Outlook {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 aug. 2012
  • Opdateret: 12 jan. 2013
  • Status: Færdig
Alex Johnson på 17 år, gemmer sig bag en facade som skolens populære og 'pigede' pige. I virkeligheden er Alex en drengepige som går i løse t-shirts og drengebukser. Hendes veninder har aldrig været hjemme hos hende og de må aldrig opdage at Alex både går til; Fodbold, karate, hip hop og står på skateboard. Den rampe Alex skater på er kun for drenge så Alex går med paryk for at komme ind. Tilfældigvis støder hun på drengene fra one direction imens hun har parykken på. Drengene knytter hurtigt et venskab med Alex, uden at de ved hun er en pige. Hvorfor fortæller Alex dem ikke at hun er en pige? Vil drengene nogensinde finde ud af hvem Alex i virkeligheden er? Hvad sker der når de invitere Alex med til at bo i Louis' og Harrys lejlighed i en weekend? Og vil de opdage hende til skoleballet hvor de skal spille?

161Likes
262Kommentarer
24607Visninger
AA

15. Troubles, Troubles, Troubles

Jeg stirrede rædselsslagent på mit eget spejlbillede.

"Melissa det her kan du ikke mene" Sagde jeg irriteret i håb om at hun ville høre mig igennem prøverummets væg.

Kjolen ville være pæn til Melissa, men til mig så var den bare for... Farvet.

Kjolen var en stropløs skrig pink kjole der 'puffede' lidt i skørtet også var der en stor pink sløjfe lige under barmen med en sølv blomst i midten. (Link i kommentar) Den var pæn på mig, men jeg kunne bare ikke lide den. Farven, den store sløjfe, de halvstore skørt, det var bare for.. Piget. Kan man sige det sådan?

Grunden til at Melissa og jeg var ude og prøve kjoler, var fordi at det var på fredag at der var skolebal. Hvilket ville sige at alle pigerne på skolen var helt oppe at køre over at one direction kom. Vi havde været her i flere timer uden at finde noget pænt til mig. Melissa derimod havde købt en smuk sort kjole, med bånd i taljen og glitter. (Link i kommentar)

"Må jeg se!" Melissa trak forhænget fra med sådan en ivrighed at jeg gav et lille hvin fra mig.

"Slap af tror du at jeg vil voldtage dig eller hvad?" Hun sendte mig et fjoget smil og gav mig et hurtigt elevator blik.

"Den er VIRKELIG sød til dig!" Hvinede hun og hoppede små hop på stedet.

Jeg sukkede tungt og sendte hende et irriteret blik.

"Den er bare for piget, til mig! Jeg kan bedre lide det enkelt" Sagde jeg med håb i stemmen.

"Alex! Du er virkelig besværlig, vi har snart været igennem HELE butikken!" Melissa lød irriteret, men man kunne høre smilet i hendes stemme.

"Skal vi ikke bare tage hjem?" Jeg var udmattet efter at have gået så meget.

"Vi tager ikke hjem før jeg har fundet den perfekte kjole til dig" Og med de bestemte ord trak hun forhænget for.

Jeg sukkede dybt og trak kjolen af.

Stædige ged!

Jeg hev de sorte jeans op over benene og trak den hvide t-shirt med print over hovedet. Simpelt, men det var jo weekend.

Jeg hang kjolen på bøjlen, trak forhænget fra, ignorerede Melissas blik og gik bare målrettet hen til stativerne med tøj. Jeg hang kjolen på plads og begyndte at kigge de tilfældige (og grimme) kjoler igennem.

Melissa gik hen ved siden af mig og sendte mig et træt smil. Da jeg bare ignorerede hende sukkede hun dybt og sendte mig et surt blik.

"Hvorfor er du så besværlig at shoppe med!" Hun lød sur og træt, hvilket ikke undrede mig.

Jeg mærkede vreden boble rundt i maven på mig og vendte mig vredt imod hende.

Jeg hev en eller anden tilfældig blå kjole ud fra stativet og holdt den oppe foran hende.

"Skal jeg bare tage hvilken som helst kjole? Så kan jeg da bare tage denne her!" Jeg viftede med den blå kjole og da Melissa gav den et hurtigt elevator blik og lyste op et smil stivnede jeg.

Det kunne ikke tyde godt.

Jeg vendte langsomt blikket imod den blå kjole og blev overrasket over hvor pæn den var.

