Decisions 1D

To måneder er gået, siden One Direction gik fra hinanden. Og nu har Aelx fået nok. Hun kan ikke længere klare de triste opkald, hun får fra Niall, så hun beslutter sig for at samle bandet igen. Men er de overhoved stadig interesseret i at se hinanden? Og hvordan går det mellem Harry og Louis? Hvem vælger hun?

107Likes
141Kommentarer
7020Visninger
AA

2. Hello old friend!

To måneder senere:


Jeg sidder på den kolde stålstol udenfor caféen. Det er en kold september dag og bladene er allerede begyndt at falde. For at få varmen trækker jeg min jakke tættere omkring mig og glider længere ned i stolen. Min mobil vibrerer endnu en gang, og denne gang tager jeg mig sammen til at læse beskederne. De er alle sammen fra Niall. Siden jeg tog af sted fra England, havde han skrevet nonstop. Og især her op til hans fødselsdag, havde han plaget mig om at komme hjem. Det var måske også på tide. New York var trods alt heller ikke mit hjem længere. Jeg hørte til i det britiske land sammen med mine fem yndlings fyre, som lige nu ikke snakkede sammen. Men det måtte der jo laves om på.

 


Med et dybt suk taster jeg Nialls nummer ind og løfter mobilen op til øret. Den bipper et par enkelte gange, før hans irske stemme fylder mit øre.

”Alex!!!” skriger han, hvilket får mig til at vige en smule tilbage.

”Wow Niall. Jeg tror lige, at jeg er blevet døv.” mumler jeg og flytter mobilen til det andet øre, imens jeg smider nogle penge på bordet og rejser mig op.

”Jeg har bare savnet din stemme så meget,” mumler han sørgmodigt, hvilket frembringer et stort smil på mine læber.

”Jamen jeg saver da også dig, Nialler,” svarer jeg og begynder at gå over mod en taxa.

”Betyder det så, at du kommer tilbage til mig?” spørger han med masser af håb. Jeg griner kort og glider ind på sædet.

”Har Harry og Louis fundet sammen igen?” svarer jeg og giver chaufføren adressen på mit hotel.

”Nej, men det betyder ikke, at du skal blive væk,” sukker han.

”Harry er ikke engang i landet længere,”

 


”Hvor fanden er han så?” spørger jeg overrasket. Det vidste jeg da ikke noget om?

”Han er i Frankrig med Ed, men det ville du have vidst, hvis du gad svare på mine sms.” vrisser han surt.

”Ed?” Hvad fanden lavede han i Frankrig?

”Ed Sheeran, du ved da heller ingenting,” sukker han igen. Ed Sheeran? Var det ikke ham med det røde hår og den lækre stemme? Det tror jeg vist nok. Han er dejlig.

”Men hvad laver han så i Frankrig?” spørger jeg dumt og glider ud af taxaen.

”De manglede vist noget at lave. Og Harry og Louis havde altid talt om at tage til Frankrig bare de to; Nu blev det vel bare med Ed i stedet for.” svarer Niall, mens han stemme bliver lavere og lavere, indtil det sidste bliver hvisket.

 


”Og hvordan har Louis det med det?” spørger jeg og låser min dør op og smider min taske i sofaen.

”Han ved det faktisk ikke. De har ikke talt sammen, siden du rejste.” mumler Niall trist, hvilket også gør mig trist.

”Det er jeg ked af Niall,” siger jeg sørgmodigt og smider mig i sengen.

”Du kunne altid komme tilbage, det ville sikkert hjælpe.” driller han.

”Mmmh. Og så kunne vi alle tre være sammen som en stor familie,” forsatte jeg i en sarkastisk tone.

”Alex. Du behøver ikke at være sammen med nogen af dem. Alt jeg beder om, er at du kommer hjem til min fødselsdag,” siger han opgivende.

”Niall, jeg kan ikke komme hjem, før jeg er klar,” svarer jeg og sukker højtlydt.

 


”Er det ikke lidt egoistisk?” siger han hårdt, hvilket overrasker mig. Han plejede ikke at være så bebrejdende, faktisk havde han aldrig anklaget mig for noget, før nu. Men han havde jo ret. Helt ret.

”Jo Niall.” svarer jeg undskyldende.

”Jamen så kom dog hjem!” råber han ind i telefonen.

”Det bliver jo ikke bedre af, at du ignorerer problemet. For at komme videre bliver du jo nødt til at snakke med dem.”

”Niall kan du ikke bare blande dig uden om! Det handler jo slet ikke om dig!” snerrer jeg og springer vredt op af sengen.

