Louise

Jeg har valgt at skrive om den sørgelige sang Louise af Eisblume. Det er en tysk sang, men jeg kan lige smide et link her til en engelsk oversættelse ved youtubeklippet. Peter er ud af en fattig familie og forelsker sig i den smukke Louise. Det er desværre ikke velset at en pige fra en velhaven familie bliver set sammen med en dreng som Peter og de holder deres kærlighed hemmeligt. (På forhånden undskyld hvis jeg kommer til at rode rundt i 1. person og 3. person, for det er første gang jeg prøver at skrive med 3. persons fortæller!)

4Likes
0Kommentarer
1323Visninger
AA

3. Kapitel 3

 

Louise havde klaret hendes eksamener dårligt. Hun syntes selv, at hendes engelsk var godt, og det havde hendes lærer flere gange sagt til hende, men efter censors vurdering, gik hun grædende over i parken. Peter havde været oppe i engelsk og havde fået en middel karakter. Det var hans bedste karakter til dato, men han ville ikke snakke om det, når Louise græd over hendes dårlige karakter.

Og det gik kun ned af for Louise efter engelsk eksamen. Hendes forældre var ved at ane uråd, for deres datter arbejde hårdt med lektierne hver dag i parken i fred og ro. Så en dag hvor Louise var taget over i parken, for at forberede sig på sin næste eksamen, sende hendes forældre hende lillebror efter hende. Han gik et godt stykke bag hende, for ikke at blive opdaget. Han mistede hende ud af syne, da hun blev ivrig for at komme hen til Peter, og begyndte at løbe gennem parken. Hun løb forbi alle menneskerne, mens hun pænt hilste på dem alle sammen, løb hen af en af de små stier og fandt hybenbuskende og liljekonvallerne der stod ud til den velkendte sti. Peter sad allerede inde i busken og bød hende velkommen med kys og kram.

Han kærtegnede hendes hår og lod hende græde ud ved sin skulder, for hun var frustreret over de pludselige dårlige karaktere. Hun lod hendes smerte rive hende mod, at gav slip på hendes inderste sorte tanker, og han kyssede hende, prøvede at få dem væk. Idet hans læber slap hendes og han kiggede op fra hendes dybblå øjne, kunne han se en hårtot i busken, samme farve som Louises, men øjnene der hørte til var lysegrå og gik fra ondskabsfulde til overrasket i det split sekund, som deres øjne mødes. Peter råbte op, og hårtotten forsvandt ud af busken. Louise kiggede underligt på ham. De havde lige haft et vidunderligt romantisk øjeblik, og så råber han pludselig op. For ikke at gøre hende urolig, sagde han, at han troede han så en i busken, men det nok bare havde været en fugl der lettede. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...