Outlook {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 aug. 2012
  • Opdateret: 12 jan. 2013
  • Status: Færdig
Alex Johnson på 17 år, gemmer sig bag en facade som skolens populære og 'pigede' pige. I virkeligheden er Alex en drengepige som går i løse t-shirts og drengebukser. Hendes veninder har aldrig været hjemme hos hende og de må aldrig opdage at Alex både går til; Fodbold, karate, hip hop og står på skateboard. Den rampe Alex skater på er kun for drenge så Alex går med paryk for at komme ind. Tilfældigvis støder hun på drengene fra one direction imens hun har parykken på. Drengene knytter hurtigt et venskab med Alex, uden at de ved hun er en pige. Hvorfor fortæller Alex dem ikke at hun er en pige? Vil drengene nogensinde finde ud af hvem Alex i virkeligheden er? Hvad sker der når de invitere Alex med til at bo i Louis' og Harrys lejlighed i en weekend? Og vil de opdage hende til skoleballet hvor de skal spille?

161Likes
262Kommentarer
24613Visninger
AA

5. Karate, colasprøjt & et kendt band

"Alex, hvad synes du om Daniel. Jeg synes han er læxi!" Amber smilede stort og blinkede vildt med de falske øjenvipper. Det var lige før hun kunne lave en hel storm og få skolen til at flyve væk!

Vi havde lige fået fri fra skole, og stod nu og snakkede sammen. Ærligtalt havde jeg bare lyst til at smutte, give dem fingeren også cykle hjem og æde den Ben & Jerrys der ventede på mig!

"Get him girl!" Jeg lavede et lille fnis og blinkede til hende. Bvadr.

"Jeg er nu mere til brunetter" Amy smilede drømmende af sin egen kommentar.

Amber fnøs og vendte sig væk fra Amy. Hun fangede mit blik og vendte øjne.

Nå, så du regner med jeg joiner din attitude? In ya dreams babe!

Jeg smilede stort og vendte mig mod Amy.

"Er der måske en du kender der har brunt hår?" Jeg smilede drillende og lokkende til hende.

hun fik lidt farve i kinderne, og nikkede så.

Jeg hvinede.

"Hvad hedder han. Er han lækker. Er i sammen?" Jeg bombarderede hende med spørgsmål. Sådan kendte de mig.

"Han hedder Adam. Jeg synes han er lækker, men vi er ikke sammen" Efter den sidste del falmede hendes smil lidt. Hun var tydeligvis helt væk i ham.

Der lød et hvin fra min venstre side (også kendt som Amber)

"One direction kommer til skoleballet og skal synge!" Hun hvinede igen og blev joinet af Amy.

"Hvem er one direction?" Jeg lavede min stemme ekstra sukkersød.

"Det bedste og lækreste boyband ever!" Amys smil blev større efter hendes kommentar om at de var lækre.

Et boyband. Bvadr.

Jeg hader de der sukkersøde boybands drenge, og hvor alle pigerne syntes de er SÅÅÅÅ lækre!

hmpf.

Så hellere Ludacris.

Uh uh, eller Kanye west.

Eller soulja boy. Ej han er alligevel ikke så god.

Eller.. Ej jeg stopper.

"Uuuh, hvis i siger de er lækre vil jeg helt klart kunne lide dem!" Deres smil voksede. Kunne det overhovedet det? Hvis det vokser mere tror jeg deres ansigter springer!

"Her er en af deres sange!" Amber hev sin iphone frem og efter få sekunder begyndte en sukkersød sang at strømme ud. BVADR!

JEG HADER DEN ALLEREDE!

Men jeg har prøvet værre!

Den handlede om at man var smuk. Tsk.

"Den hedder 'What makes you beautiful' kan du lide den?" Amy og Amber kiggede forventningsfuldt på mig.

Jeg nikkede og fik tvunget et smil op.

"Jeg må hellere smutte" Jeg smilede venligt til dem, vendte mig om og gik.

"Men hvad med Harry og og.." Jeg nåede ikke at høre mere, jeg var allerede ude af hørevide. 

Lige idet hun nævnte en ved navn Harry poppede et billede op af den irriterende Harry fra igår op.

Grrr.

Jeg hoppede op på cyklen og begyndte at trampe i pedalerne.

 

***

 

Det var aften efter min samtale med Amber og Amy om det dér boyband.

Jeg var lige kommet hjem efter fodbold og var død udmattet! Jeg var ikke en dreng når jeg var til fodbold, så det var jo meget rart, fordi den paryk kunne godt klø. Nå. Tid til at slappe af og forkæle mig selv.

Jeg smuttede ud i køkkenet, efter at have stillet sko og taske i entréen. Jeg gik målrettet hen mod køleskabet, åbnede det og begyndte at udforske den vilde jungle af madvare. 

