Justin Bieber, is it love or not?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 aug. 2012
  • Opdateret: 13 okt. 2012
  • Status: Færdig
Mød den perfekte familie Jenison. Familien består af en far, mor, teenagedatteren Ally og teenagesønnen Dave. De bor alle sammen lidt ude for New York i det skønneste kvarter. Familien er meget stille og rolig, og ikke mindst perfekt. Ally og Dave går begge i High School på deres sidste år, de får begge gode karakter, de har begge gode venner, men de er også begge meget upopulære i skolen. Men meget ændrer sig, da morens søsters stedsøn - Justin - skal bo hos dem. Han er alt det, de ikke er og omvendt. Han får dårlige karakter, han laver ballade, men til gengæld er han meget populær mellem både piger og drenge. Hvordan vil det gå familien med en som Justin? Hvad ændrer sig? Og vil Justin syntes at Ally er tiltrækkende eller omvendt? (Justin er ik' kendt)

84Likes
103Kommentarer
8546Visninger
AA

7. Kapitel 6

Da jeg slog øjnene op den næste dag, kiggede jeg direkte ind i Justins lukkede øjne. Der var en vidunderlig stilhed mellem os, ingen lyd af noget som helst. Dynen var trukket tæt op af min krop, så det var lidt varmt. Ikke nok med at dynen gjorde min varm, så gjorde Justin også. Vi lå så tætte, at jeg kunne høre ham trække vejret ud og ind. Underligt nok lå min hånd på hans bryst, ikke at jeg havde noget imod det.

Det var slet ikke meningen, at jeg skulle overnatte hos ham. Vi skulle bare se en film, og så tilbage på vores værelser. Men det var så hyggeligt, at jeg ikke gad tilbage. Justin var så sød i går, jeg håbede, at det blev en vane for ham.

 

Jeg stirrede ind i hans ansigt. Hans øjne var lukket, så jeg kunne kun se hans hudfarvede øjenlåg. Hans brune hår var faldet ned over panden på ham i løbet af natten, det var faktisk pænt uden alt det voks. Hans mund var lukket, så jeg for første gang kunne ligge mærke til hans røde læber. Hvor var han fredsfuld, når han lå der og sov.

 

Jeg anede ikke, hvad klokken var, og på det tidspunkt, var jeg også ligeglad. Det var jeg ikke normalt, jeg ville helst være oppe før 10 om søndagen, men i dag var jeg ligeglad, jeg ville bare nyde øjeblikket. Min nysgerrighed blev lidt kraftigere, da jeg kunne se sollyset gennem de sorte gardiner. Jeg ville godt vide, hvad klokken var, kun for sjovt, eller mere for nysgerrighedens skyld. Jeg drejede kroppen, så jeg lå og stirrede op i luftet. Jeg kunne mærke, at jeg begyndte at blive irriteret. Det blev jeg, når jeg kede mig eller når jeg havde sovet det, som jeg nu kunne.  Jeg kiggede op i det hvide loft, der var 1 ting som slog mig, da jeg kiggede godt efter, en lille rød plet. jeg tænkte mig godt om, kendte jeg historien for den plet? Nåh ja. Da jeg var mindre, ca. 4 år, havde jeg det her værelse. Det var virkelig et vidunderligt børneværelse, jeg elskede det virkeligt. Og den røde plet der, den lavede jeg. Jeg husker tydeligt, da jeg fik en lille rund ballon, hvor der var noget indeni. Mine forældre sagde altid til mig, at jeg ikke måtte lege med den, fordi det faktisk ikke var legetøj. Men jeg legede med den alligevel, jeg kastede den op og ned, og pludselig sprang den, da jeg kastede den op på væggen. Det var sådan den røde plet kom på den hvide loft.

