Gennem linsen.

Nikki er en genert pige, der får støtte fra sin bedste veninde Nicole, de møder One Direction i parken en dag og alt ændres. Nikki ændre sig fra en genert pige, til en med selvtillid der tør at svare igen, kun begrund af hjælp fra drengene, men hun får et problem, Nikki bliver forelsket i Niall, men er besat af tanken om Zayn. Det valg er ikke til at tage, så hvad gør hun. Jo hun vælger... Kærligheden, dramaen og mobningen.

3Likes
2Kommentarer
513Visninger
AA

2. Fuuu.

 

”Men, jeg er jo bare mig, bare mig… jeg er bare mig!” sagde jeg nervøst og var lige ved at græde, Nicole tog min hånd og gav den et klem ”Hør nu bare på hvad de siger, hvad jeg siger Titto, du er smukkere end mig, og det vil du altid være, du skal bare åbne dig selv og måske komme af med de briller?” sagde Nicole ”Men… nej det var min søsters, bebe nej!!” hviskede jeg bedende, hun sank skulderene sammen ”nå ja… undskyld babe!” sagde hun trist, jeg nikkede og tørrede en tåre væk som løb ned af min kind ”Jeg vil gerne hjem..” sagde jeg stille, men trist, jeg ville virkelig gerne hjem ”Nej… det lader jeg dig ikke, vi skulle hygge os og have det sjovt, come ooon Nikki, please, lad os have det sjovt for en gangs skyld? Powershopping?” spurgte hun sødt og bedende, jeg kiggede ned i jorden og begyndte at dreje mine tæer imod græsset.

 

”Okay… så…” sagde jeg stille ned i jorden, hun hoppede op og ned i glæde! ”Altså vi vil gerne sige undskyld, og øhmmm… må vi ikke komme med?” spurgte ham med det blonde hår nervøst, mit hoved røg op og jeg kiggede på Nicole ”Jo det må i gerne” sagde hun venligt ”Det her er Nikki, og jeg er Nicole” sagde hun igen venligt ”Okay, jeg er Niall” sagde ham med det blonde hår ”Og jeg er Liam” sagde ham med det brune krøllede hår, ”Jeg er Zayn, the vain” sagde den sorthåret, jeg fniste lidt ”Jeg er Louis” sagde den anden med brunt hår og stribede trøje, han vinkede sødt ”Og mig, ja jeg er Harry den sødeste, charmerende og flotteste” sagde ham den sidste, jeg fniste lidt højere ”Ham den blonde er sødest” hviskede jeg så kun Nicole kunne høre det, men han blev lidt lyserød i hovedet og smilede skævt.

 

Vi var inde i centrum nu og hun slæbte mig ind i alle butikkerne som jeg i hvert fald skulle have en ting fra, det kunne godt være mine forældre er rige, men jeg tror de ville slå mig ihjel… tror jeg ”Så make over!” sagde Nicole med en ivrig stemme, jeg stoppede midt på gaden og blev vadet ind i af Niall, jeg rødmede let, og skyndte mig ind efter Nicole, drenge fulgte trop.

 

”Okay, så hår?” sagde damen ”Ja øhhhh…” sagde jeg langtrukkent, mit hår var ca ned til midten af halsen ”KRØLLER” skreg Nicole ”Permanente krøller?” spurgte frisøren, jeg nikkede bare ”De briller der, de går ikke til din stil smukke!” var der en mandestemme omme bag ved mig, jeg kiggede i spejlet og mine øjne blev store ”Stark? Er det virkelig dig!!” hvinede jeg glad, han nikkede stort ”Lad mig tage over Sandie” sagde han blidt og lagde en hånd på hendes skulder ”Du fulgte virkelig mit råd, du valgte at følge din drøm!” sagde jeg glad, jeg smilede stort og kiggede så længere ned i spejlet og så Niall, jeg rødmede og Stark lagde mærke til det, han drejede hovedet ”Hvor kender du dem fra?” spurgte han nysgerrigt, jeg rødmede og blev lille igen ”Øhh parken…” hviskede jeg ”han smilede lige til dig smukke, men de krøller der, lad os gå i gang, så kan du fortælle mig alt hvad der er sket!” sagde han med sin storebror stemme, jeg nikkede og blev underligt nok nervøs overfor ham ”Nikita er død… hun døde for ca et år siden, af kræft.” sagde jeg stille, han stirrede på mig og jeg så at han fik tåre i øjnene ”Det er hendes briller ikke?” spurgte han koldt, men ikke fordi han var kold overfor mig. ”Jo, det er det, jeg kan ikke skille mig af med dem!” sagde jeg irreterende til ham, han smilede flovt ”Det er forståeligt, hun var en dejlig pige.. mit første kys, jeg elskede hende!” sagde han, han gik i gang med at putte noget i håret på mig, så tog han krøllejernet med den slags krøller han ville have jeg skulle have.

