Outlook {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 aug. 2012
  • Opdateret: 12 jan. 2013
  • Status: Færdig
Alex Johnson på 17 år, gemmer sig bag en facade som skolens populære og 'pigede' pige. I virkeligheden er Alex en drengepige som går i løse t-shirts og drengebukser. Hendes veninder har aldrig været hjemme hos hende og de må aldrig opdage at Alex både går til; Fodbold, karate, hip hop og står på skateboard. Den rampe Alex skater på er kun for drenge så Alex går med paryk for at komme ind. Tilfældigvis støder hun på drengene fra one direction imens hun har parykken på. Drengene knytter hurtigt et venskab med Alex, uden at de ved hun er en pige. Hvorfor fortæller Alex dem ikke at hun er en pige? Vil drengene nogensinde finde ud af hvem Alex i virkeligheden er? Hvad sker der når de invitere Alex med til at bo i Louis' og Harrys lejlighed i en weekend? Og vil de opdage hende til skoleballet hvor de skal spille?

161Likes
262Kommentarer
24595Visninger
AA

18. Pakken

 

Ét ord. Skrækkeligt.

Min kusine ville komme på besøg i dag, og gæt hvem hun havde med?

Ja hvor skulle i vide det fra, i kender hende (Heldigvis) ikke. Nå, men hun skulle altså have sin dumme lille chihuahua med, og nu spørger i sikkert hvorfor den er dum? Teknisk set er den dummere end mig, men det er ikke det jeg mener!

Den her hund, ødelagde min elskede pude, eller var igang men vi nåede heldigvis at stoppe den lede køter! Ja, en pude. Broderet af min afdøde mormor. Et af de få minder om hende, heldigt at vi opdagede det i tide. Jeg forslog at få den aflivet, men selvfølgelig skulle min blondine dumme kusine tage den i forsvar. Tsh.

Mother fucker hund! Og jeg mener det bogstavelig talt, fordi at en gang da vi var hjemme hos dem så..

Nej, jeg vil spare jer for den forklaring! For klamt.

Når tilbage til min kusine Madeleine. Hun havde farvet blond hår, gik næsten altid i pangfarver, (For det meste lyserød) havde blå øjne, mærkelig stor næse og brugte et ton lag makeup. Jeg var ikke stolt aaf at være i familie med hende, det kan jeg godt sige jer. Hun må jo nærmest være gået konkurs på grund af mangel på brun creme HVER DAG!

"Alex! Sig så hej til Madeleine!" Min mor sendte mig et strengt blik og bagefter et smil til Madeleine.

"Hej Madeleine, hvordan har Fido det?" Jeg sendte hende og Fido et stort falsk smil som blev gengældt med et ligeså falsk et.

Ja, hun havde kaldt sin hund for Fido?! Hvis jeg ikke hadede det kræ mere end Hitler, så ville jeg nok have medlidenhed med dyret.

"Han har det godt" Min mor nikkede anerkendende og gjorde tegn til at vi skulle gå ud i køkkenet sammen med hende.

Som den søde pige jeg var fik Madeleine lov til at gå først og da hun gik forbi mig hviskede hun svagt.

"Ja, indtil nu" Hun skulede kort til mig, men gik så videre og var det bare mig eller knurrede Fido?

Jeg sukkede dybt og begav mig ind i køkkenet hvor der ventede te, kaffe og kage. Nam. Chokoladekage!

Jeg satte mig ned ved træbordet, tog et stykke kage hen på tallerkenen og prøvede så ellers så godt som muligt at ignorere den samtale min mor og Madeleine havde gang i. Fido skulle have sin specielle hundemad som var åh så dyr! Tsh.

Efter en time med snak, kaffe, kage og te, rejste vi os endelig fra bordet for at gå ind og se topmodel. Det havde Madeleine insisteret på og derfor skulle vi også se det!

JUBIIII! Not.

Efter en halv time med at se topmodel (Og uendelige kommentarer fra Madeleine om at det burde være hende der var med og at deltagerne ikke var pæne nok) Slukkede vi ENDELIG for tv'et.

"Fido?... Har nogen set Fido?" Madeleine kiggede forvirret omkring efter Fido.

"Jeg har ikke set ham siden maden" Sagde min mor og begyndte at lede rundt omkring i stuen.

"Har du set ham Alex" Madeleine vendte sig om imod mig, med et hårdt blik og jeg rystede uskyldigt på hovedet.

For jeg var uskyldig. Jeg var altid uskyldig! Min uskyld var ikke engang... Okay, vi stopper.

Min tankegang blev afbrudt af en svag knurren og lyden af stof der blev revet over. Oh no!

