Outlook {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 aug. 2012
  • Opdateret: 12 jan. 2013
  • Status: Færdig
Alex Johnson på 17 år, gemmer sig bag en facade som skolens populære og 'pigede' pige. I virkeligheden er Alex en drengepige som går i løse t-shirts og drengebukser. Hendes veninder har aldrig været hjemme hos hende og de må aldrig opdage at Alex både går til; Fodbold, karate, hip hop og står på skateboard. Den rampe Alex skater på er kun for drenge så Alex går med paryk for at komme ind. Tilfældigvis støder hun på drengene fra one direction imens hun har parykken på. Drengene knytter hurtigt et venskab med Alex, uden at de ved hun er en pige. Hvorfor fortæller Alex dem ikke at hun er en pige? Vil drengene nogensinde finde ud af hvem Alex i virkeligheden er? Hvad sker der når de invitere Alex med til at bo i Louis' og Harrys lejlighed i en weekend? Og vil de opdage hende til skoleballet hvor de skal spille?

161Likes
262Kommentarer
24624Visninger
AA

20. Ballet

Jeg gik langsomt ned af trappen der føltes kilometer lang. Sølv stiletterne klikkede mod trinene, kjolen sad perfekt, mit hår som var blevet lavet om til nogle flotte lange krøller, smøj sig flot ned over mine skuldre og ryggen. 

Da jeg endelig var nået ned af trappen skar en blitz igennem rummet. Jeg tog en hånd op foran øjnene og lavede en underlig grimasse. Var der virkelig papparazier i mit hus? Oh god.

"Årh skat du er så yndig! Lad vær' med at dække dig ansigt og kjolen til, jeg skal have et godt billede" Jeg blinkede med øjnene og fik øje på min mor stå med et kæmpe kamera.

"MOR!" Skreg jeg og sendte hende et surt ansigt.

"Årh kom nuuu. Lad din mor ha' det lidt sjovt!" Var der andre end mig der misforstod den?

Jeg sendte hende et smil og poserede så. Min mor knipsede løs med kameraet og blitzen skar mig i øjnene.

"Den kjole er virkelig flot, skat. Du er virkelig yndig!" Min mor hvinede højt og gjorde en gestus imod mig kjole.

Den var virkelig også flot, Melissa og Niall havde valgt godt. Kjolen var mørkeblå, havde en kæmpesløjfe i den samme farve under barmen og skørtet kørte i skrå flæser ned. (Link i kommentar)

"Tak, Niall har valgt den til mig" Med lidt hjælp fra Melissa, men det var stadig en kjole fra Niall.

Min mor smilte stort og lagde ENDELIG kameraet væk. Jeg fik øjenkontakt med mit ejet spejlbillede i det store sorte spejl der hang på væggen. Min makeup var enkel, lidt sølv øjenskygge, tør sort eyeliner, mascara og lidt rouge på kinderne. Det passede godt til kjolen, for hvis der er én ting jeg har lært af Amy, så er det at hvis kjolen er en mørk farve, så skal makeuppen være lys, og omvendt. Simpelt.

Lyden af dørklokken fik mig til at spjætte i vejret og jeg vendte straks blikket mod den store dør. Nervøsiteten greb mig da jeg kunne se en silhuet i vinduet der lignede Niall, hvilket var fordi at det var Niall. Jeg løb ind i stuen og min mor gik ud for at åbne. Jeg kunne høre døren gå op og lyden af Nialls stemme og så min mors stemme.

"Alex! Niall er her!" Jeg tog en dyb indånding og gik langsomt ud i entréen hvor både min mor og Niall stod.

Jeg fik straks øjenkontakt med Niall og rødmede svagt. Jeg håbede at min rouge kunne skjule det. Niall så fantastisk ud, et flot sort jakkesæt, et sort slips og hans hår var sat perfekt. (Som altid)

"Hej Niall" Jeg smilede nervøst til ham og gik hen imod ham.

"Hej Alex" Han sendte mig et stort smil og rakte hånden frem.

Jeg lagde langsomt min hånd i hans og elektriske stød gik igennem min arm og ud i hele kroppen. Først der gik det op for mig at min mor stod og stirrede på os.

"Kom Niall lad os smutte" Jeg sendte ham et stort og skyndte mig ud af døren med Niall lige bag mig.

Aftenen brisen var varm, så ingen af os havde brug for en jakke. Jeg standsede brat op ved synet af hvad der stod på vejen.

"Niall, der står en hvid limo ude på vejen" Jeg kiggede spørgende på Niall der smilede lumsk og straks faldt det mig ind "NIALL! HAR DU HYRET EN LIMO?!" Skreg jeg og et øjeblik så Niall helt nervøs ud, da jeg sikkert også havde råbt på en lidt sur måde.

