Outlook {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 aug. 2012
  • Opdateret: 12 jan. 2013
  • Status: Færdig
Alex Johnson på 17 år, gemmer sig bag en facade som skolens populære og 'pigede' pige. I virkeligheden er Alex en drengepige som går i løse t-shirts og drengebukser. Hendes veninder har aldrig været hjemme hos hende og de må aldrig opdage at Alex både går til; Fodbold, karate, hip hop og står på skateboard. Den rampe Alex skater på er kun for drenge så Alex går med paryk for at komme ind. Tilfældigvis støder hun på drengene fra one direction imens hun har parykken på. Drengene knytter hurtigt et venskab med Alex, uden at de ved hun er en pige. Hvorfor fortæller Alex dem ikke at hun er en pige? Vil drengene nogensinde finde ud af hvem Alex i virkeligheden er? Hvad sker der når de invitere Alex med til at bo i Louis' og Harrys lejlighed i en weekend? Og vil de opdage hende til skoleballet hvor de skal spille?

161Likes
262Kommentarer
24609Visninger
AA

21. Taken

Jeg landede perfekt (og uden stempel) på boardet. Jeg var blevet rigtig god til hardflip og nu kunne jeg den næsten hver gang.

Jeg var taget hen til rampen for at skate og øve mig lidt. Det var risikabelt, for Mike var langt fra færdig med mig, men jeg havde sådan brug for at skate. Og desuden regnede jeg med at mine to skytsengle (Harry og Niall) Kom flyvende ned fra himlen med glorie, harpe og boksehandsker. Så skulle vi rigtig lege bankebøf!

Ej, just kidding!

Men seriøst de måtte gerne komme og redde mig igen, for ellers kom jeg aldrig til at ligne mig selv igen!

Jeg tog skateboardet op i hænderne og gik hen til den største rampe der var i hele parken. Der stod allerede nogle i kø til at køre og jeg stillede mig op bag dem. Drengen der stod foran mig trippede utålmodigt med foden. Det var ikke fordi at jeg selv var særlig tålmodig, nej tværtimod.

Jeg gav et højt suk fra mig og drengen foran mig vendte sig rundt. Jeg ved ikke hvad det var, men der var noget genkendeligt ved ham.

"Hader du også at vendte?" Hans hæse stemme passede godt til hans udseende.

Blå øjne, brunt hår, afslappet tøjstil, små fregner på næsen og et venligt smil, som.. Som jeg mente at jeg havde set før. Jeg sendte ham et svagt smil og nogle opgivende øjne.

"Man bliver vel nødt til det, ikke?" Han nikkede og jeg lyste op i et stort smil.

"Hvor lang tid har du skatet her?" Jeg kiggede spørgende på ham.

"Snart 1 år" Han kløede sig i håret og jeg nikkede.

"Jeg har været her i 1½ år" Jeg skubbede ham lidt frem i køen og han fniste svagt.

"Hvad er det bedste trick du kan?" Jeg lyste op et smil over hans spørgsmål.

"Hardflip" Han nikkede imponeret.

Han åbnede munden for at sige noget, men en kom ham i forkøbet ved at fortælle at det var hans tur. Jeg sendte ham en tommel op og han hoppede op på boardet og kørte så sin tur på rampen. Hver havde ca. 5-10 min. Og hvis der ikke var nogen i køen måtte man gerne blive der, indtil at der kom nogen.

Han var faktisk ret god, måske lidt bedre end mig, men det siger vi ikke til nogen!

Da han var færdig, blev det (Big surprise) Min tur! Jeg hoppede op på boardet og begyndte min tur. Fyren fra før stod og kiggede på med et anerkendende blik. Da jeg lige havde lavet et slide på siden og var på vej ned, var der pludselig en der slog en hånd ud foran mit ansigt. Og fordi at jeg var så freaking awesome havde jeg ikke hjelm på! Wuhu! Jackass! Dum jackass...

