Decisions 1D

To måneder er gået, siden One Direction gik fra hinanden. Og nu har Aelx fået nok. Hun kan ikke længere klare de triste opkald, hun får fra Niall, så hun beslutter sig for at samle bandet igen. Men er de overhoved stadig interesseret i at se hinanden? Og hvordan går det mellem Harry og Louis? Hvem vælger hun?

107Likes
141Kommentarer
7065Visninger
AA

7. Paris.

”Harry?” råber en høj stemme, efterfuldt af en panisk tyssen, hvilket vækker mig fra min søvn. ”Hvad?” siger stemme lettere irriteret, men personen har alligevel sænket sin stemme.

”Hun ligger og sover,” svarer Harry og stryger en hårtot fra af mig ansigt. Mine øjne er stadig lukkede, men langsomt begynder de at sitre, hvilket irriterer mig grænseløst.

”Du er godt klar over, at hun er nøgen ikke?” spørger den anden stemme, hvilket næsten får mig til at grine.

”Ej, siger du det?” mumler Harry fornøjet, mens han trækker dynen længere op over min ryg, så man ikke længere kan se min nøgne hud.

”Havde du planlagt det her?” spørger personen, som sikkert var Ed, hvis jeg skulle komme med et kvalificeret gæt, imens han sætter sig ned i fodenden af sengen.

”Slet ikke. Jeg troede ikke, hun gad se mig mere,” svarer Harry med et smil i stemmen.

”Er i så samme igen eller hvad?” spørger Ed nysgerrigt, hvilket får mig til at hæve et øjenbryn. Det ville jeg faktisk også gerne høre svaret på.

”Nej, jeg tror bare, det var et øjebliks svaghed for hende. Måske en gang når vi kommer hjem, men ikke endnu.” svarer han en smule bedrøvet, hvilket giver mig lyst til at fortælle ham, at han har opfattet det helt forket, men det er netop problemet. Han ramte hovedet på sømmet, som man siger.

 

”Jamen så var det jo godt, at du ikke bukkede under alle de gange, jeg prøvede at presse dig.” griner Ed og rejser sig fra sengen. ”Skal i med ud og spise om en time?”

”Ja, jeg vækker hende lige om lidt. Skal Anna med? I virker som om, i er blevet rimelig glade for hinanden.” svarer han og retter sig op ved siden af mig.

”Måske. Men væk nu din pige, så vi kan komme afsted,” hans stemme bliver langsomt lavere, hvilket betyder, at han sikkert er gået.

”Hey Alex?” hvisker Harry og lægger en hånd på min ryg og begynder at tegne cirkler, som får mig til at skælve en smule.

”Mmmmh?” mumler jeg og vender hovedet imod ham, uden at åbne øjnene. ”Kunne du tænke dig at stå op?” hans hænder glider længere ned og lægger sig på min lænd. Jeg ryster kort på hovedet og triller en smule tættere på ham. ”Vi kunne også bare blive liggende her,” svarer jeg træt og hviler hovedet på det, som virker som hans overarm.

 

”Vi tager ud og spiser om en time,” fortæller han mig og lægger en arm omkring min talje, som får mig til at slå øjnene op.

”Og hvad så? Jeg er super hurtigt til at gøre mig klar. Hurtigere end dig faktisk,” griner jeg og fjerner en krølle fra hans kønne ansigt.

”Det var en gang, Alex. Den kan du ikke blive ved med at bruge,” påminder han mig med et smil.

”Jeg er da ligeglad,” svarer jeg og rækker tunge ad ham. ”Men hvis du ikke gider putte, skal jeg da nok stå op,” jeg triller ud af hans arme og svinger benene ud over sengekanten. ”Så går jeg da også bare i bad,” mumler jeg, før jeg sender ham et smil og smutter ud på badeværelset, som hører til værelset.

 

Jeg vrider mit hår, indtil det kun drypper en lille smule, og svinger så håndklædet omkring mig. Jeg kigger rundt på badeværelset og indser hurtigt, at jeg ikke har taget noget rent tøj med har ud, faktisk intet tøj udover mine trusser.

”Harry?” råber jeg og åbner døren på klem.

”Ja, babe?” svarer han og dukker op foran døren. ”Vil du hente min taske? Den står inde i stuen?” spørger jeg i en bedende tone og sender ham et sødt smil. Hans øjne glider ned over min krop, før et skævt smil spiller på hans læber. ”Hvorfor henter du den ikke selv?” driller han og kigger udfordrende på mig.

