Gennem linsen.

Nikki er en genert pige, der får støtte fra sin bedste veninde Nicole, de møder One Direction i parken en dag og alt ændres. Nikki ændre sig fra en genert pige, til en med selvtillid der tør at svare igen, kun begrund af hjælp fra drengene, men hun får et problem, Nikki bliver forelsket i Niall, men er besat af tanken om Zayn. Det valg er ikke til at tage, så hvad gør hun. Jo hun vælger... Kærligheden, dramaen og mobningen.

3Likes
2Kommentarer
506Visninger
AA

1. Projekt.

*Jeg kiggede bedende på min lære og hviskede "Kom nu, kom nu!!" min veninde kiggede på mig og himlede med øjnene, jeg lukkede mine øjne "Til sidst Nikki Johnson, du skal filme og tage billede af en person eller flere hver dag i en månede!" sagde Hr. Lennon. "Yeees" udbrød jeg glad, alle i klassen grinede, jeg holdte mig for ansigtet men mine briller kom i vejen "Godt gået NØRD!!" råbte Chelsea, nede bagved, jeg sank sammen og følte mig lille.*

 

*"Der er mange personligheder, men Nikki er ikke en nørd, hun er en unik person i forhold til dig bimbo!" sagde min bedste veninde Nicole koldt, jeg pustede til noget af mit hår der faldt ned foran mine briller. Jeg elskede virkelig Nicole, vi havde samme fødselsdag, men hun var mere til mode end mig, hun havde langt blond hår, der gik hende til midten af ryggen, mens jeg havde kort sort hår der var pjusket. Hun havde de flotteste blå øjne og jeg havde blågrågrønne, underlig blanding.. I know. Men hun var der for mig, højden var den samme 170, plus og minus, men hun var min *tvilling* som var der for mig forever.

 

*"Hun er og forbliver en NØRD, hun går i kikset tøj, der ikke kunne blive grimmere!" hvæste hun tilbage imod Nicole, og nu var krigen i gang, Nicole farede op fra sin stol, jeg kiggede på min lærer der himlede med øjnene "Piger... I laver en værre klichescene fra en rigtig dårlig teenagefilm.." sagde han træt, jeg fniste, men det stoppede dem ikke.

 

*"Du skal kraft i helvede ikke svine min søsters tøj til, bare fordi hun har bedre stil end dig! Du har ikke en skid andet at lave en at spille en billig bimbo, så luk røven og tag at stoppe med at sprede de ben til alle og enhver!" råbte hun, jeg drejede automatisk hovedet og kiggede på Chelsea "Stop det nu bare Nicole.." hviskede jeg forsigtigt, mens jeg prøvede på at få hende til at sætte sig ned igen, hun hev sin arm til sig som jeg havde holdt fast i "Alle og enhver ved jo at det er dig der spreder ben for alle!" råbte Chelsea tilbage, jeg trak vejret i små hiv nu, jeg følte jeg skulle besvime.

 

*Med et var Nicole nede ved Chelsea og havde givet hende en lussing, jeg kiggede chokeret på hende og mistede helt pusten nu. Awkward. "SÅ ER DET NOK PIGER, NICOLE, du er fritaget for resten af timen!" sagde han skrapt og kiggede på mig, så sagde han med en blid og venlig stemme "Og vil du være så venlig at følge hende hjem" jeg nikkede let og prøvede stadig at få vejret, jeg tog min taske og styrtede ud af klassen, efterfulgt af Nicole som var så rasende at hendes blå øjne lynede.

Vi var ude af skolen, og jeg søgte straks efter parken, men jeg var begyndt at løbe og var forvirret og bange samtidig, jeg stoppede vendte mig og så Nicole komme efter mig, jeg tog mine hænder op til ansigtet igen "Hvorfor!! Hvorfor nu, hvorfor der! Hvorfor overhovedet være min veninde! Jeg er intet!" råbte jeg efter hende, jeg var begyndt at græde, hun var hurtigt over ved mig og krammede mig.

 

"Fordi jeg elsker dig, du er min tvilling, og jeg ved hvad du har brug for lige nu, billeder?" spurgte hun stille og blidt, jeg nikkede og hun tog min hånd og løb imod parken, hendes hår fløj ind i ansigtet på mig og det fik mig til at grine, hun kiggede sig over skulderen og smilede, og så var vi i parken, der var mange blomsterbede med forskellige blomster, min ynglingsblomst er en valmue, og dem er der mange af her.

