Ice Skating - One Direction

Den 17 årige Lexie, var populær, var vellidt iblandt vennerne, havde en god kæreste, havde en lys fremtid. Hun var nemlig, en meget talentfuld kunstskøjteløber. Men så én dag, så falder hun, og slår sit hovedet. Lexie bliver blind. Lexie har ikke stået på skøjter, i et halvt år. Hun går ikke i skole mere. Hun har mistet sit liv. Sin livsglæde. Hendes far, og hendes onkel Simon, tvinger Lexie til at bo, hos de livsglade, optimiske og søde drenge, fra One Direction. Vil hun få følelser for ham den søde dreng, ham med de flotte krøller? Vil hun komme ud på isen igen? Vil hun konkurrere igen? Vil drengene, hjælpe hende med at få livsglæden tilbage?

30Likes
37Kommentarer
4225Visninger
AA

3. Dinner with the boys.

Harry

_________________________________________________

''Er i klar til at tage afsted drenge?'' Spurgte Simon. Han stod helt klar i døren. Vi skulle møde hans familie. Det skulle nok blive hyggeligt.

''Måske skal vi tage ud og skøjte bagefter?'' Spurgte Niall, hans idé var faktisk ret god. Jeg ved med! Men det var Simon ikke. Hans smil blev mindre, og mindre, til sidst var der ikke noget smil.

''I må ikke nævne noget med at skøjte, når vi er derover.'' Sagde han streng,

''Hvorfor?'' Spurgte Louis.

''Fordi min niece Lexie, var engang en meget dygtig kunstskøjteløber.'' Svarede han.

''Var?'' Spurgte jeg.

''Ja, en dag, så tog hende og familien, ud for at skøjte for sjov. Lexie ville lave en trible for dem. I ved, når de hopper op, og snurrere rundt 3 gange. Men da hun hoppede op, ramte hende ene skøjte den anden. Hun faldt ned, og slog hovedet. Lexie blev blind på grund af det.'' Svarede Simon. Han var blevet helt trist. Blind? Wow, det var rigtig synd for hende.

''Det er derfor, at du har taget hjem hver måned, ikke?'' Spurgte Liam. Simon nikkede.

''Hvor gammel er hun?'' Spurgte Zayn.

''Hun er 17 år.'' Svarede Simon trist. ''Nå, men skal vi komme afsted?''

 

Lexie

________________________________________________

''JOSH!'' Råbte jeg inde fra mit værelse af. Josh kom styrtende ind.

''Hvad er der Lex?'' Spurgte han.

''Vil du hjælpe mig med noget?'' Spurgte jeg ham.

''Ja da.'' Svarede han.

''Hvad skal jeg tage på? Kan du ikke bare give mig noget?'' Spurgte jeg ham. Han gik hen til skabet. Han gav mig straks nogle stramme jeans, og en top, og en vest. Drengen havde sans for mode.

''Dine bukser er hvide, du har en blå top på, og en hvid vest.'' Sagde han. Jeg huskede godt farverne. Den lyse hvide, og den flotte blå. Blå havde altid været min yndlingsfarve.

''Tak Josh.'' Smilede jeg til ham. Han gik ud af døren, og jeg tog tøjet på. Det føltes godt at have det på. Jeg tog for første gang i lang tid, make-up på. Ikke det hele store. Jeg ved ikke om det så grimt ud, men jeg var lidt ligeglad med deres mening. Så lavede jeg hurtigt en fletning i siden, og gik ud af døren. 2 skridt, 10 trin, 7 skridt ud til køkkenet.

''Johanna? Kan det her gå an?'' Spurgte jeg hende.

''Wow Lexie! Du ser rigtig godt ud!'' Sagde Johanna. Hvis jeg kunne se, ville hun smile stort, tror jeg. Jeg gik 7 skridt hen mod trappen, 10 trin op, og 2 skridt hen mod mit værelse. Jeg tog hurtigt noget parfume på. En rigtig god parfume af Chanel. Jeg lukkede langsomt øjnene, og det var stadigvæk mørkt. Jeg åbnede dem igen, i nogle få sekunder ændrede det sig, jeg kunne se lidt lys. Men det blev hurtigt mørkt igen. Hvad skete der? Jeg prøvede at gøre det igen, men det virkede ikke. Det ringede pludselig på døren, og jeg vidste at De var kommet. Simon og dem. Jeg hørte nogle stemmer, og mine forældre byde dem velkommen, så hørte jeg Josh grinende stemme. Jeg prøvede det en sidste gang, det virkede stadigvæk ikke. Jeg gik langsomt hen mod døren. Jeg åbnede den, og kunne hører Simon sige mit navn.

