Outlook {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 aug. 2012
  • Opdateret: 12 jan. 2013
  • Status: Færdig
Alex Johnson på 17 år, gemmer sig bag en facade som skolens populære og 'pigede' pige. I virkeligheden er Alex en drengepige som går i løse t-shirts og drengebukser. Hendes veninder har aldrig været hjemme hos hende og de må aldrig opdage at Alex både går til; Fodbold, karate, hip hop og står på skateboard. Den rampe Alex skater på er kun for drenge så Alex går med paryk for at komme ind. Tilfældigvis støder hun på drengene fra one direction imens hun har parykken på. Drengene knytter hurtigt et venskab med Alex, uden at de ved hun er en pige. Hvorfor fortæller Alex dem ikke at hun er en pige? Vil drengene nogensinde finde ud af hvem Alex i virkeligheden er? Hvad sker der når de invitere Alex med til at bo i Louis' og Harrys lejlighed i en weekend? Og vil de opdage hende til skoleballet hvor de skal spille?

161Likes
262Kommentarer
24585Visninger
AA

26. ALEX!

"Kom nu!" Jeg lavede hundeøjnene, men hun satte bare hænderne i siderne og skulede til mig.

"Alex, drop det! Jeg gider ikke" Sagde hun og sendte mig et irriteret blik.

Jeg forstod hende godt, jeg ville også være irriteret hvis det var min bedsteveninde der havde lagt sig ned på knæ, grebet fat om dit ben og plaget i 100 år på grund af at hun ville en tur i parken. Men jeg måtte tag drastiskere midler i brug!

"Melissa kom nu, så er du ikke bare en ged, men min dejlige ged!" Hun sukkede dramatisk og viftede mig væk med hånden.

"Nej Alex og slip så mit ben" Jeg slap ikke af fri vilje hendes ben og rejste mig op.

"Melissa, kom nuuuu!"

"Alex, hold nu kæft!" Pludselig slog det mig.

"Hvis du går med giver jeg dig en af mine berømte manicure" Jeg vippede lidt med øjenbrynene og jeg kunne se at hun havde en indre diskussion med sig selv.

"Okay okay, en lille tur kan vel ikke skade" Mumlede hun, jeg slog en knytnæve op i luften og råbte et: YES.

"ALEX LET DIN FEDE RØV OG KOM UD ENTRÉEN!" Melissas stemme skar igennem stuen og jeg gik irriteret ud i entréen.

"Rolig Melissa, jeg er på vej" Jeg tog mine røde supra sko på og stak armene ind i ærmerne på min jakke.

"VI ER PÅ VEJEN IGEN!"

"Åh gud! Alex, du skal ikke efterligne æsel fra Shrek" Sagde Melissa og jeg skød underlæben frem.

"JEG ER ALENE, DER ER INGEN DER VIL HA' MIIIG! JEG MANGLER KÆRLIGHED, MEN INGEN HOLDER AF MIIIIIIIIIIIIIIII-"

"Så er det vidst godt Alex!" Jeg sendte hende et irriteret blik og vi gik stille ud af døren og videre ned af vejen.

"MEN INGEN HOLDER AF MIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIG!" Jeg havde bare brug for at synge den færdig "MAN MÅ HA' SIG EN VEN!"

"ALEX!"

 

***

 

"MELISSA, DET ER ALTSÅ VIRKELIG SJOVT!" Jeg prøvede at røre hende med foden, men hver gang jeg lige var ved det røg gyngen tilbage.

"Alex, jeg har faktisk prøvet at gynge før, ret mange gange faktisk" Jeg sukkede dybt, sendte Melissa et smil og hoppede så af gyngen.

"I CAN LIVE I CAN FLYYYYY, I-" Jeg røg lige ind i nogen, hvilket jeg ikke forstod, jeg havde lige haft den rigtige kurs?

Gisp.

Havde jeg brug for briller?!

Nej, nej.

JEG VAR VED AT BLIVE GAMMEL!

Ej, tilbage til virkeligheden Alex.

Jeg tog mig til hovedet med et støn og løftede langsomt min krop op. Først nu gik det op for mgi at jeg var landet oven på personen. Mother of god.

"Det må du altså virkelig undskylde! Jeg.. Har fået lidt for mange energidrikke" Jeg børstede mine bukser af og kunne høre et grin nede bag mig.

Jeg vendte mig om med et sæt, for det grin lød virkelig bekendt! Og ganske rigtigt, dér på jorden lå Max. Hvorfor hader du mig gud?!

"Helt sikkert Alex, hvis jeg kender dig ret så er du altid lidt hyper" Han rejste sig op og tørrede noget støv af sine bukser "Hvordan går det så?" Han sendte mig et smil og jeg kneb svagt øjnene sammen.

Han lød som om at vi var gamle venner?! Ring til galeanstalten, de manglede vidst en patient!

"Sig mig tror du bare at du kan komme rendende her og tro at vi er bedste venner?!" Jeg skulede ondt til ham og han bed sig svagt i læben.

"Alex, det er en park den er offentlig? Og det var dig der-"

"Tak! Forklaringer senere, pointen er: Gider du godt lade vær' med at lyve overfor mig og dig selv?" Han sendte mig et mærkeligt blik og snerpede læberne sammen.

"Hvad mener du dog?" Sagde han og løftede det ene øjenbryn.

"Du skal ikke lade som om at vi er venner! For det er vi overhovedet ikke, at du ved det" Han lavede store øjne, men rystede så på hovedet.

