Outlook {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 aug. 2012
  • Opdateret: 12 jan. 2013
  • Status: Færdig
Alex Johnson på 17 år, gemmer sig bag en facade som skolens populære og 'pigede' pige. I virkeligheden er Alex en drengepige som går i løse t-shirts og drengebukser. Hendes veninder har aldrig været hjemme hos hende og de må aldrig opdage at Alex både går til; Fodbold, karate, hip hop og står på skateboard. Den rampe Alex skater på er kun for drenge så Alex går med paryk for at komme ind. Tilfældigvis støder hun på drengene fra one direction imens hun har parykken på. Drengene knytter hurtigt et venskab med Alex, uden at de ved hun er en pige. Hvorfor fortæller Alex dem ikke at hun er en pige? Vil drengene nogensinde finde ud af hvem Alex i virkeligheden er? Hvad sker der når de invitere Alex med til at bo i Louis' og Harrys lejlighed i en weekend? Og vil de opdage hende til skoleballet hvor de skal spille?

161Likes
262Kommentarer
24607Visninger
AA

4. et (u)heldigt møde

 

Det hele gik så hurtigt. Jeg stødte ind i en person, faldt af mit elskede board og slog hovedet ned jorden. Fuck det gjorde nas! Jeg tog mine hænder op til hovedet fordi det gjorde så pokkers ondt. Det var som om der var en kæmpe gong-gong i mit hoved der bare blev slået løs på. Jeg tog hårdt fat om hovedet og prøvede at holde det stille. Jeg kunne mærke at parykken sad som den skulle så jeg behøvede ikke at bekymre mig om den nu.

Pludselig kunne jeg høre stemmer. Eller de havde været der hele tiden men havde bare været en irriterende summen. Og nu var de blevet højere.

Årh så hold dog mund.

Jeg opdagede at mine øjne var lukkede og åbnede dem langsomt. Ligeså langsomt satte jeg mig op, imens smerten skød igennem mit hoved.

SÅ LAD MIG DOG DØ!

"Ååårh, dræb mig" mumlede jeg for mig selv. Jeg havde vænnet mig til drengestemmen, så den snakkede jeg automatisk med.

Først nu opdagede jeg at der stod tre drenge foran mig. Den ene af dem havde et kæmpe krøllet hår og lå nede på jorden, imens to andre - en med sort og en med brunt hår - stod på hug ved siden af ham.

Ham der lå nede på jorden kiggede med et vredt blik på mig, imens de to andre bare gloede.

Jeg rejste mig langsomt op og kiggede på dem med et underligt blik. Har de aldrig lært at man ikke må glo på folk? Okay, nu er jeg dobbeltmoralsk. Hmm... Måske var de, de der irriterende drenge der forventer at man siger undskyld med det samme? Jeg havde ikke lyst til konflikter lige nu så lad os få det overstået, selvom jeg nu ikke var meget for det.

"Undskyld" Mumlede jeg og kiggede efter mit board.

Shit.

Det var røget ind i en busk fem meter herfra og endda ret højt oppe. De drenge var fandme heldige, de kunne have fået den lige i kæften! Jeg havde lavet den klassiske; 'Falde bagover, så skateboard vender op af og bliver skudt afsted'.

Jeg stirrede lidt på boardet og gik så hen og pillede det ud af busken.

"Der var i heldige, i kunne have fået den lige i kæften" Jeg kiggede alvorligt på dem og lavede en alvorlig tone.

Jeg kiggede ned på boardet og opdagede at et af hjulene manglede. Fuck. Shit. Pis. Lort. Det her var mit bedste board!

NOOOO

Jeg stirrede lidt på boardet og overvejede et øjeblik at kræve erstatning, men jeg havde jo været med til at køre ind i dem? Damn, ingen erstatning til mig.

"Det gør ikke noget" Jeg kiggede op på dem og efter hvad jeg kunne se var det ham med det brune hår der havde talt.

Ham med krøllerne stirrede vredt på mig og fnøs.

"Har du et problem?" Spurgte jeg venligt/flabet om og smilede skævt til krøllerne. Jeg sagde det venligt, jeg syntes bare det var bedre end snobbet. Det er mere provokerende. Hehe.

Det så ud til at det virkede, krøllerne så i hvert fald mere irriteret ud. Jeg opdagede at han knyttede næverne.

