Justin Bieber, is it love or not?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 aug. 2012
  • Opdateret: 13 okt. 2012
  • Status: Færdig
Mød den perfekte familie Jenison. Familien består af en far, mor, teenagedatteren Ally og teenagesønnen Dave. De bor alle sammen lidt ude for New York i det skønneste kvarter. Familien er meget stille og rolig, og ikke mindst perfekt. Ally og Dave går begge i High School på deres sidste år, de får begge gode karakter, de har begge gode venner, men de er også begge meget upopulære i skolen. Men meget ændrer sig, da morens søsters stedsøn - Justin - skal bo hos dem. Han er alt det, de ikke er og omvendt. Han får dårlige karakter, han laver ballade, men til gengæld er han meget populær mellem både piger og drenge. Hvordan vil det gå familien med en som Justin? Hvad ændrer sig? Og vil Justin syntes at Ally er tiltrækkende eller omvendt? (Justin er ik' kendt)

84Likes
103Kommentarer
8528Visninger
AA

9. Kapitel 8

Vi kom gående hen af den gade, hvor vi boede på. Vores fingre var stadig flettede ind i hinanden, og det elskede jeg. Efter at vi begge havde fortalt hinanden sandheden, var alt blevet bedre. Jeg anede virkelig ikke, hvor lang tid vi bare havde gået og gået, måske i flere timer. Men det var lige meget, vi talte ikke tid, vi gik bare. Det var bare dejligt at være sammen med Justin.

 

"Vi må nok hellere være diskrete lidt endnu". Sagde jeg til ham og tog min hånd til mig.

Jeg vil ikke have, at mine forældre skulle vide det endnu. Så hellere vente lidt endnu.

Vi var ved mit hus, så vi skulle helst ikke være for tætte på hinanden.

 

"okay". Sagde han smilede til mig, jeg kunne ikke holde op med at smile igen.

Vi kom til hoveddøren, og vi sukkede begge irriteret.

 

"Vi går bare hurtigt op mit værelse". Sagde jeg til ham.

"Okay smukke". Sagde han til mig.

Det kilede voldsomt i min mave, når han sagde det, jeg elskede det virkeligt.

jeg håbede virkelig ikke, at vi rendte ind i min mor eller Dave, for jeg ville bare gerne være alene sammen med Justin.

 

Vi gik indenfor i huset, hvor alt så normalt ud. Alt var perfekt som altid. Vi gik ind i gangen, hvor der ikke var en lyd, kun stilhed, lige indtil min mor kom rendende over til os.

 

"Nå der er i". Sagde hun smilede og stillede sig op foran os.

Vi gik lige forbi hende, da vi skulle over til trappen.

 

"Ja det er vi". Sagde jeg og trak lidt i Justin.

Min mor havde det med at snakke enormt meget, og jeg ville bare gerne være alene med Justin. Vi var lige ved at gå op af trappen, da hun afbrød os.

 

"Vent lidt". Sagde hun.

Vi vendte os om, jeg kiggede irriteret på hende. Kunne hun for en gang skyld ikke bare lade mig være i fred?

 

"Hvad?!". Sagde jeg lidt flabet.

Hun kiggede undrende på mig, jeg havde aldrig snakket sådan til hende, aldrig. Og den måde jeg snakkede på, undrende hende lidt. Endda Justin kiggede chokeret på mig.

 

"Øhh....øh". Hun kunne ikke finde ord, og det gjorde mig bare endnu mere sur.

"Skolen har ringet, de sagde, i har fri i morgen". Sagde hun lidt trist.

Et lille smil bredte sig på mine læber. Jeg kiggede hurtigt på Justin, han smilede også, han var også glad for, at vi ikke skulle i skole.

 

"Skønt". Sagde jeg glad.

Min mors undrende blik kom endnu engang frem.

 

"Skønt? Hmm, du plejer at syntes, at det er træls, når sådan noget sker". Sagde hun undrende. Jeg sukkede lidt.

 

"Jamen det er det også". Sagde jeg bare.

"Men vi har ikke tid, vi skal..øhhh...lave lektier". Sagde jeg og vendte mig om, Justin fulgte godt med. Vi gik hurtigt op af trappen, og lige da vi kom helt op af den, stod Dave uden foran min dør og ventede. Han ventede sikkert på, at jeg kom hjem.

