Outlook {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 aug. 2012
  • Opdateret: 12 jan. 2013
  • Status: Færdig
Alex Johnson på 17 år, gemmer sig bag en facade som skolens populære og 'pigede' pige. I virkeligheden er Alex en drengepige som går i løse t-shirts og drengebukser. Hendes veninder har aldrig været hjemme hos hende og de må aldrig opdage at Alex både går til; Fodbold, karate, hip hop og står på skateboard. Den rampe Alex skater på er kun for drenge så Alex går med paryk for at komme ind. Tilfældigvis støder hun på drengene fra one direction imens hun har parykken på. Drengene knytter hurtigt et venskab med Alex, uden at de ved hun er en pige. Hvorfor fortæller Alex dem ikke at hun er en pige? Vil drengene nogensinde finde ud af hvem Alex i virkeligheden er? Hvad sker der når de invitere Alex med til at bo i Louis' og Harrys lejlighed i en weekend? Og vil de opdage hende til skoleballet hvor de skal spille?

161Likes
262Kommentarer
24618Visninger
AA

12. friendship, drama & kickflips

"Regner du med at du er pæn? Eller er du for dum til at se det selv!? Taber!" Amy lavede 'loser tegnet', lavede en grimasse og stakkels Melissa så bare helt skræmt og forvirret ud.

Det ville jeg også være hvis jeg havde Amy efter mig. Hun kunne være hård, meget hård. På trods af udseendet var hun en rigtig bitch. Engang gav hun en elev et blåt øje med sin stilet, spørg mig ikke hvorfor, men det var noget med en fyr.

Der var ikke sket det store, Melissa var bare kommet hen og spurgt om Amy syntes hendes hår var pænt i dag. Amy mente straks at Melissa prøvede at imponere hende og komme med i kliken. Melissa så bare forvirret og hjælpeløs ud, men hvad kunne man gøre? Når først Amy var igang, kunne hun ikke stoppe.

"Har du overvejet at tabe dig? Du ligner en ko i de bukser, troede du måske de ville få din ikke-eksisterende røv frem? Hva?! Troede du det?!" Amys øjne sendte lyn og gnister hen imod Melissa som bare stod og slugte alle de ord hun fik klasket i fjæset.

Det var forfærdeligt at se på. Både det ikke at gøre noget ved det, men også det at man følte man var med til det. Melissa var egentlig ret køn. Naturligt køn. Brunt krøllet hår med striber hist og her, smukke blågrå øjne, perfekte rosa læber, lange sorte øjenvipper og et smukt hjerteformet ansigt.

Hun var en af de få der havde taget imod mig her på skolen.

Jeg trådte ind af døren til den store aula. Væggene var malet i en kedelig gråbrun farve, der hang billeder hist og her, skabene var blå og slidte og gulvet var en klam blåternetfarve.

Det var svært at vænne sig til at gå i den blå sommerkjole og de sorte små stiletter. Men det var bedre end at blive kendt som særlingen.

Hvor var alting egentlig henne? Jeg skulle finde kontoret og bagefter mit klasseværelse, men hvordan fandt jeg det? Jeg kunne spørge de elever derovre..

Imens jeg stod i min egne tanker var der en der prikkede mig på skulderen.

"Du er den nye pige, ikke?" Jeg vendte mig om og fik øje på en pige med kort brunt hår, blågrå øjne, et kønt ansigt, smukke rosa læber og lange sorte øjenvipper. Melissa.

Jeg nikkede svagt og hun sendte mig et stort smil. Jeg sendte et svagt tilbage.

"Ved du hvor kontoret er? Jeg kan vise dig det!" Inden jeg nåede at svare havde hun trukket mig med hen i mod en stor trappe. Med hendes hånd om min arm, gik vi op ad trappen.

"Jeg hedder forresten Melissa!" Hun trak mig videre op af den lange sorte trappe.

"Alex" Sagde jeg svagt og nervøst.

Melissa nikkede bare og fortsatte.

Da vi var nået op, drejede vi til venstre og gik ned af en lang gang. efter lidt tid, standsede hun op og vendte sig om i mod mig med et stort smil.

"Her er kontoret!" Sagde hun og pegede på en stor brun dør med teksten 'Kontor' til højre for os.

