Justin Bieber, is it love or not?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 aug. 2012
  • Opdateret: 13 okt. 2012
  • Status: Færdig
Mød den perfekte familie Jenison. Familien består af en far, mor, teenagedatteren Ally og teenagesønnen Dave. De bor alle sammen lidt ude for New York i det skønneste kvarter. Familien er meget stille og rolig, og ikke mindst perfekt. Ally og Dave går begge i High School på deres sidste år, de får begge gode karakter, de har begge gode venner, men de er også begge meget upopulære i skolen. Men meget ændrer sig, da morens søsters stedsøn - Justin - skal bo hos dem. Han er alt det, de ikke er og omvendt. Han får dårlige karakter, han laver ballade, men til gengæld er han meget populær mellem både piger og drenge. Hvordan vil det gå familien med en som Justin? Hvad ændrer sig? Og vil Justin syntes at Ally er tiltrækkende eller omvendt? (Justin er ik' kendt)

84Likes
103Kommentarer
8530Visninger
AA

3. Kapitel 2

Solen skinnede kraftigt ind af mit vindue og ramte mit ansigt. Den stærke solstrålen fik mine øjne til at åbne sig, så solen ramte mine øjne. Jeg smilede lidt, da jeg så at solen var på vej op, det kunne kun betyde, at det blev et smukt dejligt vejr i dag.

Kort tid efter jeg havde rejst mig op, ringede mit vækkeur. Jeg trykkede hurtigt på knappen, så den forfærdelige larm stoppede. Efter det, gik jeg i gang med at tage noget tøj på. Dagens valg var en nederdel og en løs gul top, mit hår satte jeg op i en hestehale.
Jeg satte mig ned og koncentrede mig om min makeup, som kun bestod af mascara og lipgloss. Jeg havde flere gange tænkt på at begynde at gå med lidt mere, som fx. Eyeliner, foundation osv. ligesom alle de andre piger fra min skole. Men jeg ville bare vente til college med det, det var godt med nye skoler, hvor der var andre elever og lærere, for så kunne man forandre sig lidt, uden at nogen kunne se det.

Det bankede lige pludselig på min dør, jeg kiggede hurtigt over på den. Det kunne kun være 1 person som stod ude foran den.

"Kom ind". Sagde jeg og tog det sidste mascara på vipperne.
Døren åbnede sig, og ind kom den forventenede person, min bror.

"Hey". Sagde han glad, han var frisk om morgenen, det havde han faktisk altid været.
Han kunne bare vågne tidligt om morgenen, og så var han helt vågen, måske lidt træt, men det var ikke det helt store.

"hej". Sagde jeg og rejste mig op.
Jeg kiggede hurtigt på mig selv i spejlet. Jeg var klar til den første skoledag. Selvom alle var ligeglad med mig, så kunne jeg godt lide at være perfekt. Hvilket jeg var, det havde jeg fået af vide lige siden, jeg var helt lille.

"Far sagde at vi skulle se til HAM". Sagde han, han sagde 'HAM' på en vrængende sjov måde.
Det var tydelig, at Dave ikke kunne lide Justin.

Jeg grinede lidt over den måde, han sagde det på, selvom det på en måde var ondt.

"Du kan ikke lide ham". Sagde jeg grinede.
Dave var ikke en person som hadede folk eller ikke kunne lide dem, han ville kunne lide alle, uanset hvad. Og hvis han ikke kunne, indrømmede han det ikke.
Han kiggede dumt på mig, mens jeg gik over for at hente min mobil på natbordet.

"Det har jeg aldrig sagt". Sagde han sukkende.
Jeg grinede lidt.

"Nej, men du hentydede til det". Sagde jeg med et varmt smil.
Jeg gik over til ham.

"JAJA, okay". Sagde han ligegyldigt.
Jeg grinede bare.

"Skal vi gå ind til ham, så?". Spurgte jeg ham sukkende.
Han nikkede irriteret.

Vi gik ud af mit værelse og gik hen af gangen. Det ville da blive akavet, tænk hvis han stod og tog tøj på.

