Outlook {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 aug. 2012
  • Opdateret: 12 jan. 2013
  • Status: Færdig
Alex Johnson på 17 år, gemmer sig bag en facade som skolens populære og 'pigede' pige. I virkeligheden er Alex en drengepige som går i løse t-shirts og drengebukser. Hendes veninder har aldrig været hjemme hos hende og de må aldrig opdage at Alex både går til; Fodbold, karate, hip hop og står på skateboard. Den rampe Alex skater på er kun for drenge så Alex går med paryk for at komme ind. Tilfældigvis støder hun på drengene fra one direction imens hun har parykken på. Drengene knytter hurtigt et venskab med Alex, uden at de ved hun er en pige. Hvorfor fortæller Alex dem ikke at hun er en pige? Vil drengene nogensinde finde ud af hvem Alex i virkeligheden er? Hvad sker der når de invitere Alex med til at bo i Louis' og Harrys lejlighed i en weekend? Og vil de opdage hende til skoleballet hvor de skal spille?

161Likes
262Kommentarer
24627Visninger
AA

19. Zayn reaktion

"Hallo, det Niall?" Ååårh han lød så sød når han tog telefonen og.. STOP!

Jeg var vred, en rigtig løve. Ja jeg var! Eller var jeg en tiger? What ever!

"NIALL HORAN!" Skreg jeg ind røret og et gisp lød i den anden ende.

"Alex?! Hvad sker der?!" Jeg prustede irriteret ind i telefonen og slog opgivende ud med hænderne (Selvom han ikke kunne se det)

"HVOR VOVER DU AT SENDE MIG EN KJOLE!" Jeg skreg så højt at det ikke skulle undre mig, hvis han lige blev halvdøv.

"Men? Melissa skrev at... Og ja altså? LAD MIG FORKLARE" Han lød så desperat og forvirret at jeg fik helt ondt af ham.

"Jeg har ikke protesteret endnu? Det er da først der du skal sige den guddommelige replik"

Stilhed..

STILHED..

ARH SIG NOG..

"Okay altså.. Melissa skrev at din kjole til ballet var ødelagt, så hun sagde at hvis jeg ville gøre dig glad, så sendte jeg dig en kjole. Og fordi at hun kender dig bedst fra din pigeside så var hun med ude og vælge kjolen. Og..og. Så jeg havde faktisk regnet med at du ville blive glad?" Han grinede svagt til sidst og jeg nikkede forstående.

"Melissa.. Den...Den! DEN ARH!"

"Den arh?" Han slog en høj latter op og rystede sikkert også på hovedet.

"Jeg hader typer der bander! Når jeg bander siger jeg kun ord jeg mener ikke er særlig slemme. Det værste bandeord er 'fucking'. Det lyder så useriøst? Specielt hvis man skælder en anden ud!" Niall slog igen en latter op der var endnu højere end den anden.

"Jeg siger heller aldrig fucking?" Sagde han efter at have grinet af.

"Godt, godt. Men tilbage til hovedsagen i denne samtale! Kjolen og.. Du er tilgivet!" Sagde jeg dramatisk og viftede med hånden.

"Det lyder godt Alex, men lad os nu være alvorlige. Du har ikke sagt dét til drengene endnu, har du?" Sagde han og lød så bestemt og far-agtig at jeg var bange for at jeg snakkede med Liam.

Hvilket var umuligt, da han ikke vidste noget og ikke havde irsk accent, sååå..

Jeg sukkede dybt. De bekymringer havde jeg helt glemt, det virkede så uoverskueligt!

"Jeg... Skal i hvert fald sige det inden ballet" Jeg lod blikket glide ned på det spændende trægulv.

"Alex" Han lød igen så far-agtig at jeg spændte i musklerne "Hvad med at jeg samler drengene, og du fortæller dem det?" Jeg stirrede lidt ud i luften og en klump på størrelse med en fodbold, hoppede op og ned i min hals.

"Alex, er du der? Alex?!" Jeg rystede på hovedet og rømmede mig.

"Niall" Jeg holdt' en dramatisk pause og stirrede stift ud i luften "Få drengene samlet hjemme hos dig, jeg er der om en halv time" Og med de ord lagde jeg på.