Hmm, da jeg var 12, fik jeg et andet værelse, fordi det andet var for barnligt. Jeg havde noget prinsesse tapet, min forældre sagde, at min far bare kunne pille det ned, og så var det ikke længere barnligt, men den gad jeg ikke, så jeg fik bare et nyt værelse. Tapet blev fjernet med tiden, så jeg havde ingen grund til at forlade dette værelse, men nu havde Justin det.

 

Jeg mærkede pludselig nogle bevægelser ved min side, jeg håbede meget på, at det var Justin som var ved at vågne, for jeg kede mig, og jeg gad ikke gå. Jeg kiggede på ham, han havde drejet hovedet lidt, og jeg kunne høre ham ånde tungt, hvilket mange gjorde, når de var ved at vågne.

 

"'Århhhh". Sagde han og tog sig til hovedet.

Jeg lagde min arm under mit hoved, så den støttede lidt, mens jeg iagttog Justin vågne.

Jeg havde et lille smil på læben, så han kunne vågne op til noget godt, et dejligt varmt smil.

 

"godmorgen". Sagde jeg med en sød stemme til ham, da han havde slået øjnene op.

Han sukkede lidt og drejede hovedet om mod mig, hvor han mødte mit dejlige varme smil.

 

"Godmorgen smukke". Sagde han smilede til mig.

Han smil, som også mindede om et grin, smittede af på mig.

 

Han satte sig op i sengen og kiggede ned på mig. Det syntes jeg var lidt underligt, så jeg satte mig også op i sengen.

 

"Hyggelig aften i går". Sagde han og gabte lidt.

Jeg nikkede smilende.

 

"Ja, det var en sjov aften". Sagde jeg glad.

Jeg var virkelig glad for, at den aften skete. Jeg opdagede en hel ny Justin, en som forandrede alt mellem os.

 

"Uh forresten du er sød, når du sover". Sagde han grinende.

Jeg grinede bare. Hvor var det egentlig pinligt, at jeg faldt i søvn i hans arme.

 

"I lige måde". Sagde jeg smilende.

Han kiggede lidt selvglad på mig.

 

"Jeg er altid sød". Sagde han selvsikkert.

Jeg grinede bare.

 

"Jaja Justin, så siger vi det". Sagde jeg og kiggede væk.

Jeg kunne mærke, at Justin kiggede på mig. Men mine øjne faldt på et lille ur på væggen, den gav mig svaret på, hvad klokken var. Den var halv 12! Aldrig i mit liv havde jeg sovet så længe, og jeg skulle da heller ikke begynde på det.

 

"Du er også sød". Lød det far ham.

Jeg kiggede smilende over på ham.

 

"Jamen tak". Sagde jeg glad.

Han grinede lidt, jeg blev glad over, at han stadig grinede hans søde og vidunderlige grin. Jeg var lidt bange for, at han havde glemt den person, som han var i går.

 

"Hvorfor er du egentlig begyndt at være sød?". Spurgte jeg ham undrende.

Det var måske et lidt underligt spørgsmål, men jeg ville have et svar, og det kunne man kun på en måde.

 

"Jeg har bare fundet ud af, at du faktisk er en meget sød pige, så jeg vil gerne lærer dig bedre at kende, og jeg vil gerne starte med, at du kender den rigtige mig". Svarede han.

Jeg smilede lidt, hvor var det egentlig sødt.

 

"Okay så". Sagde jeg smilende.

Han nikkede bare.

 

Fundet ud af at jeg er en sød pige? Skulle det betegnes som godt eller skidt? Hmm, man vidste aldrig med Justin, han var lidt underlig en gang imellem, eller faktisk ret tit. Men man skulle nok bare komme under man, så gik det nok meget godt.

 

"Det her minder mig om noget". Sagde han pludselig og kiggede rundt.

Jeg smilede lidt, skulle vi til at snakke om personlige ting? Det kunne være så fedt at lære den ægte Justin at kende.

 

"Hvad?". Spurgte jeg ham.

Han kiggede på mig.

