Ice Skating - One Direction

Den 17 årige Lexie, var populær, var vellidt iblandt vennerne, havde en god kæreste, havde en lys fremtid. Hun var nemlig, en meget talentfuld kunstskøjteløber. Men så én dag, så falder hun, og slår sit hovedet. Lexie bliver blind. Lexie har ikke stået på skøjter, i et halvt år. Hun går ikke i skole mere. Hun har mistet sit liv. Sin livsglæde. Hendes far, og hendes onkel Simon, tvinger Lexie til at bo, hos de livsglade, optimiske og søde drenge, fra One Direction. Vil hun få følelser for ham den søde dreng, ham med de flotte krøller? Vil hun komme ud på isen igen? Vil hun konkurrere igen? Vil drengene, hjælpe hende med at få livsglæden tilbage?

30Likes
37Kommentarer
4236Visninger
AA

9. Making food, with a blind person.

Lexie

___________________________________________

''Ja, Johanna. Jeg har det godt her. Det er virkelige rart.'' Sagde jeg til hende, hun begyndte at spørge om alt muligt i telefonen, og seriøst, så orkede jeg det ikke rigtigt.

''Nej, jo, ja, nej. Må jeg snakke med Josh?'' Spurgte jeg hende, hun kaldte på Josh, og straks så hørte jeg hans dejlige stemme i telefonen.

''Hej Lex!'' Sagde han muntert.

''Hej Josh!'' Sagde jeg muntert glad tilbage. ''Hvordan går det i skolen?''

''Det går rigtig godt, forleden dag, fik jeg en rigtig god karakter, tæt på helt fantastisk, sagde min lærer!'' Svarede han mig. Jeg smilede.

''Det lyder helt vidunderligt Josh! Jeg er virkelig stolt af dig!'' Sagde jeg. Det var virkelig flot!

''Hvordan går det så med dig?'' Spurgte Josh, han lød lidt urolig.

''Det går faktisk rigtig fint. De er rigtig søde drengene, vi har det godt sammen.'' Svarede jeg med et smil. ''Kan du huske det løfte, jeg lovede dig, at jeg ville måske skøjte igen?''

''Ja, men hvis du ikke vil, så er det iorden.'' Sagde han, han lød lidt ked af det, da han sagde det.

''Men, igår der kom  jeg faktisk ud på isen igen. Jeg prøvede at køre rundt, og køre baglæns, jeg lavede endda en double.'' Sagde jeg. Pludselig kom der en stor jubel fra telefonen af.

''DU LAVEDE EN DOUBLE?! DU STOD PÅ ISEN IGEN?!'' Råbte han glad. Jeg begyndte at grine ad ham.

''Ja, det gjorde jeg.'' Grinede jeg.

''Det er virkelig fantastisk Lex!'' Udbrød han helt glad.

''Ja, det føltes helt fantastisk.'' Sagde jeg.

''Far er kommet hjem. Vil du snakke med ham?'' Spurgte han. Han kendte allerede svaret. ''Er du ved at løbe tør for strøm? Okay, men så ring snart igen.''

''Tak Josh. Jeg elsker dig.'' Sagde jeg.

''Jeg elsker også dig.'' Sagde han glad, så lagde jeg på. Jeg havde stadigvæk, ikke helt tilgivet min far endnu. Jeg rejste mig fra sofaen af, og gik ud i køkkenet. Jeg kunne hører på vejrtrækningen, at det var Louis.

''Hvor er de andre henne?'' Spurgte jeg. Han larmede med nogle gryder.

''De er ude og handle ind til i aften. Vi holder en slags sleepover, for vores kærester.'' Svarede Louis glad.

''Jeres kærester? Din er Eleanor ikke?'' Spurgte jeg med et smil.

''Jo, Daniella kommer også. Men Perrie skulle noget.'' Svarede han.

''Daniella? Er det ikke Liams kæreste?'' Spurgte jeg igen.

''Jo.'' Svarede han glad. ''Vil du hjælpe?''

''Med hvad?''

''Med at lave aftensmad.''

''Aftensmad? Du vil have en blind person, til at hjælpe med at lave mad?''

''Det går nok.'' Grinede han.

''På eget ansvar.'' Sagde jeg. Jeg gik hen til køkkenborden.

''Du kan godt skærer salat ikke?'' Spurgte han, jeg nikkede. Louis fandt et skærebrat, og grøntsagerne frem, og en skarp kniv. Jeg tog fat i salaten, og begyndte at skære i den. Det gik fint. Det gik faktisk overraskende fint. Jeg hakkede lidt der, og lidt der. Det var faktisk sjovt at lave mad. Jeg gik hen og skyllede salaten bagefter, og begyndte at skærer de andre grøntsager. Pludselig trillede tomaten væk fra mig. Jeg kørte mine fingrene hen ad bordpladen, for at finde tomaten. Men den var rullet helt væk!

''Øh Louis? Kan du ikke lige finde tomaten til mig?'' Spurgte jeg, han begyndte at grine. Han tog min hånd og trak i mig.

''Jo, men så rør rundt i gryden. Hele tiden!'' Sagde han grinende. Jeg tog fat i grydeskeen, og begyndte at rører rundt i gryden. Der gik noget tid, også hørte jeg en hakke lyd. Louis var nu begyndt, at hakke i grøntsagerne.

''Hvad er det endelig jeg roder rundt i?'' Spurgte jeg, det duftede rigtig godt.

''Det er en suppe.'' Sagde Louis glad.

''Jeg troede slet ikke du kunne lave mad.'' Sagde jeg ærligt. Det troede jeg virkelig ikke. ''Jeg troede at Liam var mester kokken her.'' Louis begyndte at grine, sådan virkelig flække af grin.

''Det er faktisk Harry som ikke kan lave mad.'' Grinede han.

''Hey!'' Var der pludselig en hæs stemme, som råbte. Mig og Louis begyndte at grine. Pludselig, kom der et par kolde hænder ned af min ryg.

''EJ HARRY!'' Råbte jeg. Hænderne blev hurtigt fjernet.

''Hvordan vidste du var mig?'' Spurgte han lidt irriteret.

''Fordi du er den eneste, også Louis som kunne finde på det.'' Grinede jeg.

''Hey.'' Sagde Louis bebrejdene. Vi andre begyndte at grine. Jeg rørte igen rundt i gryden, da pludselig en anden hofte røg ind i min. Jeg røg straks væk fra komfuret, ovnen blev åbnet, og der blev sat noget derind. Haryr trak mig med ind i stuen, hvor vi satte os og så noget TV. Eller Harry så TV, og jeg lyttede med.

Pludselig blev der banket på døren, der lød nogle pige stemmer, og nogle grin. Så kom de, drengenes kæreste. Bare de ville kunne lide mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...