Outlook {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 aug. 2012
  • Opdateret: 12 jan. 2013
  • Status: Færdig
Alex Johnson på 17 år, gemmer sig bag en facade som skolens populære og 'pigede' pige. I virkeligheden er Alex en drengepige som går i løse t-shirts og drengebukser. Hendes veninder har aldrig været hjemme hos hende og de må aldrig opdage at Alex både går til; Fodbold, karate, hip hop og står på skateboard. Den rampe Alex skater på er kun for drenge så Alex går med paryk for at komme ind. Tilfældigvis støder hun på drengene fra one direction imens hun har parykken på. Drengene knytter hurtigt et venskab med Alex, uden at de ved hun er en pige. Hvorfor fortæller Alex dem ikke at hun er en pige? Vil drengene nogensinde finde ud af hvem Alex i virkeligheden er? Hvad sker der når de invitere Alex med til at bo i Louis' og Harrys lejlighed i en weekend? Og vil de opdage hende til skoleballet hvor de skal spille?

161Likes
262Kommentarer
24619Visninger
AA

11. Jennifer, jordbær shampoo & sandwich's

Nialls synsvinkel:

Jeg havde besluttet mig for at besøge Alex. Jeg havde ikke sendt en besked eller noget, men jeg ville overraske ham. Jeg havde hørt at han var ret pro til at stå på skateboard, så det kunne jo være han kunne lære mig nogle tricks.

Jeg drejede om hjørnet og fortsatte ned af den lille allé med huse på hver side. Dér var Alex' hus, det store gule med rødt tag. Jeg gik op til hoveddøren og bankede på tre gange. Jeg ventede i lidt tid, og i mellemtiden kiggede jeg mig lidt omkring.

Græsset var en klar grøn farve, der lå forskellige slags bolde og andre aktiviteter rundt omkring i haven og til højre på plænen var der en kæmpe swimmingpool, med vippe og det hele. Penge manglede de i hvert fald ikke.

Døren blev åbnet af en kvinde i slutningen af 30'erne. Hun havde brunt hår, blå øjne, et friskt ansigt og et stort smil på læben.

"Hej, er Alex hjemme?" Jeg sendte hende et stort smil og hendes smil blev endnu større.

"Hun er oppe på sit værelse" Hun trådte til side så jeg kunne komme ind og sætte mine sko.

Hun?!

Nå, hun havde sikkert bare sagt forkert.

Jeg fik en hurtig instruktion i hvor Alex' værelse var og gik derfor op af trappen. Jeg stoppede op ude foran en dør hvor der kom høj musik inde fra.

Det var 'Lonely Island - Jizz in my pants'

Selvfølgelig hørte Alex sådan noget.

Jeg bankede kort på og åbnede så døren. Jeg frøs i døren da jeg så hvem der sad på sengen.

"Mor, for syttende hundrede gang! Jeg vil ikke have at du hjælper mig med opgaven" Jennifers blik sad limet til den computer hun sad med på Alex' seng.

Men?! Hendes mor er her da ikke! Her er kun Alex' mor?! Er Alex og Jennifer søskende?! De ligner meget hinanden, så det er en mulighed!

"øhm.. Jennifer?!" Hendes blik fløj op på mig og jeg så en masse følelser.

Nervøsitet, frustration, frygt, chok.

Hvad sker der?!

"NIALL!" Hun farrede op fra sengen og smed computeren fra sig.

Hvor den røg hen, vidste jeg ikke.

Jennifers blik flakkede rundt i lokalet og til sidst faldt det på mig.

"Hvad laver du her?" Jeg kiggede spørgende på hende og jeg kunne se mit spørgsmål gik hende på.

Hun lignede en der havde en indre diskussion med sig selv og i et par minutter stod jeg bare og kiggede på hende. Hendes blik flakkede og hun bed sig utallige gange i læben. Endelig tog hun en dyb indånding og gik så hen til mig. 

"Niall, jeg er ikke Jennifer" Hendes blik faldt ned på gulvet og jeg lignede sikkert bare et stort spørgsmålstegn.

"Jeg er..." Hun tøvede lidt og kiggede mig så dybt i øjnene "Jeg er Alex"

Jeg stod som limet til stedet og en masse tanker fløj igennem mit hoved.

Hun lavede da sjov gjorde hun ikke?!

Jeg så sandheden i øjnene.

 

"Jeg har bare et blåt mærke på brystet, så det gjorde lidt ondt"

"Men seriøst jeg vil helst bare have et værelse for mig selv, jeg vil have privatliv når jeg vil!"

"Jeg har vandskræk!"

"Kæresten havde sådan lyst til at se den"

"SKRIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIG"

 

Alle de undskyldninger!

Løgn!

Hun løj for os allesammen?!

Hun løj om alle de ting!?

Her har jeg gået og troet at hun var en dreng også..

"Sig noget" Alex viftede med en hånd foran øjnene af mig og jeg sendte hende et koldt blik.

"Hvorfor fortalte du det ikke?!" Min stemme var kold og følelsesløs.