Det her skulle ud af verden.

NUUUU!

Jeg måtte vise det, så de forstod det. Med parykken og tøjet. Stille og roligt.

 

***

 

Jeg rettede lidt på parykken, den lilla trøje og de sorte bukser inden jeg gik and af døren til stuen. Hvor drengene sad. Alle sammen. De stirrede på mig. Louis, Liam og Zayn med et kæmpe smil og Harry og Niall med nervøse blikke. Harry vidste selvfølgelig hvad der ville ske, den forklaring fortjente han!

"Drenge" Min alvorlige stemme fik deres kæmpe smil til at famle "Der er noget jeg må fortælle jer" Jeg gik helt ind i rummet og stod nu overfor dem, med deres blikke stift rettet imod mig.

"Je...Jeg er ikke den i tror jeg er" Oh god, det her lyder som en dum komediefilm!

Jeg tog hånden op til den brune paryk, tog fat i et par lokker og stod klar.

"Jeg.." Med ét snuptag fik jeg revet parykken af og mit lange hår faldt ned langs mine skuldre "Er en pige" Jeg viftede med håret for at symbolisere det, og kiggede på dem med et nervøst blik.

"Jennifer?!" Louis' skingre stemme skar igennem luften og jeg rystede langsomt på hovedet.

"Alex Johnson, pige, 17 år" Jeg smilede nervøst til ham, men han reagerede ikke.

Louis stirrede bare med store øjne på mig, Zayn kiggede med et lidt skræmt blik, imens Liam sad og så overrasket ud, men havde stadig et smil på læben.

Sådan sad de i lidt tid.

Stirrede.

Og stirrede.

Og stirrede.

Indtil Niall brød tavsheden.

"Ja øhm... Harry og jeg ved det allerede" Han kløede sig forlegent i håret og brød sig sikkert ikke om drengenes stirren.

"Hvorfor?" Louis kiggede på mig og da jeg sænkede blikket prøvede han at fange mit blik.

Jeg tog en dyb indånding og kiggede så ind i hans blågrå øjne.

Tid til den samme forklaring. Igen.

Jeg fik forklaret. Om Max, min gamle skole, den nye skole, Amy og Amber, forklædningen, mødet med Niall, mødet med drengene, Melissa og alt hvad der var sket indtil nu.

De mest private sager gemte jeg for mig selv, det behøvede ingen at vide.

Liam nikkede forstående, Louis sad og stirrede igen, men nikkede så forstående sammen med Liam, Zayn. Zayn så ikke glad ud. Tværtimod, han så rasende ud.

Med ét rejste han sig hårdt og hurtigt op og gik med fast skridt ud af stuen. Vi hørte hoveddøren smække med et brag og vi sad bare og stirrede på den halvåbne dør der førte ud til gangen.

"Zayn reaktion" Mumlede Louis efter noget tid og Niall begyndte at fnise hysterisk.

Jeg hørte ikke efter, episoden med Zayn kørte på replay i min hjerne og da jeg lagde to og to sammen begyndte sandheden at gå op for mig.

"Zayn hader mig! Åh gud! Det var lige præcis det her jeg frygtede, nu tror han at jeg er en freak og at..at.. AT!"

"Alex! Slap af! Han skal bare lige tænke, han er god igen om lidt" Liam sendte mig et venligt smil, men det var først da jeg fik øjenkontakt med Niall at jeg fik en beroligende fornemmelse.

Efter lidt tid, satte jeg mig tungt ned i sofaen og pustede tungt til en af mine hårlokker. Det hele skulle nok gå, Zayn bliver god igen, ja han gør.

"Nååårh så der sker noget imellem dig og Niall" Jeg vendte blikket hen på Louis der sad og vippede med øjenbrynene.

Han gjorde det bare for at fjerne den tryggede stemning, og det hjalp faktisk.

Jeg himlede med øjnene og rystede svagt på hovedet.

"Vi dater bare" Mumlede Niall svagt og kiggede undvigende ud igennem vinduet.

Efter lidt tid med en lidt mindre trygget stemning kunne jeg ikke klare det længere.

"Hvad med at se en film?" Jeg kiggede spørgende på drengene og de nikkede anerkendende.