"Tak!" Jeg smilede stort til hende, vendte mig mod døren og beredte mig på at møde rektoren.

Jeg havde lige været på kontoret og var på vej ned i mod gangen for at finde Melissa. Jeg gik ned af den lange sorte trappe og da jeg var nået ned fik jeg hurtigt øje på hende. Jeg løb hen til hende og prikkede hende på skulderen.

"Hej Melissa!" Sagde jeg friskt og med et stort smil.

Hun vendte sig om og sendte mig et endnu større smil.

"Aleex! Kom så skal jeg vise dig rundt!" Hun flettede vores arme, gik ned af en anden gang til venstre og begyndte at plapre løs.

Hun snakkede og snakkede. Og jeg elskede det. Hendes ansigt udstrålede glæde og energi. Det skulle ikke undre mig hvis hun havde mange venner, og de kunne blive mine venner når hun præsenterede mig for dem. Jeg ville ikke stjæle dem, men de kunne måske lukke mig ind i deres vennekreds.

"Hey du der, nye pige" Hørte jeg en skinger stemme sige til højre for mig og Melissa.

Melissa stivnede og stoppede sin plapren. Jeg vendte blikket hen imod to piger. De havde begge lyst hår, et ton lag sminke, dyrt mærke tøj og et snobbet falskt smil. Den højeste pige gav mig et hurtigt elevator blik og smilede som om at hun syntes om det hun så.

"Vil du sidde ved vores bord i spisepausen? Det vil du helt sikkert!" Og med de ord drejede hun om på den kilometer høje hæl og gik ned af gangen med den anden pige efter sig som en lille hundehvalp.

Jeg kiggede på Melissa og hun sendte mig et sørgmodigt blik. Var det så slemt? 

Jeg begyndte at bygge en facade op og Melissa snakkede jeg aldrig til igen, bortset fra når jeg skulle sige en spydig kommentar. Jeg havde ikke forstået hvorfor skolens populæreste piger havde inviteret mig til deres bord, men de ville åbenbart bare gerne have mig til at blive en barbie på grund af at jeg havde udseendet. Melissa vidste det, og derfor sendte hun mig dét blik. Hun vidste hun ville miste mig som sin nye ven.

Jeg betragtede Melissas øjne der langsomt løb i vand og tårerne gled ned af hendes kinder, imens Amy bare stod og hånede hende. Der var dannet en stor cirkel af chokerede elever rundt omkring Amy og Melissa. Jeg stod kun 3 meter fra Melissa og Amy.

Skyldfølelsen boblede rundt i kroppen på mig. Hvordan kunne jeg bare stå her og se på Melissa blive hånet og trampet på? Men hvis jeg gør det vil Amy smide mig ud, og hun vil vænne sig i mod mig. Og så ville jeg være på skideren.

Jeg fik øjenkontakt med Melissa der langsomt blev stødt mod væggen og gled ned på gulvet. Skyldfølelsen blev fordoblet. Det var som om at der var en stor bombe der bare ventede på at springe. Jeg sendte hende et medlidende blik.

"Undskyld" Mimede jeg til hende.

Hun nikkede, men brød så øjenkontakten for at kigge op i Amys vrede øjne.

"Har du nogensinde kysset en fyr? Nej. Det forstår jeg godt! Din store fede hvalros!" Amy mente det seriøst.

Men hvalros? Helt seriøst. Det er nok noget af det åndsvageste jeg længe har hørt.

Jeg lod et lille fnis slippe ud. Hvilket jeg aldrig skulle have gjort for Amy vendte sig vredt om i mod mig.

"Synes du jeg er morsom?!" Hun tog en knytnæve op og hun sendte mig et blik der fik mig til at kigge ned i gulvet.

"Nej.. Det passede bare så godt til hende" Jeg vendte blikket imod Melissa og pegede anklagende på hende.

Amy sendte mig et stort smil og vendte sig så om i mod Melissa igen. Hun stod i lidt tid og kiggede på hende, inden en spytklat landede på Melissas kind. Amys spytklat.

"Alex, Amber, kom vi går!" Amy drejede om på den tårnhøje hæl og jeg gik modvilligt efter hende.

Jeg kunne høre hulk hele vejen ned af gangen. Det gik mig virkelig på og der begyndte at danne sig en knude i mit bryst.