 

"Det minder mig bare om engang på Manhatten". Sagde han og rystede svagt på hovedet som om, at det ikke var noget særligt.

 

"Ej fortæl". Sagde jeg overbevissende.

Han smilede et sødt smil.

 

"Mener du det?". Spurgte han mig.

Jeg nikkede.

 

"okay". Sagde han.

Jeg lænede mig lidt tilbage, jeg skulle nok til at høre en af Justins gode historie, en som jeg nok aldrig vil glemme.

 

"Jeg husker det tydeligt, det var en lørdag formiddag. Jeg kan ikke huske tidspunkt, kun at det var mellem 10 og 12, så der er faktisk kun 3 muligheder..".

Jeg grinede lidt, den her historie blev sikkert godt.

 

"Jeg lå i min seng, jeg var udmattede fra dagen før, en lang og vild aften, hvor den sygeste fest havde været i gang. Jeg kunne mærke den strenge hovedpine, den gjorde virkelig ondt. Der var heller ingen minder fra dagen før, så det kunne kun betyde 1 ting, jeg havde været fuld, meget fuld. Jeg lå i min seng og pludselig lagde jeg mærke til noget, der lå en nøgen pige ved siden af mig. Jeg havde været til stor fest, blev stangstiv, fået en pige og ordnet hende, ja gode minder fra Manhatten". Sluttede han.

 

Jeg havde et dumt blik på ham. Jeg havde forventet en god historie om noget betydningsfuldt, og så kom det der.

 

"Seriøst? Hvorfor minder det dig om det her?". Spurgte jeg ham, mens jeg kiggede forvirret rundt.

 

"Vi lå i en seng, og vi ligger i en seng". Sagde han smilende.

Jeg rystede bare på hovedet.

 

"Kan du ikke fortælle om dit liv på Manhatten?". Spurgte jeg ham.

han lysterede pludselig op.

 

"Vil du virkelig gerne hører om det?". spurgte han mig glad.

Jeg nikkede.

 

"Fedt, okay". Sagde han og satte sig lidt mere op.

 

"At bo på Manhatten er ikke som at bo alle andre steder. Det er den del af New York, som er den fedeste og vildeste. Der er kun rige mennesker der bor der, ergo kun mennesker med en fin status. Min far er jo virkelig rig, så jeg var en af de rige og fornemme elever på New Yorks bedste high school, det var den high school, hvor de sexede piger gik, wow, de piger de var guld værd. Men at gå på den skole, var som at være i paradis. For jeg havde respekt der, alle vidste hvem jeg var og sådan, det var virkelig fedt. Skolen mandag til fredag, derefter var der de sygesteg fester fra fredag til søndag, det var virkelig fedt".

 

Da han var færdig med at fortælle, hvordan omgivelserne var på Manhatten, blev jeg lidt bekymret, hvad var dog det for et liv at have?

 

"Okay, men har du aldrig haft en rigtig forelskelse?". Spurgte jeg ham.

Det liv han fortalte om, det lød bare som en masse billige piger og one night stands.

 

"Jo, da jeg var 14, hun var så perfekt, hun havde alt det, som en dreng kunne ønske sig. Det var hendes skyld, at jeg begyndte at tage piger forgivet, fordi hun knuste mit hjerte". Sagde han og kiggede ned i dynen.

 

Det lignede faktisk, at han var lidt såret over det. Ikke at det ikke gav nogen mening, fordi hvis man vidste, at man egentlig havde fundet den eneste ene, og den eneste ene så knuser ens hjerte, så ville jeg da også være knust for livet.

 

"Hun gjorde mit liv til et paradis". Sagde han og smilede.

Jeg kiggede undrende på ham.

 

"Jeg ved det lyder underligt, men da jeg var sammen med hende, var jeg upopulære, mærkelig og lidt nørdet, men da hun slog op, var det som en hel ny verden, jeg begyndte at have meget mere mod, og pludselig var jeg den populæreste på min skole". Sagde han med et smil. Okay jeg måtte indrømme, at hun måske gjorde hans liv lidt bedre.