"Fordi.." Hun tøvede og kiggede ned i jorden.

"FORDI HVAD?!" Hun sprang op i luften og kiggede mig dybt i øjnene.

"Årh! I ville sgu da tro jeg var sindssyg! En pige der klæder sig ud som en dreng for at kunne komme ind og skate!" Hun fnøs "Hvad helvede skulle jeg gøre?! Jeg har ingen rigtige venner i skolen, for de tror nemlig at jeg er den populære pige der er egoistisk og kun tænker på sit udseende! MEN SÅDAN ER JEG IKKE" hun råbte så højt og alle de følelser hun lukkede ud, fik mig til at åbne øjnene for hvad det var hun sagde.

Ja, hvad ville jeg egentlig have troet hvis jeg fandt ud af at hun var en pige der klædte sig ud som en dreng? Jeg ville da ikke tro at hun var sindssyg? Men det ville virke lidt mærkeligt? Lige nu følte jeg mig bare forvirret men alligevel forstående overfor Alex.

Jeg stirrede bare ud i luften, men da Alex vendte mit ansigt ned så jeg kiggede på hende, kunne jeg se tårende lige så stille trillede ned af hendes kinder.

"Hvorfor tror folk du er den populære og egoistiske?" Jeg kunne se de små smilehuller komme frem i hendes kinder, men kun kort.

Hun gik hen til sengen, satte sig ned og klappede på sin venstre side. Jeg gik hen og satte mig ned hvor hun havde klappet. Jeg kiggede opmuntrende på hende. Hun tog en dyb indånding og begyndte så at fortælle en laaaang historie. Den var ikke kedelig, der var mange følelser i den. Om hvor hårdt hun havde haft det, om en der hed Max og om hvordan hun gemte sig bag en facade.

Da hun var færdig trak jeg hende ind i et medfølende kram. Et langt medfølende kram. Jeg tog en dyb indånding og kunne straks dufte shampooen fra hendes hår. Jordbær. Lækkert.

Det gik mig lidt på at Harry havde fået det at vide før mig, men da jeg hørte hvordan han fandt ud af det forsvandt den stikkende fornemmelse i maven.

Tænk, alt det hun gjorde for at kunne ligne en dreng. Der var selvfølgelig en masse af hendes sider der passede godt, men alligevel. Vent lige lidt!

Havde Alex ikke flirtet med en pige?! Jo hun havde!

Jeg begyndte at grine. Alex trak sig ud af krammet og kiggede underligt på mig.

"Har du ikke flirtet med en pige og givet hende et kys på kinden?" Hun sendte mig et forvirret blik men lyste så op i et stort smil.

"Det var faktisk en af mine fake veninder fra skolen, så jeg kendte hendes typer" Hun begyndte at grine og jeg fnes kort. "Man skulle bare give hende komplimenter og forgude hende hele tiden" Vi begyndte begge to at grine helt vildt.

Efter et par minutter havde vi grinet færdigt og sad bare og gloede på hinanden.

"Hvad skal vi lave?" Jeg kiggede lidt rundt på værelset og fik øje på en plakat af Taylor Lautner.

Hvorfor havde jeg ikke set den?! Okay det var også det eneste der var lidt piget herinde. Ellers var der kun plakater af Lionel Messi, Ryan Sheckler, Tony Hawk, Neymar og nogle andre fodboldstjerner som jeg havde set før men ikke kendte navnet på.

"Kender du 'Just dance'?" Mit blik landede på hende og jeg nikkede.

"Hvad med at spille det, vi har det til Wii nede i stuen" Igen nikkede jeg og vi rejste os op, for at gå ned i stuen.

Alex fandt hurtigt spillet frem og satte det i konsollen. Vi startede med 'warm up' og bagefter begyndte vi at danse mod hinanden. Jeg tabte stort. Hun havde også prøvet det før, så det var lidt snyd.

"LOSER" råbte hun og pegede anklagende på mig.

Jeg lavede et sad face og begyndte at lade som at jeg græd.

"Så så Niall, du kan ikke gøre for at du er dårlig til at danse" Hun nussede blidt min arm og jeg fnes lidt.

Hun havde en egentlig en pæn stemme. Den drengestemme hun lavede havde jeg også altid syntes var meget lys i forhold til at hun var 17.

Jeg kiggede op på hende og fangede hendes blik. Brune øjne med grønne sting, smukt. Hun nussede stadig min arm og jeg lod hende gøre det. det var rart.

"Du har virkelig blød hud!" Udbrød hun pludselig.

Jeg sendte hende et forvirret blik og da det gik op for hende hvad hun havde sagt tog hun hænderne op foran munden. Jeg brød ud i grin og hun sendte mig et surt blik, men det blev hurtigt erstattet af et fnis og så en høj klokke latter. Det var først nu jeg hørte efter med hensyn til hendes latter.

"Er du også sulten?" Spurgte hun da vi havde grinet færdigt.