Vi kom til hans dør, hvor vi tydeligt kunne høre, at der var helt stille derinde. Vi bankede blidt på. Der kom intet svar, så jeg bankede lidt hårdere. Der kom heller ikke noget svar.

"Jeg går nedeunder, han svarer alligevel ikke". Sagde Dave sukkende og gik mod trappen.
Jeg sukkede irriteret ud i luften og bankede en sidste gang på. Intet svar.

Jeg åbnede let ud og åbnede døren stille. Da jeg havde åbnet døren helt, blev jeg overrasket. Han var ikke engang stået op? Jeg var lige ved at gå ud, da jeg jeg kom i tanke om, at det nok var bedst at vække ham, så han kunne komme med i skole. Det var trods alt hans første skoledag, og for ham, var det hans vigtigste skoleår.
Jeg gik over mod hans seng, og endnu et chok kom, han havde ingen trøje på. Hvem havde dog opdraget ham? Han lå på maven med armene over hoved, egentlig en sød måde at sove på.

Jeg ruskede lidt i ham, så han måske ville vågne op. Men han vågnede ikke af det. Jeg sukkede irriteret, og jeg prøvede at gøre det højt med vilje, så han måske ville høre det og derfor vågne af det, men nej, det gjorde han ikke. Jeg ruskede i ham igen, lidt vildere denne gang.

"Nej, jeg gider ikke". Mumlede han lidt ubetydeligt.
Jeg smilede lidt. Det kunne kun betyde, at han var halvt vågen.

"Jo, Justin du skal". Sagde jeg højt.
Han åbnede øjene hurtigt, da han hørte min stemme.

"dig?". Sagde han overraksnede.
Jeg smilede lidt.

"Hvis du er klog, så er du nedeunder om præcis 10 minutter". Sagde jeg bestemt og voksent, det lød faktisk lidt sjovt.
Han kiggede ligegyldigt på mig, men jeg havde det på fornemmelse, at han forstod det og gjorde hvad jeg sagde. Så var min opgave vel løst?

Jeg gik ud af hans værelse og nedeunder til de andre. Jeg var spændt på om Justin kom, han lignede ikke en som orkede skolen.

Mine forældre og Dave sad allesamme og spiste morgenmad, jeg slog mig ned hos dem og begyndte at spise den morgenmad, som min mor havde lavet. Nybagte boller, med et stort udvalg af pålæg. Jeg tog en bolle med smør og syltetøj på, og en kop mælk.

"Så, glæder i jer til jeres første skoledag?" Spurgte min far os, mens han tog noget frisk kaffe.
Dave og jeg smilede til hinanden.

"Jeg har ikke tænkt på andet hele ferien". Sagde jeg smilende til ham.
"Ja, jeg er virkelig spændt, kunne næsten ikke sove". Sagde Dave og tog en tår af sin mælk.
"Det er godt at høre". Sagde min far stolt.

Jeg begyndte at spise min dejlige morgenmad, jeg elskede nybagte boller, især min mors. De var de bedste.

Vi kiggede allesammen over på trappen, da der pludselig lød høje fodtrin. Det kunne kun være Justin, da vi alle sad omkring bordet. Hans trin var høje, hvilket nok betød, at han var træt, når ens krop var træt, blev man automatisk lidt tungere, da man ikke var helt vågen endnu. Justin kom til syne, og alle begyndte at smile.

"Godmorgen". Sagde min mor glad til ham.
Han svarede ikke, han så bare sur ud og satte sig ved siden af Dave. Han stirrede bare ud i luften, det var så nemt at se,at han var træt. Han var ikke et morgenmenneske, overhoved.

"Skal du ikke have noget at spise?". Spurgte min far ham og kiggede på hans tomme tallerken.
Justin kiggede rundt på bordet, for at se hvad der var. Han havde ikke det mest betragtende ansigt.

"nej". Mumlede han.
Dave og jeg kiggede undrende på hinanden, man skulle da have noget at spise om morgenen?