Den var stropløs, havde et sølv/blåt bælte i taljen, skørtet gik i forskellige vinkler ned af og var ærlig talt bare enkel og præsentabel.

Også kendt som min stil, og det at den var blå gjorde det bare endnu bedre.

"Den er perfekt!" Hvinede jeg og hoppede lidt på stedet.

"Prøv den! NU!" Melissa skubbede mig desperat hen imod prøverummet og kiggede hele tiden på uret over indgangsdøren.

Jeg blev skubbet ind i prøverummet, forhænget blev trækket for, jeg hev hurtigt trøje og bukser af for at få kjolen på.

Den sad perfekt. Bæltet i taljen gjorde at jeg så tynd ud, skørtet lå som bølger ned af mine ben og de forskellige vinkler fik den til at blive endnu smukkere end den allerede var. (Link i kommentar)

"Melissa, lad dine bekymringer komme til gode, kjolen her er perfekt" Måske var det ikke helt korrekt sagt men jeg ville skide på det.

Der lød et hvin fra Melissa og jeg stod selv og smilede stort til mit eget spejlbillede. Forhænget blev hurtigt trukket fra og Melissa gav mig et hurtigt elevatorblik, inden hun lyste op i et stort smil.

"Perfekt" Hun sendte mig et hurtigt luft kys og et stort smil.

Der var ingen andre i butikken, så jeg fik hurtigt kjolen af uden bekymringer. Jeg gav hende kjolen og mit dankort. Eller det var min mors, som jeg havde lånt, men det behøvede ingen at få at vide. Melissa tog imod kjolen og dankortet og forsvandt kort tid efter.

Jeg var ligeglad med hvad den kostede, jeg skulle bare have den. Den var perfekt, og den tanke at Niall ville se mig fik en kildende fornemmelse i maven frem.

Tihi.

Nej! Ikke tihi!

Oh god! :(

Smileyen skulle med for at understrege min pointe.

Jeg trak t-shirten over hovedet og fik hurtigt og elegant (Læs: Klodset) Bukserne på. Jeg sendte et blink til mit spejlbillede inden jeg gik ud til Melissa der stod med to poser i hånden. Den ene med hendes kjole og den anden med min.

Jeg sendte hende et stort smil og sammen gik vi ud af butikken og videre ned af hovedgaden. Vi gik og snakkede lidt frem og tilbage da jeg stødte ind i noget, eller nogen. Amy.

"Din store idiot, så se dig dog for!" Hun lå nede på jorden og en nervøs Amber hjalp hende op.

Efter at stå på benene igen vendte Amy et surt blik imod mig. Da hun så at det var mig blev det sure blik erstattet af vrede.

"DIG" Hvislede hun og sendte mig et blik der kunne dræbe.

Men fordi at jeg var så awesome, så kunne jeg modstå det!

Ha!

Jeg ler sidst, og ler derfor bedst!

"Hej Amy, hej Amber vi har faktisk lidt travlt så vi må videre. Og undskyld!" Jeg orkede ikke konflikter lige nu, og da heller ikke på åben gade.

Melissa og jeg prøvede uden held at gå udenom Amy og Amber. Men Amy var fast besluttet på at få os til at blive. Da vi endelig gav op og stod stille sendte hun os et stort falsk smil.

"Hvad har i poserne?" Hun kiggede skiftevis undersøgende på os og poserne.

Jeg havde gennemskuet hende. Da Melissa lige skulle til at åbne munden og sige det rigtige svar kom jeg i forkøbet.

"Min mor bad os om at købe nogen ting, så det er ikke noget specielt eller vigtigt" Amys smil blegnede da hun vidste at jeg havde gennemskuet hende.

Hvis vi havde sagt at det netop var nogen kjoler til skoleballet, ville hun gøre alt for at kjolerne 'tilfældigvis' gik i stykker eller kom til skade.

"Havde i ikke travlt?" Fnøs Amy og sendte os et snobbet blik.

"Jo men nogen ville ikke lade os gå" Mumlede Melissa svagt så kun jeg kunne høre det.

Vi fik endelig lov til at gå. Nu skulle vi bare hjem. Da vi kom til et velkendt vejkryds sagde vi farvel til hinanden og gik med hver vores pose hjem.

 

***

 

Det var længe siden at jeg havde været på rampen så jeg havde taget den brune drengeparyk på og det behagelige drengetøj. Jeg snuppede mit skateboard og begav mig hen imod rampen.