MORMORS PUDE! NOOOOOOOOOO!

Jeg sprang op fra sofaen,videre op af trappen og ind på mit værelse. Synet der mødte mig var frygteligt og jeg kunne mærke vreden boble frem i maven på mig. Det var ikke bedstemors pude, det var min elskede kjole til ballet, som jeg havde brugt hundrede år på at finde.

Jeg løb hen til Fido og trak ham væk fra den flossede kjole. Han gav en høj pive lyd fra sig, men jeg var da ligeglad med ham. Selvom jeg kunne høre skridt på trappen, sad jeg bare og kiggede på den ødelagte kjole. Min forhenværende balkjole. Suk.

Døren blev revet op og Madeleine og min mor kom til syne.

"FIDO! Åh Fido min lille skat!" Madeleine skyndte sig hen til Fido, samlede ham op og endelig stoppede han med at pive.

Men kort tid efter begyndte han igen.

"Hvad har du gjort ved ham?!" Madeleine vendte sig vredt om og min mor kiggede bebrejdende på mig.

Kunne de ikke se MIN kjole lå revet i stykker på MIN seng?! VAR?!

"Spørg din såkaldte hund, det er den der har ødelagt min kjole" Jeg holdt en pause og istedet for at stirre vredt på Madeleine og Fido kiggede jeg hen på min mor, og med et blev jeg helt trist "Min kjole, til skoleballet på fredag" Min mor lavede store øjne da hun vidste at jeg aldrig havde brudt mig særlig meget om kjoler.

De kjoler jeg gik i, i skolen var nogen jeg altid havde afskyet. Bvadr. Men denne her kunne jeg lide. Jeg havde ikke fortalt min mor om købet af kjolen.

"Ja, der findes tusind af den slags kjoler! Det er jo ikke et designermærke?!" Madeleine stirrede vredt på mig og skævede ind i imellem til min mor, for at få opbarkning.

Men min mor stod bare med et kæmpe smil på læberne. Weird i know?!

Med ét blev hendes blik koldt og surt. Hun vendte sig langsomt imod Madeleine stadig med et hårdt blik og sagde med en bestemt stemme.

"Madeleine, skal du ikke snart hjem?" Madeleine kiggede forfærdet på min mor, men det skiftede hurtigt til vrede.

"FINT!" Og med det ord vendte hun om på hælen og gik ned af trappen.

Først da vi hørte hoveddøren smække begyndte min mor og snakke som om hun var en ung pige og var sammen med sin bedste veninde.

"Åh skat hvor er det vildt at du har fundet en kjole til ballet!" Hun hvinede højt og kom hen og satte sig på sengen ved siden af mig "Men synd at Fido ødelagde den. Vi finder bare en ny" Hun sendte mig et stort smil, men det falmede straks da hun så mit triste blik.

"Jeg ved ikke mor, jeg orker nærmest ikke at finde en ny, det er onsdag og det er på fredag ballet er" Hun nikkede svagt med et trist blik.

Tanken om at Niall skulle se mig i dén kjole, at jeg var hans date i dén kjole, at mit billede ville blive taget i dén kjole. Jeg syntes at alting gik så godt, men skæbnen var åbenbart ikke samarbejdsvillig.

"Men hvorfor ikke?" hun kastede et blik på ødelagte kjole og jeg sukkede dybt.

"Tja... Altså jeg har egentlig ikke lyst til at komme til ballet såå..." Jeg blev hurtigt afbrudt.

"EJ skattemus! Det kan du ikke, det er skoleballet! Hvem ved måske bliver du ballets dronning?" Hun prøvede at fange mit blik men jeg undveg.

Tanken om at blive baldronning var ligegyldig, jeg havde ikke lyst til at komme til ballet uden den perfekte kjole på. Min mor nikkede forstående, rejste sig op og gik hen til den åbne dør.

Hun vendte sig hurtigt om i dørkarmen.

"Hvis du skifter mening, så er jeg her" Hun sendte mig et svagt smil og gik så.

Jeg lagde mig tungt tilbage i sengen og stirrede bare op i det hvide loft. Efter nogen minutter fandt jeg min iphone frem og begyndte at taste en sms til Melissa. Hun fortjente at vide at jeg ikke kom.

#Hej Mel. Kommer dsv ikke til ballet, kjolen er ødelagt - Alex#

Jeg sendte hurtigt sms'en og slukkede hurtigt mobilen. Jeg orkede ikke hendes overtalende evner, eller hendes bebrejdende ord. Jeg var ligeglad med om hun ville troppe op foran min hoveddør. JEG VAR LIGEGLAD!

Med de tanker faldt jeg i søvn.