"Rolig nu, Harry" sagde ham med det brune hår og lagde en hånd på skulderen af 'Harry'.

Jeg smilede triumferende.

Vent.

Hvor er min taske.

Gisp. Min elskede taske! Ej okay ikke tasken, men tingene der er i, er sgu da vigtige?

Jeg kiggede mig febrilsk omkring.

"Har i set en taske? Sort, pænt stor, jeg havde den over skulderen lige før!" Jeg kiggede skiftevis på dem og stoppede ved Harry som havde et lumsk smil på læberne.

"Hit med den, hvis du har den!" Sagde jeg bestemt og kiggede irriteret på ham. Hvis man fandt en taske tog man den sgu da ikke bare? Medmindre man var syg i hovedet.

Gisp. Han var sindsyg.

Ej han må bare være underlig ik'?

"Giv ham den, Harry" Sagde ham med det brune hår og kiggede strengt på Harry. Han lød ligesom en far, som havde en irriterende unge.

Et grin slap ud igennem mine læber. Jeg sværger det var ikke bevidst!

Men imodsætning til Harry, smilede ham med det brune hår bare. Sjovt nok holdt' han stadig blikket strengt mens han smilte. Impossible! Jeg kan i hvert fald ikke!

Harry sukkede tungt rakte så MIN taske frem mod mig. Jeg snuppede den hurtigt og rev den op. Jeg satte mig ned og begyndte at finde tingene frem.

Dansesko, tjek.

Ekstratøj, tjek.

Hårnåle og hårelastikker, tjek.

Telefon. Vent.

Min telefon lå jo i min lomme!

SHIIIIIIIIIIIT!

Jeg stivnede et øjeblik men begyndte så hurtigt at tjekke mine lommer.

Aha! Her.

Jeg rev min iphone op af lommen.

HOLY SHIT!

"Den klarede den sgu!" Jeg kiggede forbløffet på min 'fantastiske' telefon.

Jeg kiggede op og opdagede at de tre drenge stadig kiggede på mig. Ubehageligt. Måske var de voldtægtsmænd!

Nåårh nej.

Jeg er jo en dreng lige nu. Haha!

Medmindre de er bøsser! Shit.

Ej, tænk realistisk!

"nå... Jeg smutter" Jeg tog tasken pakkede det hele sammen og tog skateboardet under armen. Det ville blive en lang tur hjem.

Suk.

"Vil du have et lift?" What?! Hvem var det, jeg havde sgu da ikke hørt dén stemme før. Jeg vendte mig om. Drengene stod der stadig. Harry stirrede irriteret på ham med det sorte hår som smilede venligt.

Det var sikkert ham.

Hmmm.. Et lift lyder meget godt. De virker ikke som bøssevoldtægtsmænd og hvis de var ville de da bare blive skuffede.

"Cool nok, bro" Jeg havde glemt mit slang lidt, jeg skulle jo være drenget. For vi ville forhåbentlig ikke mødes igen og hvis jeg sagde det ville de sikkert også bare sige det til ALLE i London.

Tsh.

Ham med det sorte hår lyste op i et smil, men så lidt forvirret ud. Sikkert over mit slang. Haha!

Han vendte sig om i den anden retning og begyndte at gå, ham med det brune hår fuldte efter. Harry stirrede bare på mig med et koldt blik.

Jeg skulede tilbage. Battle!

Vi stod og stirrede på hinanden i noget tid.

Blink. H...HAN BLINKEDE!

"DU BLINKEDE" Råbte jeg og pegede på ham med et triumferende smil.

Han vendte øjne og begyndte at gå. Lidt længerne nede stod de to andre og grinede lavmælt. De havde sikkert hørt mig råbe.

Jeg gik efter ham og de andre.

"Jeg hedder forresten Zayn og det her er Liam" Ham med sorte hår som så hed Zayn pegede bagefter på ham med det brune hår som så hed Liam.

"Zayn" Jeg smagte på navnet. Det lød ret cool.

"Det lyder ret cool!" Sagde jeg og smilede skævt til ham. Han smilede stort tilbage.

"Jeg hedder Alex" Jeg smilede skævt til ham.

"Nåårh ja og så er der..."

"Harry" sluttede jeg af og smilede triumferende!