Jeg fik knytnæven lige på tuden og faldt af boardet, som bare kørte videre. Hvilket jeg var så dum ikke at tænke over, for kort tid efter kom boardet tilbage og ramte mig lige i mellemgulvet. De fleste omkring mig sagde 'Uuuh' eller 'aarh nas', for at spille med på den tog jeg mig til 'mit skridt' og jamrede svagt.

Det gjorde ikke rigtig ondt, det var mere min tud der ligesom i tegnefilm var stor, rød og dunkede op og ned. Ej okay, men den gjorde ondt!

Get it?

Jeg kiggede op for at se hvilken idiot der havde slået mig ned og gæt hvem?

PÅSKEHAREN!

Nej, Mike.

Han grinte højt og nogle drenge fra hans klike stod og grinede med bag ham. Åh tragedie! Mike havde fundet mig og nu skulle jeg dø. Medmindre mine skytsengle kom, men det troede jeg faktisk ikke lige i dét øjeblik.

"Nåårh lille Alex, nu er man ikke så kæphøj mere, var?" Han grinte svagt og sendte et smil fuld af selvtillid til sine 'venner'.

Tøsedrenge, de var kun venner med for ikke at få bank. Tåber. Tsh.

"Jeg er altid kæphøj" Jeg sendte ham et stort smil og rejste mig op, med mit board i hånden.

Han snerpede læberne sammen og sendte mig et irriteret blik.

Jeg vidste ikke hvorfor, men jeg følte at jeg bare skulle gøre hvad jeg ville. Og lige der ville jeg bare gerne svare Mike igen og få banket ind i knolden på ham at han ikke skulle behandle mig sådan.

"Jeg troede du havde lært reglerne?" Han rystede på hovedet og samlede hænderne og på en eller anden mærkelig måde lavede knæk lyde, imens han drejede hovedet til hver side for hvert knæk.

"Skal vi nu gennemgå reglerne igen" Han løftede en knytnæve, for at gøre klar til et slag.

"Mine gode herre, jeg må bede dem om at passe på, de ved ikke hvad jeg er i stand til!" Jeg sendte ham et advarende blik og han grinte højt.

"Jeg fik da en meget god smagsprøve sidst" Han grinte igen og nu sammen med sine venner.

"Ååårh, som jeg sagde du ved ikke hvad jeg er i stand til" Han stoppede brat med at grine og løftede knytnæven for derefter at svinge den i min retning.

Med ét greb jeg hans knytnæve med en hånd, så den standsede midt i luften og han kiggede forvirret på mig.

"Jeg er i stand til mere, end du tror" Jeg sendte ham et stort smil, som uheldigvis ikke blev gengældt.

Jeg havde ikke tænkt mig at banke ham, kun for selvforsvar, han slog, jeg undveg med et andet angreb. Vigtig regel når det angår karate. Kun til selvforsvar.

Han vred sin knytnæve ud af min hånd og lagde op til et nyt slag. Årh fedt nu måtte jeg bruge selvforsvar!

Han slog ud med armene og hver gang undveg jeg, eller greb hans hånd. Til sidst stod jeg med begge hans hænder i et jerngreb, så han intet kunne bruge dem til. Han lagde op til at sparke mig, men jeg kom ham i forkøbet. Jeg tyrrede mit knæ op i hans skridt og han udstødte en høj jamren. Jeg slap hans hænder så han idet mindste kunne bruge noget.

Efter lidt tid sendte han mig et vredt blik der var så fyldt med raseri at jeg faktisk blev lidt bange. Lidt!

Han jog en knytnæve op i min mave og jeg udstødte et højt støn af smerte. Jeg tog en dyb indånding, kiggede op på ham med et vredt blik og gav ham så en knytnæve lige på tuden. Han tog straks hænderne op til sin næse og da han tog dem ned var de fyldt med blod. Mit slag havde også ramt lidt af hans læbe, som derfor var flækket lidt og da han sendte mig et sindssygt smil, som gav mig kuldegysninger, revnede læben lidt mere og noget blod piblede ud.

