Justin Bieber, is it love or not?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 aug. 2012
  • Opdateret: 13 okt. 2012
  • Status: Færdig
Mød den perfekte familie Jenison. Familien består af en far, mor, teenagedatteren Ally og teenagesønnen Dave. De bor alle sammen lidt ude for New York i det skønneste kvarter. Familien er meget stille og rolig, og ikke mindst perfekt. Ally og Dave går begge i High School på deres sidste år, de får begge gode karakter, de har begge gode venner, men de er også begge meget upopulære i skolen. Men meget ændrer sig, da morens søsters stedsøn - Justin - skal bo hos dem. Han er alt det, de ikke er og omvendt. Han får dårlige karakter, han laver ballade, men til gengæld er han meget populær mellem både piger og drenge. Hvordan vil det gå familien med en som Justin? Hvad ændrer sig? Og vil Justin syntes at Ally er tiltrækkende eller omvendt? (Justin er ik' kendt)

84Likes
103Kommentarer
8547Visninger
AA

8. Kapitel 7

Klokken havde lige ringet, og alle eleverne bevægede sig nu til de forskellige time. Det var den værste tid på dagen, om morgenen når alle skulle til deres time, gangen var propfuld, ikke engang et hjørne var tomt.

Jeg gik sammen med Dave og min bedsteveninde Lucy på den fyldte gang, det var svært at gå sammen, da nogen bare gik lige mellem os, så vi blev skilt ad. Dave, Lucy og jeg skulle havde historie sammen, det var ikke det sjoveste fag i verden. Faktisk var det på min liste over de fag, som jeg hadede mest.

 

Da vi kom ind i lokalet, var der småsnak ved de forskellige borde. Man kunne hurtigt se, at der var grupper alle steder. Fx, var der en pigegruppe i hjørnet, hvor de fleste af pigerne var samlet, og så snakkede de. Mit blik faldt på Justin som sad helt bagerst ved vinduet, det var mit yndlingssted at sidde, for så kunne jeg kigge udenfor og dagdrømme.

Justin gav mig et sødt smil og et blik som sagde, at jeg skulle sætte mig ned ved siden af ham. Jeg smilede lidt, og jeg var tæt på at rødme, han var bare så dejlig at det gjorde helt ondt.

Uden at sige noget til Dave og Lucy gik jeg ned til Justin, mens jeg havde et smil på læben. Jeg kunne mærke en masse blikke i nakken fra pigegruppen, og jeg havde en fornemmelse på, at det ikke var søde blikke.  

Jeg satte mig ned ved siden af Justin, lige da jeg vendte hovedet mod tavlen, så jeg Daves og Lucys ansigter, de var chokeret over, at jeg satte mig ved siden af Justin. Men jeg gav dem bare et varmt smil og kiggede på Justin.

 

"Tænk at du valgte at sætte dig ved siden af mig". Sagde Justin til mig.

Jeg smågrinede lidt.

 

"Jaaa, du er bare heldig, at nogen vil sidde ved siden af dig". Sagde jeg til ham.

Han kiggede fornærmet på mig.

 

"Hmm, der har ellers været 4 piger over for at spørge, om de vil sidde ved siden af mig". Sagde han og kiggede over på pigegruppen, deres blikke var også rettet mod os.

 

"Men jeg sagde, at den plads var optaget, så blev de lidt fornærmet". Sagde han.

Jeg grinede lidt. Det var derfor, at de kiggede ondt på mig, de var jaloux.

 

"Jeg er smigret". Sagde jeg bare og kiggede ned i bordet.

Mine hænder lå på mit lår og hvilede sig lidt, men pludselig kunne jeg mærke Justins hænder holde rundt om den ene. Jeg smilede sødt til Justin, han smilede tilbage. Hans hænder var kolde og bløde, lige som jeg elskede dem.

 

"Det ser ikke ud til, at Dave og din veninde er super glade over dit valg". Sagde han og kiggede over på Dave og Lucy. Jeg kiggede i samme retning, og han havde ret, de så begge ret fornærmet ud, jeg havde jo også valgt Justin frem for dem.

De satte sig begge ned ved det forreste bord. Det var faktisk ret underligt, for jeg sad altid sammen med Dave, men det var sikkert godt, at jeg også sad med andre.

 

"Hvor bliver vores lærer af?". Spurgte Justin mig.

Jeg sukkede lidt. Hvorfor spurgte han overhoved? Vores historielærer Mr. Brinks var altid forsinket, altid. Der var ikke en eneste time, hvor han var kommet til tiden. Men det vidste Justin jo ikke, da han ikke havde haft ham så meget.