 

***

 

Melissas synsvinkel:

Jeg stod ude foran døren til Alex' værelse. Ligeså snart jeg havde fået hendes sms havde jeg skrevet mindst hundrede beskeder, men hun havde ikke svaret så jeg gik ud fra at hun havde slukket sin telefon. Og derfor var jeg kommet.

Jeg åbnede forsigtigt døren og fik øje på Alex der lå og sov på sin store seng. Hun snakkede svagt i søvne og jeg fattede ikke meget men ét ord kunne jeg da høre. Niall.

Jeg smilede svagt og gik ind. Hun behøvede ikke at vågne nu, jeg ventede bare. Kjolen lå ødelagt og flosset på sengen ved siden af hende. Stakkels kjole, den var så smuk. Jeg fik øje på hendes iphone og uden at tænke over det tog jeg den op. Jeg fik den tændt, og fordi at jeg kendte koden fik jeg den også hurtigt låst op. Jeg fik øje på 21 beskeder fra mig. Hihi stalker.

Jeg fik dem hurtigt slettet, og besluttede mig for at tjekke hendes kontakter. Jeg scrollede hurtigt siden ned, men stoppede hurtigt på grund af et navn. Niall. En idé tonede sig frem i min hjerne og straks gik jeg ind i ny besked. En besked til Niall.

 

Alex' synsvinkel:

Jeg vågnede sent om aftenen. Klokken 19:37 for at være helt præcis. Jeg fik hurtigt rejst mig op og opdagede at min ødelagte kjole var væk. Jeg sukkede tungt ved tanken om at den lå i en container lige nu.

Jeg gik hurtigt ud på gangen, videre ned af trappen og ind i stuen hvor min mor sad.

"Hej skat godt og se du er oppe. Melissa var forbi, men hun gik igen fordi du sov" Hun sendte mig et svagt smil og rettede så opmærksomheden til fjernsynet.

Jeg gik hen og satte mig tungt ned i sofaen for at se fjernsyn.

Efter lidt tid udbrød min mor pludselig.

"Gud! Du skal jo til natløb med fodboldholdet klokken 20!" Jeg rejste mig hurtigt op fra sofaen og slog mig selv i panden med hånden.

Dumme, dumme, dumme Alex!

Jeg fik hurtigt taget mit flotte blå fodboldsæt på. Bag på trøjen stod der 'Alex Johnson' også med mit nummer. Love my self!

Nej, alle på holdet havde sådan en. Jeg fik hurtigt mine flotte sorte fodboldstøvler på fødderne og svunget tasken over skulderen.

"Ses mor!" råbte jeg over skulderen og knaldede så ellers døren i.

Tanken om den ødelagte kjole var forsvundet som dug for solen og var blev byttet ud med tanken om natløbet. Det var min træner der havde fundet på det. Han var ret cool, ikke for hård og ikke for blød. Men tilpas.

Jeg kom hurtigt hen til det stadion vi spillede på og gik ind i omklædningsrummet for at hilse på de andre piger på holdet.

 

***

 

Jeg fik med besvær åbnet den tunge dør indtil huset og gik med tunge skridt ind i stuen.

"Hej mor. Jeg smutter i bad" Sagde jeg sløvt og gik målrettet hen imod badeværelset.

Jeg fik hurtigt låst døren, tændt bruseren, smidt det klamme tøj og hoppet ind i badet. Jeg tog sæbe og balsam i håret og fik det ligeså hurtigt skyldet ud. Natløbet havde været hård og jeg svedte som en kamel! Eller vent.. Har de ikke deres fedt i puklerne eller sådan noget? Okay det må jeg lige søge om på google.

Jeg fik hurtigt tørret min krop, føntørret håret og gik derefter ind på mit værelse for at få et hyggeligt sæt nattøj på. Det samme som jeg havde på den fredag Niall kom på besøg. Hehe, gode minder.

Jeg følte mig så træt at jeg droppede tanken om computer og gik derfor bare i seng. Jeg orkede ikke at børste tænder, det var jeg for træt til.

Jeg fik trukket dynen over min krop og faldt langsomt i søvn.

 

***

 

Jeg vågnede næste morgen ved at mit vækkeur ringede som sædvanligt. Jeg fik rejst mig op og fandt hurtigt et par hvide stramme jeans, en pink trøje med leopard pletter og en sort cardigan. Jeg fik det hurtigt på og gik så nedenunder efter en nutellamad!

Jeg kom ned i køkkenet og fik hurtigt smurt mig en stor nutellamad. Jeg tog den med hen til spisebordet, på bordet stod min computer som jeg hurtigt fik tændt for derfor at gå på facebook.

