Outlook {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 aug. 2012
  • Opdateret: 12 jan. 2013
  • Status: Færdig
Alex Johnson på 17 år, gemmer sig bag en facade som skolens populære og 'pigede' pige. I virkeligheden er Alex en drengepige som går i løse t-shirts og drengebukser. Hendes veninder har aldrig været hjemme hos hende og de må aldrig opdage at Alex både går til; Fodbold, karate, hip hop og står på skateboard. Den rampe Alex skater på er kun for drenge så Alex går med paryk for at komme ind. Tilfældigvis støder hun på drengene fra one direction imens hun har parykken på. Drengene knytter hurtigt et venskab med Alex, uden at de ved hun er en pige. Hvorfor fortæller Alex dem ikke at hun er en pige? Vil drengene nogensinde finde ud af hvem Alex i virkeligheden er? Hvad sker der når de invitere Alex med til at bo i Louis' og Harrys lejlighed i en weekend? Og vil de opdage hende til skoleballet hvor de skal spille?

161Likes
262Kommentarer
24604Visninger
AA

10. Morgenmad, flirt & fans

Jeg var vågen, jeg orkede bare ikke at åbne øjnene. Parykken havde jeg lige hurtigt taget på hvis nu nogen skulle komme ind. Jeg var faldet lidt ned i forhold til i går. Selvom jeg ikke normalt ville have gjort det havde jeg bare fortalt Harry om alle mine problemer, jeg løj ikke da jeg sagde at det føltes rart at komme ud med.

Lyden af en dør der åbnede sig rev mig ud af mine tanker, men jeg åbnede stadig ikke øjnene op. Derefter lyden af meget svage skridt, der var ikke kun en person. skridtene blev højere og højere, men pludselig stoppede de.

Hvem kunne det være?

Mit spørgsmål ville snart blive besvaret, for kort tid efter mit indre spørgsmål begyndte guitar spil at starte.

What the?!

"Det er tid til at stå op nu" Sang en stemme jeg kun kendte alt for godt, Niall.

"For vi har lavet morgenmad" Louis' stemme tog over og man kunne nemt høre at han prøvede at holde et grin inde.

"Ja, du skal op lille du" Lamt rim fra Liam's side af, men det var alligevel sjovt.

"Fordi at morgenmad gør en glad" Zayn's stemme lød lidt grødet, men det lød alligevel godt.

"SÅ NU ER DET OP OP OP OP" Begyndte alle drengene at skråle.

Jeg ville drille dem lidt, så jeg åbnede ikke øjnene. Det skulle jeg ikke have gjort fordi de begyndte at hoppe op i min seng, ruske mig og blive ved med at synge den samme sætning igen og igen.

Pludselig jog smerten igennem mit bryst.

Jeg kneb hurtigt øjnene sammen bag de lukkede øjenlåg.

AAAAAAAAAAAAAAAARH!!

SMERTE! SMERTE! SMERTE!

"PAS DOG PÅ!" Harrys stemme rungede igennem det halvstore værelse og smerten blev lidt mindre.

Det var som om at der var en stor sten der blev fjernet fra mit bryst, men der var stadig et sår som gjorde ondt.

Jeg slog endelig øjnene op og kiggede rundt i det lille lokale. Alle drengene var der. Harry stod og diskuterede med Niall som havde en guitar i hånden. Min hjerne ville ikke identificere ordene. Zayn, Liam og Louis kiggede skiftevis fra mig til Niall og Harry. De så ligeså forvirrede ud som jeg følte mig.

"Er du okay?" Liam havde endelig besluttet sig for at holde blikket på mig.

Pludselig gik det op for mig. Niall var på en eller anden måde kommet til at ramme mit bryst. Hvis jeg havde været en pige overfor dem ville jeg have syntes det var pinligt, men lige nu skulle jeg være maskulin. Men hvad skulle jeg bruge som undskyldning?

Jeg har det! Jeg havde tilfældigvis et ar lige på mit højre bryst efter en operation på grund af en bilulykke, og kort tid efter fik jeg kræft så jeg var nødt til at opereres i brystet igen?

Ej.

"Jeg har bare et blåt mærke på brystet, så det gjorde lidt ondt" Rettelse, det gjorde meget ondt!

Liam nikkede forstående og kiggede hen på Niall og Harry der var holdt op med at diskutere. De stod bare og kiggede på mig indtil Niall brød tavsheden.