 

"Forsinket". Sagde jeg bare.

Han nikkede bare.

 

"Din hånd er varm". Sagde han og aede min hånd lidt.

Jeg smilede lidt. Det var ham som gjorde den varm, han gjorde mig varm og ikke mindst nervøs.

 

"Din er kold". Sagde jeg og smilede til ham.

Han grinede bare. Min blev varm, fordi jeg var nervøs. Justins var kold, fordi han ikke var nervøs, fordi han sikkert havde holdt i hånden med mange piger.

 

"Jaaaa". Sagde han og kiggede mod døren.

Der blev pludselig stille i lokalet, og det kunne kun betyde 1 ting, vores lærer var ankommet. Han kom traskende ind af døren, som han altid gjorde. Han var iført afslapning tøj, også kaldet søndagstøj, sådan gik han altid klædt, og det var ikke det hele, han havde næsten intet hår, og det han havde, var pjusket. Så ja, han var ikke en tiltrækkende lærer. Mere en som man løb fra når, man så ham.

 

"Godmorgen elever". Sagde han med hans sjove stemme.

Da jeg hørte hans stemme første gang, troede jeg, at han lavede den om for sjovt, men så fandt jeg senere ud af, at det var hans rigtige stemme.

 

"I dag skal v....". Han var lige ved at sige noget, da han kiggede undrende på Dave.

"Hvor har du gjort af din søster?". Spurgte han ham.

Dave kiggede ned på mig, og så gik det op for Mr. Blinks, hvor jeg var.

 

"Århh, jamen okay så". Sagde han bekymrende.

Dave og jeg sad jo altid sammen, så når vi ikke gjorde, blev lærerne bekymret.

Han fjernede sit blik fra mig og kiggede rundt i klassen.

 

"Men ja, i dag skal i arbejde lidt selv 2 og 2". Sagde han.

Der blev lidt uro i klassen. For når han sagde det, vidste folk godt, at de måtte vælge deres partner selv. Så en masse larm gik ud over det.

 

"Vi er bare sammen ik?". Spurgte Justin mig.

Jeg kiggede på ham, for Dave havde lige givet mig det spørgende blik, som spurgte om vi skulle være sammen. Jeg skulle vælge mellem Justin og Dave...

 

"Det kan vi godt". Sagde jeg smilede til ham.

Jeg kiggede på Dave og rystede på hovedet, så kiggede han skuffende væk. Jeg havde det på en måde ret dårligt med det, men det så ud som om, at han fandt sammen med Lucy. Så det var vel godt nok?

 

"I finder som altid jeres makker". Sagde han.

Nu gik folk rundt i klassen, for at sidde sammen med deres partner.

 

"I kommer herop og trækker jeres emne". Sagde han og holdte en lille sæk op. 

Justin og jeg rejste os op og gik op til Mr. Blinks.

 

"Vil du eller skal jeg?". Spurgte Justin.

Jeg grinede hånligt.

 

"Jeg skal trække, jeg elsker det". Sagde jeg og vendte min opmærksomhed til posen, hvor jeg træk et lille stykke papir op.

Jeg foldede det ud, så vi kunne se hvilket emne, vi havde.

 

"Det delte Tyskland". Sagde jeg sukkende.

Justin sukkende også lidt. Jeg forventede ikke at Justin kunne lide eller var god til historie.

 

"I kan arbejde i computerrummet, her i klasselokalet eller på biblioteket". Råbte han så alle kunne høre det.

 

"Biblioteket?". Spurgte jeg Justin.

Han nikkede.

 

Jeg elskede at arbejde på biblioteket, for der var altid stilhed.

 

Justin og jeg var de eneste som gik på biblioteket, så det var meget hyggeligt. Da vi kom ind på biblioteket, var vi ikke alene. Der var andre elever, men det irriteret os ikke spor. Vi fandt et hjørne, hvor der var nogle afslappende stole. Vi satte os ned i dem.

Det hjørne vi sad i var indelukket, fordi bogreoler stod tæt omkring det lille hjørne, men det var det som gjorde det så hyggeligt. At det var så lille og mast, så hyggeligt.

 

"Så, hvad ved du om det delte Tyskland?". Spurgte jeg ham.

Justin kiggede forvirret på mig.

 

"Øh, altså, jo....kan vi ikke bare snakke?". Spurgte han mig med et sødt smil.