Jeg fik hurtigt humpet mig hen til hylde med dvd'er. Lad os se... Hvad i? OH MY FREAKING GOD!

"HVOR HAR I DENNE HER FRA?!" Jeg vendte mig rundt og viftede med den guddommelige dvd.

"Øhm.. Spørg Liam?" Mumlede Harry og kløede sig forlegent i de store krøller.

"Altså, det er bare en jeg altid har haft, jeg har aldrig set den?!" Mumlede Liam svagt.

"Hvad laver den hos Niall hvis det er din?" Jeg kiggede forvirret fra Niall til Liam.

"Det ved jeg faktisk ikke" Liam kiggede spørgende på Niall, som kiggede spørgende på mig.

"Den SKAL vi se" Jeg hoppede elegant hen til fjernsynet og satte dvd'en i boksen.

Jeg satte mig godt til rette og ventede bare på at Tommelise skulle begynde. Ja, Tommelise, en film der er udgået og yderst sjælden! Instrueret af Don Bluth, fantastisk film, vildt romantisk og sangene er også vildt gode!

(I kan se sange og HELE filmen på youtube bare søg på; Tommelise dansk)

"Alex, hvorfor skal vi egentlig se Tommelise?" Spurgte Harry opgivende og satte sig tungt ned i den store sofa.

"Fordi, at det er min yndlings tegnefilm og den bringer en masse minder fra min barndom frem!" Sagde jeg bestemt og fulgte godt med i hvad der skete på skærmen.

"Liam, er det ikke dig der kan lide tegnefilm?" Jeg kiggede bestemt på ham og han nikkede hurtigt.

"Så vil du ELSKE denne her!" Skreg jeg højt og hoppede lidt i sofaen.

Louis, Harry, Liam og Niall sukkede dybt og fulgte så ellers med i hvad der skete på skærmen.

 

***

 

"NEEEEJ! HUN MÅ IKKE GIFTE SIG MED MULDVARPEN!" Jeg kiggede forbavset hen på Liam der sad og krammede en pude.

Det her var næsten værre end når vi så gyserfilm. Kill meeee!

Louis, Niall og Harry slog en høj latter op og stoppede først da musen begyndte at synge. Damn, en god sang. Lidt egoistisk, men alligevel god.

Da filmen endelig var færdig, besluttede jeg mig for at tage hjem. Jeg blev fuldt ud i gangen af alle drengene og de fik alle et kram. Louis, Liam og Harry gik ind i stuen igen fordi at de lige skulle 'ordne noget'. Så nu var det kun Niall og mig.

"Det var hyggeligt, og Zayn bliver god igen" Niall sendte mig et svagt smil og trådte et skridt tættere på.

Jeg nikkede og i stedet for at kigge ind i hans øjne gled mit blik ned på hans læber. Han grinte svagt og i stedet for at rødme som en normal person pressede jeg mine læber mod hans og lagde armene om halsen på ham. Han lagde armene om mit liv og trak mig hurtigt tættere ind til sig, men så sød ville jeg ikke være.

Jeg trak mig fra ham, sendte et stort smil og gik så ud af døren.

Jeg var ond.

MUHAHAHA!

Nej, men tænk hvis Louis, Liam eller Harry så os?

Yikes! Det ville være pinligt.

Og med mine sindsyge tanker som selskab, gik jeg hjem til mit hus.

 

 

                                                                                                                                                                

Hej skønne læsere!

Så blev Zayn sur, tror i at han vil tilgive hende? Og Hvordan ser den kjole ud som Alex har fået fra Niall? Få det af vide i næste kapitel.

Igen har i kritik? Eller noget jeg kunne gøre bedre?

Måske har nogen af jer bemærket at jeg er blevet medforfatter i denne her movella ved navn 'Want you back".

Jeg har ikke skrevet et kapitel endnu, men jeg skal skrive det næste så det må i jo glæde jer til ;D Og hvis i ikke har læst den endnu så gør det, fordi at hende der står bag idéen på denne Movella er 'May Styles' og er virkelig utrolig!

Så Tusind kys og kram og møsh og...

Ja det var alt.

Bye - Queenie

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...