OH YEARH. NUTELLA!

Jeg snuppede nutellaen og gik hen mod vores brødskuffe. Jeg rev skuffen ud og snuppede min mors hjemmebagte boller. Mums. Bagefter gik jeg hen, fandt et skærebræt, skar bollerne over og smurte nutella på.

Men det var som om jeg manglede noget.

Aha jeg ved det!

Kage!

Den kage jeg bagte i forgårs og som nu stod i køleskabet. Jeg fandt en tallerken og satte de 4 halve boller med nutella på og gik så hen mod køleskabet. Dér var min kage.

Mums.

Jeg rev kagefaddet ud og tog sølvpapiret af. Det var en smuk brownie med hvid glasur. Jeg havde døbt den Hr.Lækkerhed.

Hehe.

Jeg snuppede et kæmpe stykke og fik det 'mast' hen ved siden af de 4 halve boller. Nu stod den på fjernsyn. Hehe.

Jeg 'hoppede' ind i stuen og dumpede ned i sofaen, tændte fjernsynet. Fedt friends! Jeg elsker friends. Det kan altid få mig til at grine.

Da jeg var halvt igennem det afsnit der kørte af friends bippede min drenge iphone. Jeg satte skærmen på pause (Ja det kan min seje skærm nemlig!) og tog iphonen op i hånden. Det var en besked fra et ukendt nummer?

# Hej Alex. Drengene og jeg tænkte på om du ikke ville hænge ud med os i morgen kl 14? Hilsen Niall :) #

Hmmm...

Jeg stirrede lidt på skærmen. Jeg var jo selv uden om det, jeg havde givet dem mit nummer. Men de virkede jeg søde nok, så hvorfor ikke? Men på den anden side jeg skulle til karate imorgen. Men det var jo færdigt kl. 15? Vi var nemlig så heldige at få fri kl. 14 om onsdagen. 

Jeg kodede Nialls nummer ind (håber jeg da) og besvarede så hans sms.

# Heej Bro. Det lyder cool! Men skal til karate først, så hvis i henter mig 15:30 kunne det være helt okay. Bye - Alex #

Jeg sendte beskeden og vidste at der ville komme en sms fra ham om lidt så jeg kunne ligeså godt vendte. Og ganske rigtigt tikkede der en sms ind få sekunder efter.

# Ok. Lyder cool. Ses imorgen #

Jeg besvarede den hurtigt.

# Ja vi ses#

Jeg smilede tilfreds af mit svar, lagde mobilen væk og satte afsnittet af friends igang igen.

 

***

 

"Osh" Jeg bukkede dybt for min træner, ligesom alle de andre.

Det var torsdag og vi havde lige afsluttet dagens træning ved at bukke og hilse. Sådan gjorde vi i hvert fald i min karate klub. Jeg havde det brunebælte så jeg var en af de få der gik på det øvede hold. Jeg gik nemlig også til karate i den sidste by vi boede i, og jeg begyndte da jeg var 6. Det vil sige jeg har gået i 11 år. Så fortjener jeg det også!

Jeg skyndte mig ud i pigeomklædningen som den ene af to. Ja der var kun to piger. Mig og en anden ved navn Katrine.

Jeg fik hurtigt klædt om og var ude af bygningen på nul komma fem. Jeg hoppede op på min cykel og kørte afsted. Min cykel var både for drenge og piger så der var der ingen bekymring.

Jeg var hurtigt hjemme. Jeg fik stillet cyklen, spænede op af trappen, låste døren op og gik hen mod badeværelset. Det var pænt hårdt til karate, så det var klart jeg kom til at svede og jeg ville da ikke være klam når Niall og de andre kom?

Kort tid efter var jeg færdig og var igang med at tørre mit brune hår. Jeg kiggede mig i spejlet og smilede til pigen der stod derinde. Irriterende hun ikke kunne være hvem hun ville, men det var bedre sådan her.

Jeg kiggede dybt ind i mine brun grønne øjne. Jeg lagde mærke til alt. Mine naturlige bølger i håret, mine æblekinder og min lille næse. Jeg var jo ikke grim på nogen måde. Jeg gav mig selv et stort smil og vendte mig så væk fra spejlet.

Jeg fik tørret håret og tog noget tøj på som var behageligt og pænt. De t-shirts jeg gik med var så løse at man ikke kunne se mine bryster. Sjovt fordi jeg havde en D-skål, så det var lidt utroligt.

Magiske kræfter!

Jeg fik bagefter sat mit hår op og taget parykken på. Perfekt! Nu så jeg drenget ud.

Hehe.

Pludselig meldte min mave sin lyd for; Jeg-Har-Brug-For-Selskab-Nu! Også kendt som rumlen.