 

"Der er i? Hvor har i været?". Spurgte han mig.

Jeg sukkede endnu engang. Dave var ligesom min mor, han elskede at snakke.

 

"Ikke nu Dave". Sagde jeg og skubbede ham lidt væk, så vi kunne komme forbi ham og ind på mit værelse.

 

"Men....". Sagde han, men vi hørte ikke efter.

Vi gik ind på mit værelse, og inden jeg nåede at lukke døren, tog Justin fat i mig og begyndte at kysse mig, jeg kyssede selvfølgelig med. Vi stod og kyssede, mens Dave stod og kiggede undrende på i dørkammen. Justin tog hans hånd over til døren og smækkede den i, så vi kunne være alene. Derefter bevægede vi os over til min seng, hvor vi lagde os ned, mens vi kyssede. Justin lå ovenpå mig, mens vi kyssede, men pludselig gjorde han kysset lidt heftigere, og der måtte jeg sige stop.

jeg skubbede Justin væk, så han lå ved siden af mig, i stedet for ovenpå mig.

Han rettede sit smukke blik mod mig.

 

Vi lå og kiggede på hinanden, se det kunne jeg lide, bare nyde at vi er alene sammen.

 

"Endelig alene". Sagde jeg og kørte mine fingre igennem Justins bløde hår.

Han smilede lidt.

 

"Du er begyndt at blive lidt bad girl, hva?". Sagde han til mig.

Jeg trak på skuldrene.

 

"Og hvad så". Sagde jeg.

Jeg var ikke begyndt at blive noget som helst, jeg var stadig mig. Det vidste jeg udemærket godt, ingen forandring. Det var bare Justin som skulle spille lidt dum.

 

"Så...". Sagde jeg og smilede et stort smil.

Justin grinede lidt.

 

"Så hvad?". Spurgte han.

Jeg kiggede dumt på ham.

 

"Er vi kærester eller ikke?". Spurgte jeg ham bestemt.

Han fik pludselig store øjne, var det for tidligt at spørge om det? Jeg mener, vi havde kysset, flettede fingre og alt muligt andet.

 

"Det er vi vel". Sagde han og trak på skulderne.

Jeg smilede lidt og kyssede ham blidt på munden. Man kunne vel godt sige, at jeg var blevet afhængig af hans læber, jeg ville kysse dem hele tiden. De var bare så perfekte.

 

"Jeg er vild med min kæreste". Sagde jeg glad, da jeg havde trukket mig fra kysset.

Justin smilede stort.

 

"Jeg er også vild med min kæreste". Sagde han.

Jeg sukkede lidt og kiggede ned i dynen. Jeg syntes det var lidt vildt, at jeg havde fået en kæreste. For jeg havde planlagt, at jeg først skulle have en, når jeg var færdig med skolen. Og han skulle overhoved ikke være som Justin, men livet var en stor overraskelse. 

 

"Tænk at vi 2 er blevet kærester". Sagde jeg og lagde mit hoved på hans bryst.

Jeg havde set det 1000 gange på film, at pigen lå i mandens arme, det så så romantisk ud, når jeg så det på film. Hmm, det var faktisk behagligt at ligge sådan.

 

"Ja, hvem skulle have troet det?". Sagde han og aede mig lidt i håret.

Jeg trak lidt op i hans bluse, så man kunne se hans mave, jeg begyndte at kærtegne den lidt. Jeg elskede allerede hans mave. Den var lille, ikke så pumpet, den var perfekt.

 

"Vil det sige, at da du så mig første gang, tænkte du ikke, at vi ville ligge sådan her?". Spurgte jeg ham. Han grinede lidt.

 

"Jo jeg tænkte, at vi ville ligge i en seng, men situationen var lidt anderledes". Sagde han.

Jeg sukkede lidt. Justin altså, han var den største player i verden, men i stedet for at lege med mine følelser, så blev han en del af dem.

 

"Hvad med dig? Tænkte du ikke, at vi ville ligge sådan her, første gang du så mig?". Spurgte han mig. Jeg tænkte mig lidt om, jeg blev jo overrasket, da jeg så ham, på den dårlige måde.

 

"Overhoved ikke. Du var jo noget anderledes, end hvad jeg var vant til". Sagde jeg.