Mine mave rumlede som svar og hun sendte mig et tilfreds smil. Vi rejste os op og gik hen imod køkkenet. Hun fandt hurtigt noget brød frem og en masse tilbehør så vi kunne smøre os en sandwich. Jeg fik hurtigt lavet en kyllingesandwich med salat og karrydressing. Alex havde bare lavet en almindelig toast med skinke, ost og tomater.

Vi satte os ned ved spisebordet og begyndte at spise.

"Hvornår skal i egentlig på tour igen?" Hun kiggede spørgende på mig og jeg sendte hende et venligt smil.

"Vi skal først afsted om 3 måneder, så det er en meget lang ferie i forhold til hvad vi plejer" Jeg vendte blikket mod min næsten færdig spiste sandwich.

"Okay" Svarede hun og begyndte at spise videre.

Jeg puttede den sidste bid af min sandwich i munden og kiggede mig lidt omkring.

"Hvad er klokken?" Jeg kiggede spørgende på hende og hun sendte mig et svagt smil.

Hun hev sin mobil frem og tjekkede klokken.

"17:37" Svarede hun og lagde mobilen fra sig.

"Jeg har lovet drengene at være hjemme inden klokken 18 så jeg må nok hellere smutte" Jeg rejste mig fra stolen og det samme gjorde hun.

Det føltes mærkeligt at kalde hende for hende. Men jeg måtte jo vænne mig til det.

Jeg trak mine sneakers på og rejste mig op for at gå ud af døren. Da jeg stod i dørkarmen vendte jeg mig mod Alex så jeg stod ansigt til ansigt med hende.

"Det var hyggeligt, vi ses" Jeg gav hende et hurtigt kys på kinden og gik så ud af døren.

"ses" Hørte jeg hende sige med en sådan lav stemme at det næsten var umuligt at høre, også smækkede døren.

Jeg gik ud af indkørselen og videre ned af vejen.

Hvorfor kyssede jeg hende på kinden? Det var da venskabelig ment. Selvfølgelig var det venskabeligt ment! Men det føltes bare så underligt. Som om en lille gnist tændtes i maven på mig. Kun en lille en!

Jeg var nået ind til centrum nu og skulle bare en halv kilometer endnu så var jeg ved Harry og Louis' lejlighed.

Jeg tog elevatoren op til deres gang. Kort tid efter var jeg ude foran hoveddøren hvor jeg bankede en lille melodi på. Den blev åbnet af Louis.

"Nialler! Godt at se dig!" Han smilede stort og gjorde plads til at jeg kunne komme ind.

Jeg satte mine sneakers og gik derefter ind i stuen hvor de andre drenge sad. Jeg sendte Harry et vi-skal-snakke-blik. Han nikkede og rejste sig op. De andre drenge snakkede så meget at de ikke opdagede at vi gik. Vi gik ud i køkkenet, hvor der ingen mennesker var.

"Hvad er det?" Han sendte mig et utålmodigt blik.

"Jeg ved det med Alex!" Hans øjne blev store og nervøse men lyste så op i et smil.

"Endelig fortalte hun det til nogen" Han smilede stort og skulle lige til at gå da jeg hev fat i hans ærme.

"Faktisk så... Var jeg hjemme hos hende og hun havde ikke parykken på.." Harry kiggede forvirret på mig.

Jeg fortalte ham hele historien om hvordan jeg havde fundet ud af at Alex var en pige. Han lyttede og nikkede forstående. Da jeg var færdig nikkede han igen.

"Det var godt at det idet mindste ikke kun er mig der ved det" Jeg nikkede forstående, men da en stemme skar igennem luften frøs jeg.

"VED HVAD?!" Råbte Louis højt henne fra døråbningen.

Harry vendte sig om mod ham og lyste op i et stort smil.

"At du er en stor idiot!" Harry sprang hen imod Louis, som gav et hvin fra sig.

Det endte med at Harry sad oppe på Louis' ryg og lod som og at Louis var hans hest... 

Misforstå mig ikke. Louis grinede og havde vidst glemt sit spørgsmål. For det var jo ikke noget rigtigt svar. Det kunne enhver regne ud.

Jeg rystede på hovedet og gik ind i stuen for at se fjernsyn sammen med drengene. Der kørte serien 'Fame' fedt nok.

Da jeg var nået igennem halvdelen af afsnittet blev jeg afbrudt af Liam.

"Skal vi tage på Nandos?" Han kiggede på mig med et lumsk smil.

Jeg sprang op fra sofaen og begyndte at danse.

"NANDOS NANDOS NANDOS!" Sang jeg imens jeg dansede rundt.

Liam rystede på hovedet af mig og gik ud i entréen. Jeg fulgte efter ham og fik hurtigt mine sneakers på. De andre drenge var allerede klar så det var intet problem. Da jeg havde fået sko på, åbnede vi døren og gik ud.

                                                                                                                                                               

Hej folks!

Er SÅ glad for at det går så godt med min novelle! Tusind kys og kram fra mig!

Endnu engang; Kan jeg gøre noget bedre? Mere detaljeret, mindre detaljeret, flere tanker eller flere synsvinkler?

Bye - Queenie 

p.s husk den lille like knap! Selvfølgelig kun hvis i vil xD!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...