Decisions 1D

To måneder er gået, siden One Direction gik fra hinanden. Og nu har Aelx fået nok. Hun kan ikke længere klare de triste opkald, hun får fra Niall, så hun beslutter sig for at samle bandet igen. Men er de overhoved stadig interesseret i at se hinanden? Og hvordan går det mellem Harry og Louis? Hvem vælger hun?

107Likes
141Kommentarer
7063Visninger
AA

6. Harry.

Jeg sidder helt stille i sofaen, da han kønne ansigt viser sig.
Han øjne glider stille hen over Ed med et smil på læben, før de lander på mig.
Han stopper brat op og måber, hvilket forud sager, at blondinen støder ind i ham.
Et kort grin undslipper Ed og mine læber, da hun falder lige så lang, som hun er ned på gulvet.
Uden at gøre en mine til at hjælpe den stakkels pige, står Harry bare og stirrer på mig, hvilket får Ed til at rejse sig.
”Nu skal jeg,” mumler han og krydser værelset får at hjælpe pigen op.
Et lille fnys forlader mine læber, da jeg ser hendes ansigt.
Det er pigen fra receptionen.
Måske var det derfor, at hun ikke havde taget det så pænt, da jeg spurgte efter Harry.
Måske var det ikke første gang, hun havde været her. Ed havde måske været ude, imens hun var her.
Det lød realistisk.

”Så du fandt dem altså?” siger hun tvært og lægger armene over kors, da hun endelig får øje på mig. 
”Øh, ja? Ellers havde jeg nok ikke været her,” svarer jeg dumt og kigger over på Ed, som ryster undvigende på hovedet.
”Kender I hinanden?” spørger han og går tilbage til sofaen.
”Jeg mødte hende nede i receptionen og spurgte om vej til jeres værelse,” forklarer jeg neutralt, stadig med øjnene fæstnet mod hende.
”Oh..” mumler han og kigger over på Harry.
”Har du tænkt dig, at introducerer os?” driller han og sender Harry et skævt smil.
Men lige meget hjælper det.
Harry står stadig fastfrosset til stedet.
”Jeg hedder Monique. Og Harry og jeg var faktisk på vej på en date. Såehh.. Harry?” siger hun en smule hårdt og skubber til ham.
Et lille smil glider over mine læber.
Monique? Kunne det blive mere fransk? Måske lige Giselle.
Og det var simpelthen hende her, Harry valgte at komme over mig med?
Cool Harry. Meget multikulturelt af dig.

”Ja Harry, jeg tror Monique gerne vil af sted,” siger jeg og lægger meget tryk på begge deres navne, hvilket får Ed til at fnise.
Jeg kan allerede godt lide Ed, han virker cool nok.
Jeg skulle nok overleve her, hvis Harry tog med Monique.
Endelig begynder Harry at bevæge sig, hvilket betyder, at han endelig møder mit blik.
”Du er her virkelig,” hvisker han forbløffet og træder du af Moniques greb, hvilket får hende til at svaje.
Ed griner højt og ryster på hovedet af sin ven.
”Ja Harry, men hvis du skal gå nu, kan vi bare tale sammen senere,” siger jeg og sender ham et stort smil.
Det er løgn.
Hvis han går nu sammen med Monique, vil jeg måske ikke kunne tale pænt til ham senere.
Men ham om det.
”Jeg skal ingen steder,” mumler han og træder tættere på mig.
”Hvad skal det betyde?!” skriger Monique og tager fat i hans arm.
”Bare gå Monique, det her skal du ikke blande dig i,” griner Ed og rejser sig op for at følge hende ud.

Døren smækker bag Monique, men ingen Ed kommer tilbage, hvilket betyder, at han sikkert er gået.
Harry når over til mig og rækker ud efter min hånd.
”Alex?” spørger han lavt med en rystende stemme.
Jeg nikker kort og sender ham et lille smil.
Hans næste træk overrasker mig vildt.
I stedet for at trække mig ind til et kram eller noget lignende.
Falder han på knæ foran mig og knuger mine ben.
”Er du klar over hvor meget, jeg har savnet dig?” klynker han og kravler ind i mellem mine ben, så han kan lægge armene omkring min talje i stedet for mine ben.
”Harry,” sukker jeg og lægger mine arme på hans ryg.
Han begraver hovedet ved min skulder, og pludselig begynder min t-shirt at blive våd.
”Harry?” spørger jeg og trækker mig lidt væk, så jeg kan se hans blanke øjne, hvor tårerne løber fra.
”Nurh, baby.” hvisker jeg sorgmodigt og trækker ham indtil et kram.
Lige meget hvor sur eller skuffet jeg er, kan jeg slet ikke tage, at Harry skulle græde på grund af mig.
Hans arme sniger sig omkring mig og holder sin krop så tæt indtil min, at det er som om vi sidder sammen med lim.

