Den kutteklædte

Nogle år efter jagten af Elias, vender han tilbage til kroen. Der møder han den gamle kroejer. Kroejer kan stadig huske ham fra den gang, hvor bjerg folkene havde jagtet ham rundt i byen gader. De mente, at han havde tage noget noget fra dem. (senere hen, vil det nok blive fra en piges synshvinkel.)

3Likes
1Kommentarer
1022Visninger
AA

1. Mødet med en gammel "ven"

En stille sommer morgen i juli, traskede en kutteklædt skikkelse ned af side gaden. De sorte klæder spejlede sig i de indbydende butiksvinduer langs gaden. Skikkelsen bevægede sig lydløst over jorden. End ikke en lyd, hørtes under kappen. Efterhånden som den havde nået gadens ende, var den pludselig ikke længere at skue. Solen stod lavt på himlen. Ingen mennesker var ikke længere at se i gaden. Den kutteklædte var forsvundet fra gadens tunge brosten. Men der gik ikke længe før den var, at se igen. Den kiggede hastigt rundt, for at se om gaden stadig var øde. Hvorefter den med listige bevægelser åbnede døren ind til en gammel kro, og lukkede døren efter sig. Lyset i kroen var dunkelt. Det var mange år siden kroen sidst havde været fuld af liv. Den kutteklædte gik over imod bagdøren bag disken. Gulvet knirkede støjende. Det første den kutteklædte fik øje på, var manden ovre i hjørnet. Han havde et tyndt skæg omkring munden og lige under næsens yderste spids. Han så gammel og skrå ud. Som om, han aldrig havde bestilt andet end, at sidde i et ensomt hjørne og samle støv. Manden så skræmt på den kutteklædte. Som om han aldrig havde set den slags klæder før. Men det havde han. Mange gange endda. Før i tiden havde der været mange af den slags på kroen. Folk kom og gik hele tiden. De fleste var vandrerne bjergfolk, som lige manglede en tår whisky at styrke sig på. De plejede at overnatte, og derefter tage videre op i bjergene igen. Det var heller ikke altid, at der var stille og roligt her i Cantelville. Det skete, at røverbander passerede byen. Der var altid en forfærdelig hvisken i kroens hjørner. En gang havde en bande forvildet sig ind på kroen. De havde smadret nogle af ølkrusene i forsøget på at finde en bestemt mand. Hvad de ikke vidste var, at manden i øjeblikket befandt sig på kroen. I øjeblikket stod han og betragtede den gamle kroejer. Kroejeren brød ud af sin tanke gang, og betragtede den kutteklædte. ”Elias ..” sagde den gamle hæst og sukkede. ”Nu er du her igen”. Et grumt smil tegnede sig på den kutteklædtes spidse læber. Han lod hætten falde. En grumset sorthåret mand kom til syne bag hætten. Han havde et overlegent gavtyve smil på læben. Det var umuligt, at gætte sig til hans alder. Hans kække blik havde en del barn over sig, men alligevel var der noget der sagde, at han havde kæmpet og sloges i mange år. Kæmpet imod bjergbanden som fortsæt jagtede ham. Elias trak en stol ud under bordet, og satte sig tungt ned på den tynde egetræs stol. Han sad bare og betragtede de glinsende ringe, på kroejerens krogede fingre. Kroejeren rykkede på sig. Han rejste sig og gik ud bagved. Et par sekunder efter kom han tilbage med to store krus og en kande med øl.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...