Jeg bakkede lidt bagud, ved synet af blod. Jeg hadede Mike, men jeg hadede tanken om at have slået nogen til blods endnu mere. Jeg tog et skridt mere bagud, men Mike fulgte bare efter.

"Mike, drop det. Jeg orker ikke at tørre en pøl af dit blod op" Mig og min store mund!

Jeg gispede ved synet af det blik han sendte mig.

Hvor er Niall og Harry når man har brug for dem?!

Inden jeg så meget som blinkede var Mike henne ved mig og lynhurtigt tog han fat i min nakke. Det gav et sæt i mig og jeg udstødte en høj jamren. Hans negle borede sig ind i mit nakkekød og smilet på hans læber var ikke til at tørre af. Jeg kneb øjnene sammen i smerte og på grund af smerten, kunne jeg ikke gøre modstand. Hele min krop var i spænding og pludselig var Mikes hånd oppe ved min paryk.

Først der vågnede jeg op af spændingen i min krop og jeg tog hurtigt fat i hans hånd, vendte mig rundt og sparkede ham i skridtet, igen. Han lagde sig ned på knæ med hånden for skridtet, den anden hånd slap jeg og langsomt bakkede jeg bagud.

De fleste stirrede på Mike, men der var også mange der stirrede på mig. Jeg løb hen til rampen, snuppede mit skateboard og løb så imod udgangen. Jeg vinkede svagt til Chaz med et nervøst smil. Jeg lagde mit skateboard ned, hoppede op på det og kørte så ned af vejen.

Jeg vidste at det var en god idé at holde sig væk far rampen i lidt tid.

 

***

 

"Alex, du skal ikke tænke på Mike nu" Jeg sad i armene på Niall og så et eller andet program som jeg ikke kendte.

Niall strøg mig over håret og jeg lukkede øjnene og indåndede den herlige duft af Niall.

"Jamen, jeg er bare så bange for hvad han kan finde på" Niall trak mig lidt mere ind til sig, som om at han kunne føle at jeg havde brug for beskyttelse.

Så snart jeg var kommet hjem fra rampen havde jeg ringet til Niall, både fordi at hverken min mor eller far var hjemme og fordi at tankerne om Mike plagede mig. Niall havde taget imod mig med åbne arme, da jeg kom til hans lejlighed. Og nu sad jeg så her, i Nialls arme og så fjernsyn.

"Hvis han gør dig noget, så skal jeg og drengene nok ordne ham" Jeg åbnede øjnene og så et selvsikkert smil klistret fast på hans læber.

"Ja for du og drengene er så 'Iiih' også 'Åååh' stærke!" Jeg lavede et 'længselsfuldt' og langt suk og til svar fik jeg et surt blik fra Niall.

"Jeg er stærkere end du tror" Jeg sendte ham et mistænksomt blik.

"Hvis du er så stærk, så bevis det!" Han sendte mig et forvirret blik, men så gik det vidst op for ham hvad jeg mente.

"Jeg kan da ikke slå dig?"

"Så lad os.." Jeg kiggede rundt i rummet og fik øje på den Wii der var tilsluttet til fjernsynet "Spille Wii! Du ved der er det der boksespil!" Han nikkede, rejste sig op, hvilket resulterede i at jeg faldt til siden og sendte ham et surt blik.

Jeg fik stukket en sort wii controller i hånden af Niall, som også havde fået sin egen i hvid. Jeg rejste mig op og Niall satte spillet igang. Og der stod vi så og lignede to idioter der slog ud i luften. Niall førrede stort og jeg var godt gennemtævet. To slag også var jeg død.

"Jeg kræver omkamp!" Jeg pegede anklagende på ham, med min wii controller og han grinte svagt.

"Bered dig på at blive slået for anden gang!" Han startede et nyt spil også slog vi ud i luften, igen.