En lille halv time senere var jeg blevet lukket ind på rampen og fandt hurtigt den velkendte bænk hvor jeg kunne sætte mine ting. Jeg havde ikke så meget med i dag kun et par solbriller, en cap, hjelm og en marsbar. Nam.

Jeg hoppede op på boardet og kørte hurtigt hen til en stor rampe, som var god at øve sig på. Jeg syntes ærlig talt bare at det var sjovt at lave tricks og blære sig lidt.

Jeg gik hurtigt op på rampen og var snart igang med at køre op og ned og lave tricks. Efter ti minutter med uafbrudt skating, blev jeg træt af rampen og blev enig med mig selv om at jeg skulle øve mig på at slide hen ad et gelænder. Det gik meget godt indtil Mike kom.

"Jeg kan se at du endelig har lært et trick" Jeg blev så forskrækket at jeg faldt ned fra gelænderet og slog hovedet ned i asfalten.

Damn, det gjorde nas!

Jeg vendte blikket op imod Mike der stod og smilede hånende.

"Og jeg kan se at din lille hjerne ikke kan registrere at imens du går og giver andre folk hånende kommentarer, så er der folk der er pænt bedre end dig til at skate" Det fløj bare ud af mig.

Mike og jeg kiggede chokeret på mig.

Jeg havde vidst sagt Amy lidt for meget imod her på det seneste. Amy.

Grrr.

"Hvad sagde du!?" Råbte Mike og kiggede vredt, nej, rasende på mig.

Jeg rejste mig hurtigt op, fik skateboardet under armen og flygtede hen imod min bænk.

"JEG MENTE DET IKKE. UNSKYLD!" Råbte jeg over skulderen imens jeg tog diverse ting op fra bænken.

Jeg kunne mærke, høre og se at han var på vej herhen. Og han så ikke glad ud kan jeg godt sige jer. Jeg hoppede hurtigt op på boardet i et flugtforsøg og satte hurtigt afsted. Porten også kendt som min frihed kom nærmere og nærmere, imens Mike var lige i hælene på mig.

Jeg skulle bare køre ligeud også ville jeg være fri. Chaz som stod vagt ved porten i dag ville ikke tillade Mike at komme i nærheden af mig så hvis bare jeg kunne komme ud af porten.

Pludselig var der en stor og fed dreng der gik lige ind foran mig. Jeg lænede mig forover for at kunne skubbe ham væk, men det var umuligt og jeg kørte lige ind i ham. Jeg faldt bagover og slog igen hovedet ned i asfalten. Og ikke nok med det så landede den store fede dreng oven på mig.

"Din store klovn! FJERN DIG FRA MIG!" Skreg jeg og prøvede ihærdigt på at få ham væk fra mig.

Mike kom nærmere og nærmere med et triumferende smil på læberne.

Drengen flyttede sig endelig, men det var forsent Mike var der allerede. Han tog hårdt fat rundt om mit håndled og fik rejst mig op.

"Hør her din lille mide, jeg bryder mig ikke om at du taler sådan til mig" Han sendte mig et vredt blik og strammede grebbet om mit håndled.

Hans anden hånd flyttede han hurtigt hen til min anden arm for at jeg ikke skulle prøve på at slå ham og derefter flygte.

"Og derfor synes jeg at du lige skal lære reglerne for det her sted!" Han sendte mig et sindsygt smil og løftede en knytnæve op i luften.

Der var samlet en stor cirkel af andre drenge rundt om os som bare stod og måbede og sendte medlidende blikke til mig.

"Et" Knytnæven landede hårdt på min kind og en smerte jog igennem hele mit ansigt "Man taler aldrig igen til mig" Han smilede triumferende ved synet af mit lidende ansigt og løftede igen knytnæven.

"To" Denne gang fløj knytnæven op i min mave så jeg gav et højt støn fra mig af smerte "Man skal aldrig prøve at vænne sig imod mig" Igen sendte han mig et triumferende smil over at se min smerte.

"Tre" Hans ben fløj op i luften og ramte mig lige under bæltestedet, det gjorde ikke særlig ondt, men en lille smerte var der da.

De fleste drenge holdte sig for øjnene eller kom med medlidende smerte udråb. Jeg kom hurtigt i tanke om hvor han havde ramt mig og spillede hurtigt med.

Jeg tog hænderne ned til skridtet og udstødte et højt klynk blandet med et støn.

Mike fortsatte sin liste over regler.

