Decisions 1D

To måneder er gået, siden One Direction gik fra hinanden. Og nu har Aelx fået nok. Hun kan ikke længere klare de triste opkald, hun får fra Niall, så hun beslutter sig for at samle bandet igen. Men er de overhoved stadig interesseret i at se hinanden? Og hvordan går det mellem Harry og Louis? Hvem vælger hun?

107Likes
141Kommentarer
7037Visninger
AA

8. Getting home.

Harrys hænder sniger sig ned langs min ryg, indtil han begraver sine hænder i mine baglommer. Et kort grin forlader mine læber og afbryder derfor kysset.

”Haaaaarry, opfør dig pænt,” siger jeg formanende og bider ham blidt i læben. ”Det er lidt svært, når du siger sådanne ting,” driller han og kysser mig på halsen. Jeg griner hæst, da han begynder at suge, hvilket kilder gevaldigt. ”Harry, vi skal hjem og møde dine venner om lidt, og det fortrækker jeg faktisk at gøre, uden et sugemærke.” Han fjerner langsomt sine læber og møder mine øjne. ”Hvor er du kedelig.” sukker han og fjerner sin ene hånd fra min lomme, før han trækker mig med sig hen mod check-in stedet.

”Jeg er fornuftig Harry. Der er faktisk en forskel,” griner jeg og kysser ham på kinden, før vi når over til skranken. Et stort fornøjet smil spiller på hans læber, hvilket får mig til at sukke. ”Der kom et alligevel, ikke?” spørger jeg anstrengt og ryster på hoved, da han ivrigt nikker. ”Du minder mig seriøst om en på femten nogen gange Harry,” griner jeg og rækker damen i skranken mit pas.

 

”Slap af,” sukker han for syttende gang, da vi sidder oppe i flyet. Jeg tager en dyb indånding og kigger ned på mit ben, som hopper helt vildt. ”Undskyld, jeg er bare ikke helt vild med at flyve,” siger jeg frustreret. ”Hvordan klarede du så vejen over?” spørger han og tager fat i min ene hånd og fletter sine fingre ind i mine. ”Jeg tænkte bare på, at jeg snart fik dig at se igen,” mumler jeg med et lille smil, mens jeg skæver ud af vinduet.

”Seriøst?” spørger han forbløffet og giver min hånd et klem. Jeg nikker kort og bider mig i læben. ”Jaah, det fjernede ligesom mit fokus fra alt andet,” han løfter min hånd op til sin mund og giver den et kort kys. ”Jeg er meget glad for, at du tog til Frankrig for at hente mig hjem,” hvisker han kærligt og sender mig et sødt smil. ”Jeg var taget til Afrika, hvis det var der, du var,” betror jeg ham og stryger en krølle væk fra hans kønne ansigt.

”Og det er derfor, jeg elsker dig,” hvisker han alvorligt. ”Kun derfor?” spørger jeg udfordrende og fugter mine læber. ”Også nogle andre mindre hæderlige grunde,” griner han hæst. ”Så kan jeg kende min Harry igen,” smiler jeg og læner mig tilbage i sædet, da flyet letter.

 

”Hvordan kommer vi hjem?” spørger jeg undrende, da vi står i køen for at komme ud af flyet. ”vi kunne ringe til Liam?” foreslår han og lægger sine hænder på mine hofter, imens vi står og venter. ”Han har da travlt med Dani,” sukker jeg og går et skridt frem, da køen endelig rykker fra ad. ”Hvor skal vi overhoved hen? Hjem til Niall, dig eller mig?” spørger han og hviler sin hage på min skulder.

”Jeg mangler i hvert fald en kjole, så enten skal jeg ud og købe en, ellers skal jeg ikke med dig hjem,” forklarer jeg og smiler til stewardessen, da vi når ud af flyet. ”Vi tager bare ud og køber en, jeg er ikke klar til at miste dig endnu,” mumler han usikkert og lægger en arm omkring min talje. ”Du mister mig jo ikke Harry, også selvom vi ikke er sammen 24/7..” griner jeg bedrevidende og trækker ham med over til en bænk ved bagagebåndet.

”Nej, men kan du ikke bare lade mig beholde dig i et døgn til? Jeg har manglet dig i to måneder, og nu vil du allerede skilles fra mig? Det sårer mig altså,” siger han alvorligt og trækker mig ned på sit skød. ”Fint, så tager vi ud og køber en kjole. Men så skal du altså også tale med Louis i aften,” siger jeg strengt og holder hans kæbe i mellem to af mine fingre, så han ikke fjerner blikket.

”Hvis det virkelig betyder så meget for dig,” siger han ligeglad og trækker på skulderne. Jeg sukker irriteret og strammer mit greb. ”DU betyder så meget for mig, han betyder så meget for mig. Og resten af drengene betyder så meget for mig. Så jeg er ligeglad, hvordan du gør det. Men for min og alle de andres skyld, så vær sød og begynd at tale med ham,” beder jeg og kysser ham på næsen. ”Okay?” hvisker jeg. Han nikker kort og strammer grebet om min talje.