Igen vandt Niall, men jeg var tæt på at vinde! Med tæt på mener jeg at jeg kun havde taget halvdelen af hans måler med liv.

"Indrøm det, jeg er bedst" Jeg sendte Niall et surt blik, men mumlede så sætningen svagt.

"Hvad sagde du? Jeg hørte det ikke?" Jeg sendte ham et irriteret blik, men sagde så sætningen normalt.

"Undskyld, men kunne du måske ikke råbe det?" Der satte han mit pis i kog og jeg skreg nærmest.

"NIALL HORAN ER DEN BEDSTE" Han gik et skridt bagud med hænderne oppe foran sig.

"Easy tiger! SÅ højt mente jeg nu ikke" Han slog en latter op og jeg sendte ham et surt blik.

Jeg vendte ryggen til ham og kiggede ud af det store vindue der hang over sofaen. Niall gik hen og stillede sig bag mig.

"Er du sur?" Jeg svarede ham ikke, men lagde bare armene over kors.

Han lagde armene om livet på mig og begyndte at kysse mig op af halsen.

"Niall stop, jeg skal være sur på dig!" Jeg sendte ham et irriteret blik over skulderen og det blev gengældt med et kys på munden.

"Niall!" Han fniste svagt og nappede mig i øreflippen.

Jeg sukkede dybt og vendte mig så rundt, så jeg stod med front imod ham. Han sendte mig et svagt smil og langsomt lænede jeg mig frem, så vores læber mødtes i kærligt kys. Hans tunge sneg sig ind i min mund og begynde at lege med min.

Jeg lukkede øjnene og lod nydelsen af hans bløde læber imod mine fylde min mave op med fyrværkeri. Jeg lagde mine armene om nakken på ham og pressede mig ind imod ham. Jeg trak mig fra ham for at få vejret, men pressede hurtigt mine læber imod hans igen. Jeg kunne mærke hans hånd fumle med kanten af min trøje og langsomt trak han den op. Jeg trak mig fra ham og han kiggede mig forvirret i øjnene.

Han øjne lyste op af lyst og jeg bed mig svagt i læben. Jeg skulle føle om jeg var klar. Havde jeg lyst? Ja. Følte jeg noget for Niall? Ja. Ville jeg gerne miste min mødom til Niall? Ja.

Jeg sendte ham et smil og pressede så blidt mine læber imod ham igen. Han begyndte langsomt at trække min trøje op, som for at tjekke at det var okay. Og da jeg trak mig væk fra hans bløde læber, hjalp jeg med at trække min trøje over hovedet. Hurtigt trak jeg også hans trøje af og jeg måtte sige at den mave var lækker. Min stirren blev afbrudt af Nialls læber der blidt blev presset imod mine.

Jeg hoppede op på hans hofter og uden at afbryde kysset begyndte Niall at gå imod soveværelset. Døren var allerede åben så Niall gik bare ind og smed mig blidt i sengen. Jeg fniste svagt og bed mig læben. Han lagde sig oven på mig med albuerne på hver side af mit hoved, så ikke al hans vægt blev lagt oven på mig. Vores læber mødtes i et indtændt kys og Nialls hænder gled om til min ryg.

Langsomt klipsede han min bh op.

                                                                                                                                                                 

Davs skønne læsere!

Så kom der lidt drama imellem Alex og Mike. Hvem er den dreng Alex mødte på rampen?

Hvad synes i om Niall og Alex' intense scene sammen? Og hvad synes i om historien indtil nu?

Jeg er glad for at den er oppe på 56 likes, det er virkelig stort i forhold til at det er min første xD

Måske har nogen af jer opdaget det, men jeg har lavet en ny Movella der hedder 'Undercover {1D}' Når i får tid kunne i så måske ikke tjekke den ud? Jeg tvinger jer ikke eller noget, men det kunne være fedt :)

Husk og Like <3

Bye - Queenie

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...