"Man viser mig den respekt jeg fortjener" Han sparkede mig hårdt over skinnebenet og jeg faldt sammen på jorden og udstødte et højt hulk.

Og dette var ægte, jeg kunne mærke det sitre under huden og smerten skød igennem hele kroppen. Tårerne røg ubevist ned af kinderne på mig.

"Nuuuurh! Græder den lille baby, skal babyen bruge sin sut eller har den måske..." Mere nåede Mike ikke før en knytnæve fløj ind i ansigtet på ham og derved fik ham væltet omkuld.

Jeg kunne ikke klare at holde øjnene åbne længere og lukkede dem derfor, jeg nåede ikke at se hvem min redningsmand var. Det eneste jeg kunne høre var en velkendt stemme der råbte og lyden af slag imod hud.

Derefter blev alt sort.

 

Harrys synsvinkel:

Niall havde plaget mig i lang tid om at tage med ham hen til rampen og jeg havde til sidst overgivet mig og vi begav os derhen i min bil.

Jeg syntes at det var fedt at Niall og Alex datede. De passede godt sammen, men det at drengene straks havde ment at Alex ikke ville blive glad for at Jennifer datede med Niall, gjorde at en dårlig løgn der bare gjorde alting værre, kom op. Men hvad skulle hun gøre? Bare forklare det hele ud i det blå?

Ja og nej. Det ville forvirre drengene og jeg var sikker på at Zayn ville tage det tungt. Men alligevel var det, det rigtige at gøre.

Efter ti minutter stod vi ude foran porten til 'Rampen' som de kaldte det og Jeg måtte indrømme at det så stilfuldt ud. Der var alt man skulle bruge for at kunne lære tricks. Min tankegang blev afbrudt af lyden af råb også et bekendt højt hulk.

Niall og jeg kiggede samtidig på hinanden og vi havde begge et bekymret blik. Vi løb hen til vagten som stod i porten og han lukkede os hurtigt ind. Stedet var som alle andre skate parks. Ramper, gelænder, trapper, rør, asfalt, træer og en masse andet der gjorde stedet hyggeligt.

Men det var ikke dét der tiltrak min opmærksomhed, men den store cirkel af drenge og lyden af støn og slag. Jeg kiggede lidt rundt for at finde Niall, men opdagede til min overraskelse at han allerede var taget hen til cirkelen af drenge. Jeg gik efter ham og kort tid efter stod vi i udkanten af cirkelen.

"Hvad sker der?" Spurgte Niall en sorthåret fyr med huller i ørerne der stod foran os.

Han vendte sig rundt og kiggede nervøst på os.

"En eller anden fyr har sagt Mike igen" Han rystede på hovedet og sendte et medlidendeblik i retning af cirkelens midte "Og nu betaler Mike tilbage med slag" Han vendte sig igen rundt for at kigge med.

Mit blik vendte sig imod Niall der prøvede forgæves at se ind i midten af cirklen hvor slåskampen foregik. Nialls blik blev fyldt med irritation og skubbede hurtigt en af dem foran sig væk, jeg fulgte efter ham der han maste sig igennem cirklen.

"Pas dog på!" En fyr med brunt hår og et maskulint ansigt vendte sig om imod os og stirrede irriteret på os.

Igen lød der lyden af slag og så et højt hulk. Et meget velkendt hulk. Niall maste sig det sidste stykke og stod nu forrest. Et frygteligt syn mødte os. Alex lå nede på den hårde asfalt med en fremmet lyshåret fyr over sig der stod med knyttede næver.

"Nuuuurh! Græder den lille baby, skal babyen bruge sin sut eller har den måske..." Mere nåede han ikke at sige før Niall sprang ind til dem og plantet en knytnæve lige i fjæset på den lyshårede fyr.

Der lød høje gisp fra forsamlingen og en mumlen bredte sig.

Den lyshårede fyr tog sig til næsen og kiggede vredt på Niall.

"Hvem tror du at du er!" Spurgte fyren og sprang nærmest op i luften af raseri.

"Hvad rager det dig" Niall nikkede irriteret til fyren og vendte sig så om imod Alex der så helt bevidstløs ud.

Måske var hun bevidstløs!

Inden Niall så meget som nåede at røre hende fik han et los bagi. Af den lyshårede fyr. Niall vendte sig vredt om og kastede sig over den lyshårede fyr.