Justin kiggede ned på min hånd som kærtegnede hans mave, han grinede lidt over det.

 

"Er min mave god eller hvad?". Spurgte han mig.

Jeg vidste egentlig ikke, hvorfor jeg aede hans mave, jeg fik bare lyst. Og jeg fortrød det heller ikke, for den var bare så perfekt som den nu kunne blive.

 

"Ja, det er den faktisk". Sagde jeg meget ærligt.

Han grinede lidt.

 

Hans hænder bevægede sig ned til min mave, hvorefter han trak min trøje op, og så gjorde han fuldstændig det samme.

 

"Hmm, du har også en god mave". Sagde han.

Jeg smilede lidt. Vi lå der og kærtegnede hinandens maver, hmm, tænk at jeg havde en kæreste, og tænk at det var Justin.

 

Det bankede pludselig på døren, det fik begge vores hænder til at fjerne sig fra vores maver. Vi satte os også lidt op, da det nok ville være akavet for personen, hvis vi lå ned.

 

"Kom ind". Sagde jeg irriteret.

Døren åbnede sig, og ind kom Dave. Han så lidt nervøs og bekymret ud i ansigtet. 

Han stillede sig op foran os begge. Både Justin og jeg havde spørgende ansigtsudtrykke.

 

"Kan jeg lige få lov til at snakke med Ally alene?". Spurgte han Justin.

Jeg kiggede hurtigt på Justin.

 

"Skal jeg så gå ud?". Spurgte han Dave.

Dave nikkede lidt.

 

"Ja, det ville nok være en god ide". Sagde han.

Justin nikkede.

 

Han rejste sig fra sengen og gik ud af døren. Dave kiggede tilbage på døren, bare for at sikre sig, at Justin huskede at lukke den.

 

"Hvad så?". Spurgte jeg ham.

Dave sukkede lidt, mens han stod der med armene over kors, han lignede virkelig en som ville sige noget meget alvorligt.

 

"Jeg tror, du er ved at komme ud, hvor du ikke kan bunde". Sagde han meget seriøst til mig. Jeg satte mig på sengekanten i stedet for, for så kunne jeg bedre snakke med ham.

 

"Hvad mener du dog?". Spurgte jeg ham undrende.

Han så lidt tvivlende ud, som om at han ikke var helt sikker på, om han skulle sige det eller ej.

 

"Kom nu Dave, du kan fortælle mig det". Sagde jeg glad til ham.

Han kiggede bekymret på mig.

 

"Jeg syntes, at Justin giver dig en forkert indflydelse". Sagde han meget seriøst.

Fordi at Dave plejede at tale sandt, og fordi han virkelig meget hvad han sagde, så gav jeg ham en chance for at forklare. Men hvis han ikke var sådan, så havde jeg sagt noget imod det. For Justin var ikke en dårlig indflydelse for mig, han gjorde jo mit liv bedre?

 

"Hvad mener du dog?". Spurgte jeg ham.

Han sukkede lidt.

 

"Jeg snakkede med Jude fra skolen, du ved hende som er lidt nørd i det". Sagde han meget bestemt. Jeg nikkede.

 

"Hun spurgte, om du var okay". Sagde han undrende.

Jeg kiggede dumt på ham.

 

"Hvad mente hun med det?". Spurgte jeg ham.

Han sukkede igen.

 

"Jo, det spurgte jeg hende om, hun sagde, at Justin havde bedt hende om at lave jeres opgave i historie, fordi i ikke gad, er det rigtigt?". Spurgte han mig lidt surt.

Jeg trak på skulderne.

 

"Altså vi gad ikke lige lave den opgave". Sagde jeg ærligt.

Han sukkede.

 

"Så det er rigtigt". Sagde han irriteret, men det var til en anden sammenhæng. Han sagde ikke det der på grund af historie opgaven, men til noget andet.

Jeg kiggede undrende på ham.

 

"Hvad er rigtigt?". Spurgte jeg ham.

Kunne han ikke bare fortælle mig, hvad han gerne vil sige, i stedet for at skulle fortælle den lange del. Men sådan var han, han elskede at snakke. Han elskede at gøre en kort historie lang.

 

"At du begynder at blive en forkert person". Sagde han og kiggede væk.

Hvad mente han med det?