"Er du sikker? Det er vigtigt med en god start". Sagde min mor meget bestemt.
Han kiggede ligegyldigt på hende Det lignede faktisk, at han bare så lige igennem hende.

"Jeg gider ikke at have noget, fat det". Sagde han surt.
Min mor nikkede bare. Hvis vi talte sådan til mine forældre, så.........eller vi havde aldrig gjort det, så jeg vidste ikke helt hvad der skete, men de ville helt sikkert blive meget sure.

"Men glæder du dig så til din første skoledag?". Spurgte min mor ham glad.
Han sukkede irritabelt.

"Det er nok det sidste jeg gør". Sagde han og tog sin mobil frem. Han begyndte at trykke lidt på den.

Dave og jeg ville ikke sige noget til det, selvom jeg havde en masse ting at sige til ham Justin, så lod jeg være.


Da vi var færdige med morgenmaden, skulle vi i skole. Vores skole var ikke så langt væk, så vi kunne sagtens gå.
Vi skulle ikke have skoletasker med i dag, da vi bare skulle have en hyggedag over på skolen. Det var en tradition på vores skole. Den første dag efter sommerferien, var altid en afslappende dag, hvor man sagde hej til vennerne og lærerne.

"Ses senere". Sagde jeg og kyssede min mor farvel.
Min far stod i køkkenet og vaskede op. Han skulle også snart på arbejde. Han arbejdede i et stort firma, hvor han tjente en masse penge. Min mor havde ikke noget arbejde, hendes job var at holde huset rent, hvilket hun var meget god til.

"Ja ses skat". Sagde min mor smilende til mig.
Jeg smilede igen.

"ses". Sagde Dave og gav hende et kram.
"Hey vent lidt". Sagde hun, da vi var ved at gå.
Hun kiggede over på Justin, som stod langt væk fra os.

"Hvad?". Spurgte Dave hende.
Hun smilede lidt.

"Hvis nogen spørger over på skolen, så er han jeres fætter". Sagde hun med et smil.
Vi nikkede, det var nok også bedst. At sige at han var vores mosters stedsøn, ville bare stille en masse spørgsmål.

"Hvad?". Spurgte Justin, da han kom over til os.
Min mor gav ham et smil, han så bare meget forvirret ud.

"Hvis nogen spøge, så er du deres fætter, okay". Sagde min mor til ham.
Han nikkede lidt.

"okay". Sagde han ligegyldigt.

Dave at jeg var på vej ud af døren, da min mor sagde noget til Justin.

"Skal du ikke have et kram?". Spurgte min mor ham glad.
Han kiggede dumt på hende, mens han rystede på hovedet. Hun så lidt såret ud, da han bare gik ud til os uden at få et kram. Det havde vi altid givet hende, inden vi tog i skole. Men Justin var jo ikke ligesom os, overhoved.

Vejene var fyldt med børn som cyklede, fortovet var også fyldt med børn som var på vej i skole, de gik alle sammen i samme retning som os. Solen var højt oppe på den blå himmel, det var perfekt vejr. Jeg gik ved siden af Dave, og bag os gik Justin langsomt efter os. Han var lidt besynderlig, eller han var i hvert fald svær at finde ud af.

Skolen lignede sig selv, den høje store brune bygning, hvor Dave og jeg havde gået i 2 år, lignede sig selv. Foran skolen var der en lille græsplæne, hvor et par elever hang ud eller ventede på deres venner. Jeg fik hurtigt øje på mine venner, og mine venner var også Daves venner. Dave og jeg havde samme alder, så vi fik automatisk de samme venner. De sad ved en bænk helt over ved skolen, vi gik hurtigt over til dem, faktisk så hurtigt at Justin var ude af syne.

"Hej". Sagde jeg glad.
De kiggede alle sammen på os. Og et stort smil bredte sig på deres læber. Min bedsteveninde, Lucy, som jeg havde været bedsteveninder med lige siden jeg var helt lille, kom over for at give mig et stort kram. Efter hun havde rejst sig, kom de andre også.