 

"Men ellers har jeg ikke været forelsket". Sagde han meget seriøst.

Jeg nikkede bare. Jeg havde jo heller ikke været forelsket i mange år, så jeg kunne ikke bebrejde ham.

 

"Savner du stedet?". Spurgte jeg ham.

Han nikkede.

 

"Hver dag, jeg ved det bare lyder som fest og farver, men jeg elskede det, og jeg savner det virkelig". Sagde han.

Jeg nikkede.

 

"Nå, men bare for at snakke om noget andet". Sagde han og kiggede på mig.

Han havde ret, det kunne godt blive for personligt.

 

"Har du nogensinde haft sex?". Spurgte han mig.

Jeg små grinede lidt.

 

"'Nej.". Sagde jeg meget seriøst.

Han grinede lidt.

 

"Hvor gammel er du?". Spurgte han mig.

 

"Det er da lige meget, jeg venter til den rigtige". Sagde jeg meget bestemt.

Jeg var jo ikke ligesom Justin som bare knaldede enhver pige som kom gående på gaden.

 

"Du kunne også bare få det overstået lige nu?". Sagde han og smilede frækt.

Jeg kiggede dumt på ham.

 

"Så hellere dø". Sagde jeg meget seriøst.

 

"Undskyld, men jeg respekterer dit valg om at vente". Sagde han på en sød måde.

"tak". Sagde jeg smilende til ham.

 

"Er der andre historier, som vi skal fortælle hinanden?". Spurgte jeg ham.

Jeg syntes, at det var enormt hyggeligt at vide de ting om Justin.

 

"Jeg har et spørgsmål til dig". Sagde han, og han lød meget seriøs i sine ord.

Jeg nikkede.

 

"Hvis jeg var ligesom dig, altså opdragelse og sådan, vil du så kunne lide mig?". Spurgte han mig. Jeg kiggede undrende på ham, men det var tydeligt, at han mente hvert et ord.

 

"måske". Mumlede jeg.

Jeg kiggede ned i dynen, jeg var bange for, at jeg blev rød i hovedet, fordi han spurgte om det.

 

"Jeg kan faktisk godt lide dig". Sagde han meget seriøst, men han lød også lidt bange og nervøs.

 

"Kan du?". Spurgte jeg ham hurtigt.

Han sukkede lidt.

 

"Jeg vil bare lærer dig bedre at kende". Sagde han.

Jeg begyndte at få en mærkelig følelse i min mave. Justin kunne lide mig, hvad skulle jeg dog svare til det?

 

Der kom pludselig akavet tavshed mellem os, selv Justin blev pinlig berørt. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige. Justin var sød og temmelig pæn, men kunne jeg lide ham? Det var jo stort, og det ville forandre alt mellem os.

 

"Du..øh..du skal prøve at hører historien om min ven Frode, han var en.....".

Justin begyndte pludselig at fortælle om hans ven Frode, og han gjorde det kun fordi, at han syntes, at det blev akavet. Jeg havde en fornemste på, at han ikke ville have, at jeg skulle vide det alligevel. Men jeg var glad for, at jeg vidste sandheden. Han kunne lide mig. Nu var spørgsmålet bare, om jeg kunne lide ham.

 

"Gjorde han virkelig det?". Spurgte jeg ham grinede

Han nikkede. Så gik der 2 sekunder, så var vi begge døde af grin. Jeg elskede at grine med Justin, og han kunne nogen sjove historier. Jeg havde på en måde glemt alt om det Justin sagde, og det var også meningen, han vidste lige, hvad han skulle sige, og hans ven Frode lød virkelig som en sjov fyr, som måske gjorde lidt for dumme ting en gang imellem. Justin fortalte en masse sjove historier, og de fortjente alle sammen et ordentlig grin. Måske var det ikke så slemt, at Justin kunne lide mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...