Outlook {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 aug. 2012
  • Opdateret: 12 jan. 2013
  • Status: Færdig
Alex Johnson på 17 år, gemmer sig bag en facade som skolens populære og 'pigede' pige. I virkeligheden er Alex en drengepige som går i løse t-shirts og drengebukser. Hendes veninder har aldrig været hjemme hos hende og de må aldrig opdage at Alex både går til; Fodbold, karate, hip hop og står på skateboard. Den rampe Alex skater på er kun for drenge så Alex går med paryk for at komme ind. Tilfældigvis støder hun på drengene fra one direction imens hun har parykken på. Drengene knytter hurtigt et venskab med Alex, uden at de ved hun er en pige. Hvorfor fortæller Alex dem ikke at hun er en pige? Vil drengene nogensinde finde ud af hvem Alex i virkeligheden er? Hvad sker der når de invitere Alex med til at bo i Louis' og Harrys lejlighed i en weekend? Og vil de opdage hende til skoleballet hvor de skal spille?

161Likes
262Kommentarer
24602Visninger
AA

16. Pinlige øjeblikke, kys & følelser

Alex' synsvinkel:

Jeg missede med øjnene mod det skarpe lys, men fik dem til sidst slået helt op.

Det her var da ikke mit værelse?

Væggene var hvide, og de fleste møbler var sorte eller hvide også var der en stor klar lampe oppe i loftet.

Nej, her er mere stilfuldt og så er her ikke rodet. Men hvorfor var jeg her?!

Langsomt kom gårdagens hændelser tilbage til mig og jeg slog en hånd op i fjæset på mig selv. Det sidste jeg kunne huske var at Mike blev væltet omkuld også råb, og derefter blev alt sort? 

"TUMPE!" Skreg jeg, men klappede straks i da en smertefuld hovedpine kom frem.

Mit hoved!

Straks hørte jeg stemmer inde fra stuen også skridt. Idet samme blev døren åbnet og ind kom Niall og Harry.

"Er du okay?!" Niall satte sig blidt ned på sengen og strøg mig over kinden.

Harry stod bare i dørkarmen og så til.

"Jeg har det fint? Men hvordan er jeg endt her?!" Spurgte jeg og kiggede mig forvirret omkring.

"Niall og jeg bar dig hen i bilen og kørte dig herhen" Harry kiggede neutralt på mig og sendte et svagt smil.

"Hvem er vi hos?" Jeg kiggede skiftevis spørgende på dem.

"Du er hos Niall" Svarede Harry kort.

Tænk at jeg aldrig havde været hjemme hos Niall før? Tsh.

Jeg rejste mig hurtigt op fra sengen men kunne hurtigt mærke svimmelheden og var lige ved at falde bagover igen hvis det ikke var for Niall der greb mig. Jeg smilede taknemmeligt til ham og rejste mig så op igen. Jeg gik langsomt hen til det store, sorte spejl, der hang lige over en kommode.

Ved synet af mig selv gispede jeg.

Jeg havde et kæmpe blålilla mærke på højre kind, min paryk var væk også lignede jeg ærlig talt bare lort! Mit brune hår var helt fedtet og under øjnene havde jeg poser der nærmest blafrede i vinden!

Ej okay, overdrivelse. Men det så virkelig slemt ud!

Jeg vendte mig hurtigt om imod drengene og lige da jeg skulle til at åbne munden for at spørge om der fandtes et bad her i huset, blev jeg afbrudt af min mave. Ja, først der opdagede jeg at jeg var sulten.

Niall sendte mig et stort smil og løftede øjenbrynene svagt.

"Jeg vidste det! Jeg vidste det!" Han sendte Harry et stort smil og kiggede så på mig igen "Jeg har allerede lavet mad til dig" Jeg sendte ham et stort smil og inden han nåede at lave en reaktion var jeg på vej ud i køkkenet.