"Det er det sødeste nogen NOGENSINDE har gjort for mig" Sagde jeg og sendte ham et smil som blev gengældt med et kys på kinden.

"Og forresten Alex, du ser virkelig lækker ud i aften" Niall hviskede så svagt i mit øre at små kuldegysninger gik igennem ryggen på mig.

"I ligemåde" Sagde jeg og strammede grebet om hans hånd.

Niall førte mig ned til limoen og åbnede den hvide dør for mig, så jeg kunne træde ind i et luksuriøst rum med læder sæder, frugt og champagne. Jeg satte mig fint ned på et af sæderne og Niall satte sig ved siden af mig. Smilet på mine læber var ikke til at tørre af og hurtigt kyssede jeg Niall på kinden.

Limoen begyndte at køre og bag de tunede ruder kunne jeg se folks forbløffede ansigter. Jeg fik hurtigt stukket et glad champagne i hånden af Niall der grinede stort.

"Jamen barn dog, prøver du at drikke mig fuld!" Jeg lavede et surt ansigt og pegede anklagende på Niall som rystede på hovedet med et stort smil.

"Jeg synes bare at vi skal nyde denne her aften" Også brød vi ud i grin, hvorfor ved jeg ikke, men det var nok stemningen.

Der var ikke engang gået 10 minutter inden vi var ude foran skolen. Der var allerede kommet rigtig mange, og et par stykker var på vej ind af døren til den store hal. Pigerne var klædt i lange eller korte kjoler i en masse forskellige farver. Drengene havde et jakkesæt på med enten slips eller butterfly og de fleste havde sat håret. Alle så ærlig talt bare virkelig flotte ud, specielt pigerne, selv nørderne havde gjort underværker.

Chaufføren gik ud af bilen, hen til døren og åbnede den for os. Jeg gik først ud og derefter Niall. Jeg kunne mærke en masse blikke på mig og Niall, og ærlig talt følte jeg mig lidt bekvemt. Niall sagde noget til chaufføren, chaufføren nikkede og kørte kort tid af sted med limoen. Niall smilede kærligt til mig og lagde sin arm rundt om mit liv.

Sammen gik vi op til indgangen hvor et stort blåt bander var sat op med teksten: "Velkommen".

Virkelig unormalt, synes i ikke? Not.

Vi gik ind af døren og de fleste elever stirrede åbenlyst på os, eller Niall. Vi skulle lige til at gå ind af døren til hallen, da vi blev stoppet af en lærer.

"I skal have taget billede" Hendes skingre stemme fik mig til at skæve til Niall der stod med et stort smil på læberne.

"Selvfølgelig" Niall trak mig afsted hen imod en stor hvid planche der var hængt op og dekoreret med blomster i en masse farver, foran stod et kamera og en stol. Niall og jeg stilede os op, så vi stod med siden til og Niall holdt rundt om livet på mig. Mit smil var lige så stort som mine følelser lige nu.

"Godt i kan gå ind" Læreren viftede os væk og et nyt par overtog vores plads.

Hallen var pyntet i blå og hvid. Lanterner og balloner hang ned fra loftet, en masse blåt glitter lå rundt omkring, der stod et langt bord med snacks, der var også en bar med drinks også var der hyret en DJ som stod ved en kæmpe DJ-pult oppe på scenen. Dansegulvet var bare gulvet, og det var allerede propfyldt.

På samme tid gik jeg og Niall hen imod snack bordet. Vi kiggede på hinanden og brød så ud i grin. Vi kom hurtigt hen til snackbordet og fik et glas punch, nogle chips og et par saltstænger. Da vi havde tygget lidt af munden fik jeg øje på Melissa som stod sammen med en eller anden fyr og jeg vinkede hurtigt til hende. Hun så det og kom kort tid efter hen til mig.

Hun havde taget den sorte kjole på som vi havde købt, hendes hår var sat op i en knold og hendes makeup var enkel og fin.

"Alex! Den kjole ser fantastisk ud på dig? Hvem har dog sådan en fantastisk smag?" Hun blinkede til Niall og jeg fniste let.

"Årh det er Niall og... Og.. En anden jeg ikke helt kan huske" Jeg kiggede mistænktsomt ud i luften og Melissa sukkede dybt.

"Alex drop drillerierne, vi skal danse!" Melissa trak mig med ud på dansegulvet og Niall stod bare alene tilbage ved snack bordet.

"Hvad med Niall?" Jeg kiggede spørgende på Melissa imens at jeg lavede et par dansetrin.

"Har du glemt at han skal optræde?" Melissa vendte øjne og sendte mig et stort smil.

