Gennem linsen.

Nikki er en genert pige, der får støtte fra sin bedste veninde Nicole, de møder One Direction i parken en dag og alt ændres. Nikki ændre sig fra en genert pige, til en med selvtillid der tør at svare igen, kun begrund af hjælp fra drengene, men hun får et problem, Nikki bliver forelsket i Niall, men er besat af tanken om Zayn. Det valg er ikke til at tage, så hvad gør hun. Jo hun vælger... Kærligheden, dramaen og mobningen.

3Likes
2Kommentarer
507Visninger
AA

3. Fremmed?

"Jeg er hjemme?" råbte jeg ud i huset, intet svar. Jeg gik ud i køkkenet og kiggede efter noget, et brev eller note.. Intet. "Nå... jeg går da bare i seng så.." sagde jeg stille og trist, jeg skulle være ved Nialls lejlighed klokken 10.00 jeg havde fået fri til mit projekt. Jeg gik ind i vores stue, rigtig rigmandsagtig, jeg kiggede rundt og så vores runde pelstæppe i hvid uld, det lå lige foran vores kamin, jeg gik hen og lagde mig ned og kiggede rundt på resten af stuen, sofaerne i hvid læder, og lænestolene til, det gennemsigtige bord af glas.

 

"Hey... hvad laver du, er du kommet godt hjem?" spurgte Nicole glad og bekymret "Ja.. ja jeg har det fint, det er bare lidt underligt. De er sikkert taget på ferie igen, uden mig" sukkede jeg trist og irriteret, hun grinede og jeg støttede mig nu på min ene albue "Hvad griner du af?" spurgte jeg irriteret og vred, hun stoppede straks "Ikke noget Titto, øh jeg bliver nød til at løbe, hej hej" sagde hun nervøst, jeg kunne høre hende grine endnu mere da hun lagde på, og en stemme der hviskede hendes navn "Nicole!" det lød som en slange der skulle til at spise sit bytte, klamt.

 

Jeg lå og stirrede op i loftet, da det bankede på døren, jeg gad ikke rejse mig "Koom iind!" råbte jeg ret ligeglad, døren gik op og jeg kunne ikke se hvem det var "Skat, er du hjemme?" spurgte min mor venligt og imødekommende "Ja, herinde!" sagde jeg igen ligeglad, jeg kiggede på hende og hun stod bare og stirrede på mig, jeg kiggede ind i hendes mørkegrønne øjne, og tænkte over hvor forskellig jeg var fra hende. Min mor har rødt hår, ægte. Grønne øjne og er virkelig smuk.

 

"Nikita?" spurgte hun forvirret og med en bange stemme, jeg satte mig op og kiggede på hende med tåre i øjnene "Nej.. mor.. det er Nikki..." sagde jeg trist og lidt sur, hun tog en hånd op for munden "GEORGE!!! GEORGE!!!" råbte min mor hysterisk, jeg rejste mig op fra tæppet og kiggede på hende "Er det virkelig hende i vil have. Er jeg ikke god nok!" spurgte jeg såret og vredt, hun rystede på hovedet "Nej.. eller jo, men stadig nej, jeg... vi elsker dig lige så højt som vi altid vil elske Nikita, Nikki, du er vores datter... Men må jeg spørger hvorfor?" sagde hun chokeret og blidt, hun slog en lille smule ud med hendes hånd, og så kom min far ind "Hvad er der min.... NIKITA!" spurgte han højt og forskrækket, jeg himlede med øjnene "Men hvor er dine briller, du kan jo ikke se uden?" spurgte han forundret, jeg blev virkelig irreteret "NEJ, DET ER NIKKI FOR SIDSTE GANG!" råbte jeg rasende, jeg gad ikke mere, jeg gik ind på mit værelse og pakkede en taske, med det jeg skulle bruge den næste månede i hvert fald.

 

Jeg havde pakket min oplader til videokameraet, og til mit Canonkamera, en masse... okay alt mit nye og noget af det gamle tøj, jeg satte mig på sengen og ledte efter et nummer, en af drengene jeg stolede på allerede, min finger stoppede med at scrolle da jeg fandt Niall, jeg ringede op og trak vejret dybt tre gange "Ja..." sagde han søvnigt "Sov du?" spurgte jeg bekymret "Åhh Nikki, ja.. neej hva så?" spurgte han blidt og gladt "Øhh, jeg tænkte på om jeg kunne bo hos dig i et stykke tid... jeg er lidt øhhm trætte af mine forældre.. Øh de troede rent faktisk jeg var Nikki.." sagde jeg ulykkeligt og irreteret, han var stille i et stykke tid "Hvor skal jeg hente dig?" spurgte han bekymret, jeg tænkte mig om lidt "Parken, det sted jeg altid er... øhh og jeg har pakket de vigtigste ting.." sagde jeg lidt for glad, han grinede "Okay jeg er der om 15 minutter" sagde han lidt gladere end jeg "Okay, jeg går nu" sagde jeg, jeg lagde på og tog min store kuffert, min sportstaske, mine skoleting, min hårtingtaske og make-up tasken og mine kamera tasker, jeg listede ud og så at alt var slukket af lys.