"Det må du altså virkelig undskylde Alex, jeg vidste det ikke" Han kløede sig forlegent i håret og hans blik flakkede rundt i lokalet.

"Det er okay bro" Jeg sendte ham en tommel op og et opmuntrende smil.

Pludselig gik det op for mig.

Morgenmad.

MORGENMAD!

Jeg svang dynen væk, hoppede ud af sengen og løb ud af døren. Kort tid efter var jeg i køkkenet. På spisebordet stod der en masse mad!

Mere end i går! Nam.

OH MY GOD!

NUTELLA!!!!!

Jeg løb hen til en stol, rev den ud, tog fat i nutellaen og begyndte at smøre det på en bolle. Jeg opdagede slet ikke at drengene kom gående ind af døren, det var først da de satte sig ned. De så alle sammen forvirrede ud.

Det måtte da også være lidt underligt at man lige har slået en og de så bare løber ud for at spise morgenmad når det tydeligvis gjorde ondt?

Men sådan er jeg! Mig MIG MIG! Ingen kan ændre mig!

Nååårh nej... Jeg glemte lige Amber og Amy. Hvis de nogensinde fandt ud af sandheden så ville jeg virkelig blive upopulær. Men betyder det overhovedet noget at jeg var populær eller..

Jeg blev revet ud af mine tanker ved lyden af en dejlig blød og.. Vent hvad?

Jeg blev revet ud af mine tanker på grund af Niall. Færdig.

"Hvad?" Jeg vendte blikket op mod Niall og guffede den sidste haps af min nutellamad i mig.

"Er du sikker på du er okay, det så ud til at gøre virkelig ondt? Næsten ligeså ondt som hvis jeg havde trådt dig i skridtet?" jeg nikkede og begyndte at smøre en ny bolle.

Du skulle bare vide Niall, det gjorde nærmest ligeså ondt som hvis jeg havde været en dreng og du havde trådt mig i skridtet.

Det var i dag jeg skulle hjem.. Øv. Det havde været så sjovt. Men inden jeg skulle hjem havde vi aftalt at tage i parken. Jeg og drengene var i gang med at gøre os klar, drengene tog hættetrøjer og solbriller på. Fans og paparazzier, irriterende væsener.

Vi tog Zayns mercedes ned til parken, vi havde en fodbold og et par colaer med. Harry og Louis havde nogen som de ikke kunne få drukket så de tog dem bare med nu.

Vi ankom til parken efter et par minutter. Niall og jeg ville sjovt nok ud på samme tid så vi sad fast i døren imens vi flækkede af grin.

"Flyt dig din fede bjørn!" Niall grinede højt af min kommentar og jeg vendte øjne af ham.

"Hey det er mig der er boobear!" Mit blik vandrede hen på Louis som stod med armene over kors og et sad face.

"Ååårh stakkels egoistiske Louis!" Jeg rystede på hovedet imens jeg kiggede på Louis.

"Hvad? Jeg er da ikke egoistisk!" Han lavede en skinger pige stemme der var til at dø over.

På den dårlige måde. Den mindede mig alt for meget om Amy. Bvadr. Det lød som en papegøje der havde stemmen i overgang og blev pisket for livet! Overvej det lige.

Endelig kom jeg og Niall ud af bil døren. Vi løb med fodbolden under armen, hen til et lille græs stykke, der var perfekt at spille på. De andre drenge kom lidt tid efter os.

Niall og jeg stod og driblede med bolden frem og tilbage. Kedeligt!

"Nogen der vil spille?" Jeg kiggede skiftevis bedende på dem.

Det endte med at vi alle sammen skulle spille, og vi fik hurtigt delt hold.

Hold 1: Mig, Harry og Liam.

Hold 2 (Også kendt som taberne): Niall, Louis og Zayn.

Det hele gik meget godt. Liam stod mål, Harry var midtbane og jeg var lidt af det hele, bortset fra målmand. Niall var helt klart den bedste på det andet hold, og han var vidst ret god.

Jeg havde fra starten af bolden, og jeg 'kæmpede' mig straks ned mod målet. Lige da jeg skulle til at skyde mod Louis som stod på mål, snuppede Niall bolden.

Hey, det var min bold!

