Misbrugt, fanget og tævet.

Xenia er en meget upopulær pige. Heldigvis går hun sit sidste år på skolen. Det bliver også det bedste år i hendes liv. Hun møder en som sig selv. Hun begynder hurtigt at få følelser for ham.

3Likes
5Kommentarer
587Visninger
AA

3. Yakis værelse.


BILLEDER AF MIG!

Jeg kiggede chokerende på Yaki. Han kiggede genert ned i gulvet.
Jeg gik ind. Billeder af mig ved mit skab. Billeder af mig med ryggen til. Billeder, billeder og billeder! Der var bare så mange billeder af mig.
"Øhhmm... Du ved...." Jeg kiggede irriteret i han brune øjne.

Men der var bare noget ved ham der gjorde mig glad. Jeg begyndte at grine.
"Hvorfor griner du?" Han kiggede spørgende på mig. "Du-du har billeder af mig, på dit værelse." Et smil trængte frem og han begyndte at grine.


Da vi var færdige med grine, satte han sig ned. Han kiggede på pladsen ved siden af sig. Jeg tog det som om at jeg skulle sætte mig ned. Jeg tøvede, men satte mig ned.

"Hvad var det vi skulle snakke om?" Jeg kiggede spørgende på Yaki. "Jeg går i din parallel klasse. Jeg bliver også mobbet ..." Han kiggede bare ned i jorden.
"Yaki? Er der noget galt?" Han kiggede op på mig. En tårer faldt ned af hans kind. "Yaki?" Min arme lagde sig rundt om ham. "Yaki, sig det nu. Du kan stole på mig." Jeg kiggede på ham med forstående øjne. "L-lige siden børnehave klassen ...." Han træk vejret dybt ned i maven. "Har jeg altid vidst at vi en dag skulle sidde her... Xenia, jeg er vild med dig." Flere tårer faldt ned af hans kinder. Jeg trak ham ind i et kram. Det gav et sug i min mave, da han tog armene om mig. "Det er okay." Jeg trak mig ud af krammet og kiggede på Yaki.  Yaki tørrede sine tårer væk.


"Yaki, jeg har aldig lagt mærke til dig." Jeg kiggede såret på ham. "Jeg var for genert til at sige noget." Hans stemme var grødet.


Jeg hørte et brag bag mig og vendte mig mod vinduet. Det regnede og tordnede. "Yaki, jeg skal hjem." Jeg rejste mig op og skulle til at gå, da en hånd blev lagt på min skulder. "Xenia, jeg vil ikke have du går i det vejr. Du kan blive ramt af et lyn." Jeg vendte mig om og kiggede på ham. "Jamen, jeg bliver nød til at gå. Min forældre er på ferie." Han begyndte at smile lidt. "Sjovt nok. Min forældre er på forretningsrejse." Jeg kunne ikke se det sjove i det, så jeg stod bare og kiggede.
"Xenia, bliv her."
"Hvorfor?"
"Kom nu! Jeg ved du vil."
Jeg stod lidt og tøvede. "Øhmm..." Kom det ud af min mund. Jeg kiggede mod vinduet og så et lyn. "Hvor længe?" Jeg vendte mit hoved mod ham. "Du må gerne sove her." Okay, det er fredag så skal jeg jo ikke noget. "Hmm.. Okay." Yaki smilede stort. "Jeg går ned og henter en madras.
Tilbage stod jeg i et værelse fyldt med billeder af mig.

____________________________

I må meget gerne skrive hvad i syntes.

MMAK

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...