Outlook {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 aug. 2012
  • Opdateret: 12 jan. 2013
  • Status: Færdig
Alex Johnson på 17 år, gemmer sig bag en facade som skolens populære og 'pigede' pige. I virkeligheden er Alex en drengepige som går i løse t-shirts og drengebukser. Hendes veninder har aldrig været hjemme hos hende og de må aldrig opdage at Alex både går til; Fodbold, karate, hip hop og står på skateboard. Den rampe Alex skater på er kun for drenge så Alex går med paryk for at komme ind. Tilfældigvis støder hun på drengene fra one direction imens hun har parykken på. Drengene knytter hurtigt et venskab med Alex, uden at de ved hun er en pige. Hvorfor fortæller Alex dem ikke at hun er en pige? Vil drengene nogensinde finde ud af hvem Alex i virkeligheden er? Hvad sker der når de invitere Alex med til at bo i Louis' og Harrys lejlighed i en weekend? Og vil de opdage hende til skoleballet hvor de skal spille?

161Likes
262Kommentarer
24590Visninger
AA

9. Bowling, drinks & hemmeligheder

 

Alex' synsvinkel:

Jeg åbnede langsomt øjnene op, men lukkede dem hurtigt igen da lyset fra vinduet skar mig i øjnene. Følelsen af at blive iagttaget var der stadig. Den var virkelig ubehagelig!

Jeg rejste mig langsomt op fra sengen og tjekkede klokken. 9 om morgenen, fedt nok så kunne jeg nå morgen yoga som jeg altid lavede i weekenderne!

Jeg fandt hurtigt noget tøj i skabet, snuppede parykken fra natbordet og smuttede ud på mit private toilet. Efter et bad, tørrede jeg mig og føntørrede mit hår. Jeg regnede ikke med at nogen af drengene var vågne, så ingen bekymringer dér. Jeg fik hurtigt sat mit hår op med hårnåle og elastikker. Bagefter tog jeg parykken på, smed håndklædet fra mig og fik det nye tøj på.

Jeg gik ud fra toilettet, fandt min yogamåtte frem og begyndte mine stillinger. Jeg havde en rutine af stillinger som jeg kørte om og om igen. Jeg var helt fredfyldt, det hjalp seriøst på musklerne. Jeg følte mig altid så afslappet bagefter.

Jeg var nået halvvejs da døren blev revet op og en Louis i seler, hvid trøje og med vådt hår kom ind.

Pis, pis, pis, pis, pis!

Jeg stod i stillingen 'hunden' hvor man stritter med røven i vejret.

Vuf.

"Hvad laver du?" Han kiggede mærkeligt på mig og det var nemt at se at han prøvede at holde et grin tilbage.

"Hvad laver DU? Man braser sgu da ikke bare ind på andre folks værelser!" Jeg kiggede irriteret på ham og han kunne vidst godt se at jeg var dybt serious!

"Undskyld, men der er altså morgenmad nu" Jeg tøede lidt op ved ordet morgenmad, Louis kunne vidst se det for han sendte mig et smil og lukkede derefter døren.

Det måtte da være nok yoga nu? Ik'!

Jeg rejste mig op, rullede yogamåtten sammen og lagde den ind under sengen. Bagefter gik jeg ud af døren, videre mod køkkenet hvor de andre drenge sad og spiste. Jeg trak den ledige stol ud og begyndte at fylde min tallerken op med røræg, bacon, pandekager og en masse andet!

Jeg var færdig på kort tid. Kald mig bare grådig, men jeg var VIRKELIG sulten! Pludselig slog det mig.

"Har i ingen nutella" Jeg kiggede rundt på de forvirrede ansigter og da Liam rystede på hovedet lavede jeg et sad face.

"Øv" Jeg vendte blikket mod min mad og spiste igen, bare ikke så grådigt.

"Har du da et behov for nutella?" Jeg kiggede op og blev mødt af Niall's drillende blik.

Jeg sendte ham et selvsikkert smil.

"Ja" Niall havde ikke regnet med det svar for han så forvirret ud.

Jeg grinte indvendigt men det var kun indvendigt!

Da vi havde spist færdigt og gjort rent, besluttede vi os for at tage ud og bowle.

Zayn havde snakket uafbrudt om hvor god han var. Det var til at brække sig over. Selvglade nar. Hmpf.

Vi tog Harrys porsche derhen og den var smukkere end jeg huskede den!

Suk. Jeg er forelsket!

I en bil...

Jeg er ikke normal!

Endelig ankom vi til bowlinghallen, og Zayn var hurtigt ude af bilen og henne ved indgangen, hvor at han var så sød at vente. Vi var lige nået hen til ham da en masse lysglimt blændede mig. Arh det gjorde ondt i øjnene.

"Paparizzier" Harry sagde det med en irritation i stemmen.

Det var fandme også irriterende!!!!

SLUUUUUUK LORTET!

Vent?

