Louise

Jeg har valgt at skrive om den sørgelige sang Louise af Eisblume. Det er en tysk sang, men jeg kan lige smide et link her til en engelsk oversættelse ved youtubeklippet. Peter er ud af en fattig familie og forelsker sig i den smukke Louise. Det er desværre ikke velset at en pige fra en velhaven familie bliver set sammen med en dreng som Peter og de holder deres kærlighed hemmeligt. (På forhånden undskyld hvis jeg kommer til at rode rundt i 1. person og 3. person, for det er første gang jeg prøver at skrive med 3. persons fortæller!)

4Likes
0Kommentarer
1321Visninger
AA

1. Kapitel 1

 

Peter kunne tydeligt huske hvordan hun så ud, da han så Louise i parken. Hun kom gående på en af de smalle stiger, gennem byens park med sin hvide blomstrende kjole, den blå filthat og en gammel slidt bog i den ene hånd. Hendes lyse hår lettede let fra hende skuldre, når der kom en let brise gennem byparken. Hun var kommet inde fra rosenhaven af, hvor hun plejede at sidde på en bænk, og læse i hendes slidt bøger, som hun havde arvet af hendes bedstemor. Peter vidste ikke så meget om hende. Han havde kun snakket med hende ganske få gange omme i skolen. For det meste lod hun som om, han ikke eksisterede, for det var ikke velset, at en pige som hende, blev set snakke med en af de fattige drenge der sad bagerst i klassen. Han forældre havde ingenting at tilbyde lærende. Det var tradition, at de velhavende familie kom med en kylling eller et stykke af deres eget kreatur, og vi kom deres børn automatik til at sidde forrest i klassen og få de bedste karaktere. Peter havde mange søskende, så selvom hans far havde et godt job som landbrugsmedhjælper, havde de ikke nok penge, til at kunne bestikke lærende.

Peter sad under træet og ventede på sit øjeblik. Han havde tænkt sig at snakke ordenligt med hende, uden at ødelægge hendes ry. Han ventede på hun gik ind mellem de store buske med liljekonvaller og hyben. Da hun drejede derind, skyndte han sig efter hende og greb forsigtigt fast i hende albue. Hun blev forskrækket og tabte sin bog fladt på jorden, så en lille støvsky stod op rundt om den. »Du skræmte mig!«, udbrød hun og så surt på ham. Idet de fik øjenkantakt kunne han mærke en gnist i mellem dem. Han blev hurtigt genert og bukkede sig ned for at samle bogen op for hende. »Det.. det må du undskylde. Jeg ville bare gerne snakke med dig.« Sagde han og rakte hende bogen. Da hun tog imod den, tog han en lille kam op af baglommen og redte sit hår halvlange brune hår tilbage, så det ikke faldt ned i hans øjne hele tiden. Hun smilede til ham. »Hvad vil du gerne snakke om?« Spurgte hun nysgerrigt og skubbede lidt til en sten med sin ene fod. De endte med at gemme sig væk i mellem buskene og snakkede hele dagen. De snakkede om alt og intet, for det var lige meget hvad de snakkede om, for de var som skabt for hinanden og de aftalte af mødes i parken igen en anden dag. Ved liljekonvallerne. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...