Pludselig rejser han sig op, stadig med mig i armene, og sætter sig ned igen, så det denne gang er mig, som sidder ovenpå ham.
Jeg lader mine ben glide ned ved siden af hans og læner min overkrop ind mod hans.
Hvis det ikke var, fordi Harry sad og græd, ville det have lignet, at vi lavede noget helt andet.
Jeg snor mine arme omkring hans hals og trækker ham, om muligt, endnu tættere.
”Jeg elsker dig så højt,” hvisker han og møder mine triste øjne.
”Lad vær med at græd,” beder jeg og tørrer hans tårer væk.
Han sender mig et lille smil og griber mine hænder.
”Lad dem være,” siger han blidt og fletter sine fingre ind i mine.
”Harry,” siger jeg grådkvalt og prøver ihærdigt at fri mine hænder fra hans greb.
Men det lykkes ikke.
I stedet læner jeg mig frem og begynder at kysse hans tårer væk.
”Græd ikke for min skyld,” hvisker jeg, da jeg kysser ham i øjenkrogen. ”Det har jeg ikke fortjent,”
”Jeg ville græde resten af mit liv, hvis det betød, at du ville tage mig tilbage,” svarer han og lukker øjnene under mine kys.
Jeg hulker kort og kysser ham i mundvigen.
”Harry stop.” beder jeg og fjerner mine læber fra hans hud.

”Jeg kan bare ikke forstå, hvorfor du gider se mig igen?” hvisker han og møder igen mine øjne.
”Harry..” beder jeg, men han skærer mig af.
”Og så dukker du op, på et helt andet kontinent, og så har jeg en eller anden dulle med,” hulker han og lukker endnu en sine øjne.
”Hey! Tal pænt om Monique,” griner jeg og giver hans hænder et klem.
Et lille grin forlader hans læber, og han snøfter kort.
”Jeg har altså virkelig ikke lavet noget med nogen. Og jeg havde altså heller ikke tænkt mig at lave noget med hende,” forklarer han og bider sig i læben.
”Harry, du behøver ikke at forklare dig overfor mig, du skal være fri til at vælge dine piger, uden at have mig i baghovedet,” svarer jeg med et lille smil, selvom alle ordene skærer en smule i hjerte, hver gang de forlader min mund.
”Jeg har ikke haft lyst til at være sammen med andre. Men jeg havde bare virkelig brug for nogen at tale med, og hun lignede dig bare så meget med det korte, lyse hår.” siger han undskyldende og slipper mine hænder.
 ”Eller så kort er det jo heller ikke mere,” griner han og tager fat i mit hår, som ikke længere stumper på mine skuldre.
”Jeg trængte bare til lidt forandring,” mumler jeg og hviler mine hænder på mit lår.

”Men hvad laver du her overhovedet?” spørger han i et let tonefald og stryger en enkel tåre væk, som havde sneget sig ned af min kind.
”Tjaaa… Nu jeg var i Paris, tænkte jeg, at det ville være ondt, hvis jeg ikke kom forbi og sagde hej,” driller jeg og bider mig i læben.
”Så du tog her ned kun for min skyld?” hvisker han med øjnene fulde af glæde.
Et lille fnis forlader min mund, og jeg dækker den hurtigt med min ene hånd.
”Ikke helt,” indrømmer jeg og lader min hånd glide ned, så den hviler på hans bryst.
”Jeg kom på grund af Niall.” siger jeg stille og piller ved knapperne i hans skjorte.
”Hvad er der sket?” spørger han forfærdet og retter sig op, så han er lige ved at rejse sig.
”Slap af, ingenting.” griner jeg og presser ham tilbage i sofaen.
”Han har bare fødselsdag om tre dage, og han vil virkelig gerne have, at du kommer,” hvisker jeg kærtegner hans kind.
”Selvfølgelig, det havde jeg ikke tænkt på. Hvorfor ringede han ikke bare?” spørger han blidt og lader sine hænder hvile på mine hofter.
”Vi vidste ikke hvilken stand, vi ville finde dig i,” indrømmer jeg og bider mig i læben af forlegenhed.
Men det var jo rigtigt nok.
Ingen havde tænkt på at ringe til ham, da de alle troede, at han lå og knaldede til højre og venstre.
Men åbenbart var det det helt modsatte.