Jeg løb straks efter Niall som var på vej mod målet. Jep, han havde helt sikkert gået til fodbold. Zayn kom straks op ved siden af ham, og Niall skød bolden hen til ham. Liam vendte blikket mod Zayn, men Zayn skød den hurtigt hen til Niall. Sådan blev de ved, og Liam så mere og mere forvirret ud. Til sidst fik Niall den, og da Liam havde blikket vendt mod Zayn, scorede Niall i højre side af målet.

"YES" Niall svang en knytnæve op i luften og begyndte at hoppe rundt.

Jeg vendte øjne af ham og gik ind på midten igen.

Kampen endte 2-3 til Niall's hold.

Men var der noget at gøre ved det?

JA MERE TRÆNING!

Ej... Slap nu af.

"Nogen der vil have noget at drikke?" Harry kiggede rundt på os allesammen og viftede med en cola i sin højre hånd.

Lige nu sad vi på en bænk i parken, der var ret mange mennesker, men drengene var ikke blevet genkendt. Endnu.

"Mig" Jeg rakte hånden frem og snuppede colaen ud af hånden på Harry.

Han smilede venligt til mig og rakte så en til Niall og de andre.

Vi sad og snakkede frem og tilbage da drengene puffede lidt til hinanden og sendte blikke ned igennem parken. Hvad var så spændende?

Jeg vendte blikket hen i mod den anden ende af parken hvor der stod nogen piger på en bænk og snakkede sammen. Jeg troede faktisk at det var nogen fra skolen. De var meget pæne, slanke ben, flot hår og gode former. Pludselig kom de bare ud af den blå luft.

Amy og Amber. De gik hen mod pigeflokken og havde en bakke med starbucks. De delte ud til de andre piger. Jeg sad bare og stirrede på dem.

"Hvad kan du godt lide blondie?" Jeg vendte blikket mod Zayn der sad og vippede med øjenbrynende.

Fuck.

Han hentydede til Amy.

Nej intet at frygte jeg havde jo kæreste på krogen!

"Hun er da meget pæn" Jeg vendte blikket ned mod græsset.

"Gå over til hende" Jeg kiggede forvirret op på Zayn der sad med et smørret smil.

"Eller du er måske ikke så god til det med piger?" Han vippede lidt med øjenbrynende og smilede endnu større end før.

Hvad?!

JEG ER GOD TIL ALT!

"Nå, så det tror du?" Jeg rejste mig op og gik over mod Amy.

Zayns, og de andre drenges reaktioner havde jeg ikke set, men jeg vidste de iagttog mig.

Jeg stod kun få skridt fra Amy og pigeflokken. Så er det nu. Jeg kender hendes typer. Jeg fik sat et sødt smil op og gik hen til hende.

"Hey er det ikke dig der er Amy Fleck?" Hun vendte sig om og gav mig et hurtigt elevator blik.

Godkendt, stod der skrevet i øjnene på hende.

"Jo det er mig? Hvor kender du mit navn fra?" Hun kiggede interesseret på mig og jeg smilede skævt til hende.

"Jeg har bare hørt meget om dig. Du ved, Amy en af de populæreste og lækreste piger på Wood high" Jeg blinkede kort til hende og jeg vidste jeg havde ramt plet.

Hun elskede sig selv. Meget.

"Gud! Er det hvad folk siger? Ja jeg har da altid vidst det, men at få det af vide, det er bare meget bedre" Hun smilede stort og blinkede gevaldigt med øjenvipperne.

Bvadr.

"Hvad er dit navn?" Hun lænede sig lidt frem mod mig og sendte mig et flirtende blik.

"A.. Daniel! Brian Dawson!" Jeg smilede selvsikkert til hende og hun så helt fortryllet ud.

Af mig.

Hehe.

Selvom jeg stod og flirtede med en pige, så føltes det ikke forkert. Forstå mig ikke forkert, men det føltes rart at kunne overbevise Zayn.

"Sødt navn, Jeg er helt vild med dit hår" Wow emneskift.

"Tak, og bare så du ved det, det er den ægte farve" Jeg viftede håret til siden på bedste Bieber manér.

Jeg gav hende et flirtende blik, og et øjeblik stod hun bare og stirrede ind i mine brune øjne, og jeg stirrede ind i hendes grønne.

De andre piger var gået lidt væk. Hvor vidste jeg ikke.

"Nå, men jeg må smutte nu, jeg skal videre. Ses babe" Jeg gav hende et hurtigt kys på kinden og nåede lige at se hendes kinder blive svagt rosa inden jeg vendte mig om og gik hen imod drengene.