”Men det er jo lige præcis det, det gør! Mine to bedste venner taler ikke længere sammen, jeg har ikke noget job og en af mine venner sidder bare der hjemme uden at lave noget. Og det er kun fordi, du er for bange til at komme hjem og se Louis og Harry i øjnene. Men ved du hvad Alex? Hvis du skal være en kylling, så er det fint. Jeg gider bare ikke høre på det,” hvæser han surt og lægger på.

 


W-o-w. Det havde jeg ikke forventet. Slet ikke fra Niall. Liam havde jeg forestillet mig kunne gøre det, men ikke min bedste ven. Jeg står og flytter vægten fra det ene ben til det andet, imens jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre. Niall havde ret. Jeg skulle stoppe med at opføre mig som en kylling, og begynde at være en voksen. Derfor begynder jeg at hive mine tasker frem og pakker mine ting. Med et hurtigt klik får jeg ringet lufthavnen op og får booket et fly hjem til England. Det var det eneste rigtige.

 

***



Femten timer senere står jeg ude i Londons lufthavn. Klokken er halv fire om natten, hvilket betyder, at mine øjne er ved at falde i. Men jeg kunne ikke sove nu. Jeg skulle først hjem og tale med Niall, det var nemlig ikke muligt at tage hjem til mig selv, da Louis havde lånt min lejlighed, imens jeg var i New York. Ham og Harry ville nemlig ikke længere bo sammen, jeg havde tilbudt dem, at den ene kunne flytte ind hos mig, imens jeg var væk. Med tunge skridt går jeg ud til vejen, hvor taxaerne plejer at holde i stribe, men lige præcis i nat, holder der ingen. Jeg kunne selvfølgelig ringe til Louis og spørge, om han kom og hentede mig. Men det kunne jeg ikke være bekendt. Vi havde ikke talt sammen i to måneder, så vores første samtale skulle ikke være om en tjeneste, han skulle gøre mig.

 

Heldigvis for mig trækker en sort minivan op ved siden af mig og ruller vinduet ned.

”Hey, har du brug for et lift?” spørger en midaldrende dame i en lav tone. Jeg kigger en smule skeptisk på hende og hendes mand. Skulle jeg tro på hende? Hvad hvis nu de var kidnappere, som arbejde i par for at virke mere troværdige? Kald mig ikke sindssyg, det er hørt før. Men da jeg får øje på de sovende børn på bagsædet, nikker jeg taknemligt og glider ind bag hende. Turen foregår uden snak, da jeg ikke vil vække de små børn, så da de stopper ude foran Nialls lejlighedskompleks, smiler jeg taknemligt og mumler et lavt tak, før jeg hopper ud og tager mine ting. Nu skulle jeg bare have Niall op klokken fem om morgen, det lød da ikke særlig svært, vel?

 


Da jeg endelig får slæbt mig selv op af trappen, læner jeg mig op af hans dør og begynder at banke uafbrudt, ligeglad om, at alle hans naboer ville flippe skråt, når de begyndte at høre det.

”Niall?” mumler jeg træt og lukker mine øjne. Hvis han ikke snart kom, lægger jeg mig bare til at sove herude.

”Hvad?” mumler Niall surt, da han river døren op, hvilket får mig til at falde forover og ind i hans arme.

”Alex? Hvad fanden laver du her?” spørger han overrasket, og virker lige pludselig helt vågen. Jeg kæmper mig blidt ud af hans arme og sender ham et smil.

”i’m back bitch!” griner jeg og lægger armene omkring ham.

”Seriøst?” spørger han entusiastisk og knuger mig indtil sig.

”Jah,” griner jeg og slipper ham.

”Men kan vi tale i morgen? Jeg er rimelig træt og har ikke sovet i et helt døgn.” Niall flytter sig fra døren, så jeg kan komme ind med mine tasker.

”Jeg finder lige en t-shirt til dig, du kan bare gå ind i soveværelset,” siger han og peger over mod døren, som fører ind til soveværelset.

”Okay,” smiler jeg og skynder mig ind til den varme seng.

 


Jeg hiver min hættetrøje over hovedet og begynder at åbne mine jeans, da døren smækker.

”uha uha,” griner Niall og kaster en t-shirt over i min side i sengen, før han smider sig i sengen.

”Sjovt Niall,” siger jeg kort og hiver t-shirten over hovedet, før jeg smider jeansene. Jeg lægger mig med ryggen til ham og mærker straks hans arm omkring mig.

”Jeg har savnet dig, Alex,” selvom han hvisker det, lyder det så højt, at det giver mig et lille chok.