"Jeg skal lige på toilettet!" Jeg vendte mig om på den højre stillet hæl og gik i den modsatte retning af Amy og Amber. Hen imod Melissa.

Jeg fik hurtigt øje på Melissa der sad på gulvet og græd. Hvor var hendes veninder? Jeg gik de sidste få skridt hen til hende og satte mig ned ved siden af hende. Hun løftede kort sit tårefyldte blik op imod mig.

"Jeg er så ked af det, alt det Amy.. Og jeg har gjort" Jeg vendte blikket ned imod gulvet af skam.

"D..Det er okay, men det var nu mest Amy" Sagde hun og sendte mig noget der skulle ligne et smil.

Jeg lod et fnis slippe ud igennem mine læber og tørrede hurtigt en tåre væk fra hendes kind. Hendes tynde lag makeup var gledet svagt ned af hendes kind og afslørede en skønhedsplet. Jeg hev min taske ned fra skulderen, tog hånden ned i den store side lomme, fik hurtigt fat på nogen servietter og noget makeup fjerner.

Jeg hældte den hvide væske ud over servietten og vendte mig mod Melissa.

"Må jeg?" Jeg viste hende servietten med makeup fjerner og hun nikkede svagt.

Jeg fik hurtigt fjernet den klistrede masse der var gledet ned af hendes kinder og sendte hende et stort smil.   Jeg tøvede et øjeblik men fandt så et spejl frem. Jeg fik taget en ny serviet frem, hældt noget makeup fjerner på og begyndte så at fjerne alt min makeup. Det var ikke fordi der var meget. Ikke i forhold til Amy og Amber. Jeg havde kun lidt lyserød rose på kinderne og mascara, øjenskygge og en tør eyeliner på øjnene.

Det føltes frit at have fået det af. Jeg smilede stort til Melissa der så meget bedre ud.

"Tak, du er faktisk ret sød. Det var også mit første indtryk af dig" Hun snøftede til sidst og sendte mig nu et ordentligt smil.

"Jeg kan faktisk ikke lide Amy og Amber. Jeg er bare så bange for at skille mig ud!" Jeg tjekkede hurtigt den store tomme gang for elever, men der var ingen.

"Jeg har også altid været lidt bange for at skille mig ud. Det er alle vel? Men vil det så sige, at du ikke har nogen rigtige venner? For du hænger da ikke ud med andre end dem" Hun kiggede spørgende på mig.

Jeg følte at jeg kunne stole på hende. Hun var ikke ligesom andre. Nej, hun var speciel. Jeg sprang ud i det og begyndte at fortælle om alle tingene på min sidste skole. Nu tænker i sikkert at jeg fortalte hende om at jeg klædte mig ud som dreng? Nej. Det ville jeg hellere sige når vi havde lært hinanden bedre at kende.

Da jeg var færdig med at fortælle nikkede hun forstående og sendte mig et svagt smil.

"Jeg forstå dig godt. Jeg ville have gjort det samme, men... Jeg tror bare at jeg ville have droppet det nu" Hun sendte mig et undskyldene blik og jeg nikkede bare tilbage.

"Ja.. Men jeg har jo ikke andre..Venner altså" Jeg sendte hende et trist blik, men istedet for et medlidende blik fik jeg et stort smil tyret i fjæset.

What?

"Jeg er da din ven!" Hun trak mig ind i et hårdt og varmt kram.

Melissa, min ven? Melissa, min ven! MELISSA, MIN VEN!

HELL YA!

Hun var jo sød! Altså virkelig sød! Mig og hende venner?! Det lød bare så rigtigt!

"Og jeg er din ven!" Jeg trak mig ud af krammet og kiggede ind i hendes klare blå øjne der tindrede af lykke.

Straks falmede mit smil.

"Hvad tror du Amy og Amber vil gøre når de finder ud af det?!" Jeg kiggede panikslagen på hende men hun sendte mig bare et lumsk smil.

"HVIS, de finder ud af det" Jeg lyste op i et ligeså lumsk smil og sammen nikkede vi anerkendende. På det blåternede gulv, på den store gang, i den lille skole.