Vi dansede i lang tid, ca en halv time og alligevel var ingen af os forpustede. Jeg blev afbrudt af en der prikkede mig på skulderen. Jeg vendte mig rundt og mit smil tav brat. Zayn stod foran mig med et nervøst blik. Den lyse stribe i hans hår og øreringene havde en lysende effekt fra discolyset.

"Zayn?" Jeg gav ham en ordentlig krammer men trak mig hurtigt ud af det, da gårdagens hændelser kom tilbage til min hukommelse "Ups, undskyld" Han sendte mig et smil og de fleste piger rundt om os stod og kiggede måbende på os.

Det var heller ikke hver dag man ser Zayn Malik? Eller jo måske for mig, men det var noget andet!

"Alex, jeg ville egentlig sige undskyld for min opførsel igår, jeg.. Det kom bare som et chok for mig og så kunne mine tanker ikke klare det" Han grinte nervøst til sidst og sendte mig et lige så nervøst smil.

"Det er okay Zayn, jeg var bare bange for at miste en af mine bedste venner" Jeg blinkede til ham og han lyste op i et stort smil.

"Men jeg må også smutte, showet begynder om 10 min" Han vinkede svagt og smuttede så igennem den store flok af elever og andre unge.

Jeg vendte mig om imod Melissa der stod med et chokeret ansigt.

"Zayn freaking Malik har lige stået foran mig" Hvinede hun, men slog så sig selv i hovedet "Undskyld, jeg har et lille crush på ham" Jeg fniste svagt og hun fik røde kinder.

Vi begyndte at danse videre og helt indtil 'koncerten' begyndte.

Drengene kom løbende ud på scenen og introen til 'What makes you beautiful' begyndte, pigerne skreg så højt at jeg var nødt til at holde mig for ørerne. Det var så også den eneste sang jeg kendte, eller jeg kendte også den der 'Live while we're young'. Hele tiden fik jeg øjenkontakt med drengene og hver gang smilede de stort til mig og det blev hver gang gengældt med et ligeså stort et.

En sang jeg ikke kendte fangede mig og jeg fik hurtigt at vide af Melissa at den hed 'Moments'. Den var så sød og drengene levede sig virkelig ind i den.

Koncerten sluttede af med at Harry sagde tak for i aften også forsvandt de og musikken fra DJ'en begyndte med det samme. Melissa og jeg dansede videre og den dans så sikkert virkelig spastisk ud fordi at vi lavede de sygeste dansetrin.

På et tidspunkt bankede jeg ind i en eller anden og personen faldt bagover.

"Det må du virkelig undsk..." Dér på gulvet lå Amy helt rød i hovedet, jeg rakte en hånd ned imod hende, men hun ignorerede den og rejste sig selv op.

"Hvad bilder du dig ind?! Se min kjole den er snavset!" Jeg gav hende et hurtigt elevatorblik og ærlig talt kunne jeg ikke se at den var snavset.

Hendes kjole var skrig pink, med to stropper, et bælte lavet af nogle random plastik diamanter, om halsen havde hun et stykke stof i samme farve som kjolen og skørtet var lagt i lag af stof. (Link i kommentar)

Hendes hår var glattet og hang løst ned over hendes skuldre og hendes makeup var alt for overdrevet. Et ton lag brun creme, næsten ligeså meget øjenskygge, et kæmpe lag mascara og en våd eyeliner.

"Jeg kan da ikke set noget" Mumlede jeg og åbenbart var det så højt at Amy hørte det.

"Jeg kan se at du ikke har gjort noget ud af dig selv i aften?" Hun smilede ondt og gav mig et hurtigt elevatorblik.

"Idet mindste har jeg ikke gjort for meget ud af mig selv" Sagde jeg og sendte hende et falsk smil.

"Hvor har du købt din kjole i en genbrugsbutik?" Hun fnøs og sendte mig et snobbet blik.

Ingen skulle sige sådan om min kjole, som Niall og Melissa havde valgt!

"Har du ikke ondt i røven af at lukke så meget lort ud?" Sagde jeg og sendte hende mit dræberblik.

Hun snerpede læberne sammen, vendte om på den kilometer høje hæl og gik hen imod en eller anden random fyr.

Jeg rystede på hovedet og vendte mig imod Melissa der stod med et anerkendende blik.

"Jeg er stolt af dig" Sagde hun og klappede mig på skulderen.

"Ja, jeg er også stolt af mig selv" Jeg begyndte at danse igen og Melissa fulgte efter.

 

***

 

"Jeg smutter lige op og henter en drink" Melissa sendte mig et stort smil og smuttede så.