”Måske fordi Ed sidder der inde, og det eneste jeg har på er et håndklæde.” forklarer jeg og lægger armene irriteret over kors.

”Ed har sgu da ikke noget imod det, og det er jo rent faktisk et badehåndklæde, så det dækker jo næsten hele din krop.” påpeger han og vender sig om for at gå. Jeg sukker højt og begynder langsomt at skærer tænder.

”Du er simpelthen så led, Harry.” mumler jeg, da jeg passerer ham og forsætter ind i stuen, hvor Ed rigtig nok sidder. ”Pæn påklædning Alex. Er det det, du skal have på i aften?” driller han og fjerner blikket fra sin mobil. ”Ja, det havde jeg faktisk tænkt mig,” svarer jeg kort og hanker op i tasken, før jeg går tilbage til værelset, og smækker døren bag mig.

 

Jeg tager et sæt sart lyserødt undertøj på og kigger ud af det store vindue. Vejret var godt, men det ville helt sikkert være koldt, lige så snart man kom ud i det. Derfor tager jeg et par sorte leggins på med et par mørke cowboyshorts udover, en halvgennemsigtig armygrøn t-shirt og et par sorte Vans på. Jeg kører en hånd i gennem det halvvåde hår og bedømmer hurtigt, at det ikke kan nå at tørre. Derfor trækker jeg det til siden og begynder at flette en fletning ned langs siden, før jeg trækker min blazer på og lægger et lag mascara på mine øjenvipper.

”Skal vi komme af sted?” spørger jeg, da jeg dukker op i døråbningen til stuen, hvor Harry og Ed sidder.

”Ja, lad os det,” svarer Ed og går over mod døren. Harry rejser sig og kommer over til mig. Han lægger en arm om min talje og trækker mig indtil et kort kys, før han sender mig et smil.

”Du ser godt ud,” griner han og trækker mig med over til døren. ”Mange tak,”

 

Vi træder ud på gaden, og straks er fotograferne over os.

Det var en af de ting, som jeg bestemt ikke havde savnet, da jeg var i USA. Ingen forfulgte mig der ovre, måske fordi de troede, at jeg ikke længere var sammen med Harry. Måske fordi de var begyndt at respektere mit privatliv. Nok den første af de to.

En ung fyr stikker et kamera lige op i mit ansigt, hvilket får mit til at sukke irriteret.

”Seriøst? Lige nu?” mumler jeg og går videre, mens Harry griner i baggrunden.

”Har du ikke savnet dem?” spørger han fornøjet og lægger en arm over mine skuldre. Ed går en smule i forvejen, og prøver at finde en taxa.

”Jo da, de var trods alt den bedste del af forholdet, jo.” svarer jeg tvært og sender ham den unge et surt blik.

”Jeg har ellers gået og troet, at det var sexen. Der kan man bare se,” griner han og trækker mig ind i taxen, Ed fangede.

”Nej, men det kommer ind på en flot andenplads,” svarer jeg med et smil og planter et lille kys på hans kind.

 

***

De to dage, jeg havde i Paris, gik hurtigt og pludselig blev den 13. september, altså Nialls fødselsdag, og også kendt som dagen Harry og jeg skulle hjem.

Jeg pakker de enkelte ting, jeg har brugt i disse to dage og stiller kufferten ud i gangen. Harry er stadig i gang der inde, så jeg slår mig ned ved siden af Ed.

”Er du sikker på, at du ikke vil med os i dag?” spørger jeg blidt og strækker mine ben ud på sofaen. ”Jeg tror, drengene har behov for noget tid alene uden mig.” siger han og sender mig et stort smil. Jeg rynker brynene og bider mig i læben. Talte han om mig indirekte eller hvad?

”Mener du, at jeg også burde holde mig væk eller hvad?” spørger jeg forvirret og lægger armene over kors. Ed ryster med det samme på hovedet og griner. ”Nej, jeg tror bestemt ikke, at du skal holde dig væk. På en måde tror jeg, at drengene nemmere enes, når du er der. Som en slags person de gerne vil imponere,” forklarer han med et skævt smil. Jeg nikker kort og lægger hovedet på skrå.

Var det virkelig sådan drengene omfattede mig?

