The Poet (pause)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 aug. 2012
  • Opdateret: 30 aug. 2012
  • Status: Igang
Emma White er klassens outsider, freak, mistfoster og guitarist. Hendes far har efterladt Emma og hendes halvsøster til hendes stedmoder. Hun er bogstaveligt talt den onde stedmoder fra Snehvide. Hun kan ikke fordrage Emma, og lægger da heller ikke skjul på det. Så da den nye dreng i klassen begynder at vise interesse for hende, er hun solgt med det samme. Han virker fuldt ud normal, og Emma kan slet ikke forstå at hun endelig har fundet lykken. Men Nicholas Nightingale er ikke nogen helt almindelig dreng, og det går hurtigt op for Emma at han bærer rundt på en meget stor hemmelighed. Emma skal tage et stort valg mellem kærligheden og hemmeligheden. For når alt kommer til alt er man så ikke selv ansvarlig for sine handlinger, lige meget hvem man er?

5Likes
7Kommentarer
631Visninger
AA

2. Hårdt arbejde

Regnen silede ned og jeg slog irriteret hætten op. Selvom jeg prøvede at undgå al negativ udefrakommende påvirkning, kunne vejret altså virkelig ødelægge min dag. 

Jeg traskede over vejen og løb det sidste stykke vej op til Maplefields School. Skolen var en rigtig high tech skole, med elektroniske dimser over det hele. Selv ude fra kunne man se, at det var en moderne skole. Den bestod af forskudte firkanter og hver firkant havde en farve. Det lignede de der moderne bygninger som efterhånden prægede ethvert nyt boligkvarter.

Under halvtaget stod Alex og Leah og ventede på mig. Deres skuldre hang helt oppe under ørene på dem og de stod begge og rystede af kulde. Ligeså snart de vidste at jeg havde set dem, løb de indenfor i varmen. Jeg var lige i hælene på dem.

"Hej Emma," sagde de og gav mig et kram da jeg havde fået det våde tøj af. "Er det ikke dejligt vejr?"

"Jo, fantastisk!" Sagde jeg sarkastisk. "I ved jeg elsker det!"

De grinede, og vi gled hurtigt ned af de våde gange til vores første time. Engelsk... suk.

Det var ikke fordi jeg ikke kunne lide engelsk, det var bare ikke mit ynglingsfag. Jeg kunne bedst lide drama og musik. Mest fordi jeg selv spillede guitar og sang, men det var der vel ikke noget galt i?

"Dejligt I gad at møde op," sagde Barry da vi trådte ind.

"Undskyld," sagde vi ydmygt og listede hen til vores pladser, mens han fortsatte undervisningen efter han havde sendt os et skarpt blik.

"Nå, som jeg var ved at sige," endnu et skarpt blik, "Så får skolen en ny elev imorgen, Nicholas. Han skal gå på vores engelskhold, så tag godt imod ham."

Leah og jeg udvekslede et hurtigt lettet blik. Endelig, en ny dreng. Vi havde efterhånden stirret os blind på alle drengene på vores skole. De var bare ikke lækre mere. Men når man havde kendt hinanden lige siden man spiste bussemænd, var det også svært at se det lækre i dem.

Resten af dagen gik meget langsomt for os alle sammen, for vi sad bare og ventede på at det blev torsdag, så vi kunne møde den nye dreng. Men da klokken ringede ud fra sidste time, kunne jeg ikke føle andet end skuffelse. Alex og Leah behøvede ikke engang at spørge hvorfor. De vidste det allerede.

Når vi fik fri om onsdagen var der ikke andet jeg kunne gøre end at tage hjem til min halvsøster og hendes mor. Alex skulle til fodbold og Leah havde obligatorisk familiemiddag. Jeg kunne også bare gå restløst rundt til der var aftensmad, men jeg ville hellere prøve at smutte ubemærket op på mit værelse.

Jeg låste mig ind af hoveddøren og kunne allerede høre Camille råbe noget til mig ude fra køkkenet. Jeg løb op ovenpå så hurtigt og lydløst som muligt. Jeg lukkede og låste døren efter mig, og skyndte at smide mig på sengen. Jeg krøllede en masse kleenex sammen og kastede dem rundt omkring mig. Så tog jeg fat og vred i min næse, til den blev helt rød. Jeg kiggede mig i spejlet og smilede. Hvis ikke man vidste bedre skulle man tro at jeg rent faktisk var syg.

Jeg lagde mig ned under dynen med halvt lukkede øjne og åben mund, lige før Camille tog i håndtaget.

"Emma, jeg kommer ind! Du ved godt jeg har en nøgle!"

Jeg sagde ikke noget og kort efter stak hun nøglen ind og låste døren op. Cruella de Vil stod i døren til mit værelse med et blomstret forklæde og uglet hår. Det var næsten skræmmende, hvis jeg altså ikke var blevet immun overfor hendes ondskab.

"Hvad laver du?!" sagde hun forvirret. "Du skal hjælpe mig med at lave mad, gæsterne kommer snart."

"Hvilke gæster?"

"Wendy's gæster. Det er en meget vigtig middag, hvis de synes om os kan det være Wendy får en rolle i Svanesøen!" svarede hun overstadigt.

Nå ja. Wendy. Min halvsøster. Fedt. Jeg ville nok ikke sætte næsen for meget op efter det med den rolle, for efter fem minutters optræden ville det nok gå op for dem at hun ikke havde noget som helst talent. Hverken skuespil eller sang. Men de ville ikke tro på mig når jeg sagde det til dem, så jeg havde givet op.

"Men jeg er syg," klagede jeg og hostede lidt.

"Det ved jeg godt. Det er du hver dag," sagde hun spydigt og gik hen og hev dynen af mig. "Kom så, op! Vi har travlt."

Jeg sukkede, stod op igen og begyndte at samle de ubrugte kleenex sammen igen. "Og hvad laver Wendy så mens jeg skal knokle."

"Hun gør sig klar, det er jo en vigtig aften for hende." Med de ord drejede hun om på hælen og marcherede nedenunder igen.

Klart. Selvfølgelig. Det gav jo også helt vildt god mening at jeg skulle arbejde for hende mens hun "gjorde sig klar". 

Jeg har aldrig sagt at livet var retfærdigt, men det kunne være rart hvis der ikke var stor forskel. 

Nede i køkkenet stod Camille ved vasken og skyllede et salathoved da jeg kom ind ad døren. Jeg sukkede igen. Det var kun ved særlige og store middage at vi skulle have salat, hvilket betød mere arbejde til mig.

Jeg gik igang med at finde kødet i køleskabet og marienere det. Det var altid den samme menu, så jeg behøvede ikke at spørge om noget, jeg gik bare igang. Men jeg kunne godt mærke at dette ville blive en af de dårlige gange. At Camille ville få mig til at arbejde til jeg blødte og brændte og led. Måske endda få mig til at fortsætte trods alt det. Men jeg brokkede mig ikke, for jeg ville ikke lade hende vinde.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...