”Har du talt med Louis?” spørger han stille og møder tøvende mine øjne.
”Han bor i mine lejlighed, så ja, jeg har talt med ham,” svarer jeg kort og sender ham et lille smil.
”Har han nævnt mig?” hans kinder får en svag rød farve, og hans blik flakker hurtigt væk fra mine.
”Han savner dig,” siger jeg kort og tager hans ansigt i mine hænder.
”Jeg savner ham,” mumler han og prøver at vride sit ansigt ud af mit greb.
”Det ved jeg. Og det er delvis også derfor, jeg elsker dig,” hvisker jeg og kysser ham blidt på læberne.
Han stivner kort under mine ord og spærrer øjnene op.
”Du.. elsker mig?” siger han tøvende og åbner munden lidt.
”Hvem har fortalt dig det?” spørger jeg forundret og viger tilbage.
”Men du sagde jo lige..” mumler han forvirret.
”Jeg driller, love.” hvisker jeg og presser endnu en gang mine læber mod hans.
Og denne gang tager han imod dem og gengælder mit kys.

Ivrig, men tøvende udvikler han kysset og presser mig tættere ind til sig.
Mine fingrer begynder øvet at åbne hans skjorte, og med lidt hjælp fra ham, får jeg den hurtigt af.
Hans hænder glider fra mine hofter og ned til sømmen af min t-shirt for at hive den over mit hoved.
”Jeg har savnet dig så meget,” stønner jeg mod hans læber, hvilket frembringer et smil hos ham.
”Det er du sgu ikke ene om,” griner han, imens hans hænder glider langs mine sider.
Jeg bider ham i læben og åbner hans bælte.
”ikke her,” hvisker han og griber mine hænder.
”Hvad?” spørger jeg undrende og trækker mig en smule tilbage.
Ville han ikke have sex i Frankrig eller hvad?
”Første gang vi har sex i to måneder, skal ikke være på en eller anden random sofa,” forklarer han med et kærligt smil, før han rejser sig op med mig i sine arme.
”Harry altså,” hvisker jeg kærligt og kysser hans kind, imens han går ind på et af værelserne, som sikkert er hans.

Han presser mig forsigtigt op mod væggen og åbner mine jeans, før han sætter mig ned på gulvet, så jeg kan træde ud af mine jeans.
Jeg træder et skridt frem og står endnu en gang i hans arme.
”Forlad mig aldrig igen,” beder han og skubber mig over mod sengen.
”Aldrig,” stønner jeg mod hans læber, da han lander ovenpå mig nede i sengen.
Mine ord er ikke helt sande.
Dette betød ikke, at vi igen var kærester.
Dette var bare vores savn, som kom ud i form af lysten til sex.
Hvilket vi begge godt var klar over.
Hvis ikke, måtte vi tage den senere.
Vi vender os om, så Harry lå nederst, uden at bryde vores læbers kontakt.
Jeg trækker hurtigt hans jeans af og sender ham et skævt smil, da hans hænder finder min bhs åbning.
Jeg lader den glide ned af mine arme og smider den et sted på gulvet.
Vi bytter igen, så han lægger øverst, imens jeg nyder vægten af ham imod min krop.
Med øvede bevægelser får han trukket vores resterende tøj af og møder igen mine øjne.
”Jeg elsker dig, Alex.” hvisker han mod min hals, da han lægger sig ned ovenpå mig.
En følelse af genkendelse løber i gennem mig, da han trænger op i mig, hvilket udløser et lille støn af fryd.
”Åh, Harry,” skriger jeg og overgiver mig helt til ham.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...