 

Jeg nåede frem til døren og skrev en seddel "Jeg er taget hen til den person jeg filmer til mit projekt.." skrev jeg ret koldt, jeg tog kufferten og de andre taske op, listede ud af døren og lukkede den efter mig lige så stille, jeg låste selfølgelig. Der gik 10 minutter, så var jeg på min plads, jeg ventede bare på Niall "Nikki?" hørte jeg en stemme sige forsigtigt, jeg vendte mig og så hans øjne lyse i måneskinnet "Ja...." sagde jeg forfjammet, han smilede og kom helt hen til mig, jeg rejste mig og stod og kiggede på ham "Undskyld..." sagde jeg barnligt, han smilede og tog min hånd "Lad os bare komme hjem og sove" svarede han sødt og beroligende, jeg nikkede og han tog mine små taske, jeg havde givet ham dem, i stedet for de store, ret tunge.

 

"Det er så min lejlighed.. jeg sover bare på sofaen i nat" sagde han venligt, jeg drejede hovedet ret panisk imod ham "Nej!! du bor her, jeg tager sofaen!" sagde jeg bestemt, han grinede "Jeg tror jeg har vundet den diskution.." sagde han sødt, jeg rystede på hovedet "NEJ... jeg sover på den... bløde... rare sofa og du tager den hårde seng!" sagde jeg igen mere bestemt. Han kiggede på mig "Jamen så er der ingen der sover på sofaen, gå i seng Nikki, jeg kommer om lidt!" sagde han drillende, jeg nikkede "Okay, godnat og tag nu ikke for lang tid!" sagde jeg henslyngende af ham, jeg gik imod det værelse jeg troede var hans, og jeg havde ret, jeg kiggede over skulderen og så ham måbe. Jeg klædte om med et veltilfredst smil.

 

Jeg havde lige lagt mig under dynen, da Niall kom forsigtigt ind "Er du sikker?" spurgte han nervøst, jeg smilede og løftede den anden dyne. Han virkede ret bange for at kravle ind under, men valgte at gå om til den side og lægge sig ned, jeg vendte mig om og kiggede på ham "Jeg bider altså ikke.." sagde jeg stille og blidt, han smilede og tog min hånd "Jeg stoler på dig!" hviskede han nervøst, jeg smilede til ham og rykkede lidt tættere på "Godnat Niall." sagde jeg træt, han puttede sig lidt længere ind til mig "Godnat Nikki" hviskede han ned i mit hår, jeg faldt i søvn med et smil.

 

Jeg vågnede og kiggede på klokken, 9.00, jeg rejste mig og gik ud i køkkenet, Niall sov stadig så jeg gjorde mine ting klar til at filme, men først skulle der laves morgenmad, jeg kiggede i skabene og fryseren, Bacon. Så kiggede jeg i køleskabet og smilede stort "Pølser og æg" sagde jeg lettet og glad, jeg tog det ud og lagde det ved side, jeg fandt en pande frem, efter et godt stykke tid. Jeg stegede alle tingene på panden, hver for sig. Først Bacon, smag til æggene som skulle på bagefter og til sidst pølserne.

 

"Niall" hviskede jeg lige så stille for ikke at forskrække ham, han åbnede øjnene og kameraet filmede, han kiggede forskrækket på mig "Godmorgen, morgenm..." mere nåede jeg ikke at sige, før Niall hoppede ud af sengen og var ude af værelset, jeg fulgte efter lige så stille, han sad allerede og spiste af hans tallerken "Skal du ikke have noget?" spurgte han sødt, men med munden fuld af mad, jeg nikkede og satte mig ned, jeg stillede kameraet så det havde udsigt til os begge to.

"Orrgh det smager godt" sagde Niall tilfreds, jeg grinede og kiggede på ham, så bankede det på døren, jeg slugte min mad, tog kameraet og gik hen og åbnede "HEEEY... åhhh hun filmer allerede??!" sagde Zayn overrasket, jeg fniste lidt, de kom ind og han kyssede mig på kinden, jeg blev helt varm i kroppen, men gik så efter drengene da de var kommet ind "Heey... det er min mad og min plads, så lille Zaynister, move your ass!!" sagde jeg bitchy, alle drengene grinede af mig og Harry rejste sig og gik da hans telefon ringede.

 

"Av for fanden!!!" råbte Harry negativt inde fra Nialls værelse, jeg kiggede hen imod værelset og så på drengene med store øjne "uuuuups...." sagde jeg stille og drillende "Sig mig flytter du ind eller hvad." spurgte Harry irreteret og stak hovedet ud fra værelset, jeg trak på skuldrene og begyndte at grine, da jeg gik hen og skubbede Zayn væk fra min plads, han kiggede på mig med hvalpeøjne, men jeg ignorerede ham.

 

"Jeeeeeeg eeeeeeeeeeeer suuuuuuuuuuuuuulten!!" råbte Niall, jeg kiggede på ham og så på min tallerken, jeg skubbede den hen til ham med et smil "Bare spis mit, jeg er ikke så sulten." sagde jeg venligt, han kiggede på mig og så på min tallerken, han begyndte straks at spise. Jeg sad og filmede i stilheden, drengene sad og var trætte og mest af alt irreteret. "Seriøst... skal vi ikke lave noget?!" spurgte Zayn håbløst, jeg smilede og begyndte at fnise, jeg stillede mit kamera og lod det filme, imens jeg tog en cola.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...