Jeg satte mig ned på bænken og sendte Zayn et hånende smil. Han sendte mig et beundrende blik og vendte så ansigtet mod Liam der var igang med at snakke.

"Har du egentlig ikke kæreste på?" Jeg frøs i min bevægelse og stirrede på Louis der kiggede nysgerrigt på mig.

"Jennifer og jeg har slået op for lidt tid siden, vi havde begge mistet gnisten" Jeg vendte blikket mod græsset.

Løgn på løgn. Der fandtes ikke engang en Jennifer. Det hele var en stor løgn.

Sandheden gnavede inde i mig og jeg kunne mærke skyldfølelsen komme krybende.

"Nederen" Fik jeg tilbage fra Louis.

Efter lidt tid med pinlig tavshed afbrød jeg den.

"Det var nok også det bedste, gnisten var jo væk så.." Jeg kløede mig forlegent i håret og vendte blikket op mod Louis.

De andre drenge nikkede langsomt.

De havde taget deres solbriller af for lidt tid siden så vi sad bare og nød solen, da et skrigeri der næsten sprang min trommehinde begyndte.

"Fans!" Harry løftede hovedet med et sæt.

Jeg vendte blikket mod skrigeriet og fik øje på en kæmpe klump af piger.

Shit!

Jeg lavede store øjne og vendte blikket mod Harry der bare trak på skuldrene.

Fansene kom tættere på og skrigeriget blev højere og højere.

Nu var fansene begyndt at samle sig omkring mig og drengene. Kort tid efter var vi blevet overfaldet. Vi prøvede på at slippe væk, men det var umuligt. De flåede, rev og sparkede os omkuld.

Og de skreg og skreg.

Skriger de kun eller hvad?!

 

Tilfældig fans synsvinkel:

AAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAA

AAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAA

AAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAARH!

 

Alex' synsvinkel:

Vi var endelig sluppet fra fansene ved hjælp af politiet og nogle bodyguards. Ja politiet kom! Men det overraskede mig nu ikke. De fans burde førdes væk, spærres inde med skudsikkert glas, få stof klodser på hænderne så de ikke gjorde skade på sig selv (eller andre) og derefter skulle der, hver dag kl. 13 - 16 være spytte konkurrence om hvem der kunne ramme flest fans!

Fristende, fristende. Men nej, så ond er jeg ikke!

"Er de altid sådan?" Jeg vendte blikket mod Zayn som sad på førersædet i den sorte mercedes.

"Ja, nogen er værre end andre" De andre drenge nikkede og jeg gav et suk fra mig.

Det måtte være svært det liv de havde. Med alle de fans, haters og alt det andet!

"Så er vi her!" Jeg kiggede ud af vinduet og opdagede at vi var ude foran mit hus.

Jeg svang tasken med mine ting over skulderen og åbnede bildøren.

"Vi ses en anden gang drenge!" Jeg vinkede kort til dem og sendte et stort smil.

"Ses Alex" Sagde de i kor.

Sygt.

Havde aftalt det eller hvad?!

Anyways!

Jeg lukkede bildøren og løb op imod min hoveddør for at kunne komme ind. Jeg gik ind, lukkede døren, tog mine sko af og løb op af trappen til mit værelse. Jeg fandt min pige iphone frem og tjekkede den hurtigt.

Der var et par beskeder fra Amy og Amber som var ret ligegyldige men én fangede min opmærksomhed.

#Har lige mødt den sødeste fyr -Brian- Hedder han! Sååå cute<3!# Jeg kunne ikke lade være med at grine over at jeg havde ramt så perfekt plet!

Jeg smed mig ned i den store seng og betragtede mit værelse.

En plakat af Tony Hawk, en af Ryan Sheckler, to af Lionel Messi og en af Taylor Lautner. Han var altså også bare lækker! Han stod i bar overkrop og lavede et sexet blik til kameraet.

Rawr!

Okay det havde jeg aldrig gjort før!

Nå.. Lige meget.

Hvad skal jeg lave, hvad skal jeg lave?

Kede, kede, kede, kede, kede, kede og atter kede!

Jeg har det! Jeg læser da bare i min bog!

Jeg hev min bog op af tasken og begyndte at læse fra det kapitel jeg var nået til. Til jeres orientering: En bog om skaterer, b.l.a Tony Hawk og Ryan Sheckler!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...