Der var intet at gøre, jeg havde kun set Niall  rasende få gange. Og det var sjældent. Jeg sukkede dybt og kiggede hen på Alex der lå helt stille. Bekymringen pumpede rundt i kroppen på mig og gjorde at jeg hurtigt var henne ved hende.

Var hun død? Var mit første spørgsmål.

Men da jeg kunne se brystkassen langsomt kom op og ned, forsvandt den hurtigt. Ikke den hele, jeg var stadig bange for at der var sket Alex noget slemt. Jeg fik hende hurtigt op i armene og kunne derfor konstatere at hun havde mistet kontakten til omverdenen. Uden at andre end det store publikum lagde mærke til det fik jeg Alex mast ud af den store cirkel og videre hen imod porten hvor vagten stod.

Jeg vinkede hurtigt og gik så videre hen til bilen for at sætte Alex ind. Jeg fik hende hurtigt spændt hende på en underlig måde fast, og kunne derfor gå tilbage til Niall.

Niall og den lyshårede fyr var godt igang, De havde allerede fået rifter, røde mærker, en blodtud til den lyshårede fyr og et blåt øje til Niall. Great!

"Gider i hjælpe med at få dem trukket fra hinanden?" Spurgte jeg en eller anden random fyr med sort hår.

Han nikkede hurtigt og gik så med mig hen til Niall og den lyshårede fyr. Jeg tog fat i Nialls arme og prøvede ihærdigt på at trække ham væk fra den anden dreng. Men forgæves, de var som magneter der bare ikke kunne klare sig uden hinanden. Efter lidt tid kom flere og flere fyr hen for at hjælpe. Til sidst fik vi dem fra hinanden, jeg tog hurtigt Nialls arme om bag ryggen og fik ham vendt væk fra den lyshårede fyr.

Han sparkede og spjættede helt vildt og automatisk strammede jeg grebet.

"Niall, slap af!" Sagde jeg hårdt og hev ham over imod udgangen.

"Men han kan ikke tillade sig at.. Bare det at han! ARH!" Endnu engang spjættede Niall i et forsøg på at komme fri men jeg strammede bare grebet.

Jeg fik med besvær åbnet den sorte bildør og fik på en underlig måde skubbet Niall ind. Jeg smækkede hurtigt døren i, for derefter at hoppe ind på førersædet og sætte børnelåsen til så Niall ikke kunne komme ud. Hurtigt spændte jeg min sele og kørte væk fra skateparken.

Niall var faldet lidt til ro omme på bagsædet og jeg kastede et hurtigt blik i bakspejlet for at se hvad han og Alex lavede. Jeg smilede ved synet af Niall der sad og forsigtigt nussede Alex' ansigt. Hun var stadig bevidstløs, det var tydeligt og Niall så både glad og bedrøvet ud i det skadede ansigt. Han ville helt sikkert få et blåt øje.

Nialls lejlighed lå tættest på, så vi kørte i den retning og var kort tid efter ude foran den store hvide bygning. I fællesskab fik Niall og jeg båret Alex ind i elevatoren og videre op til døren indtil lejligheden. Resten af vejen havde Niall hende i sine arme, det havde han insisteret på og på kort tid fik vi døren indtil lejligheden åbnet. Vi fik hende hurtigt ind på Nialls værelse, for derefter at ligge hende i den store og hvide seng. Niall gav hende et hurtigt kys på panden og forsvandt så ud igennem døren sammen med mig.

Nu skulle hun bare have ro og sove.

                                                                                                                                                               

Hej Mennesker! Og andre smukke væsener.

Jeg er glad for at det går så godt med min historie! Og igen, har i kritik? Fordi at når jeg sammenligner med med Izabell eller TheaStyles (Hvilket også er nogen utrolige forfattere der sikkert selv bliver fantastiske en dag og udgiver deres egen bog) Så føler jeg at der mangler noget i min historie som der er i deres.

Til gengæld skriver jeg ikke den samme gamle historie om; 'Gamle barndomsvenner med one direction' 'er på stoffer og gemmer sig derfor bag en facade' 'Hader one direction og støder tilfældigvis på en/eller flere af dem.

Jeg krænker ikke ned på disse historier, men jeg føler bare at alle skal lave det samme, så jeg har faktisk brugt rigtig lang tid på at udvikle denne her historie og har også fået en masse inspiration fra andre noveller, men alligevel føler jeg at den er anderledes.

Jeg er sikkert ved at kede jer til døde med min kedelige snak og derfor var det alt for i dag <3

Husk og like! :D

Bye - Queenie

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...