glad. De andre sagde glad hej til ham. Jeg gad endelig ikke. Ikke fordi, at jeg ikke kan lide min onkel, men jeg var for træt. Udkørt, udmattet.

Vi kørte i bil, i lang tid. Jeg vidste endelig ikke hvor lang tid, halv time, vil jeg skyde på? Jeg havde mistet tidsfornemmelsen, sammen med mit syn. De snakkede om alt, seriøst, jeg mener alt!

Jeg må være faldet i søvn, for jeg blev blidt rusket i.

''Hvad?'' Mumler jeg sløvt.

''Vi er ved vores lejlighed nu.'' Sagde en hæs stemme. Harrys stemme. Jeg nikkede kort, jeg tog selen fra, og gik langsomt ud af bilen. Jeg havde fundet en par solbriller på, det ville se mere normalt ud. Mine øjne var blevet slørret, man kunne stadigvæk se at jeg havde blå øjne, men den smukke farve var helt væk. Normalt havde jeg solbriller på derhjemme, men min far, synes ikke det var en god idé.

Vi stod stille i et nogle sekunder, før en hånd tog fat i min hånd. Hånden var lidt kold igen, og jeg hørte hans irske accent hviske mit navn.

''Det er bare mig Lexie.'' Hviskede Niall. Jeg nikkede, han trak blidt i mig, jeg fulgte usikkert med. Der lød en masse høje råb, høje skrig. Og en masse, som råbte deres navne. Vi kom pludselig ind i varmen igen, Niall fulgte mig hurtigt hen til nogle elevatorer, deres pling lyd, afslørede dem. Gotcha! En af dem trykkede på en knap, vi kørte langsomt op, og pling. Dørene åbnede sig, igen trak Niall mig forsigtet hen ad en gang, en lang gang tror jeg. Vi stoppede op, der blev åbnet en ny dør, vi gik derind, jeg gik med usikre skridt.

''Du kan bare tage dine sko af her.'' Sagde Nialls irske stemme til mig. Jeg nikkede. Jeg tog dem forsigtit af, Niall havde ikke slippet min hånd endnu. Han trak mig ind i en stue, han guide mig uden om et bord, jeg satte mig langsomt ned i deres sofa, den var blød! Sådan rigtig blød og sidde i. Drengene havde tændt for tv'et, lige nu se de sikkert og så noget nyheds-gossip noget.

''Det er idag den 13 October. Og vi har noget nyt gossip til jer! Brandgelina er gået fra hinanden.'' Sagde stemmen lidt for muntert. Tænk at Brad og Angelina, var gået fra hinanden? Det var elende vildt, for de har jo været sammen i sådan, lang tid.

''Brandgelina?'' Sagde Niall pludselig.

''Ja, Brad Pitt og Angelina Jolie.'' Sagde jeg.

''Hvorfor hedder de endelig det?'' Spurgte Niall igen.

''Lidt ligesom at Justin Bieber og Selena Gomez hedder Jelena.'' Svarede jeg. Der blev ikke sagt mere om det emne, de så videre, og jeg kedede mig. Sådan alvorligt.

''Skal jeg ikke, vise dig dit værelse Lex?'' Spurgte Harry pludselig. Hans hæse stemme, var ikke til at tage fejl af. Lex? Den sidste dreng, som havde kaldt mig det, var Bryan. Sådan rigtig dreng, teenager.

''Jo.'' Svarede jeg, med et lille smil. Hans bløde hånd, tog fat i min. Vi rejste os op, jeg fulgte bare efter. Jeg talte skridtne. Vi var oppe på 5 indtil videre, Harry stoppede op. Han åbnede en dør, og vi gik ind. Han viste mig, hvor sengen lå, hvor en kommode stod, selv hvor badeværelset var.

''Tak Harry.'' Smilede jeg.

''Skal jeg ikke vise dig resten af lejligheden?'' Spurgte han, hans stemme var fyldt med en slags begejstring. Jeg nikkede med et smil. Han viste mig køkkenet, Nialls yndlingsrum, deres værelser, deres altan/terasse, flere badeværelser, han vidste mig elevatoren, og hvilken knap jeg skulle trykke på. Højre knap, også skulle jeg gå 6 knapper op. Jeg talte skridtne hele vejen igennem. Jeg havde faktisk godt styr på det nu. Til sidst, viste han mig stuen igen. Der var kommet et kæmpe skænderri, om hvilken film de skulle se. Seriøst, vælg dog bare en. Harry guide mig over i sofaen igen,  jeg sad ved siden af ham nu.

''Hvilken film Lex?'' Spurgte Louis pludselig. Han gav mig ikke nogen valgmuligheder, jeg kiggede irriteret på ham.

''Wow, flot. Jeg tror jeg tager den jeg kan se.'' Sagde jeg sarkastisk. Flot dreng. Ikke godkendt.

''Sorry Lex.'' Mumlede han. ''Jeg havde helt glemt det.''

''Du er ikke den første som glemmer det, så det er fint nok.'' Sagde jeg, jeg smilede opmuntrende til ham.

''Halloween 3 eller Funny Game?'' Spurgte Louis igen.

''Halloween 3.'' Svarede jeg. Der gik ikke mange sekuder, før Louis havde sat filmen igang, og Michael Myers kørte på fulde drøn. Ja, Micheal Myers er syg! Før jeg blev blind, havde jeg set 1'eren og 2'eren. Bare det at høre lyden, var skræmmende. Jeg var jo mere opmærksom på lyden, og på deres stemmer, det gjorde en hel anden effekt. Pludselig kom der en dræberlyd, en uhyggelig klam lyd.

''Oh fuck.'' Mumlede jeg lavmælt.

''Hvad nu?'' Hviskede Harry til mig.

''Der sker snart noget. Hun dør snart.'' Hviskede jeg tilbage.Og ganske rigtigt, få sekunder senere, kom der et frygtindgydende skrig. Jeg, og de andre fik et stort chok. Jeg tror faktisk at Niall skreg.

Måske, var det alligevel ikke så slemt, som jeg havde troet. Måske ville det blive godt?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...