Jeg gik da ud fra at det var der maden stod? Jeg styrtede rundt i den gigantiske lejlighed og tjekkede hver en dør og endte til sidst i stuen, hvor jeg stod lidt og kiggede rundt.

Aha!

En dør!

Jeg styrtede igennem døren og blev mødt af en duft af bacon og æg. Jeg kiggede hurtigt rundt og fik øje på en pande med (sjovt nok) bacon og æg! Jeg styrtede hen til et skab for at finde en tallerken, men fandt istedet glas, bestik og til sidst en tallerken. Jeg skovlede ALT på panden over på min tallerken, fandt noget brød og satte mig så til bords.

Jeg var halvvejs igennem min mad da Harry og Niall kom ud i køkkenet med et smørret smil. Jeg tog en ordentlig mundfuld æg og kiggede spørgende på dem.

"Vi har ringet til dine forældre og sagt at du er her, vi har også ringet til skolen og meldt dig syg" De stod stadig med et smørret smil og da det ikke passede til sætningen, vidste jeg at der var noget i gærde.

Jeg sank hurtigt min mad og sendte dem et strengt blik.

"Ud med det. NU!" Det gav et sæt i dem, men sendte kort tid efter blikke til hinanden.

"Har du hørt, at du nogle gange snakker i søvne?" Igen havde Harry fået det smørrede smil på læberne og det samme gjaldt Niall.

Jeg stivnede ved sætningen. Jeg havde tit fået det af vide af min mor, far, kusiner og fætre. Jeg sendte dem et nervøst blik og rystede svagt på hovedet.

Hvad havde de hørt? OH GOD! Lad det ikke være pinligt!

"Næh, gjorde jeg da det?" Spurgte jeg ligeglad da ingen af dem snakkede videre.

"Om du gjorde!" Harry sendte mig et stort og flabet smil "Ååååh Niall! Jeg elsker dig! NIIIALL" Vrængede han og lavede kysse lyde til sidst.

Jeg kunne mærke varmen komme frem i kinderne og lignede sikkert en tomat. Jeg kiggede hen på Niall der et øjeblik selv så pinligt berørt ud, men da han så at jeg kiggede på ham sendte han mig bare et selvsikkert smil.

"Okay, okay! Jeg indrømmer jeg har måske hørt lidt om det..." Jeg kiggede ned på min bacon og æg der pludselig ikke virkede så appetitvækkende længere.

Jeg skubbede tallerken væk og vendte blikket op imod Harry der stod og fnisede svagt.

"Har i et bad her i huset? Det ser bare ikke ud til at i kender til det" Sagde jeg og sendte dem et neutralt blik.

De kiggede forvirret på hinanden og til sidst på mig.

"I må da indrømme at i stinker lidt?" Jeg sendte dem et flabet blik og rejste mig triumferende op fra stolen, for at sætte min tallerken i opvaskemaskinen.

Harry fnyste let og Niall grinede højt.

Nu hvor jeg lyttede efter havde han faktisk et ualmindeligt sjovt grin. Jeg kunne simpelthen ikke lade være med at nævne det! Det fik mig til at trække på smilebåndet og fnise lavt.

Jeg vendte mig rundt og sendte Niall et spørgende blik da han ikke havde svaret på mit spørgsmål.

"Åh! Du går ned af gangen og så anden dør på højre hånd" Han sendte mig et venligt smil og bestemt gik jeg ud på gangen. Jeg fandt hurtigt badeværelset, fik tændt bruseren, og smidt min t-shirt, bukser og undertøjet. Jeg havde det samme tøj på som i går då det var pænt klamt at rende rundt i. Ad.

I forhold til hjemme hos mig selv, var der ikke et badeforhæng, så drengene havde alligevel ikke alt. Jeg elsker at se på mine omgivelser i badet og jeg bruger også tit spejlet ovre på væggen til at sætte frisure i. Ja jeg brugte sæbeskum til at lave frisure af, det var faktisk pænt godt! Det bedste jeg har lavet var en hanekam!

Rock'n'roll!

