Decisions 1D

To måneder er gået, siden One Direction gik fra hinanden. Og nu har Aelx fået nok. Hun kan ikke længere klare de triste opkald, hun får fra Niall, så hun beslutter sig for at samle bandet igen. Men er de overhoved stadig interesseret i at se hinanden? Og hvordan går det mellem Harry og Louis? Hvem vælger hun?

107Likes
141Kommentarer
7019Visninger
AA

1. Prolog.

”Vi har besluttet, at holde en pause med One Direction,” Harrys ord giver genlyd i mit hoved, mens pigerne omkring mig skriger op i rædsel.

”Hvad mener i med ’at holde en pause’?” spørger journalisten, som også er ved at hyperventilere.

”Vi er endelig blevet færdige med vores andet album og er alle lidt trætte af arbejdet. Ikke af fansene eller musikken, selvfølgelig. Men branchen har taget hårdt på os alle. Så vi holder et par måneders pause.” forklarer Louis skælvende. Niall holder krampeagtigt fast i Zayns hånd, imens Zayn sidder med blanke øjne.

”Men I har da planer om at komme tilbage ikke?” insisterer hun, imens gråden blandt pigerne er begyndt. Selv kan jeg ikke finde ud af, hvad jeg skal gøre af mig selv. Var det min skyld, at de gik fra hinanden? Selvfølgelig var det det. Hvorfor skulle de ellers beslutte sig for det lige nu? Jeg fletter mine fingre ind i hinanden, for at stoppe dem fra at ryste for meget.

”Selvfølgelig vender vi tilbage!” siger Liam entusiastisk og sender fansene et strålende smil. Journalisten ånder lettet op og glatter sin nederdel ud.

”Jamen: så tak fordi I gad at komme.” siger hun med et anstrengt smil, imens drengene krammer hende farvel.

 

Drengene forsvinder ud af lokalet, imens journalisten, som åbenbart hedder Sophia, runder af. Langsomt forsvinder fansene en efter en ud af lokalet, men jeg bliver siddende. Hvad skulle jeg gøre nu? Tårerne samler sig i mine øjne og begynder stille at trille ned af mine kinder, uden at jeg gør modstand.

”Alex?” siger en blid stemme og fjerner en tot hår fra mit ansigt.

”Hvorfor kom du ikke ud til os?” spørger Niall og tager min hånd. Jeg holder blikket fast på en plet på sædet foran mig uden at svare ham.

”kom nu babe. Vi bliver nødt til at gå. De skal til at lukke.” beder han og trækker i min hånd. Men jeg giver mig ikke. Jeg har ikke lyst til at gå ud og møde Harrys øjne, der beder mig om at tage ham tilbage. Eller Louis’, som er fulde af håb om, at han stadig har en chance. Eller Liam og Zayns, der bare er fulde af sorg, fordi de er blevet nødt til at stoppe med at arbejde, fordi jeg kom i mellem deres bedste venner. ”

Alex. Kom nu,” han hiver mig op og stå og lægger en arm omkring min talje. Jeg ryster på hovedet og flytter blikket til mine sko. Niall kunne jeg heller ikke klare at kigge på. Han elskede bandet af hele sit hjerte. Og nu havde jeg taget det fra ham.

 

”Begynd at gå.” kommanderer han og skubber mig blidt i ryggen.

”Niall, du kan bare gå. Jeg bliver altså her.” siger jeg bestemt og lægger mine arme over kors. Han sukker dybt og slipper taget i mig, hvorefter to af hans fingre lægger sig under min hage og løfter mit hoved.

”Alex. Ingen er sure på dig. Det er jo slet ikke din skyld. Vi var alle enige om, at vi godt kunne bruge en pause.” forsikrer han mig om, imens han stryger min kind.

”Men..” starter jeg, men min stemme knækker over.

”Ikke noget men. Alex. Kom nu bare med.” sukker han og sender mig et træt smil. I virkeligheden var det jo også mega egoistisk af mig, tænk på hvordan han måtte have det? Det kunne jeg ikke gøre imod ham. Derfor tager jeg imod hans hånd og går over mod udgangen.   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...