Ice Skating - One Direction

Den 17 årige Lexie, var populær, var vellidt iblandt vennerne, havde en god kæreste, havde en lys fremtid. Hun var nemlig, en meget talentfuld kunstskøjteløber. Men så én dag, så falder hun, og slår sit hovedet. Lexie bliver blind. Lexie har ikke stået på skøjter, i et halvt år. Hun går ikke i skole mere. Hun har mistet sit liv. Sin livsglæde. Hendes far, og hendes onkel Simon, tvinger Lexie til at bo, hos de livsglade, optimiske og søde drenge, fra One Direction. Vil hun få følelser for ham den søde dreng, ham med de flotte krøller? Vil hun komme ud på isen igen? Vil hun konkurrere igen? Vil drengene, hjælpe hende med at få livsglæden tilbage?

30Likes
37Kommentarer
4227Visninger
AA

8. Back on the ice.

1 uge senere.

Lexie

_______________________________

Der var nu gået en uge, siden det hele skete. Jeg havde boet sammen med drengene, i over en uge  nu. Ret fedt alligevel. Efter at alt det med Tivoliet skete, i et par dage, så snakkede jeg ikke meget med dem. Men nu er alt normalt igen. Jeg lå nu i min seng, og kiggede ud i den sorte luft. Eller det var sikkert lyst, men you know.

Jeg satte mig langsomt op, der var noget galt. Her var for stille. Alt for stille. Jeg tog hurtigt nogle stramme jeans på, og en stor oversize sweater. Jeg børstede hurtigt tænder, og lavede en høj rodet hestehale, lidt make-up, også gik jeg ud af døren. Der var stadigvæk stille. Hvad skete der? Havde de bare forladt mig? Jeg gik langsomt hen mod køkkenet, jeg hørte nogle skramle med nogle tallerkner.

''Godmorgen Lex.'' Sagde en hæs velkendt stemme pludselig. Jeg fik et chok. Hans hæse latter gav genlyd i mine ører. Sød musik.

''Godmorgen Haz.'' Sagde jeg. ''Sover de andre stadigvæk?''

''Ja, men ikke ret længe.'' Grinede Harry lumsk. Jeg smilede.

''Skal vi vække dem? Med nogle gryder og skeer?'' Spurgte jeg, vi begyndte og grine. Han satte en gryde og en ske i mine hænder, så gik vi listende hen mod Louis og Harrys værelse. Harry åbnede langsomt døren, og vi gik ind.

''Nu.'' Hviskede jeg. Så begyndte vi at hamre på gryderne med skeerne, jeg kunne hører Louis jamre. Så gik vi hen mod Zayns værelse, og gjorde præcis det samme. Okay morgensure dreng. Vi havde det sjovt! Og til sidst, var der Liams og Nialls værelse. Vi gik ind, og hamrede løs på gryderne. Pludselig blev gryden og skeen, slået ud af min hånd, også blev jeg smidt over i sengen.

''Payback time!'' Sagde Louis pludselig. Da jeg landede i sengen, landede jeg halvt på en, og halvt på en anden. Pludselig springede en person på mig, og begyndte at kilde mig. Jeg skreg af grin, og prøvede at skubbe personen væk. Louis i guess. Pludselig kom der flere personer som kildede mig. Jeg skreg af grin.

''Okay! Jeg gør det ikke igen!'' Grinede jeg. Det blev ved. Faktisk værrere!

''Jeg hørte ikke hvad du sagde?'' Sagde Louis.

''Jeg gør det aldrig igen!'' Grinede jeg igen. De stoppede endelig med at kilde mig. Louis hjalp  op af sengen. Skulle jeg? Eller skulle jeg?

''Indtil i morgen.'' Sagde jeg hurtigt, og løb ud af døren. Eller faktisk halvt ind i væggen, og halvt ud af døren. Jeg ramte hårdt jorden, imens jeg grinede.

''Er du okay Lex?'' Spurgte Harry pludselig.

''Ikke helt gennemtænkt.'' Grinede jeg. Louis var flad af grin. Jeg blev hjulpet op og stå igen. Vi gik allesammen ud i køkkenet, og spiste morgenmad. Det var rigtig hyggeligt, selvom at Zayn pludselig kom midt i maden. Hvor lang tid sover han ikke lige? Vi blev afbrudt af en bip lyd. En eller andens mobil fik en SMS.

''Simon har lige skrevet,at  vi får hele dagen fri.'' Sagde Louis glad.

''Så skal vi ind i byen, og finde en ny jakke til Lex.'' Sagde Harry. Hvad? Hvorfor? Hans jakke var mere en god! ''Du kan ikke blive ved, med at gå rundt i min jakke.'' Øv.

''Hvad med, at gå ind og stå på skøjter? Det er jo sjovt.'' Sagde Niall pludselig. Jeg stoppede midt i min bevægelse. Der blev helt stille.

''Niall, det er ikke nogen god idé.'' Sagde Liam. Hvis jeg kunne se, så tror jeg, at Niall så ked ud af det. Og jeg stoppede ham, fra at prøve at stå på skøjter.

''Det er fint nok. Vi kan da godt stå på skøjter.'' Sagde jeg.

''Se selv. Hun vil jo gerne!'' Sagde Niall glad. Jeg smilede kort. Hvad havde jeg rodet mig ud i? Det var ikke klogt gjort. Not good.

****

''Den jakke kan du ikke gå i!'' Sagde Louis. Jeg stod nu og fremviste, alle mulige jakker, de havde givet mig. Jeg nikkede, og tog en ny på.