Efter ti minutter stod jeg stadig i badet. Jeg havde lige fået sæbe i håret og var ved at fordele det. Da det var blevet rigtig skummet begyndte jeg at lave forskellige frisure. Jeg fik kort hår, hanekam, pandehår og en klassiker var at lave dreadlocks. Da jeg efter ti minutter blev træt af at lave frisure vaskede jeg hurtigt sæben ud.

Nu var det tid til balsam! Jeg kiggede lidt rundt og fik til sidst øje på en gul balsam. Den stod uden for badet. Jeg lænede mig frem for at tage den og lige da jeg havde fået fat i den blev døren slået op med et brag.

Jeg stivnede i min bevægelse og kiggede skrækslagent hen imod døren, hvor en Niall i chok stod. Han stod bare og stirrede og jeg stirrede tilbage.

Han gav mig indimellem elevatorblikke men ellers stirrede han bare ind i mine øjne. Han så anstrengt ud, og det fik mig til at blive endnu mere nervøs.

Til sidst rystede han på hovedet og blev ildrød i hovedet.

"Jeg.. glemte det lige og.. ja øhm.." Langsomt bakkede han bagud og lukkede langsomt døren.

Det sidste jeg hørte var at han mumlede noget om en lås.

Først da døren gav den velkendte klik lyd, bevægede jeg mig. Jeg lænede mig tilbage i badet, stadig i chok.

Fuck.My.Life!

KILL ME!

SOMEBODY? ANYONE!?

Årh! Hvor er jeg uheldig!

Først bliver jeg slået i gulvet, så snakker jeg i søvne og nu dét her?!

Tak gud, jeg elsker skam også dig! Mærk ironien!

Jeg rystede på hovedet af min egen tankegang og fik presset en ordentlig klump balsam ud i hånden, for derefter at smøre det ud i spidserne.

Nå, sket er sket, og det her skal IKKE ændre mit forhold til Niall. Nope! Intet kunne få mig til at droppe Niall! I hvert fald ikke nu...

Jeg fik skyllet balsamen ud og besluttede mig for at stige ud af badet. Jeg fik hurtigt slukket bruseren, gik ud af badet, fandt et håndklæde og begyndte at tørre min krop. Da jeg var færdig, fandt jeg sjovt nok en føntørre nede i en skuffe og satte hurtigt stikket i, for derefter at blæse håret tørt.

Da mit tøj lå spredt ud over ALT på gulvet og var ret klamt, tog jeg kun undertøjet på og fik svøbt et håndklæde rundt om mig. Resten af tøjet tog jeg op i armene imens jeg holdt om håndklædet. Jeg fik med besvær åbnet døren og gik ud på gangen og videre ind i stuen hvor Niall og Harry sad.

"Kan jeg låne noget tøj?" Jeg kiggede kun på Harry, det var simpelthen for pinligt at kigge på Niall.

"Selvfølgelig, Niall låner dig noget" Jeg lod langsomt blikket glide hen på Niall, som hurtigt rejste sig op uden at kigge på mig, men på gulvet.

Gulvet er mere spændende end mig?! Yearh right. Tsh.

Jeg fulgte efter ham ind på hans værelse, satte mig ned på sengen imens han gik hen til sit skab. Han kastede et par sorte løse bukser og en grøn t-shirt med en firkløver på. Jeg sad lidt med tøjet og kiggede lidt underligt på Niall der bare stirrede på mig.

Regnede han med at jeg ville skifte foran ham?

Nej, nej, nej, nej , nej! Han har vidst set nok.

"Du har vidst set nok, vend dig om eller gå ud, tak!" Han kiggede forvirret på mig som om at han ikke fattede noget, men kort tid efter fattede han den og vendte sig rundt.

Jeg rystede på hovedet og smed håndklædet. Jeg startede med at tage de sorte bukser på og bagefter den grønne trøje. Lækkert. Det duftede rart. Af Niall.

Mmmmh.