 

"Så her er din faste plads, hvor du kan slappe af!" sagde hun energisk og smilenende, hun slap min hånd og fjernede noget hår fra sine øjne "Okay, jeg henter noget kaffe og du smider dig her og tager billeder" beordrede hun blidt men bestemt "Okay, Muskat!" sagde jeg, hun nikkede og løb hen imod en lille gemt cafe, jeg stillede min taske og tog mit kamera ud af tasken den lå i, jeg indstillede den og kiggede rundt, jeg stoppede brat op og kameraet blev sænket lige så stille.

 

"Hey, undskyld kan du kaste bolden?" var der en blond fyr der råbte, han havde en anderledes accent, skotsk tror jeg nok, jeg kunne mærke mine kinder blive varme, og han smilede tålmodigt, jeg lod kameraet falde ned på maven og samlede bolden op. Der havde samlet sig flere drenge og jeg blev flov, jeg begyndte at gå derhen lige så stille, da jeg var ca to meter fra dem, hørte jeg Nicoles stemme "Nikki? Titto, hvor er du?" råbte hun, med en lidt bekymret stemme, jeg vendte mig forskrækket rundt imod hendes stemme, jeg tabte bolden og løb tilbage til hende og gemte mine hænder igen "Hvor var du?" spurgte hun venligt, jeg lavede en sjov bevægelse med nakken og hun kiggede derhen "HOLD DA HELT KÆFT, VAR DU DERHENNE!" råbte hun, hun havde lige givet mig min kaffe inden, heldigvis for hun slog ud med hånden, jeg kiggede derned og drengene stod der stadig, de havde ikke samlet bolden op, de stod med åben mund og stirrede voldsomt meget herop, jeg tog hurtigt mit kamera op til øjet, jeg lukkede mit venstre øje og tog billedet.

 

"HEY" var der en der råbte lidt vredt, jeg tabte kameraet, men heldigvis hang den rundt om nakken, Nicole vendte sig automatisk om mod ham der råbte "Nej... nej nej nej ikke her, jeg beder dig, neeej!" jeg følte mig så ynkelig, jeg var virkelig intet. "De skal fandme ikke råbe af dig!" vrissede hun vredt, jeg havde lyst til at råbe at jeg kunne passe mig selv, men turde ikke, men med et røg ordene ud af munden på mig "JEG KAN FANDME KLARE MIG SELV!!!" råbte jeg af hende, jeg så hendes overraskelse i ansigtet da hun atter vendte sig om mod mig "Undskyld... det var ikke meningen Nicole, jeg ved du passer på mig undskyld..." sagde jeg stille "FOR HELVEDE!! hvem er du og hvor er Nikki" råbte hun, jeg følte mig som centret for opmærksomhed, jeg hev min hætte over hovedet "Næ nej, du kan lige tro nej du, af med den hætte og så går vi derned og så skal du lige sige dem en ting eller to!" sagde hun bestemt. 

 

Jeg kiggede på hende da hun hev min hætte af, hun tog min hånd og hev mig med, jeg nåede lige at fange min taske, jeg ville virkelig ikke derned. "Så drenge... nu skal i lige høre på min veninde her..." sagde Nicole, jeg kiggede på drengene og trak vejret ind for at snakke, men min hals fangede ordene og det eneste der kom ud var "uhm" stille og roligt begyndte jeg at bakke væk, imens Nicole kiggede ondt på dem "Ah AH" sagde hun fraværende, hun fangede min arm og hev mig tilbage "Okay, hør her drenge, i har ingen ret til at råbe af hende, hun er bare en.... usikker pige der blive hakket på konstant. Hun flygter fra den verden via sit kamera!" sagde Nicole, skarpt men med en blanding af blødhed, de grinede "Hende usikker, yeah right altså, der er sku da ingen der ville hakke på hende, seriøst... lad være med at lyve." sagde ham med det sorte hår dømmende, jeg kiggede på ham med store øjne "Hun er da alt for smuk til at blive hakket på..." sagde ham med det blonde hår blidt "Hvad mener i" fik jeg fremstammet usikkert "Ja jeg giver jer ret drenge, men høre på mig gider hun ikke" sagde Nicole henslyngende, hun himlede med øjnene "Hvorfor... uhm lad mig nu lige formulere det her rigtigt.. Hvorfor er du usikker på dig selv, altså du… først troede jeg at du Katy Perry til at starte med, altså da du nærmede dig, men så ja…” sagde en af drengene med lysebrunt krøllet hår sødt og roligt. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...