 

”Skal vi komme afsted?” råber Harry, da han kommer gående ud fra det værelse, han havde sovet i i to måneder. ”Er du da klar eller hvad?” driller jeg og rejser mig op. ”Jeg er født klar,” svarer han og sætter tasken ved siden af min. ”Det vidste jeg jo egentlig godt,” jeg kysser ham på kinden og tager min jakke på, før jeg bukker mig ned og binder mine sko.

”Vi ses Ed,” siger Harry og trækker sin rødhårede ven ind i et kram. ”Vi ses man, jeg ringer, når jeg kommer tilbage.” svarer han og trækker sig væk. ”Gør det, og tag endelig hende Anna med, hun var køn.” griner han og hanker op i sin taske.

”Alex,” smiler han og lægger armene omkring mig, hvilket jeg hurtigt gengælder. ”Vi må ses engang, når vi begge kommer tilbage til England,” Jeg griner kort og kysser ham på kinden. ”Harry kan give dig mit nummer, så skriver du bare,” svarer jeg og tager fat min kuffert. ”Det vil jeg så gøre,”

 

Vi stiger ud af taxaen foran lufthaven og får vores kufferter i hånden. ”Hvor mange tror du, der er kommet?” spørger jeg nysgerrigt og nikker over mod indgangen. Vi begynder at gå i gennem dørene, imens Harry trækker på skulderne. ”Jeg tror ikke, der er så mange, som ved, at jeg skal hjem i dag. Så der burde ikke være særlig mange,” forklarer han med et smil. Jeg nikker kort og går lidt videre, indtil vi når en stor mængde piger.

”Nej, næsten ingen ved, du skal hjem i aften,” håner jeg og lægger armene over kors. Han sender mig et undskyldende smil, før han løber over mod pigerne.

”Harry? Er dig og Alex sammen igen?” spørger en køn blond pige på cirka seksten år. Han skæver kort til mig, før han ryster på hovedet. ”Nej, det er vi ikke. Alex kom bare ned for at hente mig hjem til Nialls fødselsdag,” forklarer han med et skævt smil, mens hans øjne ser en smule sørgmodige ud.

”Finder I sammen igen?” spørger hendes rødhårede ven ivrigt, imens hun kaster med håret og sender ham et charmerende blik. Harry griner hæst og bider sig i læben. ”Lige nu tror jeg bare, at jeg fokuserer på drengene og bandet. Hvis Alex har lyst til at være min kæreste igen på et tidspunkt, så finder vi ud af det til den tid,” svarer han og rækker ud efter mig, for at vise at vi går videre nu.

 

”Hun fortjener dig altså ikke.” råber hende den lyshårede igen, da jeg lægger min hånd i hans. Han mærker tydeligvis, at jeg stivner ved hendes ord. For han vender sig mod hende, og denne gang lyner hans øjne. ”Med al respekt; Hvordan kan du bedømme om Alex, en helt fremmede pige, fortjener mig, når du hverken ved, hvad jeg har gjort, eller hvad hun har gjort?” spørger han en anelse hårdt. ”Harry det er altså helt fint,” mumler jeg og giver hans hånd et klem.

”Hun kyssede sgu da med Louis! Det ville hun ikke gøre, hvis hun virkelig elskede dig!” svarer hun panisk og slår ud med armene. ”Du ved ingenting!” hvæser Harry, hvilket overrasker mig gevaldigt. Han talte aldrig sådan til sine fans, lige meget hvilket humør han var i. Det måtte virkelig gå ham på.

”Harry!” snerrer jeg og trækker ham væk fra hende pigen. Jeg skubber ham op ad væggen og lægger mine hænder på hans kinder. ”Lad vær med at hør på hende. Du ved, at jeg elsker dig. Hvad hun tror, kan være fucking lige meget,” hvisker jeg insisterende og holder hans blik fast. ”Jeg ved det godt! Men det er bare irriterende, at de tror sådan noget om dig,” mumler han bedrøvet og kigger ned på sine fødder.

”Jeg er rimelig ligeglad med, hvad de tror. Så længe at du ikke tror på dem, er jeg glad.” hvisker jeg og kysser ham blidt på næsen, hvilket får ham til at kigge op på mig. ”Er du sikker på det?” spørger han blidt og lægger sine hænder ovenpå mine. ”Helt sikkert,” jeg presser blidt mine læber mod hans og smiler fornøjet, da han endelig gengælder mit kys.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...