"Hvor er det rart at se dig". Sagde hun glad.
Jeg smilede til hende.

"Det er også rart at se dig". Sagde jeg med et varmt smil.
De venner vi havde, var Toby, en dreng som var ufattelig morsom, Nick som var Daves bedsteven, Lucy, som var min bedsteveninde og Nicole, som var en virkelig smuk og sød pige. Hun var faktisk den eneste af alle os som havde blondt hår, ellers havde vi allesammen brunt.

"Hvem er han?". Hviskede Nicole til mig, mens hun kiggede på en bag mig.
Jeg drejede hovedet lidt, og jeg kunne se at Justin kom over imod os, han havde hoved nede i sin mobil, sært.

Jeg kiggede på mine venner igen.

"Det er Justin, vores fætter". Sagde jeg med et smil.
De tjekkede ham lidt ud igen.
"Han er sku da lækkert". Sagde Nicole smilende.
Jeg grinede lidt. Som om at han var det.

Han kom op og stå ved siden af mig, han sagde ikke engang hej eller noget, det eneste han gjorde, var at glo ned i den åndsvage mobil.

"Hej, jeg er Nicole". Sagde hun smilende.
Justin kiggede op på hende, og for første gang så jeg ham smile.
Han lagde sin mobil ned i lommen, og gik over til hende.

"Hej Nicole, jeg er Justin". Sagde han flirtende til hende.
Hvorfor flirtede han med hende?

"Ja, du er Daves og Allys fætter". Sagde hun smilende.
Han nikkede.

"Du har nogen virkelig flotte øjne". Sagde han bare ligepludselig.
Hun begyndte at rødme lidt. Men han havde ret, hendes blå øjne var virkelig kønne. Hun burde være meget glade for dem.

"tak". Sagde hun og kløede sig på hendes arm. Og det betød, at hun var nervøs.
Jeg gik over til dem og kiggede bestemt på Justin.

"Du skal op til rektoren og meddele at du er kommet". Sagde jeg til ham.
Når man var ny, skulle man måde op på kontoret, og møde rektoren.

"okay". Sagde han og kiggede på mig. Men hans øjne drejede sig hurtigt tilbage på Nicole. "Vil du ikke vise mig vejen?". Spurgte han hende. Hun grinede lidt.

"Jo selvfølgelig". Sagde hun glad.
Han nikkede bare.

De gik indenfor, mens vi andre stod herude. Jeg kiggede straks over på Dave, som så lidt nervøs ud.

"Jeg går lige med for en sikkerheds skyld". Sagde jeg smilede til dem.
Dave nikkede bare, og så begyndte at snakke videre med hans venner.

Jeg kom ind på en gang, hvor der var en masse mennesker. På denne gang, var der røde skabe langs siderne, det var her man opbevarede bøgerne og andre skoleting. Jeg gik ligeud, indtil jeg kom til en åben dør, hvor kontoret var. Jeg kiggede hurtigt ind, og jeg kunne se at Justin og Nicole ikke var der. Det var umuligt, at de allerede var kommet ind til rektoren. Det tog nemlig sin tid med ham.

Jeg gik bare væk, det måtte han selv finde ud af, jeg skulle ikke være hans babysitter. Jeg gik ud på pigetoilettet, hvor der aldrig var nogen. Pigerne gad ikke at bruge skolens toilet, fordi de syntes at det var klamt, det var faktisk kun mig som brugte det.
Jeg kom ind til et dejligt rent toilet, og den første tanke, som jeg havde, var, jeg var ikke alene. Jeg gik over til vasken, hvor jeg vaskede mine hænder, det gjorde jeg tit, da jeg virkelig hadede bakterier.

Jeg kunne høre lyde fra en af boksene, hvor der var et toilet i. Jeg kiggede over på den lukkede dør, min nysgerrig havde altid været stærk. Jeg gik helt over til døren, hmm, var der mon nogen derinde Hvis ja, så prøvede de at være stille.