Paparazzier, som tager billeder til blade så alle kan se dem?!

NO!

DER VAR CHANCE FOR AT JEG BLEV OPDAGET!

Og som om at Harry havde læst mine tanker gik han ind foran mig og fulgte mig indenfor. De andre drenge gik efter os, og da vi gik igennem den store dør forsvandt lysglimtende stille.

Da jeg havde fået mit syn tilbage stod vi foran en hylde med sko i rød og blå. Jeg brugte størrelse 38 i sko så det var ikke så svært. Problemet ved de her sko var, at de stank simpelthen SÅ meget af sure tær! SÅ klamt! Men jeg skulle jo spille. Så jeg tog de stinkende sko på.

De andre havde fået deres på hurtigere end mig. De kunne sikkert godt lide lugten. De levede jo med den?

Eller gjorde de?

jeg havde egentlig ikke lugtet til dem måske...

Niall kunne ligne en der lugtede af babypuder? Og Zayn stank sikkert af hårspray! Liam han må nok bare lugte normalt og..

Hvordan kom jeg lige ind på det her emne?!

Tilbage til bowling!

Vi kunne selv vælge vores bowlingkugle, min var lilla med glimmer! Flot. Elsker lilla! Ligesom Justin Bieber!

Spørg ikke om hvor jeg vidste det fra?!

Vi betalte for to baner så vi kunne spille 3 på hver. Vi fik bane 5 og 6. Jeg kom sammen med; Louis, Harry og Niall.

Harry skulle begynde og væltede tre kegler.

"BUUUUH" Råbte jeg igennem hele bygningen så folkene ved siden af vendte sig om og kiggede irrteret på mig.

Det var ikke jer men Harry jeg buh'ede af?

Harry sendte mig et irriteret blik og 'kastede' så endnu engang bowlingkuglen afsted. Denne gang fik han alle dem der stod tilbage, hvilket vil sige at han fik en spare. Han smilede triumferende og pegede så på Niall.

Niall rejste sig og Harry tog hans plads. Niall tog sin blå bowlingkugle og beregnede i lidt tid hvilken teknik han skulle bruge. Endelig var han færdig og da han havde 'kastet' bowlingkuglen afsted fik han et strike!

Holy shit!

Han var god!

Han vendte sig om med et stort smil og pegede så på mig.

"Din tur" Jeg rejste mig og han tog min plads.

Jeg havde hele tiden siddet med min bowlingkugle så jeg var hurtigere end dem. Jeg beregnede hvordan jeg skulle kaste og hvor jeg skulle stå for at det ville blive nemmest. Endelig havde jeg fundet det perfekte sted, og jeg kastede bowlingkuglen afsted. Det var som om at det gik i slowmotion. Bowlingkuglen trillede og trillede. Den var SÅ perfekt!

og...og..

STRIIIIKE!

"STRIKE! HA IN YA' FACE!" Jeg pegede på Harry og Niall og begyndte at danse rundt.

De begyndte at grine over min skøre dans og Niall faldt ned af stolen af grin.

Kender i tranen? Det er et dansetrin hvor man går ligesom en fugl. Det var den jeg lavede da Niall faldt ned af stolen. Jeg forstod ham godt!

Niall havde verdens sjoveste grin som, så fik MIG til at grine så meget at jeg faldt ned på gulvet ved siden af ham. Så der sad/lå tre mennesker og grinede med tåre i øjnene.

"Hey hvad er det der er så.." Louis fuldendte ikke sætningen før han brød ud i grin. Han havde sikkert set min og Nialls underlige stillinger på gulvet.

Jeg kunne høre at Zayn og Liam også grinede med.

Da vi havde grinet færdig fortsatte vi spillet. Efter en time var vi færdige. Niall vandt. Øv. På det andet hold havde Louis vundet, og det var Zayn ret mopset over. Præmien til vinderne var en valgfri drink fra baren. Jeg havde ikke styr på den slags så jeg havde ingen anelse om hvad de bestilte.

Selvom de ikke havde vundet bestilte de andre drenge - undtagen Liam på grund af noget med en nyre - en drink. Men det var også kun det!

Da de havde drukket deres drinks gik vi ud til bilen igen. Harry måtte ikke køre på grund af at han havde alkohol i blodet, så det blev Liam. Kort tid efter var vi hjemme ved lejligheden, og vi besluttede os for at se en film. Denne gang måtte jeg vælge.

De havde 'The ring' så jeg valgte den. Klassiker! Da vi var nået halvt igennem sad alle drengene helt sammenfoldede i sofaerne.

Seriøst? Jeg havde endda været venlig at vælge en mild en!

Årh tag jer nu sammen!

Da filmen var færdig var drengene blevet lidt blege og man kunne se de prøvede at samle tankerne.

Så slem var den da heller ikke?!

Altså!

"Nå, det er ved at blive sent. Jeg smutter i seng. Sov godt!" Jeg rejste mig fra sofaen og vinkede til drengene imens jeg gik ud af døren.