''Den er pæn.'' Sagde Niall sødt.

''Grim. Næste.'' Sagde Louis. Der kom en sød lille fnisen ud af min mund. Jeg tog den af, og tog en ny på. Den føltes varm og var god at have på.

''Farven er forkert.'' Sagde Louis, der lød nogle skridt, også fik jeg smækket en ny jakke lige i ansigtet. De andre begyndte at grine. Jeg tog den på, og for første gang, så kritiserede Louis mig ikke. Eller jakkerne. Jeg drejede rundt. Jeg strammede den ind om livet. Den var rigtig blød inden i.

''Hvad farve har den?'' Spurgte jeg.

''Mørkeblå, den passer rigtig godt til dig.'' Svarede Louis. Jeg tog den af, og gik hen og betalte. Jeg havde skubbet alle de andre drenge væk, for de ville godt betale for den. Men nej. Det gjorde jeg. Jeg gav personen pengene, og tog min nye jakke på. Farvel Harrys ellers så lækre jakke. Jeg gik ud til de andre, og Liams hånd fandt min. Det føltes helt naturligt, at gå rundt med en dreng i hånden, også skiftevis. Vi begyndte at gå, jeg kunne hører at Niall og Louis gik forreset, og langsomt sakkede mig og Liam bagud.

''Du behøver ikke tage med Lex.'' Sagde Liam pludselig.

''Jo, det er på tide, at jeg kommer ud af den her skald. Og bare leve livet, komme videre.'' Sagde jeg. Og Josh ville blive glad for det. Jeg kan stadigvæk godt huske, hvad jeg lovede. Vi kom frem til de andre hurtigt igen. De grinede over et eller andet. Efter nogle minutters gang, kom vi endelig frem. Liam fortalte mig, hvordan det så ud. Det var en stor plads, hvor folk skøjtede på, også ude i siden, kunne man leje skøjter, og købe varm kakao.

''Du kan stadigvæk godt nå at stoppe.'' Hviskede en stemme til mig pludselig. Harry stemme.

''Nej, det er helt okay.'' Sagde jeg.

''Johanna gav mig dem her, hun troede at det ville gøre dig glad.'' Sagde han, han lagde pludselig nogle velkendte skøjter i mine hænder. Mine skøjter. Jeg smilede hurtigt. Han tog min hånd, og vi gik over til de andre. Harry fik nogle skøjter, og tog dem på. Jeg hjalp Niall med at få hans på. Han var ligesom Josh, han kunne hellere ikke finde ud af det. Det var svært, når jeg ikke kunne se, men det lykkedes.

''Tak Lex.'' Sagde han muntert. Jeg sendte ham et kort smil. Jeg gav damen mine sko, og hun lagde dem hen til de andres, håber jeg. Jeg tog langsomt mine skøjter på. De passede helt perfekt. Jeg snørrede dem, og strammede langsomt til. Jeg kunne tydeligt hører, Louis latter, og Nialls med. De grinede og havde det sjovt. Jeg gik med usikre skridt hen mod isen. Der var pludselig en hånd, som hjalp mig ned af trappen. 1 skridt til, også stod jeg på isen igen. For første gang, i lang tid. Jeg tog en dyb indånding, og trådte ud på isen. Det føltes helt fantastisk, helt naturligt.

''Sådan Lex! Du gjorde det!'' Sagde en glad stemme pludselig. Stemmen kom lige frem. Jeg kørte hen mod stemmen, og kom lige ind i et kram, i et stort Harry kram. Jeg lukkede øjnene, og åbnede dem igen. Pludselig skete det  igen. Isetdet for mørke, blev det erstattet af et lys, og pludselig et billede. Der stod en utrolig smuk dreng foran mig, hans grønne øjne kiggede forundret ind i mine, hans smukke krøller, klædte hans ansigt så godt. Også pludselig, blev alt mørkt igen. Jeg tog langsomt min hånd på til Harrys ansigt, jeg kørte min hånd igennem nogle af hans krøller. Jeg havde lige set Harry.

''Hvad er der Lex?'' Spurgte han.

''Jeg tror lige, at jeg så dig.'' Sagde jeg usikkert. Han tog mig ind i krammet igen, og grinede let. Det var helt underligt. Jeg havde lige set en rigtig person, efter flere måneder. Jeg tog hans hånd, og vi skøjtede lidt rundt. Faktisk langs kanten. Vi kom ind til de andre igen. Jeg tog Niall i hånden, og vi drejede rundt, og så faldt vi. Vi knækkede sammen af grin. Det var virkelig vidunderligt. Det føltes helt uvirkeligt, at jeg pludselig igen, stod på isen. Jeg kørte rundt på isen, helt uden nogen. Jeg var helt alene. Jeg kørte baglæns, jeg skøjtede lige så godt, som dengang. Jeg drejede elegant rundt selv.  Jeg overvejede, om jeg skulle prøve det. Prøve at lave en double. Jeg viste de kiggede med. Jeg kørte i en stor bue, så tog jeg fart på, jeg spænnede i kroppen, og hoppede op, jeg drejde 2 gange rundt, og landede helt perfekt ned på isen.

''Wow Lex.'' Sagde Niall. Jeg smilede til ham. Det her havde været helt fantastisk. Helt ubeskriveligt.

Vi tog skøjterne af, og begyndte at gå hjemad. Igen, holdte jeg Harry i hånden. Jeg tænkte på hans ansigt, hans flotte grønne øjne, hans perfekte smil, hans flotte læber, og ikke mindst hans flotte krøller. Der var noget over ham, noget jeg ikke kunne helt bestemme.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...