''Hvor er Lexie?'' Spurgte han. Jeg smækkede højlydt med døren, så han vidste jeg var heroppe. Jeg gik langsomt nedd af trappen, og kunne mærke en masse blikke mod mig. Jeg vidste ikke helt hvor de stod henne i gangen, så jeg tog 2 små usikre skridt. Jeg mærkede straks nogle arme omkring mig, Simons arme.

''Hej Lexie.'' Sagde han.

''Hej onkel.'' Sagde jeg. Jeg kaldte ham aldrig for onkel, kun for Simon.

''Jeg har nogle du skal møde.'' Sagde han glad. Hurra. ''Her har vi Liam.'' Fedt, jeg kan jo ikke se ham vel?! Simon puffede min arm ud i luften. Jeg holdte lidt min hånd der, før jeg mærkede en varm hånd klemme den let.

''Hej Lexie, jeg er Liam.'' Sagde han, han lød ret voksen i hans udtale. Jeg slap hans hånd, den blev straks placeret af en ny en, den var lidt mere hård i det.

''Jeg hedder Zayn.'' Sagde han, Zayn. Helt sikkert udlænding. Jeg slap hans hånd lige så hurtigt som med Liams. Der kom endnu en hånd. Den var lidt ligesom Liams hånd, men anderledes.

''Hej Lexie. Jeg hedder Louis.'' Sagde han, hans stemme var ret interessant. Han lød også ret voksen, men alligevel ret barnlig på samme tid. Hans hånd blev placeret med en ny. Den var lidt kold. Det var jo også kold udenfor.

''Jeg hedder Niall.'' Sagde en irsk stemme. En kom sikkert fra Irland. No shit Sherlock. Jeg slap den hurtigt ligesom med de andre, den næste hånd, var hård, men blød på samme tid.

''Jeg hedder Harry.'' Sagde en lidt hæs stemme, men alligevel interessant stemme. Jeg holdte den lidt længere end de andre. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg slap den. Jeg blev ved med at holde min hånd ude, men der var ingen der tog den. Okay, pinligt. Jeg lod den slapt falde ned. Simon gav min skulder et klem. Jeg mærkede hurtigt en lille hånd i min. Josh's hånd.

''Skal vi gå ind og spise?'' Spurgte Johanna. Jeg stod lidt usikkert med Josh's hånd i hånden, og vidste ikke hvad jeg skulle. Josh trak blidt i mig, og jeg fulgte efter. Han fulgte mig over til en stol, jeg sad yderst, og Josh sad lige ved siden af mig. Simon sad for bordenden, da jeg kunne hører hans stemme. De andre drenge havde placeret sig på den anden side, og mor og far sad i den anden ende. Der var først lidt stille, men så sagde min far.

''Bare begynd at spise!'' Der lød straks en klirren med forskellige tallerkner. Jeg holdte blidt om min, da den langsomt blev trukket ud af min hånd.

''Værsgod Lexie.'' Sagde Simon, jeg rakte hænderne ud i luften, og Simon placerede tallerknen i mine hænder. Jeg stillede den stille på bordet. Jeg begyndte langsomt at skærer i noget mad, som Simon havde givet mig. Jeg vidste ikke hvad jeg spiste, eller hvor det lå henne. Der var en lystig snak rundt omkring bordet. Pludselig var der en som spurgte mig om noget.

''Hvor går du så i skole henne Lexie?'' Spurgte en. Øh, Liam tror jeg. Jeg havde ikke helt fanget deres stemmer.

''Jeg går ikke i skole.'' Svarede jeg.

''Hvorfor ikke?'' Spurgte den irske dreng, ham kunne jeg godt lide. Hans stemme var speciel, så man kunne nemt kende forskel.

''Lige siden ulykken, har jeg ikke været i skole.'' Svarede jeg koldt. Jeg tror at han havde fået nogle strenge blikke fra Simon, så han spurgte ikke om mere.

''Så Josh, du går i 3 klasse. Det er da sjovt?'' Spurgte en barneglad stemme. Louis stemme gætter jeg på.

''Ja, det er virkelig sjov. Jeg har fået mange venner.'' Svarede Josh stolt. Jeg smilede. Jeg var glad på Josh's vegne.

''Så drenge, i må have meget travlt. Da i jo er nogle berømte drenge.'' Sagde Johanna. Når ja, de var berømte. Wow. Spændende. Nej.

''Vi har faktisk lidt travl, vi spiller jo tit koncerter, og er på Tour.'' Svarede den hæse stemme. Harry svarede. Jeg kiggede hen, der hvor stemmen kom fra, lige i midten vil jeg skyde på.

''Så har i jo næsten ikke tid til kærester og den slags.'' Fortsatte Johanna. Nej, nej, nej. Det sagde hun bare ikke.