Jeg kunne da godt nå en mad ik'?

Jeg kiggede på uret der hang over døren ind til køkkenet, 15:25. Massere af tid. For mig var det massere af tid. Jeg gik hen til køkkenet og fandt hurtigt nutella og en bolle frem.

Mums.

Så er der nutellamad!

Da jeg lige skulle til at tage en bid lød der et ordentligt dyt.

Jeg begyndte at skrige. Altså virkelig pigeskrige! Heldigvis skete der intet med min nutellamad. Efter at have skreget i et halvt minut stoppede jeg og gik hen til vinduet.

Fuck. Pis. Lort. Tis. Møg!

Det var selvfølgelig Niall og drengene. Damn it!

Vent lige lidt!

Sidder de og griner?!

Årh! de skal bare ikke grine! Specielt ikke af mig!

Med min nutellamad i hånden gik jeg ud af hoveddøren, hen til bilen og bankede på ruden. Det blev langsomt rullet ned.

Og dér sad en Harry med et smørret smil.

Grrrr.

"Hop ind" Råbte Zayn fra føresædet. Jeg nikkede og åbnede døren til bagsædet og satte mig ind i højre side. Kort sagt ved siden af Liam som sad i midten, og selvfølgelig sad Niall så til venstre for Liam. Jeg proppede nutella maden i munden og tyggede.

"Hej Alex" Liam smilede venligt, imens det så ud som om at Niall var ved at kvæle et kæmpe grin.

Sikkert af mig.

Grrrrr.

"Hvem var det der skreg?" Harry vendte sig om fra forsædet og kiggede hånende på mig.

Åh nej. Han skulle ikke få den nydelse at se mig kaste sig i støvet! Men hvad skulle jeg sige? Øhm... Jeg sank den sidste bid af min mad, men var stadig sulten. Jeg måtte hellere svare. NU!

"Min kæreste" Fløj det ud af munden på mig

Søster, Alex. Du skulle have sagt søster! Damn it. Nå det er bedre end ingenting.

Jeg smilede venligt til Harry som så lidt mopset ud. Hehe. Hvor jeg nød det.

"Hvad hedder hun?" Liam kiggede interesseret på mig.

"Øhm... Jennifer" Jeg smilede anstrengt til ham. Eller det føltes anstrengt.

Han så overbevist ud.

"Min kæreste hedder Danielle" Han smilede drømmende.

Perfekt. Endnu en der er forelsket.

Jeg havde slet ikke opdaget at Zayn var begyndt køre, først da jeg kiggede ud af bilruden.

"Hvor skal vi hen?" Jeg kiggede skiftevis på drengene.

"Vi skal hjem til Louis og Harry" Niall smilede stort.

"Hvem er Louis?" Jeg kiggede spørgende på Niall.

"En af vores venner" Niall hostede lidt men smilede så svagt.

Også blev der ikke sagt mere til den samtale. Selvom det undrede mig at Harry havde givet dem lov til at jeg kom hjem hos ham.

Vi var standset ude foran en kæmpe hvis bygning, havde taget elevatoren op til etage 10 og nu stod vi foran en dør der skulle føre os ind til Harry og ham der Louis' lejlighed.

Harry trak ned i håndtaget, åbnede døren og en gigantisk entré kom til syne. Og når jeg siger gigantisk mener jeg gigantisk!

De andre stillede hurtigt deres sko og jeg gjorde det samme.

Vi kom ind i en stor stue med en kæmpe sofa, en stor fladskærm og en masse nips ting. I sofaen sad en dreng med snuden begravet i sin iphone. Jeg gik ud fra at det var Louis.

"Hey Louis, vi har gæster" Liam kiggede strengt på Louis som havde løftet blikket.

Hans blik fløj hen på mig og straks kom der et kæmpe smil frem. Han rejste sig, gik hen til mig og rakte hånden frem.

"Hej, jeg er Louis" Han smilede skævt til mig og ligesom med Niall gav jeg ham sidelæns highfive.

Han kiggede et øjeblik forvirret på mig men fattede så lige hvad der var sket. Der lød et fnis bag mig. Sikkert Niall.

"Jeg hedder Alex" Jeg havde selvfølgelig drengestemmen på og smilede skævt på bedste drenge manér.

Jeg kiggede lidt rundt i stuen og fik øjenkontakt med Harry som så ret mopset ud. Er han altid sur eller hvad?

Der lød en ordentlig rumlen og jeg kiggede underligt rundt på drengene som også kiggede underligt på hinanden. Sjovt nok standsede alle deres blikke ved mig. Vent lidt.

Det var min mave. Fuck. Jeg er sgu da også bare sulten hele tiden.

Hmmm...

Mon de har noget mad?

"Har i noget mad?" Jeg kiggede bedende på dem.