 

"Fx, du gider lige pludselig ikke lave dine lektier, det er aldrig sket før, uanset hvad, har du altid lavet lektier, men lige pludselig kommer Justin, og så skal i lave en opgave sammen, og så vil du ikke". Sagde han.

Jeg var chokeret i det han sagde, for det var ikke rigtigt! Han lød virkelig skuffet over mig, men det behøvede han jo ikke at være. 

 

"Hold nu op, det er en fucking opgave". Sagde jeg surt til ham.

Han kiggede overraskende på mig. Okay måske lidt dumt at bruge et bandeord i den sammenhæng.

 

Han kiggede over på en tom væg og ignorere mit bandeord. Jeg plejede aldrig at sige bandeord, aldrig!

 

"Du begynder at forsømme dine venner, du vælger Justin frem for dine venner". Sagde han lidt trist. Jeg sukkede irriteret.

 

"Jeg behøver ikke at rende sammen med dem, som jeg altid render sammen med". Sagde jeg bestemt til ham.

 

Han kiggede lidt såret over på mig.

 

"Men hvad med mig?". Spurgte han mig lidt såret.

Jeg kiggede undrende på ham, mens jeg faldt lidt ned fra det røde felt.

 

"Vi plejer altid at gøre ting sammen, være i grupper sammen og alt det der". Sagde han trist. "Er du klar over, hvor svært det er? Hvor svært det er, at se at du er i gruppe med Justin? At du er sammen med Justin uden mig?". Spurgte han mig.

 

Der var en lille pause, lidt tavshed mellem os. Jeg havde lyst til at sige noget til det, men jeg vidste ikke hvad. Det han sagde, den måde han sagde det på, fik jeg det dårligt af, havde han ret?

 

"Jeg ved godt, at det kun var i dag, men de tegn i sender, de tyder på, at du udskifter mig med Justin" Sagde han såret.

Jeg kiggede chokeret på ham, jeg kunne da aldrig finde på at udskifte mon bror, eller min bedste ven.

 

"Men hvis Justin skal være den nye mig, så skal jeg ikke stå i vejen". Sagde han og gik over mod døren.

 

"Dave vent". Råbte jeg efter ham.

Jeg løb nærmest efter ham, men da jeg kom ud på gangen, var han allerede inde på hans værelse, og han havde sikkert låst døren.

Justin kom over til mig, han så undrende så, det var klart, Dave var lige løbet såret ud af døren med mig i hælende.

 

"Hvad skete der?". Spurgte han mig.

Jeg gik ind på mit værelse igen og satte mig på sengekanten. Justin kom også ind og lukkede døren, han satte sig ved side af mig.

 

Jeg kiggede bare ud i luften, mens jeg kunne mærke Justin arm omkring mig.

 

"Hvad skete der?". Gentog han sig selv.

Jeg kiggede ikke andre steder end ud i luften.

 

"Jeg tror lige, at jeg har mistet min bedste ven". Sagde jeg trist ud i luften.

Justin trak mig ned i hans arme.

 

"Bare rolig, han kommer tilbage". Sagde han og kyssede mig i håret.

Jeg rystede på hovedet.

 

"Det tror jeg ikke, han har aldrig sagt sådan til mig før, eller opført sig sådan overfor mig". Sagde jeg lavt.

 

Justin trak mig længere tilbage i sengen, så vi begge lå ned. Han aede min arm lidt, det var da godt, at jeg havde ham til at muntre mig op. Men det var svært at gøre mig glad igen, især efter det med Dave, og måske også fordi, han havde lidt ret?

 

"Han er din bror, han kan ikke hade dig for altid tro mig". Sagde Justin meget bestemt.

Jeg kiggede op på ham og smilede.

 

"Jeg er glad for, at jeg har dig". Sagde jeg til ham.

Han smilede lidt og kyssede mig på panden.

 

"Jeg er også glad for at have dig". Sagde han til mig.

Jeg lagde mit hoved ned på hans bryst igen. Alting skulle nok blive godt, intet kunne gå galt, Dave ville blive god igen, og alt ville blive perfekt. For alt skulle bare være perfekt.

Justin og jeg ville være sammen, jeg vil aldrig forsømme mine venner eller skolearbejde igen, alt skulle nok blive som jeg ville have det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...