''Vi ser dem faktisk ret tit. Jeg har selv Eleanor som kæreste, så jeg savner hende når vi er på Tour.'' Sagde den barneglade stemme. Okay, den stemme tilhørte Louis. Så han var ikke single.

''Jeg har Daniella som kæreste, hun er danser. Så hun har også travlt. Men vi prøver at se hinanden så tit.'' Sagde den modne stemme. Den modne dreng, Liam ikke? Han var hellere ikke single. Der var ikke flere som fortsatte, så de andre var helt sikre singler.

''Hvad med dig Lexie? Har du en kæreste?'' Spurgte den modne stemme, Liam spurgte., han ville sikkert være venlig. Spørgsmålet kom helt bag på mig, jeg var ved at skærer i noget kød, da han spurgte, russede min gaffel og kniv. Det gav et virkelig højt skrig fra det. Fedt Lex.

''Nej.'' Svarede jeg kort. Der var ikke flere som spurgte mig om noget. Vi spiste færdig, og drengenes snak, med resten af min familie blev mere lystig. Mine forældre var helt sikkert solgt. Vi gik ind i stuen, Josh fulgte mig ind, på en ledig plads. Josh sad ved siden af mig, og vi snakkede videre. De var overraskende nok, rigtig flinke de drenge. Måske havde jeg dømt dem for hurtigt.

''Jeg vil gerne lige fortælle jer allesammen noget.'' Sagde Simon pludselig. Hvad nu? Jeg kiggede hen mod hans stemme.

''Mig og James har aftalt noget. Eller vi har været enig i noget.'' Begyndte han, det tydede ikke godt. ''Vi har besluttet, at Lexie, skal komme med os hjem, og bo hos os, i et par måneder. Så hun prøver noget nyt.'' Jeg sad med åben mund, men lukkede den hurtigt igen.

''Er det en eller anden form for syg joke?'' Spurgte jeg irriteret. ''For den er virkelig ikke sjov.''

''Det er ikke nogen joke Lexie. Det er besluttet.'' Svarede min far.

''Nej, det gjorde du bare ikke.'' Sagde jeg rasende. Der blev en intens stemning inde i stuen.

''Hun kan ikke tage afsted.'' Sagde Josh pludselig. Han lød ret ked af det.

''Det skal hun skat.'' Sagde Johanna, pludselig rejste Josh sig, og løb ud af døren.

''Flot! Meget flot.'' Sagde jeg sarkastisk. Jeg rejste mig langsomt op. ''Jeg tager ikke med.''

''Det gør du, det skal du.'' Sagde min far kort.

''Nej!'' Sagde jeg rasende.

''Du tager afsted!'' Sagde min far igen. Jeg tog glasset jeg havde i hånden, og kylede den i jorden. Jeg stormede hen mod døren, jeg havde helt glemt, at der så stod et bord midt ude i det hele. Jeg bankede mit ben lige ind i det. Der kom en stor smerte i mit ben.

''Fucking i helvede lort!'' Hvæsede jeg. Jeg kom ud i gangen, og kunne mærke en kold brise komme imod mig. Han var løbet ud i haven, jeg gik med langsomt skridt hen mod døren.

''Josh?'' Råbte jeg ud i luften. Jeg gik nogle usikre skridt ned af 3 trappetrin. ''Josh?''

''Jeg er her Lex.'' Sagde Josh stille. Jeg gik langsomt hen mod der hvor stemmen kom fra. Jeg snidtede hans fod, og satte mig ned.

''Hvad så supermand?'' Spurgte jeg.

''Du må ikke rejse.'' Sagde han, han snøftede.

''Det vil jeg hellere ikke. Jeg vil hellere blive her hos dig.'' Sagde jeg.

''Hvorfor vil de så have, du skal rejse?'' Spurgte han.

''Jeg har brug for noget nyt.'' Svarede jeg.

''Så du vil væk fra mig.'' Snøftede han trist.

''Nej, det er ikke dig. Det er alting her, undtagen dig. Du er det bedste her.'' Svarede jeg.

''Kommer du og besøger mig så?'' Spurgte Josh, jeg nikkede.

''Selvfølgelig gør jeg det Josh! Jeg ringer også til dig.'' Svarede jeg.

''Lover du det?''  Spurgte han igen, hans stemme lyd meget gladere.

''Ja, det gør jeg supermand.'' Svarede jeg glad. Jeg mærkede pludselig hans arme omkring mig, jeg tog også mine arme rundt om ham.

''Vil du med ind?'' Spurgte han. Jeg rystede på hovedet. Han rejste sig op, og gik ind. Jeg lagde mig ned i græsset, og bare slappede af. Pludselig kom der en og lagde sig ved siden af mig.

 

____________________________________________

Hvem lagde sig ved siden af Lexie?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...