 

”Voila, nu er du sminket og har krøller, på min regning!” sagde Stark glad, jeg kiggede på mig selv i spejlet med store øjne ”Hvem er det?” spurgte jeg undrende, først da jeg havde kigget i et stykke tid, slog jeg den ene hånd for munden ”Det… det er jo mig, men guuuud jeg ligner jo… Nika.. je… jeg” udbrød og fremstammede jeg, jeg var på vej til at græde ”Men…” jeg kunne ikke sige noget, Nicole stod omme bag mig og græd ”Ej skal jeg nu også til at lægge make-up på dig Nicole…” sukkede han, hun rystede på hovedet ”N-nej!” sagde hun, jeg grinede ”For guds skyld… lad nu være, det plejer at være mig der græde og stammer, stop nu” sagde jeg med en drillende stemme, hun krammede mig ”Du har aldrig været smukkere!” sagde hun, jeg nikkede ”Jeg tror heller ikke jeg har brug for de briller mere..” sagde jeg bestemt, alle gloede på mig, eller i hvert fald Nicole…

 

”Inden du går, tag lige det her med, som en gave fra mig, og mit nummer er i posen!” sagde Stark glad og samtidig stolt, jeg grinede og kiggede i posen ”Er det her ikke vildt dyrt?” spurgte jeg bekymret, han nikkede og smilede ”Altså det er jo min forretning såå!” sagde han endnu mere stolt, jeg kiggede på ham ”Ejer du den her Salon?” spurgte jeg tøvende, han nikkede og grinede, drengene ventede udenfor, da de ikke rigtig gad vente indefor ”Og scor nu blondie!!” sagde Stark lige inden vi gik ud, jeg rødemede og gik videre ”Det skal hun nok” råbte Nicole tilbage, inden hun gik ud af døren forrest ”Nåå der er i, jeg er sul…” så stoppede Niall brat, jeg havde skiftet tøj, til en lysegrøn sommekjole og nogle hvide højhælede, de andre drenge vendte sig om da Niall holdt mund ”Seriøst, Nicole er hun ikke færdig endnu?” spurgte Harry, så vinkede jeg akavet til dem og de gloede i laaang tid.

 

”Det er løgn det der!” sagde Zayn ”Det der er fandme en model du har taget med derinde fra.. hent nu bare Nikki!” sagde Harry, jeg rystede på hovedet og fandt min taske og mit kamera, så indstillede jeg det og tog et billede af dem ”Se selv… mig…” sagde jeg kort, Niall stod og smilede stort, jeg begyndte at gå ”Nå… jeg vil på Nandos…” sagde jeg selvsikkert, jeg begyndte at gå ”Hende… må jeg gifte mig med!!” sagde Niall helt målløs, jeg rødmede og fik videre ”Og lige med et er jeg ikke god nok længere!” råbte Nicole irreteret, jeg himlede med øjnene og vendte mig om, de andre stod stadig tilbage, udover Nicole

 

”Nej… du er helt perfekt, du har hjulpet mig siden 5 klasse… hallo drenge… come on!” sagde jeg irreteret, Niall kom hurtigt op til mig, jeg smilede genert til ham igen, han var stadig højere end mig, selvom jeg havde højhælede på, jeg stødte imod hans hånd, og hev min hånd lidt for hurtigt til mig, jeg kiggede på ham og så at han så såret ud, så slappede min hånd af og den faldt ned ved siden af hans, jeg ramlede imod den uden at flytte den.

 

”Årrrh for fanden, tag nu hendes hånd” råbte Louis, omme bagved, jeg havde ikke opdaget at Nicole gik ved siden af Zayn og snakkede lystigt med ham, jeg grinede og mærkede så hans hånd i min, jeg blev kort anspændt, men slappede så af, han var virkelig sød, lækker, nuttet… hov hjerne slap af du har lige mødt ham, tænkte jeg, vi drejede ned af gaden mod Nandos ”Ejjj lukket, øv!!” sagde Niall irreteret ”Rihanna er sikkert tilbage i byen” røg det ud af mig, jeg tog hurtigt en hånd op for min mund, men det var jo forsent.

 

”Hey… hun har humor!” sagde Louis og grinede videre, jeg trak på skulderne og smilede, jeg havde fjernet hånden. Jeg stivnede "Fuuuck Nicole mit projekt! Jeg har ingen at filme i en månede!" sagde jeg frustreret, jeg tog min hånd ud af Nialls og tænkte mig om, jeg tænkte på Stark, måske... neej for meget arbejde, jeg kunne slet ikke komme i tanke om nogen "Hey.. du kunne da filme os?" sagde Liam spørgende, jeg kiggede forvirret på ham "Hvad mener du, det skal da være nogle... vigtige eller jeg mener.. fuck!" sagde jeg stille og kunne mærke nervøsiteten komme igen "HEEY DET ER ONE DIRECTION!!" var der en masse piger der skreg, virkelig glade, jeg stirrede olmt på drengene "Er der noget i ikke har fortalt?" spurgte jeg nervøst og nysgerrigt.

 

"Kinda... vi er et kendt band, øhhhm og øhhm, ja vores dedikerede fans" sagde Louis nervøst og pegede på pigerne "Er det nu vi skal løbe?" spurgte Nicole med en bange stemme, jeg tog mit kamera frem og stillede det, jeg var simpelthen inspireret, jeg nåede at tage fem billeder, så blev jeg pludeselig hevet med af Niall, jeg tabte mit kamera ned på maven, så det gav mig en lille mavepumper, jeg skulle virkelig tage mig sammen for at løbe, og det var virkelig svært.

 

"Puha, sikkerheden længe leve!" sagde Liam med en lettet stemme, jeg kiggede mig rundt og så at vi var tilbage i parken, jeg slap Nialls hånd og gik hen til mit sted, jeg satte mig ned og rørte græsset "Hvorfor er det altid her hun er?" kunne jeg høre Liam hviske bekymret til Nicole, inden hun kunne svare kiggede jeg op på Liam "Det var her min søster forlod os, jeg har en underlig fornemmelse når jeg er her, altså en god en." sagde jeg glad og sørgeligt på en gang, Niall smilede til mig og kom hen ved siden af mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...