Outlook {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 aug. 2012
  • Opdateret: 12 jan. 2013
  • Status: Færdig
Alex Johnson på 17 år, gemmer sig bag en facade som skolens populære og 'pigede' pige. I virkeligheden er Alex en drengepige som går i løse t-shirts og drengebukser. Hendes veninder har aldrig været hjemme hos hende og de må aldrig opdage at Alex både går til; Fodbold, karate, hip hop og står på skateboard. Den rampe Alex skater på er kun for drenge så Alex går med paryk for at komme ind. Tilfældigvis støder hun på drengene fra one direction imens hun har parykken på. Drengene knytter hurtigt et venskab med Alex, uden at de ved hun er en pige. Hvorfor fortæller Alex dem ikke at hun er en pige? Vil drengene nogensinde finde ud af hvem Alex i virkeligheden er? Hvad sker der når de invitere Alex med til at bo i Louis' og Harrys lejlighed i en weekend? Og vil de opdage hende til skoleballet hvor de skal spille?

161Likes
262Kommentarer
24618Visninger
AA

8. Brikkerne falder på plads

 

Nu hvor jeg tænkte over det kunne jeg godt huske første gang jeg stod på skateboard.

Det var mandag eftermiddag og jeg var som sædvanlig indenfor og lave absolut ingenting. Min mor kunne ikke forstå hvorfor jeg aldrig ville lege med de dukker eller med det te-sæt jeg havde fået til min fødselsdag. Jeg var ca. 7 år og jeg gik altid i selebukser, bukser og drengetrøjer. Hvis jeg skulle have kjole på måtte min mor tvinge mig ned i en. Det ville sige hun var nød til at holde mig imens min far gav mig den på. Jeg sad og kiggede ud af vinduet da jeg pludselig fik øje på naboens dreng Max ude på vejen. Han stod på et eller andet underligt jeg aldrig havde set før. Det så sjovt ud. Jeg rejste mig op og løb på mine små ben ud igennem hoveddøren og ud på vejen til ham.

"Hvad laver du?" Spurgte jeg kiggede på den underlige ting han havde under armen.

"Jeg øver mig på at stå på skateboard" Han smilede venligt til mig og hoppede så op på den underlige tingest som jeg regnede med var skateboardet.

"Må jeg prøve?" Jeg kiggede fascineret på skateboardet.

"Ja okay, men det er måske lidt svært" Han rakte mig skateboardet med et venligt smil.

Jeg tog imod det og hoppede op på det.

Jeg var faktisk ret god, og vi øvede sammen resten af dagen. Det gjorde vi næsten hver dag frem over. Og vi blev hurtigt bedstevenner. I skolen blev jeg drillet med at jeg var så 'drenget'. Men heldigvis havde jeg Max. Vi skatede tit sammen efter at jeg havde fået mit eget skateboard. Så en dag var han bare væk. Jeg fik at vide at han var flyttet. Han var min eneste ven, og det var ham der holdt' mig oppe fra dagens mobning og drillerier.

Da jeg var 14 flyttede vi, til London. London, der hvor jeg gemte mig bag en facade som skolens populære pige. Jeg var simpelthen så bange for at de ville drille mig igen.

***

Shit.

Jeg måtte være faldet i søvn!

Jeg rejste mig hurtigt op fra sengen, hvilket jeg aldrig skulle have gjort. Jeg blev straks tung i hovedet og tog mine hænder op til hovedet.

Ubehageligt.

Langsomt gik den ubehagelige fornemmelse væk og jeg gik hen mod døren med raske skridt.

Kort tid efter stod jeg ude foran døren ind til stuen.

Der hang et ur oppe over døren så jeg fik lige at vide at klokken var seks. Jeg havde ca. sovet i en time.

Jeg åbnede døren ind til stuen og drengene sad der stadig.

De vendte straks deres blikke hen mod mig.

"Godmorgen sovetryne" Grinte Niall som nok måtte være kommet imens jeg sov.

"Godmorgen" Mumlede jeg og satte mig ned i sofaen.

Efter lidt pinlig tavshed kunne jeg mærke sulten komme krybende.

"Er der snart mad?" Sagde mig og Niall i kor.

Jeg kiggede chokeret på ham og han kiggede underligt på mig.

Så brød vi allesammen ud i grin.

"Ja Harry er igang ude i køkkenet" Louis smilede stort til mig og først nu gik det op for mig at Harry ikke sad i sofaen.

"Fedt" Jeg smilede triumferende og lænede mig tilbage i sofaen.

"Vi tænkte på at tage i svømmehalen i morgen" Zayn kiggede forventende på mig.

Vent.

Svømmehal betød at bade, at bade betød badetøj, badetøj betød omklædning!