Jeg indåndede højlydt duften af Niall. Jeg kunne høre små fnis ovre fra Niall og hans skuldre dirrede let.

Fuck! ÅRH KUJON!

Jeg kunne mærke varmen blusse op i kinderne og lignede sikkert en tomat. Jeg hostede let og da jeg kunne mærke at rødmen var væk, fik jeg et lille smil på læberne.

"Nu må du gerne vende dig rundt" Niall vendte sig langsomt rundt og sendte mig et flabet smil.

Jeg spillede dum og sendte ham et undrende blik. Han rystede bare på hovedet og vendte øjne. Gennemskuet! Øv.

Jeg vendte mig rundt for at samle det hvide håndklæde op og bukkede mig langsomt ned for tage det. Længe leve dovenskab! Jeg kunne ikke gøre det hurtigt. I hvert fald ikke dér!

Jeg havde lige fået samlet håndklædet op og stod fuldt oprejst da et par hænder blev lagt om mine hofter. Jeg blev vendt rundt og gæt hvem det var?

Rigtigt!

Julemanden.

Nej, Niall!

Jeg sendte ham et forvirret blik men smilede svagt alligevel. Han sendte mig et kærligt og flabet smil på samme tid. Jeg skulle lige til åbne munden og spørge om hvad han havde gang i, men blev afbrudt da et par læber hurtigt, men kærligt blev presset imod mine.

Da det gik op får mig at det var Nialls læber lukkede jeg langsomt øjnene i og istedet for at bare stå med armene ned af siden, lagde jeg dem rundt nakken på ham og stillede mig lidt på tæer. Ivrigt pressede jeg mine læber endnu mere imod hans. Han fattede hentydningen og åbnede langsomt sine læber og sneg sin tunge ind i min mund. Jeg begyndte at rode rundt i hans lyse hår imens vores tunger legede med hinanden.

Det var ikke vildt eller klistret, men kærligt og blidt. Igen fløj fyrværkeriet og følelserne rundt i kroppen på mig, med lynets hast. Da jeg kunne mærke at jeg manglede luft, trak jeg mig væk fra Niall for at tage en dyb indånding, det samme gjorde han.

Jeg fik øjenkontakt med ham og stirrede fascineret og kærligt ind i hans isblå øjne. Han kiggede på mig med et mindst ligeså kærligt blik. Efter at have stået sådan i lidt tid lænede han sig langsomt frem så vores læber til sidst kun var få centimeter fra hinanden. Jeg kunne mærke hans dejlige varme ånde mod mine læber og vendte straks blikket imod hans bløde rosa læber.

"Alex" Jeg kiggede igen op i hans øjne da han lød ret alvorlig, selvom at han hviskede.

"Mmmh?" Jeg vendte igen blikket imod hans læber og igen kunne jeg mærke hans ånde imod mine læber.

"Jeg elsker dig" Inden jeg nåede at svare (eller begynde at skrige af lykke) Pressede han igen sine læber imod mine.

Kysset var fyldt med så mange følelser, og jeg håbede sådan at han kunne mærke at det jeg sendte tilbage var fyldt med mindst ligeså mange følelser.

Efter et langt kys trak jeg mig fra ham og sendte ham et svagt smil.

"Jeg elsker også dig" Han lyste op i et stort smil og lænede sig så igen hen imod mig for at presse sine læber imod mine.

Det var rigtigt, jeg elskede ham virkelig. Og han elskede mig.

Tanken fik det til at kilde og krible nede i min mave og bare det var perfekt. Lige i dét øjeblik var der ingen problemer. Der var kun Niall og mig.

                                                                                                                                                                 

Hej elskede læsere!

Jeg er glad for at det går så godt med min historie og igen tusind tak <3

Nu har de fortalt hinanden om deres følelser, hvad synes i? Er i glade for at det endelig kom frem, eller gik det for hurtigt?

Igen har i kritik, eller idéer til historien? Så skriv endelig en kommentar!

Husk og like, hvis i kan lide den! <3

Bye - Queenie

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...