 

***

 

Jeg var taget direkte hjem fra skole for at vente på at Melissa skulle komme på besøg. Ingen måtte jo se os. Melissa og jeg havde lavet en masse sjovt. Vi havde set en film, spillet spil, spist mad, snakket, grinet, spist lidt mere mad også var hun taget hjem. Jeg havde sørget for at hun ikke kom til at se mit værelse, og heldigvis havde hun ikke spurgt ind til det. Nu var klokken blev 20 om aftenen så jeg havde sat mig til rette i sofaen for at se lidt friends.

Der lød et nys og straks hev jeg min mobil frem for at tjekke hvem det var der skrev. Melissa. Jeg fik hurtigt øje på en ulæst sms fra Niall. Jeg åbnede den langsomt og et smil tonede sig frem på mine læber.

#No matter how talented you are not everybody is going to like you, but that's life just stay strong - Justin Bieber#

Jeg tjekkede den anden besked fra Melissa, der takkede for en hyggelig dag og den gode mad. Jeg er jo lidt af en mesterkok. Hehe.

Verdensmester i nutellamadder = MIG!

Jeg kiggede ud af vinduet og opdagede at solen ikke engang var gået ned endnu. Men det var jo også sommer så det var forståeligt nok. Jeg havde egentlig ikke lært den hardflip endnu! Jeg kunne ligeså godt øve mig!

Jeg rejste mig op, slukkede for fjernsynet og gik hen og greb mit board. Jeg hoppede hurtigt i et par røde sneakers og stormede ud af døren. Jeg var lidt ligeglad med min paryk lige nu. Alle var jo hjemme på denne her tid! Eller hvad?

Jeg gik ud på den lille vej hvor husene stod flot over for hinanden som en allé. Jeg hoppede på boardet og prøvede og prøvede og prøvede og prøvede og... GJORDE DET!

Jeg lavede lige en hardflip!

HELL YA BITCHES! OH YEARH!

Jeg begyndte at lave min sejrsdans - tranen. Og idet samme hørte jeg et velkendt grin - Niall.

Jeg vendte mig om og blev mødt af hans isblå øjne. Straks boblede en varme frem inde i min mave.

"Hej Niall!" Sagde jeg friskt.

"Hej Alex" Sagde han og smilede stort.

Pludselig kom jeg i tanke om min bedrift og mit smil blev endnu større.

"SÅ DU MIN HARDFLIP! JEG KUNNE!!!" Jeg hoppede op i luften og slog en knytnæve op.

"Ja jeg så det og jeg kan ikke engang finde ud af en kickflip?" Jeg stivnede og kiggede forvirret på ham.

Kunne han ikke engang en kickflip?! Hvordan helvede var drengen blevet lukket ind på rampen?!

"Hvis du ikke engang kan en kickflip, hvordan kom du så ind på rampen?!" Jeg kiggede spørgende og desperat på ham.

Jeg måtte vide hans hemmelighed.

"Bestikkelse, ham vagten var nem" Han smilede skævt til mig og blinkede med det ene øje.

Bestikkelse? Se det lignede ikke Niall. Men jeg kendte ham jo heller ikke så godt. Pludselig slog det mig! Kunne drengen ikke finde ud af en kickflip?!

SOMEBODY NEEDS HELP! SUPERMAN IS HERE!

Nej, vent.

SUPERGIRL IS HERE!

"Skal jeg lærer dig en kickflip?" Jeg smilede skævt til ham og blinkede igen.

Han nikkede ivrigt og løb hen til mit board.

"Se først så.."

Og lige indtil Niall havde lært en kickflip fortsatte vi. Hvilket ville sige indtil klokken elleve. Men der tog en hyper og glad Niall hjem. En Niall der endelig kunne lave et af de fedeste tricks til skateboard!

                                                                                                                                                               Hej (Muligvis) Søde mennesker!

Jeg overvejer at få et nyt cover så her er lige 3 ting;

1. Nogen der har forstand på at downloade fotopogrammer?

2. Har i idéer til hvad der skal være på billedet?

3. Eller har i måske et billede fra google der kunne være godt?

Ellers er jeg meget glad for den store succes med min FØRSTE historie/movella/Novelle. Takker herfra!

Ellers, så det sædvanlige; Har i idéer til hvad der skal ske? Har i noget kritik til historien eller min måde at skrive på? Så sig frem, jeg takker allerede en for at bede om flere tillægsord, hvilket jeg har prøvet at rette op på :D

Bye- Queenie

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...