Barashno


0Likes
0Kommentarer
221Visninger
AA

4. En frygtelig skabning

 

     Da Jennifer var kommet i tøjet, gik hun hen til Søgeren. Han rakte hende et bælte og et sværd. Hun kiggede ind i hans havblå øjne og smilede. Et lille smil viste sig i hans ansigt, indtil den be­hagelige stilhed blev afbrudt af en buldren udefra. Mørke skyer bevægede sig hurtigt over den stille by.

”Vi må hellere se at komme af sted,” sagde Søgeren. Jennifer nikkede og fulgte efter ham ud på gaden.  De bevægede sig rundt som skygger i de mørke gader. Ingen lagde mærke til dem. Da de nærmede sig rådhuset, løb de ind i tre vogtere. Jennifer og Søgeren rettede hurtigt ryggen og gik videre. De begyndte igen at løbe, da de kom rundt om det nærmeste hjørne. Efter at have løbet i 10 minutter endte de ved kirkegården, hvor to vog­tere stod vagt ved porten.

”Ingen adgang” sagde den ene vogter bestemt. Søgeren trak sit sværd og skar hovederne af de to vogtere uden tøven. Jennifer kiggede for­skrækket på ligene og derefter på Søgeren. Han tog fat i hendes arm og trak hende med ind på kirkegården. De gik videre ind i kirken og stillede sig i et mørkt hjørne.

”Er du sikker på det her? Der er ingen vej tilbage, når vi er ved deres leder,” sagde Søgeren seriøst. Jennifer nikkede bestemt og smilte et lille smil. Søgeren trak hende videre ned i Kirkens kælder, som viste sig at være en form for station. De hoppede ind i en lille vogn, som straks kørte.

 

     Jennifer og Søgeren gik ud af vognen. De befandt sig i et mørkt rum med nogle få fakler. Søgeren tog igen fat om Jenni­fers arm og førte hende op af en masse trapper, gennem en hall og udenfor. Gra­vene fortalte Jennifer og Søgeren, at det var en kirkegård, men ikke den samme som før. Uden for kirkegården lå en gigantisk borg. Jen­nifer og Søgeren løb hen til porten. Va­gterne kiggede mærkeligt på dem og trak deres sværd.

”Monstrene har skiftet side!” råbte Søgeren. Vagterne skyndte sig hen til kirkegården uden at sige noget. Søgeren grinte lavt og fortsatte kur­sen mod bygningen i midtens indgang. Jennifer kast­ede et hurtigt blik på de ukendte omgivelser og løb så efter ham.

”Du må hellere trække dit sværd,” sagde Søgeren, mens han trak sit. Jennifer gjorde, som han sagde og trak sit sværd. De bevæg­ede sig langsomt længere ind i bygningen. Søgeren gik forrest og viste vej. Pludselig kunne der høres fodtrin. Mange fodtrin. Jennifer vendte sig om, så de stod ryg mod ryg. En kæmpe ed­derkop stod et par meter foran Jennifer. Den kom nærmere og nærmere. Edderkoppen skulle lige til at overfalde Jennifer, da hun stak sværdet gennem dens mave. Søgeren kiggede impone­ret på hende og smilte. Jennifer trak sværdet ud af den døde edderkop og gjorde tegn til, at de bare skulle fortsætte.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...