NO FUCKING WAY!

Det ville jo afsløre mig totalt!

"Nej" Jeg kiggede strengt og bestemt på Zayn som så forvirret ud.

"Hvorfor ikke?" Han kiggede underligt på mig og jeg sendte ham et anstrengt smil.

Endelig havde jeg en genial idé til hvad jeg skulle sige som undskyldning.

"Jeg har vandskræk" Jeg lod som om at det var pinligt og kiggede ned i jorden.

Zayn sendte mig et beroligende og forstående smil.

"Det er helt i orden" Jeg sendte ham et taknemmeligt smil og vendte mig så om mod fjernsynet.

Fedt!

'How i met your mother'.

Det afsnit hvor Barney aldrig får taget et dårligt billede. Mit yndlings!

Vi var næsten færdige med afsnittet da Harry råbte igennem hele bygningen og jeg mener HELE bygningen!

"LOUIS, ZAYN, ALEX, NIALL OG LIAM! MAAAAAAD" Jeg tog hænder op til øret og det samme gjorde de andre.

Efter lidt tid med at holde sig for ørene, rejste vi os endelig og gik ud i køkkenet hvor der stod et spisebord dækket til seks.

Harry stod ovre ved komfuret og var ved at tage en gryde af bluset. Vi satte os ned ved bordet, og ventede på at Harry ville komme med maden.

Harry kom kort tid efter med maden og vi begyndte at spise.

Damn, det smagte godt, det må jeg give ham.

"Shit, det smager godt" Jeg kiggede hen på Harry og proppede endnu en skefuld i munden.

Harry vendte blikket op fra sin mad og kiggede overrasket på mig et øjeblik men det forvandlede sig hurtigt til et smil.

"Tak" Han vendte blikket mod sin mad igen og det samme gjorde jeg.

 

***

 

Klokken var blevet otte om aftenen, vi sad og så en eller anden splatter som var VIRKELIG kedelig. De andre drenge syntes præcis det modsatte. De syntes at den var uhyggelig.

Tsh.

De havde ikke sagt det, men jeg kunne se det.

Jeg gabte højlydt og de vendte alle deres blikke mod mig. De sendte mig et undrende blik. Sikkert over min uskræmte tilstand.

"Den er seriøst kedelig, kan vi ikke se noget andet?" Jeg kiggede skiftevis på dem med et løftet øjenbryn.

De nikkede langsomt og gjorde sig enig i min bemærkning.

Liam snuppede fjernbetjeningen og skiftede kanal, så vi kom hen til en kanal hvor der kørte et musik program. Og sjovt nok kørte der den sang vi danser til, til hip hop.

"Stands" Jeg kiggede bekræftende på Liam der standsede i sidste øjeblik.

"Jeg kan lige så godt øve mig, kan nogen af jer danse?" Jeg kiggede rundt på dem en efter en.

"Altså vi får danseundervisning, så ja det kan vi godt" Harry kiggede bestemt på mig og rejste sig så.

Jeg rejste mig også efterfulgt af de andre drenge.

Liam satte gang i sangen fra starten af ved hjælp af en eller anden funktion og rejste sig så også op.

Jeg kunne hele serien i hovedet uden at behøve at tælle takter i hovedet, så jeg begyndte bare. Jeg lagde slet ikke mærke til at drengene ikke dansede deres 'okay dansetrin' mere, men bare stod og kiggede på mig.

Fik jeg fortalt at vores hip hop lærer godt kan lide at blande hip hop og break dance sammen?

Jeg lagde mig ned og lavede en 'baby freeze'. Det var her jeg havde problemer jeg skulle lave en kolbætte forlæns også rejse mig op og lave en 'free style' også kendt som en solo.

Men jeg klarede den! Jeg klarede den. Og jeg kunne ikke finde ud af det i tirsdags!

Men ingen tid til forbløffelse jeg skulle videre!

Og da jeg sluttede serien af opdagede jeg endelig at drengene bare stod og kiggede.

"Hvis det der var improviseret, så føler jeg mig dårlig" Niall kiggede rundt på de andre drenge som nikkede bekræftende.

"Nej, nej det er en serie vi danser til hip hop" Jeg kiggede ned i jorden og trippede lidt med foden.

Jeg blev aldrig nervøs eller pinligt berørt over at vise min dans?

"Det var virkelig godt" Jeg vendte mit blik op mod Harry som stod og klappede med et beundrende blik.

"Hvor lang tid har du gået til hip hop?" Fortsatte han og kiggede nysgerrigt på mig.

Lad mig se. I den gamle by jeg boede i begyndte jeg da jeg var 10 og da vi flyttede da jeg var 14 gik jeg stadig og fortsatte. Så det vil give 7.