Jeg gik over til den dør som førte ud til gangen, jeg åbnede den, og lod som om at jeg gik ud, men i virkeligheden blev jeg derinde, bare for at høre om der var nogen derinde.
Da døren lukkede, begyndte der at ske noget derinde.

"Tror du, at det her er en god ide?". Spurgte en velkendt stemme.
Det var helt sikkert Nicoles stemme, det var jeg helt sikker på.

"Ja da". Sagde endnu en velkendt stemme, og den stemme tilhørte Justin.
Der kom et lille bump derinde, som om at han skubbede hende ind i væggen. De holdte op med at snakke, og i stedet for kom der nogen andre lyde. De kyssede, eller rettere sagt, de snavnede. Jeg ville ud nu, hvad hvis det udviklede sig til noget endnu værre.
Jeg åbnede døren stille, så stille at ikke engang en mus kunne høre det. Jeg prøvede virkelig at være stille, og deres høje vejrtrækningen hjalp lidt. Da døren var åben nok, skyndte jeg mig lydløst ud.

Jeg kom vellykket ud derfra, men jeg var chokeret. De havde gået derind i stedet for kontoret, og de kyssede, hvad ville der ske bagefter? De tanker kunne jeg slet ikke tænke på, i stedet for gik jeg udenfor til de andre.

Da vi havde stået derude i noget tid, ringede klokken ind. Alle begyndte at gå indenfor. Alle havde fået et klassehold, hvor de skulle være samlet. De havde lavet holdene efter alder, så jeg kom ind i samme klasse som mine venner.

Da vi kom ind i Biologi klassen, hvor vi åbenbart skulle være, satte vi os ned på en plads. Lidt småsnak begyndt rundt omkring, men da læreren trådte ind af døren, blev der helt stille.

"Som i alle ved så e.......". Lige da han var i gang med at sige noget, åbnede døren stille, og Nicole kom ind af døren.

"undskyld". Sagde hun med en lille stemme.
Læreren smilede venligt til hende. Hun satte sig ved siden af mig. Jeg kunne ikke undgå at se hende uglede hår, det strittede ud til alle sider, som om at nogen havde uglet det med hænderne! Oh Gud! Justin?

"Hvad har du lavet?". Spurgte jeg hende.
Hun vidste godt, at jeg hentydede til hendes hår.

Hun smilede lidt.

"Justin,". Sagde hun glad.
Jeg sukkede irriteret.

"Har i..Du ved?". Spurgte jeg hende, vi talte naturligvis lavt, så læreren ikke hørte os.
Hun kiggede på mig med et stor smil.

"Nej, vi nåede det ikke". Sagde hun grinende.
Jeg var så chokeret, og jeg lignede sikkert også en som var.

"Hvor er han nu?". Spurgte jeg hende.
"oppe hos rektoren, han skulle jo meddele at han var kommet". Sagde hun og kiggede på læreren.
Det var nemt at se, at hun ikke ville snakke om det mere, lige nu altså! Jeg ville sikkert høre om alt, alt hvad Justin gjorde, og hvad han ville gjort, hvis ikke klokken havde afbrudt dem.

Jeg kunne ikke fatte, at de var tæt på at have seksual kontakt på skolens toilet, og så på første skoledag. Nicole var jo en stolt jomfru, måske ville hun ikke være det mere snart? Hvad havde Justin dog gjort? Hvem var han egentlig? Var han en som bare havde sex med en masse piger, eller hvad? Han kendte ikke engang hende!

Første skoledag gik ikke så godt for Justin. Han var tæt på at have sex med en pige, som han lige havde mødt, på skolen! Og så havde han åbenbart være flabet over for rektoren, så han havde allerede fået en eftersidning. Han var en badboy, i højeste grad! Hvordan mon anden skoledag gik for ham? Og hvad ville mine forældre dog sige til det? De var ikke vant til eftersidning! Og de skulle se den, da de skulle skrive under på den. Ja, Justin var ligesom os, yeah right!
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...