Jeg kiggede dumt på ham. Hvis man snakkede, fik man jo ikke noget ud af timen.

 

"Vi skal jo lave det her?". Sagde jeg til ham.

Han grinede lidt.

 

"Vi får bare en af nørderne til at lave det, kom nu jeg vil snakke". Sagde han og kiggede bedende på mig. Få en af nørderne til det? Han lød fuldstændig som en, som overhoved ikke lavede sine lektier. Men det undrende mig nu heller ikke så meget.

 

"Jeg ved nu ikke, jeg vil gerne lave det". Sagde jeg tvivlende.

Jeg orkede faktisk ikke, men jeg skulle jo, skulle jeg ikke?

 

"Du behøver ikke, og hvis du gerne vil lærer det, så bare læs nørdernes opgave igennem, og bum, så ved svaret om det delte Tyskland". Sagde han meget bestemt.

Han havde på en måde ret, hvorfor egentlig lave det selv, når man bare kunne få andre til det, og så bare læse opgaven? Hmm, han havde meget ret.

 

"Okay så". Sagde jeg og smed det papir, som vi skulle bruge til at skrive om vores emne på, på bordet. Jeg lagde mig lidt ned i stolen, så jeg sad mere behagelig.

 

"Hvad vil du snakke om?". Spurgte Justin mig.

Jeg gav ham et undrende blik.

 

"Det var dig som gerne vil snakke". Sagde jeg grinede.

Han nikkede lidt.

 

"Okay så". Sagde han.

 

Der blev lidt tavshed mellem os, der var så stille, at man kunne høre de små børn lege udenfor. Vores skole delte biblioteket med den mindre skole og en børnehave, så vi kunne tit høre de små råb udenfor. Justins øjne stirrende på mig, og han havde et lille skævt smil på læben. Jeg kiggede bare på Justin. Det var ham som sagde, at vi skulle snakke i stedet for at arbejde og så sad han bare der og gloede.

 

"Så...Hmm". Sagde jeg bare.

Jeg ville ønske, at Justin startede en samtale, så vi ikke bare sad der og stirrede.

 

"Har du lyst til at gå en tur på toilettet?". Spurgte han mig pludselig.

Jeg kiggede undrede på ham. Han havde hans frække blik, og det kunne jeg ikke så godt lide.

 

"Og hvad dog?". Spurgte jeg ham undrende.

Han blinkede med det ene øje, og måske have jeg fattet det, men alligevel ikke.

 

"Hygge lidt". Sagde han, men han kunne ikke lade være med at grine over sine egne ord.

Jeg grinede også lidt. Normalt hadede jeg når Justin var sådan, men det havde bare ændret sig lidt, så jeg faktisk syntes det var morsomt.

 

"Og hvordan skulle vi hygge os?". Spurgte jeg ham.

Det var virkelig svært at holde mit grin inde. Jeg vidste udemærket godt, at han mente sex, men jeg syntes samtalen begyndte at blive lidt sjov.

 

"Jo, altså..øh". Han kunne simpelthen ikke finde ord for det.

"Jeg kan ikke forklare det, det er nemmere bare at gøre det". Sagde han og smilede frækt.

Jeg rystede smilende på hovedet.

 

"Desværre Justin, jeg må hellere skuffe dig". Sagde jeg, mens jeg smilede.

Han nikkede bare.

 

"Den her samtale er underlig". Sagde han.

Jeg nikkede, og så kunne jeg ikke holde mit grin inde mere. Da jeg begyndte at grine, gjord Justin også. Man kunne nærmest høre os på hele biblioteket, vores grin var høje, meget høje.

 

"Okay okay okay". Sagde jeg og tørrede mine øjne, de var blevet våde af alt det grineri.

Justin holde også op med at grine.

 

Vi kiggede smilende på hinanden, hans vidunderlige smil, som han burde have hele tiden. Det klædte ham bare så godt.

 

"Skal vi ikke hænge ud efter skole?". Spurgte han mig.

Jeg smilede lidt, det kunne være så hyggeligt at hænge ud med Justin. Mest fordi han er blevet så enorm sød, og fordi jeg måske var begyndt at få følelser for ham. Men vent nu lidt...Jeg havde jo en aftale med Dave og Lucy efter skole.

 

"Desværre, jeg vil helt vild gerne, men jeg skal være sammen med Dave og Lucy". Sagde jeg sukkende. Det var ikke fordi, at jeg ikke ville være sammen med dem. Men jeg ville bare hellere være sammen med Justin.