 

”Hvem var det nu igen, du ringede til?” sukker jeg, da vi står ude ved kantstenen og venter på vores lift. Harry smiler skævt og bider sig i læben. ”Er du sikker på, du vil vide det?” spørger han forlegent og kører en hånd i gennem sine krøller. ”Hvornår mødte du hende?” spørger jeg og prøver forgæves at skjule den snært af jalousi, som fylder mit toneflad, hvilket Harry selvfølgelig hører.

”Er der nogen, som er jaloux?” griner han hæst og lægger en arm omkring min skulder. ”Nej, jeg vil bare gerne vide, hvis bil jeg stiger ind i,” siger jeg lidt for hurtigt, hvilket endnu en gang udløser et grin hos ham. ”Hun er bare en pige, som flyttede ind i min opgang lige efter du tog til New York,” forklarer han blidt. ”Så lige efter jeg tog afsted, flyttede en eller anden pæn pige bare pludselig ind og fik dit nummer?” spørger jeg stødt og bider tænderne sammen.

”Alex, slap af! Hun var en fan, så jeg opfyldte bare hendes drøm. Og er det måske ikke rimelig heldigt for dig, eller hvad?” griner han og prikker mig i siden, men lige nu er jeg så irriteret, at jeg ikke orker at reagerer på det. ”Det er okay Harry, du kunne bare sige, at du havde mødt andre, imens vi ikke var sammen,” sukker jeg og vrider mig ud af hans greb.

 

En skriggul lille bil trækker op ved kantstenen og stopper op ved siden af os. ”Gul bil,” mumler jeg lavt og giver Harry en lammer, uden at kigge på ham. ”Betyder det, at vi er gode venner igen?” griner han og ømmer sin overarm. ”Nej,” svarer jeg kort og kigger afventende på bilen, hvis dør med det samme bliver åbnet.

”Harry!” skriger en pige og hopper ud af bilen. Ud af bilen kommer en lav, tynd pige med brændende rødt hår. Hun havde nogle enkelte pæne træk, men alt i alt lignede hun faktisk en på tolv. Hvilket betød, at hun slet ikke var Harrys type. ”Heey Emma,” griner han og sender mig et bedrevidende smil, imens han lægger armene omkring hende.

”Hvad sagde jeg?” mimer han, imens jeg lægger armene over kors og sender ham et undskyldende smil. Han skuler kort til mig, før han trækker sig ud af krammet og efterlader Emma trist. ”Og hvem har du så med?” griner hun drillende, indtil hun vender sig om mod mig, og derefter mister hun sit smil. ”Oh, Alex Davis,” siger hun og vrænger af mit navn. ”Rart at møde dig Emma,” smiler jeg og rækker hende min hånd. Hun kigger nedstirrende på den og vender sig mod Harry.

 

”Er I sammen igen eller hvad?” vrisser hun og sender Harry et anstrengt smil. Bare fordi hun hatede så meget på mig, håbede jeg inderligt, at han ville sige ja. Men det ville selvfølgelig sætte gang i rygterne, som sikkert allerede var i fuld gang.

”Ja, faktisk.” svarer han og trækker mig hen til sig. Jeg sender ham et løftet øjenbryn, før jeg kysser ham på kinden. ”Når, jamen tillykke med det.” svarer hun og smutter tilbage ind i bilen.

”Hvorfor sagde du det til hende? Hun virker som en fan,” spørger jeg nysgerrigt og rækker ham min taske, så han kan lægge den om bag i bilen. ”Og hvad så? Ingen ville tro på hende; Og alle tror alligevel, at vi er sammen.” svarer han med et træk med skuldrene.  ”Og jeg manglede en måde at fortælle hende, at det aldrig ville blive os,” Han åbner døren i min side, så jeg kan kravle ind.

 

”Man kan jo se det fucking sugemærke ligemeget hvad!” sukker jeg og kigger mig forsat i spejlet, imens jeg stirrer på mærket på min hals. ”Og hvad så? Det er da meget pænt,” griner han og dukker op bag mig. ”mmh, det ville jo også være fair overfor Louis,” svarer jeg en smule hårdt, hvilket jeg hurtigt fortryder, da han trækker sig en smule tilbage.

”Undskyld, det var ikke ment på den måde,” sukker jeg og rækker ud efter ham. Tøvende kommer han hen bag mig og lægger sine arme omkring min talje. ”Det er bare mærkeligt at tænke på, at han tænker på dig på den måde,” hvisker han mod min skulder. ”Harry, lad vær med at tænk på ham på den måde. Han er din bedste ven, og jeg vil på ingen måde komme i mellem jer. For så bliver jeg nødt til at forlade jer begge,” siger jeg alvorligt og møder hans øjne i spejlet.

”Det må du slet ikke sige,” hvisker han forfærdet og strammer grebet om mig. ”Men det er sandheden,” svarer jeg og vender mig om i hans arme, så jeg kan møde hans øjne. ”Bare prøv, okay?” beder jeg og strejfer hans læber med mine.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...