Pludselig standsede de op og jeg kiggede mig omkring og opdagede vi stod på parkeringspladsen ude foran byens supermarked. Til venstre for os var der den fedeste mercedes jeg nogensinde havde set!

Shit.

De måtte jo være stinkende rige! Hvis de da ejede bilen...

"Er det din" Jeg kiggede imponeret på den flotte bil foran mig.

"Jep, den er helt ny"

"Fedt nok!" Jeg åbnede døren og satte mig ind.

I ville måske have ventet med at gå ind?! Jeg kunne sgu da ikke vente! Vi snakkede om en Mercedes her folkens!

Zayn grinede lidt af mig og satte sig så ind på forsædet, efterfulgt af Harry. Liam var så nødt til at sidde på bagsædet. Så jeg var nødt til at rykke en plads til venstre så jeg sad i midten.

"Vi skal lige hente en af vores venner" Liam smilede venligt til mig og kiggede så ud af vinduet.

Jeg kiggede lidt ud af vinduet og opdagede at det var den samme vej som jeg kørte hen til rampen!

Var en af deres venner fra rampen? Så kendte jeg ham måske!

Vi standsede op ude foran porten og et grin slap ud af min mund.

"Hvad?" Harry kiggede irriteret på mig fra forsædet.

"Det er bare her jeg skater" Jeg smilede for mig selv, men kom så i tanke om at jeg ikke kunne finde ud af dén hardflip. Jeg skar tænder for mig selv.

Pludselig fik jeg øje på en bekendt skikkelse som kom ud af porten. Niall.

Zayn dyttede i hornet og Niall kiggede i vores retning og småløb herhen. Da han så Liam sad i den ene side var han nødt til at løbe over på den anden side

Han åbnede døren, satte sig ind, fik fat i selen og vendte sig mod mig. Det gav et sæt i ham da han så mig og lyste så op i et smil.

"Hej Alex!" Niall smilede stort og hilste med hånden.

"Hej Niall" Jeg smilede skævt til ham og hilste igen med hånden,

"Kender i hinanden" Liam så smilende på os.

"Ja, det kan du vel høre" Sagde jeg og sendte et svagt smil.

"Undskyld men skulle jeg køre dig hjem?" Zayn vendte sig om i sædet og kiggede på mig.

Jeg gav ham hurtigt adressen og han begyndte at køre.

Jeg sad og snakkede med Liam og Niall under hele turen.

"Hvor gammel er du så?" Spurgte Liam og lød oprigtig interesseret.

"17" Jeg smilede for mig selv. Elsker min alder.

"Hvad med jer?" Jeg kiggede skiftevis på dem.

"Jeg er 18 og Liam er 19" Sagde Niall og smilede stort.

"Harry er også 18 og Zayn er 19" Sagde Liam og kiggede i retning af Zayn og Harry.

"HOOOO, BITCH GET OUT THE WAY HO. FUCK THAT SHIT GET OUT THE WAY HO"

Shit, min mobil ringede.

Jeg fandt den hurtigt frem og så det var min mor. Hun kendte godt til mig og mine to personer så det var ikke noget problem, og det var jo også min 'drengetelefon'.

Jeg trykkede på den grønne telefon og tog den op til øret.

"Hej, hvad så?" Sagde jeg med min dybe hæse stemme, så min mor var sikker på at jeg var en 'dreng' nu.

"Hvor bliver du af?! Klokken er seks! Du skulle have været hjemme halv seks!" Hun lød ret irriteret og havde sin strenge stemme på.

"Sorry, glemte tiden. Jeg er på vej hjem! Så slap bare helt af!"

"Okay, det skal jeg nok, vi ses" Min mor var blødt lidt op.

"Ses" Jeg afbrød forbindelsen og lagde min iphone i lommen.

"Så er vi her!" Sagde Zayn og vendte sig om mod mig.

Jeg smilede taknemmeligt og puffede til Niall som tegn til at han skulle flytte sig. Niall klikkede selen op, åbnede døren og gik så ud. Jeg kom lidt efter ud af bilen.

"Må jeg ikke få dit nummer, du ved så vi kan komme i kontakt" Niall smilede stort og jeg kunne høre et fnys inde fra bilen - sikkert Harry. Jeg nikkede og gav ham mit nummer, vinkede farvel til drengene og smuttede så ind af den gigantiske hoveddør.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...