 

"Kan du ikke bare aflyse?". Spurgte han mig.

Jeg havde aldrig i mit liv aflyst en aftale med dem før.

 

"Hmm, det kan jeg vel godt". Sagde jeg til ham.

Et stort smil bredte sig på hans læber, og jeg kunne ikke lade være med at smile, når han smilede, ja så smittede det.

Det blev svært at fortælle Dave og Lucy, at jeg ikke kunne være sammen med dem på grund af Justin, de ville sikkert ikke acceptere det, men jeg vil gerne være sammen med Justin. Måske skete der noget mellem os, noget magisk eller bare noget vidunderligt.

 

~

 

 

Efter skole stod jeg og ventede på Justin. Han havde en time mere end mig, så jeg skulle vente 1 time på ham, efter jeg havde fri, det var lidt træls.

 

Jeg fik også snakke med Lucy og Dave, de virkede så okay med det, men alligevel ikke. Det var som om, at de spillede okay, men indeni var de ved at bryde sammen af raseri. De var lidt svære at finde ud af nogle gange.

 

Solen skinnede heldigvis højt oppe på himlen, så det ville ikke være koldt, når Justin og jeg gik en lille tur sammen. Jeg var virkelig spændt på det, jeg vidste ikke hvorfor, men den store grund var nok, at jeg kunne lide ham. Den dreng som jeg før hadede, kunne jeg lide. Den dreng som var fuldstændig det modsatte af mig, wow, jeg forstod endelig, hvad kærlighed kunne gøre ved en. Selvom vi havde intet tilfælles, så kunne vi alligevel rende rundt sammen.

 

Jeg kiggede over på døren, hvor en masse elever kom gående ud af. De så virkelig trætte ud, de havde vist også lige haft idræt. Ja, det var også temmelig hårdt, så deres trække ansigter gav mening.

Pludselig kom Justin ud af døren, og da han så mig, smilede han helt op til ørene. Hans hår var vådt, fordi han havde været i bad efter idræt, og han havde ikke sat det efter, så hans hår var naturligt. Uh, dejligt. Han var stadig lækker, selvom hans hår ikke var oprejst.

 

"Hej". Sagde han glad til mig, da han havde givet mig et dejligt kram.

Jeg smilede til ham.

 

"Hey, du ser godt ud". Sagde jeg og rørte ved hans våde hår.

Han grinede lidt.

 

"Jeg nåede ikke lige at sætte det". Sagde han smilede.

Jeg rystede svagt på hovedet.

 

"Det ser meget godt ud uden alt det voks". Sagde jeg meget bestemt.

Men at sige det til en dreng, var ligesom at sige til en pige, at hun var pæn uden makeup, hun vil ikke stoppe med at gå med det, bare fordi man siger det, ergo vil Justin heller ikke stoppe med at gå med voks, bare fordi jeg siger, at det ser godt ud.

 

"Jaa". Sagde han tøvende.

Jeg smilede bare, jeg syntes det var pænt.

 

"Skal vi gå". Spurgte jeg ham.

Han nikkede.

 

Vi begyndte at gå, men hvor vi skulle hen, det vidste vi ikke helt. Vi gik bare, mens solen brændte på vores hud.

Pludselig kunne jeg mærke Justins hånd flette sig ind i min, jeg blev helt varm indeni, da han gjorde det.

 

"Du er rigtigt sød". Sagde Justin pludselig til mig.

Jeg smilede lidt, jeg var bange for, at jeg begyndte at rødme.

 

"Det er du også". Sagde jeg smilende.

Han stoppede op og kiggede på mig. Vi stod overfor hinanden, mens vi holdte i hånd.

 

"Nej, jeg mener det virkelig". Sagde han bestemt

Han så meget nervøs ud.

 

"Du er ikke som andre piger, du er helt speciel". Sagde han.

Jeg havde lyst til at sige noget, men jeg fornemmede, at det måske ikke var en god ide. Jeg vil hellere lade ham tale ud.

 

"Jeg kan virkelig godt lide dig, altså sådan rigtigt". Sagde han med den sødeste stemme.

Han var sikker i sine ord, han mente dem virkelig. Jeg kunne ikke lade være med at smile, da jeg svarede ham:

 

"Jeg kan også godt lide dig.......altså sådan rigtigt". Sagde jeg grinede.

Justin gav mig et stort smil, han var glad for det, som jeg sagde, det var tydeligt. Han var sikkert ligeså glad som mig, næh, for jeg var lykkelig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...