Jeg stod lidt for mig selv, men besluttede mig så for at gå hen og få nogle snacks. Jeg gik hen imod snack bordet og fik hurtigt fat i nogle chips. Jeg stod og spiste lidt for mig selv da en stemme bag mig afbrød mig.

"Hvad laver sådan en pige som dig her alene?" Det lød så meget som Niall at jeg vendte mig rundt, med et kæmpe smil på læben som hurtigt forsvandt ved synet af Daniel.

"Hej Daniel og farvel!" Jeg skulle lige til at vendte mig om med et suk, men Daniel lagde en hånd på min skulder så jeg ikke kunne flytte mig.

"Må jeg idet mindste få en dans?" Jeg stirrede på ham med et irriteret blik og sukkede dybt.

"Nej" Han sendte mig et forvirret blik "Jeg venter på Niall, han kommer om lidt" Jeg sendte ham et blik der sagde; Hold-dig-væk.

"Kom nu én dans" Han lavede et sadface som bare gjorde mig endnu mere ked af det.

"Nej!"

"Kom nu" Han tog fat i min arm og begyndte at trække mig hen imod dansegulvet, jeg prøvede ihærdigt at komme fri, men uden held.

"Slip mig! Daniel, nu!" Jeg begyndte at slå på hans arm men han slap mig ikke.

Vildt at han gjorde det bare for én dans? Var jeg virkelig SÅ tiltrækkende? Ej, der må ligge noget bag...

Jeg fik straks øje på Amy der stod med et lumsk smil på læberne og da vi fik øjenkontakt vendte hun sig hurtigt om. Amy, selvfølgelig!

"Slip mig Daniel!" Jeg råbte næsten nu, men ville ikke tiltrække mig mere opmærksomhed end jeg allerede havde.

"Kom nu bare" Han strammede grebet om min arm og jeg begyndte at slå på den igen.

Jeg var lige ved at give op da en person kom hen og trak mig væk fra Daniel. Hvem var den person der var så guddommelig at redde mig? Jeg fik hurtigt svar da jeg vendte mig rundt og fik øje på Nialls alvorlige ansigt.

"Hvad laver du med min pige?" Niall sendte Daniel et skarpt blik og Daniel bakkede stille bagud.

"Jeg, øhm.." Han vendte sig rundt og fik øje på Amy "Hvad Amy? Jeg kommer nu!" Også smuttede han.

"Idiot" Mumlede jeg og sendte Niall et svagt smil.

"Ja..." Han sendte mig et svagt smil igen.

En sjæler blev sat på og Niall sendte mig et lumsk smil.

"Må jeg få denne dans?" Han kyssede min hånd og jeg fniste let.

"Åh, det ville være mig en glæde" Sagde jeg med overklasse stemme og sammen gik vi ud på dansegulvet.

Vi begyndte at svaje frem og tilbage i takt til musikken og langsomt dannede der sig en ring rundt om os af stirrende mennesker.

"Niall, de stirre" Mumlede jeg ind imod hans skulder.

"Så lad dem stirre" Mumlede han igen.

Vi svajede stille frem og tilbage og drejede rundt enkelte gange.

"Alex, der er faktisk noget jeg gerne vil spørge dig om" Han rømmede sig og trak mig tættere ind til sig "Vil du...." Han sendte mig et nervøst smil og jeg smilede stort tilbage.

Jeg vidste hvad han ville sige, han skulle bare sige det og jeg ville svare ja.

"Vil du... Nej glem det.." sukkede han og sendte mig et svagt smil.

Skuffelsen ramte mig med et slag, men jeg smilede alligevel tilbage. Hvis han ikke kunne, så måtte jeg jo.

"Niall det.. Kunne du måske.." Jeg sendte ham et nervøst smil og han lænede sig langsomt frem.

Jeg kunne ikke få mig til at sige det... Jeg vidste ikke hvorfor, men ikke foran alle de mennesker.. Nej.. Istedet pressede jeg mine læber imod hans. Det var bare et almindelig kys, helt blødt, dejligt og blidt.

Og selvom menneskerne stod og stirrede så var jeg ligeglad.

Det var kun Niall og mig.

Mig og Niall.

Niall og mig.

                                                                                                                                                                   

Hej folkens!

Jeg kom til at skrive at den sluttede, hvilket den ikke gør da jeg havde glemt en lille del af fortællingen xD Så i må VIRKELIG undskylde for lidt forvirring.

Men regner med at den slutter om nogle kapitler, eller der omkring. Igen, er glad for at der er så mange der følger den ;D

Jeg har også en idé til en ny movella, så hvis det er kommer der måske en ny i aften, eller inden for nogle dage :)

Bye - Queenie

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...