De brød alle ud i grin og fortsatte sådan i lang tid. I følge mig i hvert fald!

"Tænk engang, for en gangs skyld var det ikke Niall der spurgte" Louis havde et kæmpe smil om læberne og kom med et lille fnis.

"Kom med" Niall smilede venligt til mig og vendte sig så mod en dør jeg bad til gud om at være døren ud til køkkenet. Og ganske rigtigt. Køkkenet!

"Gider du lave en mad til mig?" Jeg kiggede forhåbningsfuldt på Niall.

"Øhm.. Ja" Han smilede og vendte sig så mod en skuffe.

Jeg satte mig ned ved det lille bord og ventede på min mad.

 

***

 

Det var sent, jeg og drengene havde haft det så sjovt. Lige nu sad vi og så en film. Det var en eller anden gyser der vidst hed 'Don't be afraid of the dark' og den var dælme god!

Da filmen var færdig sad mig og drengene og snakkede lidt frem og tilbage.

"Sååå.. Går du til noget, Alex. Ja vi ved jo du går til karate men er der ellers andet?" Zayn kiggede interesseret på mig og smilte svagt.

"Jaaa.. Jeg går til hip hop om tirsdagen, om onsdagen går jeg til fodbold og om torsdagen går jeg så til karate" Jeg smilede svagt til dem, jeg var lidt træt efter karate i dag.

"Hvilket bælte har du?" Jeg vendte blikket mod Harry som havde spurgt. Han sad med et svagt smil Shit. Harry havde snakket til mig.

Hmm.. Det her skulle nok blive sjovt.

"Det brune bælte" Jeg smilede stolt til ham.

"Wow, jeg er ikke så klog på det med bælte rækken, men er det brune bælte ikke lige før det sorte?" Liam kiggede imponeret på mig.

"Jo, jeg har også gået siden jeg var 6" Jeg smilede svagt da jeg kom til at tænke på første gang jeg havde været der. Det var bare lige mig.

"Laver i noget?" Jeg tog min cola op til munden og begyndte at drikke.

De kiggede nervøst på hinanden men så åbnede Niall munden.

"Vi har faktisk et band som... Er ret kendt" Han kiggede nervøst på de andre som så ligeså nervøse ud.

Aha, de har deres eget lille lokale band.

Hehe.

Sødt.

Det minder mig om det dér band Amber og Amy snakkede om i dag. Hvad var det nu det hed... one affection. Nej, nej.

ONE DIRECTION!

Der var den!

Det var som om at Harry havde læst mine tanker for han tilføjede lige.

"Det hedder one direction" Jeg spyttede colaen ud over Niall som hurtigt rejste sig op og tørrede sig med servietter.

"One direction" Sagde jeg skingert så man nærmest kunne høre min pigestemme.

Fuck. Opdag ingenting, please!

De kiggede mærkeligt på mig.

"Der lød du nærmest som en pige!" Harry kiggede hånende på mig.

Jeg fik stemmen på plads.

"Gør alle ikke det nogen gange?" Jeg smilede flabet tilbage.

Okay, okay. De drenge jeg hænger ud med er et verdens berømt band. Fordi Amber ville aldrig lytte til noget, uden at det var var på 'mode'.

"Hvad er klokken?" Jeg fandt en serviet frem da jeg opdagede at der dryppede cola ned af min mund.

"Klokken er lidt over 8" Det gav et sæt i mig da Zayn svarede. Var klokken blevet så mange?

"Jeg må smutte nu" Jeg rejste mig op og gik ud i entréen for at tage sko på.

Da jeg havde fået den ene sneaker på kom Niall ud fra køkkenet.

Han fik øje på mig, gik hen til mig og idet samme kom drengene ud fra stue døren.

"Ses Alex!" Sagde Louis og smilede stort. De andre lavede et lille vink med hånden.

"Må jeg ikke få jeres nummer, det ville være lidt nemmere" De nikkede efter mit spørgsmål og stillede sig op i kø for at taste det ind på min iphone. Til sidst kom Niall men jeg standsede ham.

"Næh nej lille Niall. Dig har jeg allerede!" Jeg smilede stort til ham og blinkede.

Han lavede et sad face for sjov og fik babystemmen på.

"Mig vil rigtig gerne giv dig nummer" Den var dårlig men jeg kunne ikke lade være med at fnise lidt og ryste på hovedet.

Tænk at han var berømt. Han virkede helt normal og nede på jorden. Pludselig slog det mig. Skulle one direction ikke spille ved skoleballet?!

Pis. Lort. Fuck. Tis. Møg. ARH!

"Øhm.. jeg bliver nød til at smutte nu, SES!" Jeg vendte mig rundt og smuttede hurtigt ud af døren.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...