Efter en halv time på internettet var jeg nødt til at gå, skolen ville begynde om 10 min så jeg fik hurtigt sko og jakke på. Jeg gik ud af døren og skulle lige til at gå videre da jeg fik øje på mit skateboard. Trangen til at køre på det i skole var så stor, men hvad ville folk ikke tænke? Jeg havde jo Melissa, men alligevel...

I DONT GIVE A FUCK!

Jeg hoppede hurtigt op på skateboardet, og lavede også lige hurtigt en ollie, men kørte derefter videre. Jeg kendte flere på vejen til skole og de kastede chokerede blikke efter mig. Da jeg passerede nogen populære drenge fra fodboldholdet som også stod på skateboard, lavede jeg 'tilfældigvis' en hardflip så jeg fik lidt opmærksomhed.

"Bad ass" Var der en af dem mumlede.

Jeg smilte for mig sig og kørte så videre. Det var en god reaktion, ingen nedladende kommentarer, kun forbløffelse og chokerede blikke. Men jeg havde på fornemmelsen at det var anderledes her, ingen syntes at det var mærkeligt, folk syntes at det var sejt. Sådan føltes det i hvert fald.

Jeg ankom til skolen vor endnu flere blikke blev rettet imod mig. Jeg stod af skateboardet, trådte på spidsen så det røg lige op i hænderne på mig og gik så hen til Melissa der stod med et stort smil på læberne.

"ALEEX" Hvinede hun og krammede mig hårdt.

"Melissaaa, hej!" Jeg grinte svagt og trak mig ud af krammet.

"Kom det ringer om lidt du kender matematik læreren." Sagde hun og trak mig ind igennem døren og videre ind på gangen.

Melissa og jeg var fordybet i en samtale om matematik lektierne, men blev afbrudt af en der prikkede mig på skulderen. Jeg vendte mig rundt og fik øje på den gruppe af drenge jeg havde mødt på vej til skole. Jeg smilede stort til dem og strammede grebet om mit skateboard.

"Hvor har du lært en hardflip henne?" Spurgte Daniel og kiggede nysgerrigt på mit skateboard.

"Jeg har øvet mig" Sagde jeg og vendte mig om, men en hånd på min skulder fik mig vendt rundt igen.

"Har du en date til på fredag?" Sagde Daniel med et skævt og flirtende smil.

De andre drenge sendte ham irriterede blikke og nogen lagde armene over kors. Det her skulle nok blive sjovt.

"Ja.. Jeg havde" Jeg lavede et trist ansigt og kiggede ned i gulvet.

Lad os se hans reaktion.

"Jeg kan da være din date" Han vendte mit ansigt op med hele hånden under min hage.

Jeg var lige ved at grine men skulle jo spille med på den.

"Virkelig?!" Jeg kiggede begejstret på ham og han nikkede hurtigt.

Jeg fik straks en irriteret mine på og sendte ham et hånende smil.

"Desværre, jeg skal ikke med" Og med de ord vendte jeg mig om sammen med Melissa og forlod den måbende gruppe af drenge.

"1-0" Hørte jeg Daniel sige bag mig og de andre drenge stemte i.

Jeg smilede svagt for mig selv og kunne selv mærke at det her nok skulle blive sjovt.

 

***

 

Jeg var lige kommet hjem fra skole og stod nu ude foran døren og funmlede med nøglen. Da jeg endelig fik låst døren op og skulle til at gå ind væltede jeg over noget. Jeg holdt mig oppe ved hjælp af dørkarmen og kiggede ned på min højre fod der stødte op af en pakke. Så det var en pakke der næsten havde fået mig til at falde.

FEDT! Not.

Jeg tog pakken op og kunne se på skiltet at den var til mig. Jeg fik med besvær lukket døren, gik ind og smed pakken på stuebordet. Nysgerrigheden tog overhånd og jeg begyndte hurtigt at prøve på at åbne pakken. På grund af den pokkers tape var jeg nødt til at hente en saks. Og hurtigt fik jeg åbnet pakken. Synet der mødte mig fik en masse følelser til at gå igennem mig.

Overraskelse, chok, forvirring og glæde boblede rundt i mig ved synet af dét der lå i pakken.

 

                                                                                                                                                                

Hej folks!

Så kom der lidt spænding, hvad tror i der ligger i pakken? Og har i igen kritik eller idéer til historien, så bare skriv i kommentar :)

Jeg er glad for at den er oppe på så mange likes og favoritlister så mange tak!

Jeg elsker one directions nye sang <3 Er i enige? ;D Live while we're young and get crazy, crazy, crazy, ti'll we see the sun :)

Bye - Queenie

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...