”I lige måde Niall.” smiler jeg og fletter fingrene ind i hans.

”Hvorfor kom du tilbage?” jeg vender mig halvt om og kigger ind i hans lyseblå øjne, som jeg har savnet så utroligt meget.

”Min bedste ven har jo trods alt fødselsdag om mindre end en uge, så jeg tænkte, at det vel var tid til at vende hjem.” siger jeg med en blid stemme.

”Kom du hjem på grund af mig?” spørger han forbløffet.

”Selvfølgelig.” smiler jeg og vender mig om igen.

”Men kan vi ikke sove nu?”

 


I det fjerne hører jeg en dør lukke, normalt ville jeg fare op, men lige nu orker jeg det ikke. Plus; burde det ikke være Nialls job? Det var trods alt hans lejlighed. Jeg vender mig om, så jeg ligger med hovedet ned i puden. Nialls arm, som før lå om min talje, falder med et dunk ned på min ryg, imens døren til værelset bliver åbnet.

”Hey little bro!” siger en irsk stemme højt, hvilket får mig til at stønne af irritation.

”shhh!” hvæser Niall, og lidt efter giver sengen efter, da han flytter sig.

”Du vækker Alex,” hvisker han.

”Alex? Godt scoret,” griner den anden stemme, hvorefter døren smækker. Jeg sukker irriteret og trækker dynen over hovedet, før jeg falder ind i søvnen igen.

 


Jeg slår mine øjne op og stirrer på den tomme plads ved siden af mig. Hvor var Niall blevet af? Stille triller jeg ud af sengen og åbner døren.

”Niall?” råber jeg højt, imens jeg gnider mine øjne.

”Jeg er her!” svarer han ude fra køkkenet af. Jeg følger hurtigt hans stemme og ender i køkkenet, stadig med hænderne for øjnene. Et højt pift får mig til at fjerne hænderne og stirrer på den fremmede fyr.

”Hvem er du?” spørger jeg dumt. Niall og den fremmede fyr griner højt, imens jeg kigger fra den ene til den anden. De lignede faktisk hinanden en smule.

”Alex, det her er min bror, Greg. Og Greg, det her er min veninde, Alex,” siger han og lægger trykket på ordet veninde.

”Right. Mine veninder sover også tit i min seng, iført min t-shirt og undertøj,” driller Greg og giver sin bror i albue i siden. Jeg kigger pludselig ned af mig selv og opdager, at Nialls mørkeblå t-shirt, kun dækker halvdelen af mine trusser.

”Jeg kommer lige om lidt,” smiler jeg forlegent og bakker ud af køkkenet.

 


Da jeg har fået trukket et par jeans på, traver jeg tilbage i køkkenet og hopper op på køkkenbordet.

”Så du er den lækre pige, som min bror sover sammen med, uden at have sex med?” starter Greg og sender mig et udfordrende smil.

”Jeg er pigen, som var kærester med din brors bedste ven, og manglede et sted at sove.” svarer jeg og tager imod koppen med te, Niall rækker mig. Te, ad. Kaffe er det eneste rigtige, det burde de vide.

”Hvem er dem? Zayn eller Harry? Eller var der Louis? Men han har jo en kæreste,” tænker Greg højt for sig selv.

”Harry,” afbryder jeg ham og smiler sørgmodigt.

”Vent, var du ikke grunden til, at de gik fra hinanden?” spørger han pludseligt og kigger fra Niall til mig. Jeg stirrer forbløffet på Niall. Havde han fortalt sin bror om vores situation? Det havde han sikkert. Det havde jo taget rimelig hårdt på ham, så det var vel fair nok.

 


 ”Ja,” mumler jeg lavt og fører koppen op til min mund.

”Wow. Hvorfor slog i op?” ”Greg!” udbryder Niall og slår hans bror på armen.

”Hvad? Hun kan jo lade være med at svare, hvis hun synes, at det er for personligt.”

”Vi havde nogle tillidsproblemer,” svarer jeg undvigende og sender ham et strengt smil.

”Right, hvem af jer var utro?” Niall sender ham et hårdt blik, imens jeg stirrer på mine bare fødder.

”Så det betyder altså dig,” mumler han efter nogle minutters stilhed. Jeg kigger kort på hans nysgerrige øjne, imens jeg synker den varme te.

”Kan vi tale om noget andet?” siger Niall og sender sin bror et bedende blik.

 

 

***

Det var så første kapitel! Hvordan var det? Godt, okay eller bare direkte dårligt?
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...