"Hør Alex, kan vi ikke.. Slå en streg over det hele og begynde på en frisk? Jeg har haft det dårligt med mig selv og-"

"Når ikke på mine vegne? Din fede egoistisk!" Jeg knyttede næverne og kunne mærke vreden pumpe op i kroppen på mig.

"Nej Alex, hør nu på mig, jeg-"

"Jeg ved jo godt at du ikke bekymre dig en skid! Smut hjem med dig, til dit egoistiske hjem og-" Det var måske ikke den bedste tale, men han var en egoist!

"Alex for pokker! Jeg er træt af at du skal kigge tilbage på fortiden?! Kan du ikke bare glemme den, så vi kan blive venner igen, kan jeg overhovedet gøre noget ved dit had til mig!?" Jeg åbnede munden for at svare, men mit stemmebånd ville ikke reagere.

"Undskyld, jeg føler bare ikke at jeg har en chance i det her spil" Jeg lod tungen glide over min underlæbe og nikkede svagt.

"Efter min mening har du det heller ikke" Jeg kunne mærke tårerne presse på, så jeg snøftede højt og sendte ham et smil.

Først nu kiggede jeg efter Melissa og jeg opdagede at hun stod henne ved et træ og kiggede med. Hun sendte mig et smil og jeg gengældte det svagt.

"Men det var min mening for et par minutter siden, nu er der en ny" Sagde jeg og sendte ham et smil.

"Og hvad går den så ud på?" Sagde han og kiggede spørgende på mig.

"At du har en minimal chance som min ven, hvis du gør det ordentligt" Han lyste op i et stort smil og nikkede ivrigt.

"Så er vi venner igen?" Sagde han med et smil.

"Venner igen" Jeg kastede et blik på Melissa og lyste op i et stort smil "Jeg har en du skal møde!" Jeg trak ham med hen til Melissa, som fnes svagt da hun så os.

"Max, det her er Melissa! Melissa, det her er Max. Hils på hinanden!" Jeg tog Melissas højre hånd, Max' venstre hånd og trykkede dem sammen.

"Jamen goddag" Grinte Melissa og Max rystede på hovedet med et smil.

"Du har kønne øjne" Sagde han pludselig til Melissa og jeg kunne se at en svag rosa nuance steg op i hendes kinder.

"Dine er heller ikke så værst" Jeg rystede på hovedet af dem og skilte deres hænder ad.

Unge nu om dage.

"Okay turtelduer, hvad med at få noget med i skrutten?!" Jeg hev dem med hen imod en lille café, der lå et par meter herfra.

 

***

 

"ALEX IS IN THE HOUSE! WITH TWO FRIENDS! BIAAAAAATCH!" Nialls sære grin skar igennem luften og jeg gjorde tegn til Melissa og Max til at vente her.

Jeg løb hen i døråbningen, da jeg så Niall og de andre drenge i sofaen, foldede jeg armene ud og smilede stort til Niall. I 'slowmotion' begyndte jeg at læbe.

"NIAAAAAALL" Råbte jeg højt og langsomt, han rejste sig hurtigt op og gik med på idéen.

"ALEEEEEEEEEEEEEEEX" Og da vi lige var ude foran hinanden, så var Niall så klodset ikke at kunne holde balancen så han faldt ned over mig.

Det var ikke mig. Niall.. Ham jeg sad oven på lige nu.

"Kom du noget til?" Spurgte jeg med et grin og rejste mig op.

Han rystede på hovedet og jeg gav ham et blidt kys på læberne.

"Bestemt ikke nu" Sagde han med et smil.

"Rolig nu! Vi vil ikke have savl på gulvet" Mumlede Harry og lagde armene over kors.

"Hvad er du så mopset over, lille Jasper" Niall grinte højt og ukontrolleret men fik femstammet nogen ord.

"Han er blev droppet af sin flirt" Niall satte sig grinende ned i sofaen og kiggede indimellem på Harry "Jasper, seriøst Alex?" Han fnes svagt og stoppede så helt.

"Hey jeg har nogen i skal møde! MELISSA OG MAX FÅ SLÆBT JERES FEDE RØV HERIND" Max og Melissa kom til syne i døren, med en mindre irriteret mine på.

"Tal ordentlig" Sagde Melissa og gik ind i stuen, efterfulgt af Max.

"Sig mig er i venner igen?!" Spurgte Liam og pegede skiftevis på mig og Max.

"Jep, do you have a problem?" Liam rystede på hovedet, med en alvorlig mine.

"Nej, det var bare... DU virkede så vred, så det er lidt overraskende at i bare lige pludselig er venner" Liam kiggede hen på Max, med et svagt smil.

"Når, men nu har jeg altså tilgivet ham, kan du så tie stille, lille Limsebasse" Han lavede store øjne af mit kælenavn og sukkede så dybt.

"Alex, dog" Jeg smilede stort og vendte blikket imod fjernsynet.

Vi sad i lidt tid og så det program der kørte... Om gravkøer... Muuuh.

"Har du egentlig nogen sinde været til vores koncert?" Spurgte Harry mig pludselig om.

"Næh, hvorfor?" Sagde jeg og han lyste op i et smil.

"Vi begynder bare på tourné om en månedstid, det kunne være du ville med?" Jeg spærrede øjnene op og nikkede ivrigt.

"På en betingelse" Harry kiggede forvirret på mig og jeg kastede et blik hen på Melissa og Max.

"Kun hvis Melissa og Max må komme med!" Sagde jeg og Harry grinede svagt.

"Selvfølgelig må de det" Sagde Zayn, med et smil.

"Så ses vi til koncert om en måned!" Grinte Max og klappede i hænderne.

Rimelig gay efter min mening, men han gjorde det jo også bare for sjov! Hehe.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...