"Godnat" Fik jeg tilbage.

Jeg havde lige lukket døren til mit værelse og tænkte på hvad jeg nu mon skulle lave. Jeg kunne læse lidt i min bog? Ja, ja det gør jeg! Jeg fandt hurtigt en bog frem ved navn 'Pigerne fra nordsletten' den var virkelig god!

Jeg hev min paryk af, lagde den på natbordet og satte mig til at læse i min seng.

Da jeg havde læst to kapitler gik døren pludselig op.

SHIT!

Jeg fumlede rundt efter min paryk men forsent, personen var kommet ind.

"Bare rolig, jeg ved det godt" Jeg kunne høre på den hæse dybe stemme at det var Harry.

Pludselig gik det op for mig hvad han mente.

"Hv...Hvad? Hvordan?!" Jeg følte mig så forvirret, og jeg kunne ikke se Harrys reaktion.

Han lukkede døren efter sig og satte sig ned i enden af sengen.

"Jeg så dig, igår" Han lød forsigtig og nervøs.

Men hvornår?! Jeg havde jo ikke taget parykken af?! Bortset fra da jeg skulle sove! Vent lige lidt...

"Gik du ind til mig imens jeg sov" Jeg havde fået min normale stemme på og jeg sagde det ret højt.

Harry tyssede på mig og kiggede hen mod døren et øjeblik. Da han ikke kunne høre noget vendte han blikket mod mig.

"Ja, jeg gik ind hos dig, men det var et uheld! Og inden du smider mig ud vil jeg vide hvorfor du gjorde det!" Han lød streng.

Jeg sank en klump på størrelse med en fodbold.

Var der andet at gøre, han ville jo få det ud af mig alligevel?

Jeg tog en dyb indånding.

"Hvad ville i ikke tro om mig? En pige der klæder sig ud som dreng! Jeg har ingen rigtige venner kun falske! Og jeg følte at i var nogen man kunne have det sjovt sammen med, ikke ligesom mine falske venner!" Jeg talte neutralt i starten, men det sidste hviskede jeg hvor jeg derefter sænkede blikket.

Der gik lidt tid hvor han sikkert tyggede på det jeg havde sagt. Pludselig blev der lagt to fingre under min hage, som løftede mit ansigt op. Der røg en tåre ud af min øjenkrogen og ned af min kind. Jeg mødte hans grønne øjne som lyste op i det dunkle rum.

"Du må ikke fortælle det" Hviskede jeg skingert og med et snøft til sidst.

"Jeg synes selv du skal fortælle det, og helst meget snart. Men det er dit eget valg" Han lød alvorlig og medfølende.

Pludselig væltede tårerne bare ud og Harry lagde mit hoved ind imod sin skulder. En skulder at græde ud ved. Rart.

Efter et par minutter hvor jeg bare græd, hulkede og snøftede holdt' jeg op.

"Vil du fortælle mig om dit liv i skolen?" Harry havde stadig armene om mig men løsnede dem lidt efter hans sætning.

Jeg trak mig fra ham og nikkede.

Og jeg fortalte ham det hele! Lige fra da Max flyttede og til der hvor jeg mødte dem. Harry sad bare og lyttede og hver gang jeg gik i stå, tog han mig ind i et medfølende kram.

Tænk at han kunne være så medfølende. Det lignede ham ikke. Men alle havde skjulte sider.

Da jeg havde fortalt færdigt tog han mig ind i et MEGET langt kram og kyssede til sidst min højre kind.

"Sov lidt på det. Var det ikke rart at få snakket om?" Harry gav langsomt slip på mig.

Det var faktisk rart at få snakket om. Det var lige det jeg havde brug for.

"Jo. Jeg vil gerne sove nu, godnat" Jeg lagde mig langsomt ned under dynen imens Harry rejste sig op og gik hen imod døren.

"Godnat" Sagde han lige inden han lukkede døren ud til gangen.

Han ville have jeg skulle fortælle dem det? Men hvordan? Hvordan skulle jeg kunne fortælle 4 drenge at jeg var en pige? Jeg måtte finde en løsning, jeg følte at jeg skyldte dem det. Men hvordan?!

Jeg vendte mig om så jeg kiggede op i loftet. Findes gud egentlig? Det er et forsøg værd.

Jeg foldede hænderne og lukkede øjnene.

'Kære gud, jeg ved godt jeg ikke har taget kontakt til dig i lang tid, men... Jeg har et problem. Jeg ved ikke hvordan jeg skal fortælle drengene at jeg er en pige? Vil du ikke nok hjælpe mig så jeg ikke mister dem! De er de eneste rigtige venner jeg har haft ud over Max. Så vil du ikke nok være sød og hjælpe mig med mit problem. Amen' Jeg lavede korsets tegn for brystet og kunne pludselig mærke trætheden komme krybende.

Det var et forsøg værd.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...