Justin Bieber - Can't let go

Claire Pecure er en pige på 16 år der har været kærester med verdensstjernen Justin Bieber i omkring et år, men hvad sker der når Holywoods sødeste par slår op og det der før lignede en romantisk lovestory udvikler sig til et kaos? Historien er inspireret af sangen Can't let go som er en sang der oprindeligt var skrevet til Justin Bieber men sunget af Khalili Underwood. Følg mig på twitter: Real_Kathrine P.S. Denne historie er en del af en konkurrence, så i må meget gerne Like, Dele og sætte den på favoritter! <3

19Likes
5Kommentarer
1622Visninger
AA

2. The Ellen Show♥

Lilly bankede så hårdt på døren at jeg troede den ville falde af. Min ben svang jeg ud over sofaen og gik så med tunge skridt hen mod døren. "Er du okay" Lilly smed alt hvad hun havde i hænderne og trak mig ind i et kram. "Næsten" det var løgn. Aldrig i mit liv havde jeg været så ulykkelig. "Han skal på Ellen i aften" Lilly som var belieber nikkede mod fjernsynet. Både Lilly og mig havde været beliber og jeg havde mødt Justin til en koncert her i Atlanta.

"Hvad hedder du?" Justins brune øjne lyste og alt luften i min mave blev slået ud. Han havde været fantastiks på billeder, film og youtube klip, men det var intet tilforhold hvad han var i virkeligheden. Med utroligt held havde Lilly og jeg vundet et interview med Justin til det skoleblad vi stod for. "Clarie... Clarie Pecure" min stemme rystede hvilket fik Justin til at trække op i et smil. "Smukt navn" han lod hans hænder rende igennem hans hår der på det tidspunkt var sat med lidt voks. "Så I havde nogle spørgsmål" han nikkede mod den blok jeg lige nu stod med i hånden. "Ja... Hvad ønsker du i din drømme pige" det var et latterligt spørgsmål, det kunne jeg selvfølgelig godt se, men som alle andre piger ønskede både Lilly og jeg at blive Justins næste kæreste. "Hun skal være sød åben og bamhjertig og så skal hun ligne dig" han smilede stort til mig hvilket resluterede i jeg rødmede over det hele. Lilly var gået ud af rummet fordi hun var flippet for meget ud, hvilket selvfølgelig resulterede i at jeg var alene tilbage med Justin bag secnen. "Hvad ønsker du i din drømme dreng" Justin kiggede på mig og lænede sig tilbage i den sorte sofa. "Det ved jeg ikke. Mærkebrune øjne og mørkthår" mine læber formede et svagt smil og efter kort tid i Justins selvskab følte jeg mig godt tilpas. Tiden gik og vi snakkede som gale. "Jeg smutter, har du lyst at lave noget om et par dage?" Justin stemme var svagt nervøs og jeg nikkede som en sindsyg...

"Clarie lytter du over hovedet?" Lillys stak i mig og jeg kom ud af min trance. "Ja" jeg rystede svagt på hovedet og kiggede på Lilly med et opmærksomt blik. "Hvad sagde jeg" hendes arme lå nu krydset over hendes bryst og hun stirrede stift på mig. "Noget om Justin" det var tydeligt jeg gættede da min stemme afslørede alt for meget. "Jeg sagde vi skulle se ham på Ellen mens vi spiste popcorn" hun trak mig med ind i stuen hvor hun placerede mig foran fjernsynet. Justin havde da ikke sagt han skulle på Ellen i aften. Eller havde han? Min hånd søgte ud efter fjern betjening der lå på sofa bordet og lidt efter dukkede et billede af Ellen op på fjernsyns skærmen. Vi byder velkommen til min bedste ven Justin Bieber Justin kom løbende ind på secnen samtig med Lilly kom løbende ud fra køkkenet med verdenshistoriens største skål popcorn, hvilket trak i mine smilebånd. "DU SMILER" hun jublede og placerede sig ved siden af mig i sofaen. Så Justin hvordan går det med den smukke Clarie Jeg rettede hurtigt min opmærksomhed da Ellen havde udtalt ordende. Vi var slået op. Vi slog op tidligere på dagen hans stemme var tydeligt anstreng og jeg skulede til tv'et. Han gav sig til at forklare hvorfor mens jeg bare sad og maste en håndfuld popcorn. Jeg fik lyst til at smadre noget. Få sorgen og vreden ud og komme vidre men var det mugeligt? Mine hænder samlede endu en håndfuld popcorn op for at knuse dem i hånden. Når popcornene lå i 1000 stykker i min hånd minede det mig om mit hjerte. Før var det helt og nu smadret i 1000 stykker. "Er du okay?" Lillys stemme var lav og fyldt med bekymring. Mit hovede nikkede et ja som svar, men i virkelig heden var jeg alt andet end okay. Jeg var knus, samdret og ødelagt, ligesom popcornene. "Det skal jo nok gå" tappert kiggede jeg op på fjernsynet der lige nu viste en alt andet en glad Justin, eller han så glad ud men for mig var det tydeligt at han var knust præcis som mig. Lillys hånd bevægede sig i rolige bevægelser rundt på min ryg, hvilket resulterede i jeg slappede af. Gud havde bestemet at det ikke var Justin jeg skulle leve lykkeligt med resten af mit liv, så det måtte jo være sådan.

_________________________________________________________________________________

STEM, DEL OG LIKE!!!! Tak på forhånd alle sammen.... Følg mig på twitter Real_Kathrine :D

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...