"7 år" Jeg smilede svagt og vendte mig så om mod sofaen, gik hen til den og satte mig ned i den.

Niall og Liam satte sig ned ved siden af mig og Harry, Louis og Zayn satte sig i den anden sofa.

Vi sad i lidt tid og så lidt fjernsyn, da jeg kunne mærke trætheden komme krybende.

"Jeg tror jeg smutter i seng. Godnat" Jeg rejste mig op og gik hen imod døren der førte ud til gangen.

"Godnat" Jeg nåede lige høre at de sagde det i kor inden jeg lukkede døren og gik hen i mod mit værelse.

Jeg åbnede døren ind til mit værelse og lukkede den hurtigt igen.

Tasken lå slattent henne i hjørnet ligesom da jeg havde kastet den derhen efter at have pakket ud.

Jeg gik hen til klædeskabet og fandt en stor blå t-shirt fra Levi's og et par sorte jogging bukser. Så rev jeg parykken af og smed den hen på natbordet.

Jeg skiftede hurtigt og smed mig ned i den kæmpe dobbeltseng. Dynen trak jeg helt op til skulderbladende og snart var jeg i drømmeland.

Harry's synsvinkel:

Det var sent. De andre drenge var gået i seng og jeg var den eneste oppe. Jeg sad bare og så fjernsyn.

Pludselig hørte jeg nogen underlige lyde. Det lød som om at det kom fra et af værelserne. Det kunne ikke være Niall, for det lød helt anderledes!

Jeg rejste mig langsomt op fra sofaen og listede hen mod døren ud til gangen. Lyden var meget svag men den blev kraftigere og kraftigere da jeg gik ned af gangen. Jeg standsede brat op. Lyden var blevet mere svag. Jeg gik langsomt tilbage og da lyden var blevet ligeså kraftig som før stod jeg ude foran Alex' dør.

Skulle jeg gå derind? Eller ville han flippe ud hvis han opdagede mig?

Jeg tog chancen og åbnede lydløst døren på klem. En stribe af lys lå hen over Alex' ansigt på grund af at jeg havde åbnet døren. Der var noget anderledes ved ham. Jeg åbnede døren lidt mere så striben af lys blev bredere.

Jeg fik et chok da jeg opdagede det lange brune hår der lå spredt ud over hovedpuden.

Men..Men? Alex lignede jo fuldstændig en.. Pige?

Jeg sank en klump på størrelse med en fodbold.

"Jeg har ikke taget dine vingummier, Niall" Alex vendte sig om på siden imens han mumlede den samme sætning en gang til, bare svagere. 

Jeg fik et chok og stod helt stille.

Snakkede Alex i søvne? Det var sikkert det jeg kunne høre. Alex mindede mig mere og mere om Niall.

Så faldt brikkerne på plads. Det var derfor hun skulle have et værelse for sig selv, derfor hun ikke ville i svømmehallen og derfor hun ikke ville hentes ved sin skole!

Idet øjeblik gik det op for mig at Alex Johnson var en pige.

Hvorfor fortalte hun os det ikke? Hvad pokker var meningen?! Der var sikkert en god grund, men hvordan skulle jeg få den af vide?! Jeg kunne da ikke bare gå hen til Alex, ruske i hende og råbe: "HVORFOR LYVER DU FOR OS!?"

Nej vel?. Jeg lod bare som om at alt det her ALDRIG var sket. Eller... Hvad der nu virkede som det bedste...

Men det her ville helt klart ændre mit syn på hende, hun virkede mere skrøbelig og sårbar. Sådan havde jeg altid set på piger. Og selvom Alex var drenget, var hun stadig en pige.

Jeg lukkede langsomt døren igen, listede ud på gangen og videre ind på mit værelse.

Alex behøvede ikke at vide, at jeg vidste hendes lille hemmelighed.

Og med de tanker faldt jeg om i sengen og var kort tid efter i drømmeland.

                                                                                                                                                                

Hej, mennesker. Eller hvad i nu er xD.

Jeg skal på lejrtur med klassen i nogen dage. Tirsdag - fredag. Så der kommer altså ikke noget i den periode.

Hvad siger i til at Harry har fundet ud af Alex' hemmelighed? Og synes i at Alex' kærlighed til nutella er for stor og skal skæres ned på?

Er der noget jeg kan gøre bedre? Eller har i en idé til hvad der skal ske? Det ville være rigtig rart hvis i ville komme med forslag! Mangler nemlig lidt saft til historien (hvis i forstår hvad jeg mener)

Husk den lille like knap oppe i højre hjørne. Selvfølgelig kun hvis i har lyst xD

Bye - Queenie

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...