Vil det få en ende?


2Likes
1Kommentarer
382Visninger
AA

2. Krigen er begyndt!

Jeg sad i et hjørne, presset op mod væggen. Jeg var lammet. Rastløs. Kunne intet. Tiden efter den lørdag havde været i total forvirring og rædsel. Om tirsdagen var alle børn på skolen blevet ført med nogle store mænd i uniform. Der var ingen, der anede hvad der skete. Nu forstod vi det hvis kun alt for godt. Krigen var brudt løs og vi vidste intet om, hvad der skete med vores familier. Frygteligt. Det var som at være i en bog. Intet virkede virkeligt. De ville have os ind i en stor bus med tonede ruder. Eleverne i de mindre klasser troede, de skulle på en hemmelig udflugt eller sådan noget. Det var underligt at se dem så ivrige. De havde det sikkert forfærdeligt nu. Alle måtte havde det forfærdeligt. Jeg havde altid været skeptisk over for store uniformerede mænd. Det føltes som om jeg havde haft en dårlig oplevelse engang, men jeg kunne ikke huske noget om det. Det havde irriteret mig hele mit femtenårige liv. Men det var derfor, at jeg fejlagtigt, prøvede at flygte. Det lykkedes ikke og det resulterede i, at jeg fik alt for meget opmærksomhed. De havde givet mig bind for øjnene, kørt mig væk og smidt mig ind i denne mørke og fugtige kælder. Alene. Jeg vidste ikke hvor længe jeg havde siddet her og gloet. Der kunne være gået minutter, timer eller dage. Det var på grund af det rum, at jeg stadig lider af klaustrofobi. Der var en masse lyde. Fra grædende og skrigende børn, fra tankvogne og råbende soldater. Apropos soldater, jeg ved ikke hvordan de bar sig ad, men jeg fik regelmæssig smidt noget brød ind og lidt vand i en lille flaske. Men der var altid mørkt. Intet lys. Og jeg kunne ikke lide mørket. Det var hele tiden, som om der var noget derinde. Og jeg var sikker på, at jeg aldrig ville være den Tarra alle kendte. En del af mig ville være dødt. Dødt af rædsel. Jeg sad med armene omkring knæene og vippede fra side til side, som havde jeg mistet forstanden. Jeg ville ud. Det kunne ikke gå hurtigt nok. Frisk luft. Frisk luft var lige det jeg trængte til! Jeg havde haft hovedpine i lang tid nu. Og alt var så mørkt. Mørkt … mørkt …

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...